20 Artikler med emneordet “Rettelse”

Sagsnummer: 2018-80-0183

Ekstra Bladet kritiseres ikke for omtale erhvervsdrivendes forretningsmetoder

11-04-2019

Ekstra Bladet bragte i august og september 2018 to artikler som indeholdt en kritisk omtale af en erhvervsdrivendes forretningsmetoder, herunder en opremsning af retssager, som den erhvervsdrivende havde været involveret i. Den erhvervsdrivende klagede til Pressenævnet over artiklerne. Pressenævnet fandt, at artiklernes gengivelse af de omtalte domme var korrekt, og nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere artiklerne. Nævnet fandt heller ikke grundlag for genmæle.

Sagsnummer: 2018-80-0186

Ikke kritik af TV 2/Fyn for artikel om kommunes politianmeldelse af læk

11-04-2019

I en artikel bragt på tv2fyn.dk i september 2018 blev det omtalt, at en kommune havde politianmeldt, at et fortroligt dokument var blevet lækket. Det fremgik af artiklen, at en journalist fra et andet medie havde modtaget det fortrolige dokument, men at kommunens borgmester havde aftalt med journalisten, at sagen, som dokumentet vedrørte, ikke ville blive omtalt, før den var faldet på plads. Det fremgik også, at journalistens medie alligevel havde omtalt sagen på et for kommunen skadeligt tidspunkt.
Det i artiklen omtalte medie klagede til Pressenævnet over, at artiklens oplysninger ikke var blevet forelagt dem inden offentliggørelsen. Pressenævnet fandt, at oplysningerne burde have været forelagt, men at der efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder ikke var grundlag for kritik.

Sagsnummer: 2018-80-0179

Berlingske får kritik for manglende forelæggelse

19-03-2019

Berlingske bragte i juli 2018 en artikel, hvor en ung kvinde udtaler sig om hendes opvækst samt brud med nære familiemedlemmer. Én af de omtalte personer klagede til Pressenævnet, idet personen fandt, at artiklen er en krænkelse af privatlivets fred. Personen klagede desuden over manglende forelæggelse.

Pressenævnet fandt, at oplysningerne er af en sådan karakter, at de kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for personen og udtalte på den baggrund kritik af Berlingske for manglende forelæggelse.

Sagsnummer: 2018-80-0146

DR får kritik for dokumentaren ”Drabet på købmanden”

26-02-2019

DR bragte i maj 2018 en dokumentar, som indeholdt en kritisk gennemgang af forløbet op til, at en købmand blev dræbt af en psykisk syg ung mand. I dokumentaren blev der fremsat kritik af en tilsynsmyndighed for, at drabet ikke havde fået konsekvenser for det opholdssted, hvor den psykisk syge unge mand boede. Tilsynsmyndigheden har klaget til Pressenævnet over, at deres svar på den fremsatte kritik var mangelfuldt gengivet i dokumentaren.

Inden dokumentaren havde tilsynsmyndigheden i et skriftligt interview med DR forholdt sig til kritikken og redegjort for, hvordan myndigheden havde ført tilsyn med opholdsstedet. Myndigheden havde da oplyst, at man over for opholdsstedet havde påpeget problematiske områder i håndteringen af stedets beboere, der skulle forbedres. Opholdsstedet havde redegjort for, hvordan det ville forbedre sig på de enkelte områder. Tilsynsmyndigheden havde herefter fulgt op over for opholdsstedet for at sikre sig, at stedet levede op til sin redegørelse. I dokumentarens gengivelse af tilsynsmyndighedens udtalelser fremgik det ikke, at myndigheden havde fulgt op over for opholdsstedet, efter opholdsstedet var kommet med sin redegørelse. Pressenævnet fandt, at DR’s gengivelse af tilsynsmyndighedens udtalelser ikke var retvisende, og nævnet udtalte kritik af DR for ikke på tilstrækkelig vis at lade myndigheden besvare den fremsatte kritik.

Sagsnummer: 2018-80-0193

Helsingør Dagblad får ikke kritik for artikel om demonstration

25-02-2019

Helsingør Dagblad omtalte i oktober 2018 en demonstration arrangeret af et politisk parti i et boligområde i Helsingør. Det fremgik af artiklen, at politiet havde oplyst, at en sigtelse for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen var den eneste hændelse, der havde ført til en sigtelse under demonstrationen. Lederen af det politiske parti, som på de sociale medier havde oplyst, at politiet skulle have sigtet en person for vold mod ham under demonstrationen, klagede til Pressenævnet. Efter personens opfattelse burde Helsingør Dagblad have indhentet personens kommentarer til politiets oplysning i artiklen. Pressenævnet fandt, at politiets oplysning ikke kunne anses for at være krænkende for personen, og nævnet udtalte ikke kritik af Helsingør Dagblad for ikke at have indhentet personens kommentarer forud for offentliggørelsen.

Sagsnummer: 2018-80-0166

Sjællandske Medier får ikke kritik for omtale af dømt i straffesag

18-01-2019

En person klagede over Sjællandske Mediers omtale af en straffesag, hvor han blev dømt for trusler om vold mod to betjente i en parkeringskælder. Personen klagede blandt over, at artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger, og at han via artiklens oplysninger kunne identificeres. Sjællandske Medier havde af egen drift berigtiget en række oplysninger i artiklen. Pressenævnet fandt, at artiklens oplysninger ikke kunne tjene til identificering af klager. Nævnet fandt desuden, at det havde været hensigtsmæssigt, såfremt Sjællandske Medier i den oprindelige artikel havde beskrevet forløbet mere præcist, men fandt ikke tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik heraf.

Sagsnummer: 2018-80-0153

Fyens Stiftstidende får ikke kritik for omtale af sigtelser ved demonstration

21-12-2018

En person klagede på egne vegne og på vegne af et parti over artiklen ”Demonstration i Vollsmose: Seks anholdt for racisme”. Personen mente, at Fyens Stiftstidende bragte oplysninger, der gør det muligt at identificere ham i en straffesag. Klagen angik også spørgsmålet om ukorrekte oplysninger og manglende forelæggelse. Pressenævnet fandt, at Fyens Stiftstidendes omtale ikke førte til identifikation af personen, og at mediet kort tid efter offentliggørelsen af artiklen af egen drift ændrede en forkert beskrivelse af de faktiske omstændigheder, der var bragt på baggrund af oplysninger fra Fyns Politi. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af Fyens Stiftstidende

Sagsnummer: 2018-80-0162

BT får ikke kritik for omtale af persons politiske tilhørsforhold

30-11-2018

En person klagede over, at BT omtalte ham som tidligere leder af en nynazistisk organisation. Da BT blev bekendt med personens klage til Pressenævnet, bragte BT en rettelse og beklagelse. BT fastholdt dog, at personen sympatiserede for Den Nordiske Modstandsbevægelse. På baggrund af personens oplysninger i klagen om, at han blandt andet havde ”liket” opslag fra Den Nordiske Modstandsbevægelse på de sociale medier, udtalte Pressenævnet ikke kritik af BT.

Sagsnummer: 2018-80-0101

Sundhedspolitisk Tidsskrift får kritik for artikelserie om professor

01-11-2018

Sundhedspolitisk Tidsskrift udsendte i en periode fra marts 2017 til februar 2018 flere kritiske artikler om en professor. Professoren klagede til Pressenævnet over en lang række forhold i artikelserien.

Under Pressenævnssagen erkendte Sundhedspolitisk Tidsskrift, at mediet havde bragt faktuelt forkerte oplysninger i nogle af artiklerne. Sundhedspolitisk Tidsskrift bragte i den anledning en berigtigelse på sin hjemmeside. Pressenævnet fandt, at den foretagne berigtigelse var utilstrækkelig, og nævnet udtalte kritik. Nævnet kritiserede også Sundhedspolitisk Tidsskrift for i en enkelt af artiklerne unødvendigt at have bragt helbredsoplysninger vedrørende professoren, samt for ikke at have forelagt kritiske udsagn for professoren forud for offentliggørelsen af en anden af de påklagede artikler.

Pressenævnet fandt ikke i øvrigt anledning til at udtale kritik af Sundhedspolitisk Tidsskrift.

Sagsnummer: 2018-80-0083

Ikke kritik af TV ØST for nyhedsindslag vedrørende plejecenter

06-09-2018

TV ØST bragte i juli og august 2017 omtale vedrørende et kommunalt plejecenter. I omtalen, der var kritisk over for plejecenteret, blev der afspillet lydoptagelser, som en dement beboers pårørende havde foretaget på plejecenteret uden plejecenterets viden. Ansatte på plejecenteret klagede til Pressenævnet, idet det var de ansattes opfattelse, at det var i strid med god presseskik at bringe lydoptagelserne i indslagene. De ansatte klagede blandt andet også over, at TV ØST ikke havde været tilstrækkeligt kritiske over for den demente beboers pårørendes oplysninger.
Pressenævnet fandt, at afspilningen af de skjulte lydoptagelser var berettiget. Nævnet fandt heller ikke i øvrigt anledning til at udtale kritik af indslagene.

Sagsnummer: 2018-80-0109

Ritzaus Bureau får kritik for fejl og mangler i retsreportage

09-08-2018

Ritzaus Bureau udsendte i januar måned et telegram vedrørende en byretssag, hvor en advokat var blevet kendt skyldig i dokumentfalsk, bedrageri og mandatsvig. Advokaten klagede til Pressenævnet, som udtalte kritik af, at telegrammet indeholdt forkerte oplysninger om dommen, og at det ikke fremgik af telegrammet, at advokaten nægtede sig skyldig, og at sagen var anket til landsretten.

Forud for klagen til Pressenævnet havde advokaten rettet henvendelse til Ritzaus Bureau, som havde udsendt et korrigeret telegram og et ”infoflash” til sine kunder, hvor de faktuelle fejl var blevet rettet, og et nyt afsnit vedrørende advokatens stillingtagen til skyldsspørgsmål og anke var blevet tilføjet. Pressenævnet fandt herefter, at Ritzaus Bureau havde gjort tilstrækkeligt for at gøre sine kunder opmærksomme på rettelserne til telegrammet, som herefter fandtes at være i overensstemmelse med god presseskik. Nævnet pålagde derfor ikke Ritzaus Bureau at offentliggøre nævnets kritik.

Sagsnummer: 2018-80-0093

Ikke kritik af Ritzaus Bureau for omtale person ved øgenavn

09-08-2018

I et telegram udsendt i november 2017 omtalte Ritzaus Bureau en retssag, hvor en person blev idømt seks års ubetinget fængsel for menneskehandel. Det fremgik af telegrammet, at personen omtales som ”Den Fede” i kriminelle kredse. Personen klagede til Pressenævnet over omtalen af øgenavnet, som vedkommende fandt krænkende og uden faktisk belæg. Set i sammenhæng med, at telegrammet omhandlede personens dom for menneskehandel, fandt Pressenævnet ikke, at omtalen ved øgenavnet kunne anses for krænkende, og da Ritzaus Bureau samtidig efterfølgende havde udsendt en ny version af telegrammet, hvor øgenavnet udgik, fandt nævnet ikke grundlag for at udtale kritik.

Sagsnummer: 2018-80-0129

Medlem af regionsrådet i Region Nordjylland har ikke retlig interesse

13-06-2018

Et medlem af regionsrådet i Region Nordjylland klagede til Pressenævnet over placeringen af en rettelse af en artikel bragt i NORDJYSKE Stiftstidende. Personen ønskede en udtalelse fra Pressenævnet om, hvorvidt NORDJYSKE Stiftstidende i den konkrete sag havde håndteret og placeret rettelsen korrekt. Pressenævnet afviser at behandle klagen, fordi klager hverken direkte eller indirekte er nævnt i artiklen og derfor ikke har retlig interesse.

Sagsnummer: 2017-80-0008

JydskeVestkysten får kritik for udokumenterede beskyldninger i ”notatsag”

01-11-2017

JydskeVestkysten skrev i april måned, at et ”Privat firma førte hånden for kommunen” og ”Direktør i firma førte kommunal notat-hånd”.
Det private firma, Commocean A/S, og direktøren klagede til Pressenævnet.

Notatet var kommunens svar vedrørende forbrug af kommunikationsfirmaer. Både direktøren i det private firma og kommunaldirektøren afviste, at Commocean eller direktøren skulle have skrevet notatet for kommunen. Pressenævnet fandt, at JydskeVestkystens beskyldninger om, at firmaet havde skrevet kommunens notat, var udokumenterede. Nævnet udtalte kritik af, at avisen ikke indhentede klagernes kommentarer forud for avisens omtale, så svarene på angrebene kunne have fremgået i sammenhæng med beskyldningerne.

JydskeVestkysten bragte dagen efter en forsideartikel med klagernes synspunkter og bragte to dage efter en rettelse på en tilsvarende placering i lokalsektionen som den påklagede artikel. Pressenævnet fandt herefter, at JydskeVestkystens læserne fik den fornøden mulighed for at blive opmærksom på rettelsen. Nævnet pålagde derfor ikke JydskeVestkysten at offentliggøre nævnets kritik.

Sagsnummer: 2017-80-0015

Politiken kritiseres for artikel med plagiatbeskyldninger

01-11-2017

Virksomheden Ronald A/S og direktøren har klaget til Pressenævnet over en kommentar om designkopier i Politiken. I artiklen beskyldes virksomheden blandt andet for plagiat af en vindhætte.

Plagiatbeskyldningerne i artiklen var baseret på det forhold, at der i februar 2017 blev afholdt et møde mellem en opfinder og Ronald A/S’ direktør. Netto begyndte i juni 2017 at sælge en vindhætte produceret af Ronald A/S. Imidlertid blev aftalen mellem Netto og Ronald A/S indgået i sommeren 2016. En ordrebekræftelse fra august 2016 viser, at vindhætterne skulle leveres til Netto senest i januar 2017.

Pressenævnet finder således, at Politiken har tilsidesat god presseskik ved ikke at kontrollere, hvornår den pågældende ordre blev givet. Nævnet har også kritiseret andre forhold i artiklen.

Sagsnummer: 2017-80-0004

TV 2 Lorry kritiseres for utilstrækkelig rettelse af fejl

28-09-2017

TV 2 Lorry omtalte i april måned, at ishockeyklubben Copenhagen Lions var sat under skærpet tilsyn af Københavns Kommune. Copenhagen Lions klagede blandt andet over, at TV 2 Lorry i to nyhedsindslag ukorrekt oplyste, at klubben modtog mere end 4,5 millioner kroner i tilskud årligt. Klubben modtog rettelig 250.000 kroner. De 4,5 millioner kroner var til driften af Ørestad Skøjtehal. Pressenævnet udtalte kritik. Nævnet kritiserede også TV 2 Lorry for ikke at bringe en selvstændig nyhed om fejlen.

Sagsnummer: 17-70-01145

Fagbladet 3F kritiseres på flere punkter for omtale af PostNord

06-09-2017

I artiklen ”Lønfest i PostNord: Topchefer fik millionbonus trods fyringsrunder og underskud” havde Fagbladet 3F sammenkædet underskud i det danske selskab, Post Danmark A/S (selskabet hedder også PostNord A/S), med lønudbetalinger og fratrædelsesgodtgørelser til direktører i det svenske moderselskab, PostNord AB. Omtalen gav derfor uberettiget indtryk af, at Post Danmark havde udbetalt store lønbonusser til chefer i Post Danmark, mens selskabet samtidig havde haft underskud og afskediget medarbejdere. Det er ikke korrekt.

Fratrædelsesgodtgørelserne var tillige omtalt som bonusser og medregnet som en del af lønnen. De gennemsnitlige månedslønninger og lønstigningerne kom derved til at fremstå uforholdsmæssigt store. På en række punkter har Pressenævnet udtalt kritik af artiklen og af den efterfølgende rettelse.

Sagsnummer: 17-70-01101

Jyllands-Posten omtalte forkert ejer af konkursramt selskab og kritiseres

04-08-2017

En person klagede blandt andet over, at Jyllands-Posten havde skrevet, at han var gået konkurs med et selskab i 2013. Personen havde været med til at stifte selskabet i 2007 under et andet navn, men var i 2008 trådt ud af selskabet. I 2013 gik firmaet konkurs. Pressenævnet kritiserer avisen for ikke at kontrollere oplysningen tilstrækkeligt inden offentliggørelsen og for ikke at rette fejlen, da klager efterfølgende gjorde avisen opmærksom på fejlen. Herudover havde personen klaget over en række andre forhold vedrørende ham og de virksomheder, han var involveret i, herunder avisens vinkling af artiklerne. De øvrige klagepunkter fik klager ikke medhold i.

Sagsnummer: 16-70-01061

Pressenævnet kritiserer DRs ensidige omtale af PostNord

22-03-2017

I forbindelse med en Kontant-udsendelse i oktober 2016 på DR1 omtalte DR pakkeleveringen fra PostNord på forskellige af sine medieplatforme, DR1, DR P1, DR P4 og DRs Facebook-sider. PostNord klagede over omtalen til Pressenævnet, og nævnet har udtalt kritik af DR på en række punkter. En del af kritikken gik på, at PostNord ikke forsøgte at aflevere pakken på adressen, men blot efterlod en afhentningsseddel i kundens postkasse. Pressenævnet har blandt andet kritiseret DR for at give indtryk af, at DR havde dokumentation for, at der var tale om et omfattende problem. Det har DR ikke dokumenteret.

PostNord havde forud for DRs omtale gjort DR opmærksom på, at mediets oplysninger fra kundeeksemplerne ikke stemte overens med PostNords Track & Trace-oplysninger. Som dokumentation for, hvordan pakkerne var leveret, henviste DR blandt andet til kunders kontoudskrifter for internetkøb. Det fremgik imidlertid ikke af kontoudskrifterne, af hvem og hvordan pakkerne var leveret. Samtidig viste det sig, at nogle videooptagelser, der skulle dokumentere postbudenes adfærd, aldrig var set af DR og heller ikke kunne fremskaffes. Pressenævnet har blandt andet kritiseret DR for en ensidig fremstilling.

Sagsnummer: 17-70-01074

BT kritiseres for fejlcitat om homoseksuel

03-03-2017

BT bragte en artikel, hvoraf det fremgik, at klager skulle have udtalt sig til et tysk medie som citeret i BT. BT erkendte imidlertid, at citatet ikke fremgik af den tyske artikel, og nævnet kritiserede BT for citatet. BT havde selv rettet artiklen, og da nævnet fandt rettelsen inde i artiklen tilstrækkelig, blev BT ikke pålagt at offentliggøre nævnets kendelse i den løbende nyhedsstrøm.