Sagsnummer: 2025-09668

DR får ikke kritik for artikler, der omtalte privat parkeringsselskab

DR bragte i august 2025 to artikler, som handlede om, at kommunalpolitikere i flere store kommuner var utilfredse med den parkeringskontrol, som bliver udøvet af private parkeringsselskaber på kommunale parkeringspladser. Udover udtalelser fra forskellige kommunalpolitikere, indeholdt artiklerne tre personers kritiske beretninger om deres egne oplevelser med parkeringskontrollen på en specifik kommunal parkeringsplads, hvor et navngivet privat parkeringsselskab var ansvarlig for kontrollen. Det omtalte private parkeringsselskab klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklen indeholdt en række ukorrekte oplysninger, herunder i relation til de tre personers beretninger, og at DRs vinkling var i strid med god presseskik. Pressenævnet fandt efter en samlet vurdering ikke grundlag for at udtale kritik og lagde i den forbindelse blandt andet vægt på, at klager var blevet forelagt kritikken i artiklerne forud for offentliggørelsen, og at klagers svar i det væsentlige var gengivet i umiddelbar sammenhæng med kildernes kritiske udtalelser.

Sagsnummer: 2025-11698

Ikke kritik for mediets egen sammenfatning af tidligere imams holdning

Berlingske bragte i efteråret 2025 en artikel, som omhandlede en tidligere imams udtalelser i den offentlige debat om en aflysning af en U12-fodboldkampen mellem en jødisk klub og en anden klub. Den tidligere imam klagede til Pressenævnet over, at det var en ukorrekt gengivelse af hans synspunkter, når det af artiklen fremgik, at han mente, at jødiske børn skal frygte for protester, uro og hærværk. Han klagede endvidere over, at Berlingske ikke havde forelagt ham denne skadelig omtale inden offentliggørelsen, og at Berlingske ikke havde foretaget en behørig berigtigelse. Pressenævnet fandt efter en samlet vurdering, at Berlingskes gengivelse i artiklen fremstod som Berlingskes egen sammenfattende fremstilling af den tidligere imams udtalelser i den offentlige debat om den aflyste fodboldkamp, og at Berlingske på offentliggørelsestidspunktet måtte anses for at have haft tilstrækkelig dækning for denne opsummering. Nævnet lagde i den forbindelse navnlig vægt på, at Berlingske med brugen af ordet ”tilsyneladende” havde gjort det klart, at der ikke var tale om et direkte citat. Nævnet fandt endvidere, at Berlingske havde foretaget en tilstrækkelig forelæggelse af den kritiske omtale for den tidligere imam, som ikke havde ønsket at udtale sig til artiklen, hvilket også var gengivet i artiklen.

Sagsnummer: 2025-11689

B.T. får kritik for ukorrekte rubrikker

B.T. bragte i efteråret 2025 en artikel om en debat mellem blandt andet B.T.s debatredaktør og en tidligere imam. Emnet for debatten var, at en U12-fodboldkamp mellem en jødisk fodboldklub og en anden københavnsk fodboldklub var blevet aflyst på grund af frygt for uro og demonstrationer.
Den tidligere imam klagede til Pressenævnet over, at B.T. bragte en ukorrekt henvisning på forsiden af bt.dk samt et opslag på B.T.s Facebook-side og over, at B.T. ikke havde berigtiget dette tilstrækkeligt. Af forsidehenvisningen på bt.dk fremgik: ”[TIDLIGERE] IMAM RASENDE I STUDIET: ’Jeg gider f*cking ikke!’ på bt.dk, mens Facebook-opslaget med henvisning til artiklen indeholdt et portrætbillede af den tidligere imam og teksten ”Bliver vred i heftig debat: ”Jeg gider det fucking ik’!”. Det fremgik af artiklen, at det var B.T.s debatredaktør, der havde fremsat den citerede udtalelse. Pressenævnet fandt, at forsidehenvisningen på bt.dk samt Facebook-opslaget klart efterlod læseren med et indtryk af, at det var den tidligere imam, der var fremkommet med den citerede udtalelse, og nævnet udtalte på denne baggrund kritik af disse forhold. Nævnet fandt efter en konkret vurdering ikke grundlag for at kritisere B.T. for utilstrækkelig berigtigelse.

Sagsnummer: 2025-11708

Radio IIII får kritik for ukorrekt og skadelig omtale

Radio IIII bragte i september 2025 et opslag på mediets Facebook- og Instagram-side, som omhandlede et interview med en tidligere imam, der havde udtalt sig om en aflysning af en U12-fodboldkamp mellem en jødisk klub og en anden københavnsk fodboldklub. Opslaget var ledsaget af et kortere videoklip fra interviewet. Forsidebilledet til videoklippet var et portrætbillede af den tidligere imam og henover billedet stod teksten: ”Det giver god mening af chikanere jødiske fodboldbørn”. Den tidligere imam klagede til Pressenævnet blandt andet over, at opslagene indeholdt en ukorrekt og skadelig gengivelse af hans udtalelse, idet han ikke havde givet udtryk for, at det gav ”god mening at chikanere jødiske fodboldbørn.” Han klagede endvidere over, at Radio IIIIs rettelse af opslagene var utilstrækkelig. Pressenævnet kritiserede Radio IIII for at bringe den ukorrekte samt skadelige og agtelsesforringende omtale, idet det var ubestridt, at den tidligere imam ikke var kommet med en sådan udtalelse. Nævnet kritiserede endvidere Radio IIII for utilstrækkelig berigtigelse, idet mediet ikke havde bragt en særskilt nyhed herom.

Sagsnummer: 2025-09331

Ekstra Bladet får kritik for at bringe ukorrekte oplysninger og for sen berigtigelse

Ekstra Bladet bragte i august 2025 en forsideomtale og artikler med omtale af straffesagen mod en tidligere minister og salget af hans andelslejlighed. Det fremgik af artiklerne, at den tidligere minister havde ”scoret en millionformue” på sit lejlighedssalg, og at han var tiltalt for at have været i besiddelse af en sexdukke med detaljeret beskrivelse af udformningen af denne, som stammede fra Ekstra Bladets kilder, men ikke fremgik af anklageskriftet. Den omtalte tidligere minister klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklen indeholdt ukorrekte og krænkende oplysninger, og at Ekstra Bladet havde offentliggjort en telefonsamtale med ham. Pressenævnet kritiserede Ekstra Bladet for at bringe de ukorrekte oplysninger og ikke at berigtige oplysningerne, så snart mediet blev opmærksom på fejlene. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.

Sagsnummer: 2025-06233 og 2025-06235

Ikke kritik for podcasts om kendt journalists tiltale og dom for stalking

Ekstra Bladet bragte – i afsnit af podcastserien ”Bare mellem os”, hvor en studievært og gæster debatterer historier, der primært drejer sig om ”sladder” og kendte mennesker – omtale af en tiltale mod en kendt journalist for stalking og identitetstyveri og i et efterfølgende afsnit omtale af dommen i sagen, hvor journalisten blev kendt skyldig. Journalisten klagede til Pressenævnet over, at begge afsnit i podcastserien indeholdt ukorrekt information, som burde have været forelagt hende forud for offentliggørelsen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af Ekstra Bladet, da flere af de påklagede forhold klart fremstod som de medvirkendes subjektive vurdering på baggrund af sagens oplysninger, som mediet derfor ikke var forpligtet til at forelægge. For så vidt angik de øvrige oplysninger af faktisk karakter fandt nævnet efter en samlet vurdering heller ikke grundlag for at kritisere Ekstra Bladet og lagde i den forbindelse blandt andet vægt på, at der var tale om et underholdningsprogram med videre rammer for frisprog, og at den påklagede omtale – selv om den ikke måtte være helt nøjagtig – ikke i den konkrete sammenhæng overtrådte rammerne for frisprog.

Sagsnummer: 2025-08870

Kritik for misvisende omtale og utilstrækkelig berigtigelse

TV MIDTVEST bragte i 2024 en artikel og et nyhedsindslag med omtale af en kommunes sagsbehandling vedrørende en sag om et barn med cerebral parese, hvis familie havde søgt om hjemmetræning samt tabt arbejdsfortjeneste. Af artiklen fremgik det blandt andet, at familien havde sendt en ansøgning til kommunen om hjemmetræning i 2023, og at familien havde ventet 15 måneder på at få svar på denne ansøgning, hvilket ikke stemte overens med kommunens oplysninger om en sagsbehandlingstid på maksimalt seks måneder. Det fremgik ligeledes, at børne-og familiechefen i kommunen ikke ville udtale sig om sagen. TV MIDTVEST opdaterede efter henvendelse fra børne-og familiechefen artiklen med oplysning om, at familien ”rettede henvendelse” til kommunen i juni 2023, og at børne-og familiechefen ”ikke kan gå ind i konkret sag”.
Børne- og familiechefen klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklen indeholdt ukorrekt og misvisende information om sagsbehandlingstiden i kommunen, samt at artiklens oplysning om, at han ikke ville udtale sig om sagen, var ukorrekt. Han klagede også over, at TV MIDTVESTs berigtigelse af omtalen var utilstrækkelig, idet artiklen alene var opdateret, hvorved læsere af artiklen ikke kunne antages at blive bekendt med rettelserne.
Pressenævnet fandt, at det forhold, at børne- og ungechefen som følge af reglerne om tavshedspligt var afskåret fra at kommentere oplysninger om konkrete forhold i sagen, skærpede mediets forpligtelse til at referere de faktiske forhold i sagen præcist. Nævnet fandt herefter grundlag for at kritisere TV MIDTVEST for at bringe misvisende omtale om ansøgningstidspunktet og sagsbehandlingstiden, idet det ikke fremgik af den påklagede omtale, at sagsbehandlingstiden blev regnet fra indgivelse af en officiel ansøgning, og uden at angive, at det var familiens opfattelse, at de med deres henvendelse i 2023 allerede havde ansøgt om hjemmetræning/tabt arbejdsfortjeneste. Nævnet kritiserede endvidere TV MIDTVEST for utilstrækkelig berigtigelse.

Sagsnummer: 2025-06715

Helsingør Dagblad får ikke kritik for omtale af straffesag

I en artikel bragt i maj 2025 omtalte Helsingør Dagblad en straffesag, hvor en person i byretten blev idømt en betinget fængselsstraf for bedrageri og dokumentfalsk. Den omtalte person klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklen indeholdt krænkende og ukorrekte oplysninger, og at han var identificerbar i artiklen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at Helsingør Dagblad havde fjernet den ukorrekte oplysning, og at angivelsen af oplysningerne i artiklen vanskeligt kunne tjene til identificering af personen.

Sagsnummer: 2025-02488

Berlingske får kritik for misvisende omtale og manglende forelæggelse

Berlingske bragte i sommeren 2024 en artikel med omtale af en udenlandsk forretningsmands tilknytning til et anklageskrift i en hvidvasksag mod Nordea. Det fremgik af artiklen blandt andet, at forretningsmanden var tidligere rådgiver for den russiske præsident Vladimir Putin og stod bag en navngiven koncern. Endvidere fremgik det, at flere selskaber i den navngivne koncern havde foretaget transaktioner for over 700 millioner igennem Nordea. Af artiklen fremgik desuden, at forretningsmanden var blevet fængslet for at have finansieret terror og ulovligt krydset en grænse i et navngivet land.
Forretningsmanden klagede til Pressenævnet over, at Berlingske med omtalen havde knyttet ham til hvidvasksagen mod Nordea og efterladt læseren med et ukorrekt indtryk af, at han var under konkret mistanke for hvidvask. Han klagede endvidere blandt andet over, at de skadelige oplysninger ikke var forelagt ham. Pressenævnet fandt, at artiklen indeholdt misvisende omtale af forretningsmandens tilknytning til hvidvasksagen mod Nordea og kritiserede Berlingske. Nævnet kritiserede endvidere Berlingske for ikke at have forelagt artiklens oplysninger om, at han var tidligere rådgiver for Vladimir Putin, at han stod bag den navngivne koncern, som ifølge artiklen var ”en del af Nordeas hvidvask-sag”, samt oplysningen om, at han var ”tiltalt for at have finansieret terror og ulovligt krydset en grænse”. Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere, at Berlingske havde omtalt forretningsmanden som ”tidligere rådgiver” for den russiske præsident Vladimir Putin, idet oplysningen måtte anses for at have tilstrækkelig dækning i de faktiske oplysninger.

Sagsnummer: 2025-06016

Jyllands-Posten får kritik for at bringe ukorrekt oplysning og for sen berigtigelse

Se og Hør bragte i maj 2025 en artikel med omtale af en tiltale mod en navngiven politiker. I den forbindelse bragte Jyllands-Posten et billede af politikeren efterfulgt af en billedtekst, hvoraf fremgik, at politikeren på billedet blev tilbageholdt af politiet. Politikeren klagede til Pressenævnet over blandt andet, at billedteksten var ukorrekt. Det var ubestridt, at billedteksten var ukorrekt, og da Jyllands-Posten ikke havde berigtiget oplysningen, så snart mediet blev bekendt med fejlen, udtalte Pressenævnet kritik.

Sagsnummer: 2025-05935

Se og Hør får kritik for at bringe ukorrekt oplysning og for sen berigtigelse

Se og Hør bragte i maj 2025 en artikel med omtale af en fængselsdømt mands kærlighedsliv i fængslet. Se og Hør bragte i den forbindelse en oplysning om, at den fængselsdømte havde været gift med en navngiven politikers ekskone. Politikeren klagede til Pressenævnet over blandt andet, at oplysningen var ukorrekt, og at Se og Hør ikke havde berigtiget oplysningen. Pressenævnet kritiserede Se og Hør for at have bragt den ukorrekte oplysning og for ikke at have berigtiget oplysningen, så snart mediet blev bekendt med fejlen.

Sagsnummer: 2024-16440

Ekstra Bladet får kritik for artikler om trossamfund

I artikler bragt i september 2024 omtalte Ekstra Bladet et trossamfunds håndtering af medlemmers sager i et internt organ før involvering af myndighederne. Det fremgik af den første artikel, at trossamfundet har en intern ’domstol’, som forholder sig til onani, hvilket ikke var korrekt. I to efterfølgende artikler havde Ekstra Bladet ikke bragt trossamfundets svar på kritikken i artiklerne. Det omtalte trossamfund klagede til Pressenævnet blandt andet over Ekstra Bladets forelæggelse, at Ekstra Bladet havde bragt den ukorrekte og skadelige oplysning, som ikke var berigtiget tilstrækkeligt, og at Ekstra Bladet ikke havde gengivet trossamfundets svar i de to efterfølgende artikler. Pressenævnet kritiserede Ekstra Bladet for at bringe den ukorrekte oplysning og for utilstrækkelig rettelse samt for ikke at bringe trossamfundets svar i sammenhæng med angrebene. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.

Sagsnummer: 2025-03517

Kritik af JydskeVestkysten for manglende forelæggelse

JydskeVestkysten omtalte i marts måned en straffesag, hvor en person var blevet dømt for at sætte klistermærker med homofobiske og racistiske udtalelser op i en by forud for afholdelse af Pride. Avisen bragte sammen med omtalen en faktaboks med oplysninger om den bevægelse, den dømte person tilhørte. Bevægelsen klagede til Pressenævnet over, at faktaboksen indeholdt beskyldninger, som ikke var blevet forelagt. JydskeVestkysten erkendte i forbindelse med sagen, at oplysningerne burde have været forelagt. Pressenævnet udtalte kritik for manglende forelæggelse, men fandt efter en samlet vurdering af sagen, herunder at mediet havde bragt en beklagelse samt fjernet faktaboksen fra artiklen, ikke anledning til at pålægge offentliggørelse af nævnets kritik.

Sagsnummer: 2024-07184

Ikke kritik af Weekendavisen for forelæggelse med kort svartid

Weekendavisen omtalte i maj 2024 en injuriesag, anlagt af en journalist mod en debattør. Weekendavisen anmodede i den forbindelse debattøren om en kommentar. Debattøren informerede journalisten om, at det ikke var muligt for hende at komme med en kommentar inden den fastsatte tidsfrist, og artiklen blev bragt uden en kommentar fra debattøren. Denne debatør klagede efterfølgende til Pressenævnet over blandt andet, at artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger og anklager, som avisen ikke i tilstrækkelig grad havde efterprøvet. Pressenævnet fandt, at Weekendavisen i den konkrete situation i tilstrækkeligt omfang og i rimelig tid havde gjort debattøren bekendt med kritikpunkterne i artiklen, og at hun havde fået fornøden mulighed for at kommentere disse. Pressenævnet lagde blandt andet vægt på, at spørgsmålene havde en karakter, som det for debattøren burde have været muligt at besvare uden længere forberedelsestid.

Sagsnummer: 2024-08708

Ikke kritik af Bornholms Tidende for redigering

Bornholms Tidende bragte i marts 2024 en artikel om en uopklaret sag, hvor ukendte gerningsmænd havde fældet træer på en grund, der ikke tilhørte dem. Ejerne af den grund, træerne var fældet på, klagede til Pressenævnet over omtalen, som de mente indeholdt ukorrekt information, idet mediet ikke havde omtalt, at den nabo, der havde været mistænkt for den ulovlige handling, tidligere havde været i politiets søgelys i en anden sag. Nævnet fandt, at mediets valg og fravalg af information lå inden for redigeringsretten og udtalte ikke kritik.

Sagsnummer: 2024-06180

Frederiksborg Amts Avis får ikke kritik for brug af AI-billede

Frederiksborg Amts Avis bragte i maj 2024 et debatindlæg, som indeholdt et billede fremstillet via kunstig intelligens af en gruppe afrikanske mænd iført redningsveste, som sad i en gummibåd på havet. Frederiksborg Amts Avis bragte den efterfølgende dag en rettelse om det anvendte billede. En person klagede til Pressenævnet over, at Frederiksborg Amts Avis ikke havde deklareret, at billedet var fremstillet via kunstig intelligens. Personen var ikke selv omtalt eller afbildet i debatindlægget. Henset til den samfundsmæssige interesse i at afdække spørgsmålet om, hvorvidt et medie er presseetisk forpligtet til at deklarere brugen af fiktive billeder fremstillet via kunstig intelligens, fandt Pressenævnet grundlag for at behandle klagen over billedet. Efter en samlet vurdering fandt nævnet, henset til den korte tid der forløb, før rettelsen blev bragt, at der ikke var grundlag for at kritisere Frederiksborg Amts Avis.

Sagsnummer: 2024-08212

Ikke kritik af TV 2 for omtale af fiskere

TV 2 omtalte i en artikel en ulykke, hvor en fisker var faldet over bord i Nordsøen og senere var fundet omkommet. I artiklen blev det blandt andet beskrevet, at den omtalte fisker tidligere havde fisket i Limfjorden, og at han havde følt sig truet. I artiklen fremkom venner af den afdøde fisker med deres syn på omstændighederne omkring hans død. Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation klagede til Pressenævnet over blandt andet, at overskriften var misvisende, og at artiklen indeholdt ukorrekt information. Pressenævnet fandt, at der var tilstrækkelig dækning for overskriften og omtalen og udtalte ikke kritik.

Sagsnummer: 2024-02405

Ikke kritik af Børsen for omtale af danskers involvering i sundhedsklinik

Børsen omtalte i en artikelserie i november 2023, at en navngiven dansker, som tidligere havde varetaget offentlige hverv i Danmark, havde været involveret i en sundhedsklinik på Cypern. Artikelserien omtalte blandt andet, at sundhedsklinikken havde behandlet patienter med stamceller uden at have de fornødne tilladelser til dette. Den omtalte person klagede til Pressenævnet over blandt andet, at artiklerne indeholdt ukorrekt information, at overskrifterne var misvisende, at angreb og svar ikke var bragt i sammenhæng, at avisen ikke havde udvist tilstrækkelig kildekritik samt over den stregtegning, avisen havde bragt som illustration. Pressenævnet fandt, at formuleringen af overskriften lå inden for mediets redigeringsret og fandt i øvrigt ikke anledning til at kritisere omtalen. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at den omtalte person havde haft en ikke ubetydelig rolle i den omtalte klinik, og at han var kommet tilstrækkeligt til orde i sammenhængen. Nævnet fandt endvidere, at brugen af stregtegningen lå inden for mediets redigeringsret.

Sagsnummer: 2024-02246

Se og Hør får kritik for at bringe ukorrekt oplysning og utilstrækkelig rettelse

Se og Hør bragte i februar 2024 en artikel med omtale af en straffesag mod en tidligere realitydeltager. Det fremgik af artiklen, at den tidligere realitydeltager var blevet dømt for blandt andet vold mod sine ekskærester, hvilket ikke var korrekt. Den omtalte tidligere realitydeltager klagede til Pressenævnet blandt andet over, at Se og Hør havde bragt den ukorrekte oplysning. Pressenævnet kritiserede Se og Hør for at bringe den ukorrekte oplysning af agtelsesforringende og skadelig karakter og for utilstrækkelig rettelse. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.

Sagsnummer: 2023-09165

Vejle Amts Folkeblad får ikke kritik for omtale af vandpibecafé

Vejle Amts Folkeblad bragte i oktober 2023 en artikel med omtale af en familie. En række af familiemedlemmerne klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt en ukorrekt oplysning om, at familien ejede en i artiklen omtalt vandpibecafé. Nævnet fandt, at det havde været hensigtsmæssigt, såfremt ejerforholdet havde været gengivet mere præcist. Nævnet udtalte imidlertid ikke kritik af Vejle Amts Folkeblad, da nævnet fandt, at oplysningen ikke kunne anses for at være væsentlig i sammenhængen.