Sagsnummer: 2025-06243

Se og Hør får kritik for redigering og forsidehenvisning

Se og Hør bragte sidste år på mediets hjemmeside en liveblog fra et retsmøde vedrørende en sag, hvor en kendt journalist var tiltalt for stalking og identitetsmisbrug, samt en forsidehenvisning til sagen i den trykte version af Se og Hør.
Af livebloggen fremgik det blandt andet, at den tiltalte journalist under sin forklaring i retten henviste til, at baggrunden for hendes adfærd over for forurettede var, at hun havde opdaget, at hendes ægtefælle havde været hende utro med forurettede. I den forbindelse blev det i livebloggen refereret, at journalisten henviste til, at hun på sin ægtefælles telefon havde set en besked fra forurettede til journalistens ægtefælle, hvor ægtefællen blev inviteret til at komme og tage coke mellem forurettedes bryster.
Journalistens ægtefælle klagede til Pressenævnet blandt andet over, at Se og Hør – ved at udelade centrale oplysninger – havde bragt misvisende oplysninger i livebloggen fra retsmødet, og at han ikke havde fået disse forelagt. Han henviste i den forbindelse navnlig til, at Se og Hør ikke i livebloggen havde oplyst, at den tiltalte journalist i retten også havde forklaret, at hendes ægtefælle havde afslået at tage stoffer. Nævnet fandt, at den påklagede omtale indeholdt oplysninger, der som udgangspunkt skulle forelægges for klager. Pressenævnet udtalte herefter, at kravet om forelæggelse må anses for at være illusorisk under formatet ”liveblogging” fra retsmøder, og at mediet på denne baggrund skal skærpe opmærksomheden på, at der ikke om udenforstående bringes oplysninger, der ikke er væsentlige for dækningen af retssagen, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende, og som ellers ville skulle forelægges inden offentliggørelse. På denne baggrund fandt nævnet grundlag for at kritisere Se og Hør for at have overskredet rammerne for redigering ved at bringe den skadelige og krænkende omtale af klager fra retsmødet. Nævnet udtalte endvidere kritik af Se og Hør for forsidehenvisningen.

Sagsnummer: 2025-09078

Journalisten får ikke kritik for omtale af injuriesag

Fagbladet Journalisten omtalte i juli 2025 en byretsdom i en injuriesag. En journalist, der havde anlagt den omtalte injuriesag, klagede til Pressenævnet over, at beskyldningerne, der var omdrejningspunktet i sagen, var gentaget i artiklen, at status på ankesagen ikke var angivet korrekt, og at beskyldningerne mod ham ikke var blevet forelagt. Pressenævnet fandt, at omtalen af status på ankesagen i den konkrete sammenhæng var en mindre væsentlig oplysning, og at omtalen ikke indeholdt nye oplysninger, der skulle forelægges. Nævnet bemærkede samtidig, at mediet havde forsøgt at indhente en kommentar fra den omtalte journalist, hvilket han afviste grundet ferie og ikke i øvrigt havde udbedt sig længere svartid.

Sagsnummer: 2025-06242

Se og Hør får kritik for misvisende overskrift

Se og Hør bragte sidste år en artikel om, hvordan en række kendte personer på forskellig vis havde oplevet at blive stalket igennem deres karriere og liv i offentligheden. Artiklen, som blev bragt på seoghoer.dk, havde på forsiden af mediets hjemmeside overskriften ”De blev også stalket” og var ledsaget af et portrætfoto af en person, som på tidspunktet for artiklens offentliggørelse var tiltalt for stalking og identitetsmisbrug over for én person. Den portrætterede person klagede til Pressenævnet blandt andet over, at overskriften i sammenhæng med billedet af hende gav indtryk af, at hun havde stalket flere personer, hvilket var misvisende.
Pressenævnet fandt efter en samlet vurdering, at Se og Hør med formuleringen af overskriften i sammenhæng med billedet på forsiden af seoghoer.dk havde overskredet rammerne for mediets redigeringsret.

Sagsnummer: 2025-06215 og 2025-06238

Medier får ikke kritik for at bringe navn fra tilståelsessag

Ekstra Bladet og Se og Hør bragte i begyndelsen af 2025 omtale af, at en navngiven journalist var tiltalt for stalking og identitetsmisbrug. Journalisten klagede til Pressenævnet over, at der var sket utilstrækkelig forelæggelse, og at medierne havde bragt hendes navn, selv om medierne var blevet gjort bekendt med, at hendes advokat før offentliggørelsen af artiklerne havde anmodet om at få nedlagt navneforbud i sagen.
Pressenævnet udtalte, at det er nævnets opfattelse, at der som udgangspunkt påhviler medier en selvstændig presseetisk forpligtelse til ikke at offentliggøre oplysninger, der er egnet til at identificere en sigtet eller tiltalt person, når mediet er bekendt med, at der er anmodet om navneforbud i straffesagen, men fandt efter en samlet vurdering af de konkrete omstændigheder, at medierne ikke havde tilsidesat god presseskik ved at bringe journalistens navn. Nævnet lagde i den forbindelse navnlig vægt på sagens karakter og offentlige interesse, herunder at der var tale om en tilståelsessag, hvorefter journalisten forud for retsmødet havde erkendt de faktiske forhold i sagen, samt at journalisten, som var en offentlig kendt person, tidligere havde været vært for en landsdækkende udsendelse om identitetstyveri.

Sagsnummer: 2025-03921

EjendomsWatch får kritik for at offentliggøre navnet på en mistænkt person og for at afvise anonymisering (Dissens)

EjendomsWatch bragte i februar 2025 en artikel med omtale af politiets ransagninger af en række adresser i tilknytning til blandt andre en nordjysk ejendomsudvikler, som var mistænkt for moms- og skatteunddragelse. På tidspunktet for artiklens offentliggørelse var der anmodet om navneforbud for den omtalte ejendomsudvikler. Der blev efter offentliggørelsen nedlagt navneforbud. Den omtalte ejendomsudvikler klagede til Pressenævnet over, at EjendomsWatch havde offentliggjort hans navn, og at mediet havde afvist hans anmodning om at anonymisere hans navn. Pressenævnet udtalte, at der som udgangspunkt påhviler medier en selvstændig presseetisk forpligtelse til ikke at offentliggøre oplysninger, der er egnet til at identificere en sigtet eller tiltalt person, når mediet er bekendt med, at der er anmodet om navneforbud i straffesagen. Nævnet (flertallet) fandt herefter anledning til at udtale kritik af EjendomsWatch for at have offentliggjort navnet på personen og undladt at opdatere artiklen efter navneforbuddet samt for ikke at have imødekommet personens anmodning om anonymisering. Et mindretal fandt på baggrund af personens fremtrædende rolle, historik og den forudgående dækning ikke grundlag for at kritisere EjendomsWatch.

Sagsnummer: 2025-03918

Nordjyske får kritik for at offentliggøre navnet på en mistænkt person og for at afvise anonymisering (Dissens)

Nordjyske bragte i februar 2025 en artikel med omtale af politiets ransagninger af en række adresser i tilknytning til blandt andre en nordjysk ejendomsudvikler, som var mistænkt for moms- og skatteunddragelse. På tidspunktet for artiklens offentliggørelse var der anmodet om navneforbud for den omtalte ejendomsudvikler. Der blev efter offentliggørelsen nedlagt navneforbud. Den omtalte ejendomsudvikler klagede til Pressenævnet over, at Nordjyske havde offentliggjort hans navn, og at mediet havde afvist hans anmodning om at anonymisere hans navn. Pressenævnet udtalte, at der som udgangspunkt påhviler medier en selvstændig presseetisk forpligtelse til ikke at offentliggøre oplysninger, der er egnet til at identificere en sigtet eller tiltalt person, når mediet er bekendt med, at der er anmodet om navneforbud i straffesagen. Nævnet (flertallet) fandt herefter anledning til at udtale kritik af Nordjyske for at have offentliggjort navnet på personen og undladt at opdatere artiklen efter navneforbuddet samt for ikke at have imødekommet personens anmodning om anonymisering. Et mindretal fandt på baggrund af personens fremtrædende rolle, historik og den forudgående dækning ikke grundlag for at kritisere Nordjyske.

Sagsnummer: 2025-06715

Helsingør Dagblad får ikke kritik for omtale af straffesag

I en artikel bragt i maj 2025 omtalte Helsingør Dagblad en straffesag, hvor en person i byretten blev idømt en betinget fængselsstraf for bedrageri og dokumentfalsk. Den omtalte person klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklen indeholdt krænkende og ukorrekte oplysninger, og at han var identificerbar i artiklen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at Helsingør Dagblad havde fjernet den ukorrekte oplysning, og at angivelsen af oplysningerne i artiklen vanskeligt kunne tjene til identificering af personen.

Sagsnummer: 2025-02488

Berlingske får kritik for misvisende omtale og manglende forelæggelse

Berlingske bragte i sommeren 2024 en artikel med omtale af en udenlandsk forretningsmands tilknytning til et anklageskrift i en hvidvasksag mod Nordea. Det fremgik af artiklen blandt andet, at forretningsmanden var tidligere rådgiver for den russiske præsident Vladimir Putin og stod bag en navngiven koncern. Endvidere fremgik det, at flere selskaber i den navngivne koncern havde foretaget transaktioner for over 700 millioner igennem Nordea. Af artiklen fremgik desuden, at forretningsmanden var blevet fængslet for at have finansieret terror og ulovligt krydset en grænse i et navngivet land.
Forretningsmanden klagede til Pressenævnet over, at Berlingske med omtalen havde knyttet ham til hvidvasksagen mod Nordea og efterladt læseren med et ukorrekt indtryk af, at han var under konkret mistanke for hvidvask. Han klagede endvidere blandt andet over, at de skadelige oplysninger ikke var forelagt ham. Pressenævnet fandt, at artiklen indeholdt misvisende omtale af forretningsmandens tilknytning til hvidvasksagen mod Nordea og kritiserede Berlingske. Nævnet kritiserede endvidere Berlingske for ikke at have forelagt artiklens oplysninger om, at han var tidligere rådgiver for Vladimir Putin, at han stod bag den navngivne koncern, som ifølge artiklen var ”en del af Nordeas hvidvask-sag”, samt oplysningen om, at han var ”tiltalt for at have finansieret terror og ulovligt krydset en grænse”. Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere, at Berlingske havde omtalt forretningsmanden som ”tidligere rådgiver” for den russiske præsident Vladimir Putin, idet oplysningen måtte anses for at have tilstrækkelig dækning i de faktiske oplysninger.

Sagsnummer: 2025-06106

Fyens Stiftstidende får kritik for omtale af straffesag

I en artikel bragt i maj 2025 omtalte Fyens Stiftstidende en straffesag, hvor en person i byretten blev idømt en fængselsstraf for seksuelt overgreb mod sin steddatter. I artiklen havde Fyens Stiftstidende gengivet detaljerede beskrivelser af forholdene fra anklageskriftet. Den omtalte steddatter klagede til Pressenævnet blandt andet over, at Fyens Stiftstidende ikke havde udvist hensyn til hende som offeret i den omtalte straffesag. Pressenævnet kritiserede Fyens Stiftstidende for ved at have gengivet de detaljerede beskrivelser af forholdene fra anklageskriftet ikke at have udvist størst muligt hensyn til offeret i den omtalte straffesag. Nævnet bemærkede i den forbindelse, at det er nævnets opfattelse, at medier bør overveje særlig varsomhed ved ordvalget i omtale af straffesager om seksuelle overgreb mod børn. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.

Sagsnummer: 2025-06016

Jyllands-Posten får kritik for at bringe ukorrekt oplysning og for sen berigtigelse

Se og Hør bragte i maj 2025 en artikel med omtale af en tiltale mod en navngiven politiker. I den forbindelse bragte Jyllands-Posten et billede af politikeren efterfulgt af en billedtekst, hvoraf fremgik, at politikeren på billedet blev tilbageholdt af politiet. Politikeren klagede til Pressenævnet over blandt andet, at billedteksten var ukorrekt. Det var ubestridt, at billedteksten var ukorrekt, og da Jyllands-Posten ikke havde berigtiget oplysningen, så snart mediet blev bekendt med fejlen, udtalte Pressenævnet kritik.

Sagsnummer: 2025-05246

Fyens Stiftstidende får kritik for utilstrækkelig omtale af en frifindelse og for at afvise anonymisering

I artikler bragt i perioden fra april 2024 til januar 2025 omtalte Fyens Stiftstidende en straffesag, hvor en person blev tiltalt og af byretten idømt en fængselsstraf for voldtægt. Den dømte person blev efterfølgende frifundet i landsretten. Den omtalte person klagede til Pressenævnet over, at Fyens Stiftstidende havde afvist hans anmodning om at bringe omtale af frifindelsen udover som opdatering i en artikel, og at mediet havde afvist hans anmodning om at anonymisere hans navn. Pressenævnet kritiserede Fyens Stiftstidende for ikke at have bragt omtale af frifindelsen som en selvstændig artikel i den løbende nyhedsstrøm og for ikke at have imødekommet personens anmodning om anonymisering.

Sagsnummer: 2025-04339

Ikke kritik af Bornholm.nu for omtale af politiker

Bornholm.nu omtalte i marts måned, at en politiker var blevet tiltalt for koran-skænding under Folkemødet. Politikeren klagede til Pressenævnet over, at Bornholm.nu i artiklen havde omtalt, at han flere gange skulle have været anholdt eller tiltalt i forbindelse med politiske aktioner. Pressenævnet fandt, at der var tilstrækkelig dækning for omtalen og udtalte ikke kritik.

Sagsnummer: 2025-02606

Sjællandske Nyheder får ikke kritik for omtale af straffesag

Sjællandske Nyheder bragte i februar måned en artikel med omtale af en straffesag, hvor en person blev frifundet for overtrædelse af straffelovens § 266 b. Personen klagede på egne vegne og på vegne af hans virksomhed til Pressenævnet blandt andet over, at omtalen krænkede henholdsvis deres privatliv og omdømme. Nævnet fandt, at omtalen ikke indebar en krænkelse af personens privatliv eller virksomhedens omdømme. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at mediets angivelse af hans alder, erhvervsmæssige virke og området for virksomheden ikke kunne tjene til identificering af personen, medmindre man havde kendskab til, at han var den omtalte, og at virksomheden ikke var nævnt i omtalen. Nævnet udtalte ikke kritik.

Sagsnummer: 2024-13308

Frihedsbrevet får ikke kritik for podcastserie om tilholdssag

Frihedsbrevet bragte i sommeren 2024 en podcastserie, som omhandlede en person, der var blevet bortvist fra et kursus på en højskole, og som herefter havde chikaneret en række personer med tilknytning til højskolen. Den bortviste kursist blev i 2022 idømt ét års fængsel for overtrædelse af en række polititilhold, som han havde fået i forbindelse med konflikten om højskolekurset. I podcastserien indgik interviews med den bortviste kursist samt en række andre personer med tilknytning til konflikten, herunder med kritisk omtale af den bortviste kursists adfærd.
Den bortviste kursist klagede til Pressenævnet blandt andet over, at podcastserien indeholdt en række ukorrekte og krænkende oplysninger, og at han ikke var kommet tilstrækkeligt til orde i sammenhængen. Nævnet fandt, at klager var blevet forelagt de centrale dele af den kritik, der blev fremsat af klager i podcastserien, og at klager ved Frihedsbrevets opsummering af klagers svar på forelæggelse, som fremgik i slutningen af hver episode, var kommet tilstrækkeligt til orde. Nævnet udtalte heller ikke kritik af de øvrige klagepunkter.

Sagsnummer: 2025-07170

Berlingske får ikke kritik i egen drift-sag

Pressenævnet besluttede af egen drift at tage Berlingskes artikel ”Tidligere minister tiltalt for besiddelse af billeder og videoer med overgreb på børn” op til behandling med henblik på at fastslå, om god presseskik er tilsidesat. Nævnets begrundelse for at tage sagen op var, at det fremgår af artiklen, at tiltalte er ”en tidligere fremtrædende minister og nuværende topchef i det private erhvervsliv”, at han ”i en lang årrække [var] medlem af Folketinget og bestred her flere tunge poster”, at han ”for år tilbage valgte at indstille sin politiske karriere”, og at han ”siden har […] haft en topstilling i det private erhvervsliv og har jævnligt deltaget i den offentlige debat om diverse aktuelle emner”.

Pressenævnet fandt efter en samlet vurdering ikke grundlag for at udtale kritik af Berlingske for omtalen. Nævnet lagde blandt andet vægt på den foreliggende sags helt særlige karakter, herunder indholdet af tiltalen, tiltaltes samlede rolle og betydning i det danske samfund og den væsentlige og velbegrundede offentlige interesse, der dermed måtte antages at være for sagen. Nævnet lagde herudover vægt på, at en anden retsstilling end den anførte ville indebære, at en tiltalt kunne forhindre omtale af sin person alene ved at begære navneforbud – herunder i tilfælde, hvor det måtte antages, at betingelserne for navneforbud ikke er opfyldt, og at begæringen derfor ikke ville blive imødekommet af retten.

Sagsnummer: 2025-01203

Motor-magasinet får ikke kritik for omtale af dom og politianmeldelse

Motor-magasinet bragte i januar to artikler med omtale af en navngiven persons straffedom og forholdene forud herfor. Den navngivne person klagede til Pressenævnet blandt andet over, at han var nævnt ved navn i omtalen, og at den indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger om, at han var blevet bortvist og politianmeldt. Nævnet fandt, at det ikke var i strid med god presseskik at nævne ham ved navn, og at oplysningerne havde karakter af faktiske oplysninger, som havde dækning i de faktiske forhold, og som mediet havde foretaget behørig forelæggelse af. Nævnet udtalte derfor ikke kritik.

Sagsnummer: 2025-03979

Kritik for omtale af politianmeldelse og bortvisning

Fyens Stiftstidende omtalte i marts måned lukningen af en slagterbutik, og at en medarbejder i den forbindelse var blevet politianmeldt og bortvist. Pågældende klagede til Pressenævnet over, at mediet havde bragt omtalen med navn og billede af ham. Pressenævnet fandt, at omtalen af lukningen var af offentlig interesse, men nævnet fandt samtidig, at omtalen af, at medarbejderen skulle være politianmeldt og bortvist, ikke var underbygget i en sådan grad, at den konkrete omtale med navns nævnelse og billede kunne veje tungere end hensynet til pågældende.

Sagsnummer: 2024-14168

TV 2 får kritik for redigering af svar

TV 2 bragte i juni 2024 en udsendelse i programserien ”Den sorte svane”, hvor der blev vist skjulte optagelser foretaget af TV 2s muldvarp af et møde med en erhvervsmand. Erhvervsmanden fortalte på optagelserne, at en tidligere direktør for et sikkerhedsfirma var hans kammerat, og at erhvervsmanden lånte ham penge til at starte et sikkerhedsfirma. I slutningen af udsendelsen gengav TV 2 et uddrag af sikkerhedsfirmaet og den tidligere direktørs skriftlige svar til TV 2. Sikkerhedsfirmaet og direktøren klagede til Pressenævnet blandt andet over, at udsendelsen indeholdt ukorrekte og krænkende oplysninger, og at TV 2 i gengivelsen af deres svar havde udeladt oplysninger om det omtalte virksomhedslån. Pressenævnet fandt, at TV 2 havde udeladt væsentlige oplysninger om låneforholdet, der fik sikkerhedsfirmaet og den tidligere direktørs svar til at fremstå forvansket i udsendelsen og udtalte derfor kritik af TV 2 for redigeringen af svaret. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.

Sagsnummer: 2024-11274

FinansWatch får ikke kritik for omtale af erhvervsmand

I artikler bragt i august 2024 omtalte FinansWatch en persons erhvervsaktiviteter og rolle i forbindelse med en række selskabers konkurser, herunder en tidligere straffedom mod personen for økonomisk kriminalitet. Den omtalte person klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklerne indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger, og at FinansWatch havde omtalt den tidligere straffedom. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at oplysningerne havde dækning i de faktiske forhold, og at omtalen af den tidligere dom havde en sådan relevant sammenhæng med artiklernes omtale af personens aktuelle erhvervsaktiviteter.

Sagsnummer: 2024-11273

EjendomsWatch får ikke kritik for omtale af erhvervsmand

I artikler bragt i august 2024 omtalte EjendomsWatch en persons erhvervsaktiviteter og rolle i forbindelse med en række selskabers konkurser, herunder en tidligere straffedom mod personen for økonomisk kriminalitet. Den omtalte person klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklerne indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger, og at EjendomsWatch havde omtalt den tidligere straffedom. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at oplysningerne havde dækning i de faktiske forhold, og at omtalen af den tidligere dom havde en sådan relevant sammenhæng med artiklernes omtale af personens aktuelle erhvervsaktiviteter.