Berlingske bragte i november 2022 en artikel og en leder om Danmarks Naturfredningsforenings ret til at rejse fredningssager og de konsekvenser, som dette kan medføre for Gisselfeld Kloster. En talsmand for en komite klagede over indholdet af artiklen og lederen samt over Berlingskes afvisning af at bringe en opfølgende kommentar. Talsmanden og komiteen var ikke omtalt i artiklen eller lederen og havde derfor ikke retlig interesse. Selv om komiteen er en naturorganisation, findes klagen – henset til omtalens indhold og karakter – ikke at have en sådan væsentlig samfundsmæssig interesse, at der er grundlag for at behandle klagen, uanset den manglende interesse. Pressenævnets formand fandt endvidere ikke, at Berlingske havde overskredet redigeringsretten ved at undlade at bringe klagers opfølgende kommentar.
Ikke kritik af Kristeligt Dagblad for redigering af læserbrev
20/01/2023Kristeligt Dagblad bragte i september måned et læserbrev, der blandt andet handlede om, hvorvidt Putin er fascist eller ej. Skribenten bag læserbrevet klagede herefter til Pressenævnet over, at avisen havde redigeret og forkortet læserbrevet på en måde, så budskabet fremstod forvansket. Nævnet fandt, at redigeringen lå inden for avisens redigeringsret, og at klagers synspunkter fortsat kommer til udtryk i læserbrevet, og udtalte derfor ikke kritik.
Altinget får ikke kritik for at ændre kronik efter offentliggørelse
03/03/2022Altinget bragte i efteråret en kronik, hvori skribenten rettede kritik mod et afsluttet forskningsprojekt. Efter kronikkens offentliggørelse valgte Altinget at slette et udsagn i kronikken og tilføje en note i forlængelse af kronikken, hvor den foretagne rettelse blev forklaret. Skribenten klagede til Pressenævnet over Altingets ændring af hans kronik. Pressenævnet fandt, at Altinget havde handlet inden for redaktørens redigeringsret, og nævnet udtalte ikke kritik.
Artikel om konspirationsteorier måtte gerne omtale anden kritik på SoMe
11/02/2021I en artikel bragt på tv2.dk i august 2020 omtalte TV 2 kritik rettet mod en kendt influencer, som på de sociale medier havde delt konspirationsteorier vedrørende coronavaccinen. I artiklen blev der nævnt andre eksempler på tilfælde, hvor offentlige personer havde modtaget kritik for opslag, de havde delt på sociale medier. Ét af eksemplerne vedrørte en læge, som havde udtalt sig kritisk omkring regeringens håndtering af coronavirussen. Lægen klagede til Pressenævnet over at være blevet associeret med de konspirationsteorier, der blev omtalt i artiklen. Pressenævnet fandt, at TV 2 havde handlet inden for mediets redigeringsret ved at vælge at omtale lægen i artiklen. Da det samtidig fremstod klart, at lægen ikke havde delt konspirationsteorier, udtalte nævnet ikke kritik.
Politiken får ikke kritik for redigering og citatvalg
11/02/2021Politiken bragte i juli 2020 omtale af kvindelig kunstnere og ligestilling i kunstverdenen. En professor, der blev citeret i artiklen, klagede til Pressenævnet blandt andet over, at han ikke var kommet tilstrækkelig til orde i forhold til de kilder, han betragtede som sine modparter, og at omtalen var tendentiøs. Pressenævnet fandt, at Politiken ikke havde overskredet de vide grænser for redigering ved at anvende et citat fra professoren givet til et andet medie end det citat, som professoren havde sendt til Politiken. Nævnet fandt ligeledes, at det falder inden for redaktørens redigeringsret at beslutte, om professoren skulle interviewes forud for omtalen. Nævnet udtalte i øvrigt ikke kritik af Politiken.
Ikke kritik af Avisen Danmark for omtale af forskers udtalelser
18/12/2020Avisen Danmark omtalte i maj 2020 en forskers udtalelser om et forskningscenters resultater om årsagssammenhænge til sygdomsbilledet blandt indlagte COVID-patienter i et bestemt område. Avisen Danmarks omtale omhandlede blandt andet en stor hestemesse og den eventuelle smittespredning i den forbindelse. Avisen Danmark berørte i den anledning et eventuelt habilitetsproblem grundet den omtalte forskers private relation til hestemiljøet. Forskeren klagede til Pressenævnet blandt andet over, at Avisen Danmarks omtale var misvisende og faktuelt forkert. Pressenævnet fandt, at Avisen Danmarks redigering faldt inden for rammerne af redaktørens redigeringsret, og at forskerens synspunkter var omtalt på tilstrækkelig vis. Nævnet udtalte ikke kritik.
Ikke kritik af Redox for at omtale en person ”aktivist”
17/08/2020En person klagede over, at Redox i januar 2020 i forbindelse med deres omtale af hans straffesag betegnede ham som en aktivist. Personen henviste blandt andet til, at artiklen indeholdt ukorrekt information, og at der var udelagt væsentlige oplysninger om den omtalte straffesag imod ham. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af Redox og lagde blandt andet vægt på, at Redox forud for artiklens offentliggørelse havde henvendt sig til personen med en række spørgsmål vedrørende dennes politiske tilhørsforhold, som vedkommende imidlertid ikke havde forholdt sig til.