Redox omtalte i februar måned en kunstnerisk happening, der blev gennemført i København. Redox omtalte i den forbindelse personen, der stod bag den omtalte happening, som højreradikal, men oplyste ikke titlen på værket. Den pågældende klagede til Pressenævnet over blandt andet, at det ikke var korrekt, at han er højreradikal, og at Redox ikke omtalt værket ved dets titel. Pressenævnet fandt, at betegnelsen ”højreradikal” fremstod som mediets subjektive vurdering på baggrund af klagers handlinger under den omtalte happening. Nævnet fandt herudover også, at undladelsen af at omtale titlen på værket lå inden for mediets redigeringsret. Nævnet udtalte derfor ikke kritik.
Forening får ret til genmæle i Weekendavisen
25/08/2023Weekendavisen bragte i september 2022 en kommentar om forbindelsen mellem ”wokeismen” og islam, hvor en forening i Danmark blev nævnt som et eksempel på en rettighedsfokuseret organisation, der har et ”woke” udtryk. Det fremgik af kommentaren, at en tyrkisk tænketank har været tidligere samarbejdspartner til foreningen, og at foreningen har et personoverlap med den tyrkiske tænketank. Weekendavisen bragte en rettelse af oplysningen om personoverlappet med tænketanken ved en opdatering af online-artiklen og med en rettelse i den trykte udgave.
Den omtalte forening klagede til Pressenævnet over, at Weekendavisen havde afvist at bringe et fyldestgørende genmæle over for en række oplysninger, som foreningen mener er faktuelt forkerte, at Weekendavisen havde foretaget en utilstrækkelig berigtigelse, og at Weekendavisen ikke havde forelagt oplysningerne for foreningen.
Pressenævnet fandt grundlag for at give foreningen delvist genmæle over for skadelige oplysninger, der ikke var dokumenterede som utvivlsomt rigtige. Nævnet udtalte også kritik af Weekendavisen for utilstrækkelig rettelse og manglende forelæggelse, fordi Weekendavisen ikke bragte en særskilt nyhed i den løbende nyhedsstrøm om, at kommentaren var blevet rettet, og fordi Weekendavisen ikke havde forelagt foreningen de skadelige oplysninger.
Berlingske får kritik for skadelig omtale og utilstrækkelig rettelse
24/08/2023Berlingske bragte i foråret en artikel, hvor en kunstprofessor blev interviewet om sit syn på to kunstaktioner, herunder en kunstaktion, hvor kunstneren bag var blevet idømt fængselsstraf for hærværk. Professoren udtalte i artiklen, at en anden person havde deltaget i denne kunstaktion. Denne person klagede til Pressenævnet over, at han med professorens udtalelser var blevet sammenkædet med alvorlig kriminalitet, selv om han alene havde dækket kunstaktionen som journalist og fotograf, ligesom han klagede over, at Berlingskes rettelse af artiklen var utilstrækkelig. Pressenævnet fandt, at Berlingske havde bragt ukorrekt og skadelig omtale af klager, ligesom nævnet fandt, at Berlingskes rettelse af artiklen var utilstrækkelig, idet rettelsen blev bragt for sent, og fordi Berlingske ikke bragte en særskilt nyhed i den løbende nyhedsstrøm om, at artiklen var blevet rettet. Nævnet udtalte på denne baggrund kritik af Berlingske.
NORDJYSKE får kritik for bringe ukorrekte oplysninger
23/08/2023NORDJYSKE bragte i februar en artikel om arbejdsmiljøet i en kulturinstitution, herunder med omtale af, hvor mange medarbejdere der havde sagt op siden januar 2021. Det fremgik af forsiden til NORDJYSKE Stiftstidende, at 20 ud af 47 medarbejdere i kulturinstitutionen siden 1. januar 2021 havde sagt op som følge af problemer med arbejdsmiljøet, mens det af artiklen i såvel den trykte som digitale udgave fremgik, at 13 medarbejdere havde sagt op. Der var reelt tale om ni medarbejdere, der havde sagt op i den omtalte periode. NORDJYSKE bragte en rettelse af forsidehenvisningen og artiklen i den trykte udgave af NORDJYSKE Stiftstidende og bragte en rettelse ved en opdatering af den digitale udgave af artiklen. Den omtalte kulturinstitution klagede til Pressenævnet over, at NORDJYSKE havde bragt ukorrekte oplysninger om antallet af medarbejdere, der havde sagt op.
Pressenævnet fandt, at NORDJYSKE havde bragt ukorrekt information, der ikke var berigtiget tilstrækkeligt, idet NORDJYSKE ikke bragte en særskilt nyhed i den løbende nyhedsstrøm om, at artiklen var rettet. Nævnet udtalte på denne baggrund kritik.
NORDJYSKE får kritik for utilstrækkelig rettelse og forelæggelse
26/05/2023NORDJYSKE bragte i september 2022 en artikel om en børnechefs fratrædelse, herunder hendes rolle i en række belastende børne- og familiesager. Det fremgik af artiklen, at der i kølvandet på en omtalt familiesag blev lavet en kritisk redegørelse fra en konsulentvirksomhed, som indeholdt en kraftig kritik af børnechefen. Denne sammenkobling var ikke korrekt. NORDJYSKE rettede artiklen og bragte en rettelse ved en opdatering af artiklen. Børnechefen klagede til Pressenævnet blandt andet over, at NORDJYSKE havde foretaget en ukorrekt sammenkobling mellem familiesagen og redegørelsen, at NORDJYSKE ikke havde forelagt artiklens indhold for hende, og at NORDJYSKE havde udvist manglende kildekritik. Pressenævnet fandt, at NORDJYSKE havde foretaget en utilstrækkelig rettelse og forelæggelse, idet NORDJYSKE ikke bragte en særskilt nyhed i den løbende nyhedsstrøm om, at artiklen var blevet rettet, og idet NORDJYSKE ikke havde forelagt børnechefen de konkrete oplysninger om de belastende børne- og familiesager, og nævnet udtalte kritik af NORDJYSKE. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.
Politiken får kritik for misvisende overskrift
27/04/2023I artikler bragt i august 2022 omtalte Politiken, at en kunsthal ikke fulgte forvaltningslovens principper om inhabilitet i en kommende udstilling, idet kurator på udstillingen var søster til en af de udstillende kunstnere. En af artiklerne, der blev bragt både trykt og online, havde ved publiceringen overskriften ”Eksperter slår fast: Berømt kunsthal følger ikke loven, som direktøren ellers påstår”. Kunsthallens direktør klagede til Pressenævnet blandt andet over, at Politiken ikke havde udvist tilstrækkelig kildekritik, samt over artiklernes overskrift, som hun mente var misvisende og groft krænkende. Pressenævnet fandt, at overskriften kunne efterlade læserne med det indtryk, at kunsthallen havde begået lovbrud, som ikke havde ikke dækning i de faktiske forhold, og nævnet udtalte kritik af DR for overskriftens misvisende formulering. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.
Ikke kritik af overskrift i Fyens Stiftstidende
27/03/2023Fyens Stiftstidende bragte i december 2022 en artikel om en tøjforretning, som var i færd med at flytte lokaler. De to ejere af tøjforretningen klagede til Pressenævnet blandt andet over artiklens overskrift, som ifølge klagerne gav indtryk af, at forretningen var ved at lukke. Fyens Stiftstidende ændrede, samme dag som artiklen blev udgivet, artiklens overskrift, idet avisen anerkendte, at den første formulering af overskriften kunne give en fejlagtig opfattelse af butikkens situation, hvis man ikke læste hele artiklen. Fyens Stiftstidende fastholdt dog, at den oprindelige formulering af overskriften havde dækning i artiklen. Pressenævnet fandt, at det havde været hensigtsmæssigt, såfremt mediet ved publiceringen af artiklen havde valgt en overskrift, der ikke kunne have været med til at give en fejlagtig opfattelse af forretningens situation. Nævnet fandt imidlertid efter en samlet vurdering ikke grundlag for at udtale kritik af den overskrift, som Fyens Stiftstidende først havde valgt at bringe.
Frederiksborg Amts Avis får kritik for manglende forelæggelse
22/02/2023Frederiksborg Amts Avis bragte i oktober to artikler om en navngiven hund, der angiveligt havde angrebet flere hunde i lokalområdet. Den ene artikel indeholdt en række udtalelser fra navngivne personer, som bl.a. berettede om, hvordan hunden havde angrebet deres hunde, at mange mennesker efter sigende var bange for hunden, og at ejeren burde ”få styr på” hunden. Ejeren af den navngivne hund, som også selv blev omtalt i artiklen, klagede til Pressenævnet blandt andet over, at avisen havde bragt ukorrekte oplysninger, og at avisen ikke havde forelagt artiklens oplysninger og beretninger for ham. Pressenævnet fandt, at Frederiksborg Amts Avis burde havde forelagt artiklens indhold for hundens ejer og udtalte derfor kritik. Nævnet udtalte endvidere kritik for ikke at have berigtiget en ukorrekt oplysning rettidigt, idet avisen første bragte en berigtigelse fire dage efter, at avisen var blevet bekendt med fejlen.
Ordet svindler og omtale af civile domme ikke i strid med god presseskik
26/08/2022Motor-magasinet bragte i marts måned en artikel om en kommissionssælger, der var gået konkurs. I artiklen var sælgeren omtalt som svindler. Dette ord blev efter henvendelse fra sælgeren ændret, og af artiklen fremgik det herefter, at sælgeren 11 gange var dømt i byretten til at tilbagebetale skyldige beløb. Kommissionssælgeren klagede til Pressenævnet over, at magasinet havde omtalt ham som svindler, og at der ikke var dokumentation for omtalen. Pressenævnet fandt, at formuleringen svindler fremstod som magasinets vurdering på baggrund af de faktiske forhold, og at omtalen havde tilstrækkelig dækning i de faktiske forhold. Nævnet udtalte ikke kritik.
Brug af genrefoto fra fotodatabase gav anledning til kritik
25/08/2022A4 Arbejdsmiljø bragte i marts måned en artikel, hvor arbejdsmiljøet på landets apoteker blev kritiseret. Som illustration til artiklen var bragt et billede af en apoteker, der på billedet var fuldt genkendelig. Apotekeren henvendte sig herefter til A4 Arbejdsmiljø, og billedet blev samme dag fjernet og erstattet af et andet. Apotekeren klagede til Pressenævnet over, at billedet af ham var bragt uden hans samtykke. Pressenævnet fandt, at billedet kunne give det fejlagtige indtryk, at kritikken af arbejdsmiljøet på apotekerne blandt andet var rettet mod apotekeren på billedet, og udtalte kritik.
Ekstra Bladet får kritik for kritisk omtale af direktør
27/06/2022Ekstra Bladet bragte i december 2021 en artikel om arbejdsmiljøet i et idrætsforbunds kommercielle afdeling og om den forhenværende kommercielle direktørs ledelsesstil. Artiklen indeholdt en række faktuelle fejl, som allerede er erkendt af Ekstra Bladet. Den omtalte direktør klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklen indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger, som ikke var efterprøvet tilstrækkeligt inden offentliggørelsen. Nævnet udtalte kritik af Ekstra Bladet for manglende dokumentation og for utilstrækkelig forelæggelse, men fandt ikke anledning til at udtale kritik af de øvrige klagepunkter.
Kritik af Ritzau for ukorrekt citathistorie og manglende forelæggelse
23/06/2022Ritzaus Bureau bragte i november 2021 en artikel, som gengav oplysninger fra en udsendelse bragt på 24syv (daværende Radio Loud) dagen forinden. Det fremgik af artiklen, at en kunstner havde modtaget støtte fra Statens Kunstfond til at føre valgkamp i forbindelse med kommunalvalget, som blev afholdt samme dag, som artiklen blev offentliggjort. Kunstneren klagede til Pressenævnet, som udtalte kritik af, at artiklen havde indeholdt forkerte oplysninger, og at Ritzaus Bureau ikke havde forelagt artiklens oplysninger for kunstneren inden offentliggørelsen.
Forud for klagen til Pressenævnet havde kunstneren rettet henvendelse til Ritzaus Bureau, som havde udsendt en korrektion til artiklen. Pressenævnet fandt, at Ritzaus Bureau i den korrigerede artikel havde redegjort korrekt for sagens faktisk forhold. Da Ritzaus Bureau samtidig havde gjort tilstrækkeligt for at gøre sine kunder opmærksomme på rettelserne til artiklen, pålagde nævnet ikke Ritzaus Bureau at offentliggøre nævnets kritik.
Artikler om politikers optræden på et socialt medie får ikke kritik
07/04/2022I sensommeren 2021 bragte Ekstra Bladet en række artikler, hvori en kendt politiker blev beskyldt for at have ført samtaler af grov og krænkende karakter med mindreårige på et socialt medie, som var oprettet i politikerens partis regi. Politikeren klagede til Pressenævnet over artiklerne, som efter hans opfattelse var i strid med de presseetiske regler på en række punkter. Pressenævnet fandt, at artiklerne var i overensstemmelse med god presseskik, og nævnet udtalte ikke kritik.
Altinget får ikke kritik for at ændre kronik efter offentliggørelse
03/03/2022Altinget bragte i efteråret en kronik, hvori skribenten rettede kritik mod et afsluttet forskningsprojekt. Efter kronikkens offentliggørelse valgte Altinget at slette et udsagn i kronikken og tilføje en note i forlængelse af kronikken, hvor den foretagne rettelse blev forklaret. Skribenten klagede til Pressenævnet over Altingets ændring af hans kronik. Pressenævnet fandt, at Altinget havde handlet inden for redaktørens redigeringsret, og nævnet udtalte ikke kritik.
Dagbladet Arbejderen får kritik for at lade fakta fremstå som citater
18/01/2022Dagbladet Arbejderen omtalte i september 2021, at et universitet havde investeret i virksomheder, der opererer i ulovlige israelske bosættelser. I artiklen fremkom udtalelser, der fremstod som en koncerncontroller fra det pågældende universitets kommentarer til de konkrete investeringer Koncerncontrolleren klagede til Pressenævnet over, at hun var blevet citeret i artiklen. Koncerncontrolleren havde alene videreformidlet oplysninger om de konkrete investeringer fra universitetets kapitalforvaltere til Dagbladet Arbejderen. Pressenævnet kritiserede, at Dagbladet Arbejderen i artiklen ukorrekt havde fremstillet oplysningerne fra universitetets kapitalforvaltere som udtalelser fra koncerncontrolleren.
Berlingske får kritik for manglende faktatjek
15/12/2021Berlingske bragte i september måned et debatindlæg, som blandt andet indeholdt nogle faktiske oplysninger om, hvad en forsker havde udtalt i en tv-udsendelse. Oplysningerne var ikke gengivet korrekt. Uanset, at Berlingske havde rettet og beklaget dette, udtalte Pressenævnet kritik af Berlingske for ikke at have kontrolleret oplysningerne, inden de blev bragt i debatindlægget.
JydskeVestkysten får kritik for at bringe krænkende beskyldninger
15/10/2021JydskeVestkysten bragte i juli måned en artikel om en ung mand, der havde valgt at lade sig sterilisere. I artiklen blev der rettet en række grove beskyldninger mod moren til drengen. Moren klagede over, at oplysningerne ikke var korrekte, og at de ikke var blevet forelagt for hende inden offentliggørelsen af artiklen. Pressenævnet fandt, at artiklen indeholdt beskyldninger af en sådan karakter, at de burde være blevet forelagt for moren inden offentliggørelsen af artiklen. Pressenævnet udtalte derfor kritik.
Ikke kritik af Fyens Stiftstidende for artikler om skænderi på Facebook
13/10/2021Fyens Stiftstidende omtalte i maj måned, hvordan en uoverensstemmelse vedrørende annoncering på Facebook for en grillbar havde resulteret i en truende besked til grillbar-ejeren. Personen, der havde fremsendt den truende besked til grillbar-ejeren klagede til Pressenævnet over Fyens Stiftstidendes omtale, som efter vedkommendes opfattelse var i strid med god presseskik på en række punkter. Pressenævnet fandt, at Fyens Stiftstidende havde handlet i overensstemmelse med god presseskik i forbindelse med omtalen og udtalte ikke kritik.
Imam får ret til genmæle i Berlingske
23/09/2021I artikler bragt i september 2020 omtalte Berlingske en imams rolle i faciliteringen af en skilsmisse mellem to parter og udarbejdelsen af parternes skilsmissekontrakt. Den omtalte imam klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklerne indeholdt ukorrekte oplysninger, som ikke blev efterprøvet tilstrækkeligt inden offentliggørelsen, samt at Berlingske havde afvist at bringe et genmæle over for en række oplysninger, som han mener er faktuelt forkerte. Pressenævnet fandt grundlag for at give imamen delvist genmæle over for oplysninger, der ikke var dokumenterede som utvivlsomt rigtige, da Berlingske havde ønsket at opretholde kildebeskyttelsen ved ikke at fremlægge skilsmissekontrakten. Nævnet udtalte også kritik af Berlingskes forelæggelse af den ene artikel, men fandt ikke anledning til at udtale kritik af de øvrige klagepunkter.
Fagbladet 3F får kritik for manglende forelæggelse af udtalelse
22/09/2021Fagbladet 3F bragte i maj måned en artikel om skattebetaling blandt en virksomheds bude. Artiklen tog udgangspunkt i oplysninger fra Skattestyrelsen, som virksomheden var blevet forelagt før offentliggørelsen af artiklen. I omtalen indgik en udtalelse fra en folketingspolitiker. Virksomheden klagede blandt andet over, at virksomheden ikke havde fået forelagt udtalelsen fra folketingspolitikeren inden offentliggørelsen af artiklen. Pressenævnet fandt, at udtalelsen fra folketingspolitikeren indeholdt beskyldninger af en sådan karakter, at de burde være blevet forelagt for virksomheden inden offentliggørelsen af artiklen. Pressenævnet udtalte derfor kritik.