I en artikel bragt i februar 2024 omtalte JydskeVestkysten en straffesag, hvor en tidligere dansk generalkonsul var blevet idømt fængsel for indsmugling af narkotika. JydskeVestkysten havde i artiklen også angivet personens tidligere navn. Den omtalte person klagede til Pressenævnet blandt andet over, at JydskeVestkysten havde offentliggjort hans tidligere navn i artiklen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at JydskeVestkysten i den konkrete sag havde fulgt mediets faste praksis om at nævne navn på den dømte, når dommen er på mindst et års ubetinget fængsel og efter dom i første instans, som var tilfældet i den omtalte straffesag, og at JydskeVestkysten derved i den konkrete omtale havde fulgt en klar saglig linje for omtale af navne på dømte personer i overensstemmelse med de presseetiske retningslinjer punkt C.6. Nævnet lagde også vægt på, at angivelsen af personens tidligere navn, som han havde på tidspunktet for forholdene, som dommen omfatter, havde en relevant sammenhæng med omtalen af hans straffedom.
B.T. får kritik for utilstrækkelig omtale af afgørelse
21/06/2024I en artikel bragt i august 2023 omtalte B.T., at Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn havde givet en plastikkirurg medhold i, at hans behandling af en unavngiven patient i forbindelse med en brystoperation var korrekt. B.T. havde forud for denne artikel bragt en omfattende artikelserie om plastikkirurgen. I artikelserien fortalte patienten, som var navngivet i omtalen, om patientforløbet med plastikkirurgen og komplikationer ved operationen, herunder at hun havde klaget til Styrelsen for Patientklager over den sundhedsfaglige behandling, som hun modtog af plastikkirurgen. Den omtalte plastikkirurg klagede til Pressenævnet blandt andet over, at B.T. ikke havde oplyst navnet på den tidligere patient, hvis klage var blevet afgjort til fordel for ham. Pressenævnet kritiserede B.T. for utilstrækkelig omtale af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævns afgørelse, da læserne ikke havde fået tilstrækkelig mulighed for at forholde sig til patientens kritiske oplysninger, herunder om klagesagens forløb, som indgår i B.T.s omtale. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.
Sjællandske Nyheder får ikke kritik for omtale af straffesag
21/06/2024I en artikel bragt i januar 2024 omtalte Sjællandske Nyheder en straffesag, hvor en person var blevet dømt for hæleri og fund af hælervarer i hans lagerrum. Den omtalte person, som ikke var navngivet i artiklen, klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklen krænkede hans privatlivs fred. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at Sjællandske Nyheders angivelse af personens alder, køn og bynavnet for det omtalte lagerrum, ikke kunne tjene til identificering af personen, medmindre man i forvejen havde kendskab til, at han var den dømte person.
Sjællandske Nyheder får kritik for at linke til artikel
28/05/2024Sjællandske Nyheder bragte i december 2023 en artikel om en dømt person i en sag om vanvidskørsel. Der var på offentliggørelsestidspunktet nedlagt navneforbud i sagen. I artiklen om straffesagen indgik et link til Sjællandske Nyheders tidligere artikel om tiltalen mod samme person, hvoraf hans navn fremgik. Den omtalte person klagede til Pressenævnet blandt andet over, at Sjællandske Nyheder havde linket til den tidligere artikel, som gjorde det muligt at identificere ham i forbindelse med omtalen af dommen mod ham. Pressenævnet kritiserede Sjællandske Nyheder for at linke til den tidligere artikel. Nævnet udtalte ikke kritik af det øvrige klagepunkt.
Ikke kritik af Ekstra Bladet for omtale af politianmeldelse
28/05/2024Ekstra Bladet omtalte i december 2023, at en byrådspolitiker var blevet politianmeldt af kommunen. Byrådspolitikeren klagede til Pressenævnet over, at avisen havde omtalt ham ved navn og bragt et billede af ham, samt at avisen havde afvist at anonymisere ham i artiklen. Pressenævnet fandt, at sagen havde væsentlig almen interesse, da sagen var blevet behandlet politisk, og nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere Ekstra Bladet for at omtale politianmeldelsen, selv om denne endnu ikke havde ført til indgriben fra politiets eller anklagemyndighedens side. Nævnet fandt heller ikke anledning til at kritisere mediets afvisning af at anonymisere klager.
Sjællandske Medier får ikke kritik for omtale af straffesag
06/05/2024Sjællandske Medier bragte i oktober 2023 tre artikler om en straffesag, hvor en dørmand efter en kontrovers med en diskoteksgæst blev dømt for vold. Den omtalte diskoteksgæst klagede til Pressenævnet blandt andet over, at to af artiklernes overskrifter var ukorrekte, at der var bragt et ukorrekt udsagn, samt at gengivelsen af hændelsesforløbet og sagens behandling i retten ikke var objektiv. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik og lagde vægt på, at overskrifterne havde dækning i de faktiske forhold og artiklernes brødtekst, ligesom det påklagede udsagn fremstod som dørmandens udlægning af, hvad klageren havde udtalt under hændelsen. Nævnet lagde endvidere vægt på, at tiltalen og dommen var omtalt i artiklernes brødtekst.
Vejle Amts Folkeblad får ikke kritik for omtale af en tiltale mod en navngiven person
22/03/2024I oktober 2023 omtalte Vejle Amts Folkeblad i en artikel og i et Facebook-opslag en tiltale mod en navngiven person. Vejle Amts Folkeblad opdaterede løbende artiklens overskrift og brødtekst. Den tiltalte klagede til Pressenævnet blandt andet over, at han ikke var kommet til orde i forbindelse med omtalen, og at artiklens oprindelige overskrift ikke blev opdateret i Facebook-opslaget. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af Vejle Amts Folkeblad. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at den tiltalte var kommet til orde i artiklen gennem sin advokat, og at artiklens oprindelige overskrift havde dækning i de faktiske forhold.
B.T. får ikke kritik for omtale af bedrageridom
21/03/2024I en artikel bragt i oktober 2023 omtalte B.T. en straffesag, hvor en person blev idømt fængselsstraf for bedrageri. Personen klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklens indhold om sagen var misvisende. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at B.T. havde gengivet retssagen med angivelse af sagens parter og sagens tvist, herunder personens forklaringer for retten, og at det fremgik klart af omtalen, at personen havde anket dommen.
Ikke kritik af Horsens Folkeblad for omtale af politianmeldelse
22/02/2024Horsens Folkeblad omtalte i en artikel i august 2023, at en kommune havde politianmeldt to personer for chikane. De to personer klagede til Pressenævnet over blandt andet, at avisen ikke ville fremlægge dokumentation for den omtalte politianmeldelse. Selv om anmeldelsen på tidspunktet for artiklens publicering ikke havde ført til indgriben fra politiet eller anklagemyndighedens side fandt Pressenævnet, at oplysningen om politianmeldelsen var tilstrækkeligt solidt underbygget, da oplysningen kom fra en troværdig kilde, og kritiserede derfor ikke omtalen.
Fyens Stiftstidende får ikke kritik for at offentliggøre navnet på en dømt person
29/01/2024I en artikel bragt i juli 2023 omtalte Fyens Stiftstidende en straffesag, hvor en person blev idømt en fængselsstraf for voldtægt. I omtalen nævnte Fyens Stiftstidende den dømte persons navn. Personen klagede til Pressenævnet blandt andet over, at Fyens Stiftstidende ved at offentliggøre hans navn havde lagt hindringer i vejen for efterforskningen i straffesagen mod ham. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at Fyens Stiftstidende i den konkrete sag havde fulgt mediets faste praksis om at nævne navn på den dømte, når dommen er på mindst et års ubetinget fængsel og efter dom ved første instans, som var tilfældet i den omtalte straffesag, og at Fyens Stiftstidende derved i den konkrete omtale havde fulgt en klar saglig linje for omtale af navne på dømte personer i overensstemmelse med de presseetiske regler punkt C.6. Nævnet lagde også vægt på sagens alvorlige karakter og straffens længde og fandt på baggrund af sagens oplysninger det ikke godtgjort, at artiklens oplysninger kunne lægge hindringer i vejen for sagens opklaring.
Fyens Stiftstidende får ikke kritik for at afvise sletning af artikel
29/01/2024En person klagede til Pressenævnet blandt andet over, at Fyens Stiftstidende ikke ville slette en artikel bragt i 2022, som omhandlede personens straffedom på to års fængsel for voldtægt. Nævnet fandt, at artiklen indeholdt oplysninger, som måtte anses for særligt belastende for personen, men fandt på baggrund af sagens karakter, alvor og aktualitet ikke anledning til at udtale kritik af Fyens Stiftstidende for at afvise anmodningen om sletning.
Medier får ikke kritik for omtale af en højesteretsdom om tortgodtgørelse
13/12/2023I artikler bragt i august 2023 omtalte Altinget, Berlingske, B.T., Herning Folkeblad og NORDJYSKE udfaldet af en højesteretsdom, hvor en person blev pålagt at betale en godtgørelse for at have krænket en andens ære i forbindelse med en demonstration. Den omtalte person klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklerne indeholdt ukorrekte og agtelsesforringende oplysninger fremsat af forurettedes advokat, som ikke var forelagt klager, samt at parternes synspunkter ikke var gengivet objektivt og ligeligt. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af medierne. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at omtalen var udtryk for advokatens faglige og subjektive vurdering af dommens udfald og klagerens ageren i offentligheden, samt at medierne havde handlet inden for redaktørens redigeringsret ved at fremhæve advokatens udtalelser.
Sjællandske Medier får ikke kritik for omtale af retssag
25/10/2023I en artikel bragt i november 2022 omtalte Sjællandske Medier en retssag mod en kvinde, som var tiltalt for ærekrænkelse ved i et offentligt opslag på sin Facebook-profil at have fremsat beskyldninger mod to personer. Den omtalte kvinde klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt ukorrekte og krænkende oplysninger. Nævnet fandt, at omtalen ligger inden for rammerne af, hvad mediet kan tilkendegive, mens en retssag verserer, og nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik.
B.T. får kritik for at bringe krænkende og ukorrekte oplysninger
13/10/2023B.T. bragte i marts en artikel, som omtalte udfaldet af en retssag, der omhandlede offentliggørelsen af en tidligere dirigents mailkorrespondance, som Ekstra Bladet havde bragt i april 2022. Pressenævnet havde tidligere kritiseret Ekstra Bladet for offentliggørelsen af den tidligere dirigents mail, idet det krænkede hans privatlivs fred. I B.T.s artikel indgik et link til Ekstra Bladets artikel, samt et citat af samme mailkorrespondance, og det fremgik endvidere af artiklen, at Ekstra Bladets afsløring af den tidligere dirigents mail endte med, at en virksomhed udbetalte erstatning til 28 tidligere kormedlemmer, der havde været udsat for seksuelle krænkelser.
Den tidligere dirigent klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt ukorrekt og privatlivskrænkende information, samt at B.T. ikke havde forelagt og berigtiget den ukorrekte information eller slettet linket til Ekstra Bladets artikel.
Nævnet fandt, at B.T. ved at citere den private mailkorrespondance havde krænket den tidligere dirigents privatliv, ligesom nævnet fandt, at det var i strid med god presseskik at linke til den af Pressenævnet kritiserede artikel i Ekstra Bladet. Nævnet udtalte også kritik af B.T. for at have bragt den ukorrekte og krænkende oplysning om, at afsløringen af den tidligere dirigents mail førte til, at en virksomhed betalte erstatning til tidligere kormedlemmer. Endelig kritiserede nævnet B.T. for ikke at have forelagt og have berigtiget oplysningen om sammenhængen mellem mailen og virksomhedens erstatningsudbetaling samt for ikke at hindret tilgængeligheden af linket til Ekstra Bladets artikel.
Avisen Danmark får ikke kritik for udeladelse af oplysning
06/10/2023Avisen Danmark bragte i april en artikel, som omhandlede en retssag, hvor en politiker var tiltalt for hensynsløs kørsel ved at have foretaget hasarderede overhalinger. Det fremgik af artiklen, at en af den tiltalte politikers livvagter i retten blandt andet havde forklaret, at overhalingen af en lastbil i en højrekurve var dybt uforsvarlig.
Den omtalte politiker klagede til Pressenævnet navnlig over, at det ikke fremgik af artiklen, at livvagten i retten ændrede sin forklaring, da livvagten blev konfronteret med sin egen rapport om hændelsen, hvor han havde skrevet, at det var overhalingen af den fjerde personbil, der var kritisabel og ikke overhalingen af lastbilen. Politikeren klagede også over, at Avisen Danmark havde afslået at bringe et genmæle. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af Avisen Danmark. Nævnet lagde vægt på, at udeladelsen af den påklagede oplysning i den konkrete sammenhæng udgjorde en mindre væsentlig udeladelse, herunder at der var tale om gengivelse af en vidneforklaring. Det kunne endvidere ikke anses for afgørende for artiklen, at livvagten ændrede forklaring til, at det var en personbil bag lastbilen og ikke lastbilen, som livvagten mente, at politikeren havde overhalet på uforsvarlig vis. Det fremgik således med tilstrækkelig klarhed, at politikeren var tiltalt for hensynsløs kørsel ved at have foretaget hasarderede overhalinger. Nævnet fandt heller ikke anledning til at udtale kritik af Avisen Danmark for at have afvist at bringe politikerens genmæle.
Kritik af Ritzau for fejl i omtale af dom
05/10/2023Ritzau bragte i april et telegram, der omtalte landsrettens afgørelsen i en sag mod en kunstner, der var dømt for blandt andet overtrædelse af navneforbud. Kunstneren klagede til Pressenævnet over, at omtalen indeholdt en række faktuelle fejl om indholdet af dommen. Uanset Ritzau havde berigtiget de ukorrekte oplysninger, fandt Pressenævnet det kritisabelt, at Ritzau havde bragt oplysningerne uden forinden at have kontrolleret, om de var korrekte.
Ekstra Bladet får kritik for at bringe interview med forvaringsdømt hooligan-leder
30/06/2023Ekstra Bladet bragte i januar 2023 en artikel om retssagen mod en tidligere hooligan-leder, som i byretten blev idømt forvaring for blandt andet talrige seksualforbrydelser. Artiklen indeholdt et interview med den indsatte hooligan-leder, der på tidspunktet for offentliggørelsen af artiklen sad varetægtsfængslet, og som udtalte sig om sin verserende ankesag. Ekstra Bladet havde inden interviewet med den indsatte fået afslag fra kriminalforsorgen på at interviewe ham med henvisning til, at anklagemyndigheden havde udtalt sig imod den indsattes kontakt til medierne på daværende tidspunkt på grund af risiko for vidnepåvirkning.
Direktoratet for Kriminalforsorgen klagede til Pressenævnet over Ekstra Bladets interview med den omtalte indsatte og offentliggørelsen af interviewet, herunder særligt hensynet til ofrene i sagen, samt det daværende hensyn til en verserende straffesag.
Pressenævnet kritiserede Ekstra Bladet for ikke at have udvist størst muligt hensyn til ofrene i den omtalte straffesag ved at have offentliggjort den indsattes udtalelser med risiko for vidnepåvirkning samt for handlemåden i forbindelse med interviewet.
Frihedens Stemme får kritik for at undlade at opdatere artikel efter navneforbud
26/06/2023Frihedens Stemme bragte i april 2023 en artikel om en sigtet person i en omtalt bortførelsessag, som indeholdt den sigtedes fulde navn og billede. Den sigtede person blev samme dag som artiklens offentliggørelse fremstillet i grundlovsforhør, hvor der blev nedlagt navneforbud i straffesagen. En person klagede til Pressenævnet over, at Frihedens Stemme bragte artiklen kort før, der blev nedlagt navneforbud i sagen. Pressenævnet udtalte kritik af Frihedens Stemme for at undlade at fjerne oplysningerne i artiklen, som gør det muligt at identificere den sigtede person, da det er nævnets vurdering, at der påhvilede Frihedens Stemme en selvstændig presseetisk forpligtelse til at opdatere artiklen, så den bringes i overensstemmelse med det nedlagte navneforbud.
Redox får kritik for ukorrekt oplysning og utilstrækkelig forelæggelse
30/05/2023Redox bragte i oktober en artikel, der omhandlede en person, som var blevet idømt ét års fængsel for overtrædelse af en række polititilhold. I artiklen blev den dømte person blandt andet omtalt som Pegida-stifter. Personen klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklen indeholdte en række ukorrekte oplysninger, herunder at det ikke var korrekt, at han havde stiftet Pegida, og at Redox ikke havde afventet hans kommentarer til omtalen af ham i artiklen, selv om han havde givet udtryk for at ville deltage i artiklen. Pressenævnet fandt, at Redox for nævnet ikke havde dokumenteret at have haft tilstrækkeligt grundlag for at bringe oplysningen om, at klager havde stiftet Pegida, og nævnet fandt endvidere, at Redox burde have afventet klagers kommentarer til artiklens omtale af ham, og udtalte på denne baggrund kritik af Redox.
TV 2 får ikke kritik for omtale af våbenmekaniker
01/05/2023TV 2 bragte i april 2022 en udsendelse i Station 2, som handlede om, hvor de våben, der bliver brugt i skudepisoder i Danmark, kommer fra. I udsendelsen omtalte TV 2 en våbenmekaniker, som blev idømt 7½ års fængsel for at have ombygget og solgt våben. Våbenmekanikeren havde på tidspunktet for udsendelsens offentliggørelse anket dommen til frifindelse. Den omtalte våbenmekaniker klagede til Pressenævnet blandt andet over, at TV 2 havde omtalt straffesagen mod ham og nævnt hans fulde navn, og at der i udsendelsen blev vist et billede af ham. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på sagens alvorlige karakter og straffens længde, herunder at der var tale om mange og grove forhold, at billedet af våbenmekanikeren ikke viste ham i en privat eller en krænkende situation, og at det fremgik af udsendelsen, at han på stedet ankede dommen til frifindelse.