Sagsnummer: 2024-06180

Frederiksborg Amts Avis får ikke kritik for brug af AI-billede

Frederiksborg Amts Avis bragte i maj 2024 et debatindlæg, som indeholdt et billede fremstillet via kunstig intelligens af en gruppe afrikanske mænd iført redningsveste, som sad i en gummibåd på havet. Frederiksborg Amts Avis bragte den efterfølgende dag en rettelse om det anvendte billede. En person klagede til Pressenævnet over, at Frederiksborg Amts Avis ikke havde deklareret, at billedet var fremstillet via kunstig intelligens. Personen var ikke selv omtalt eller afbildet i debatindlægget. Henset til den samfundsmæssige interesse i at afdække spørgsmålet om, hvorvidt et medie er presseetisk forpligtet til at deklarere brugen af fiktive billeder fremstillet via kunstig intelligens, fandt Pressenævnet grundlag for at behandle klagen over billedet. Efter en samlet vurdering fandt nævnet, henset til den korte tid der forløb, før rettelsen blev bragt, at der ikke var grundlag for at kritisere Frederiksborg Amts Avis.

Sagsnummer: 2023-04563

KøbenhavnLIV får ikke kritik for omtale af regnskab

KøbenhavnLIV bragte i juni en artikel, som omtalte en virksomheds regnskab, herunder at virksomheden havde haft underskud i 2022. Artiklen var autogenereret af en tekstrobot på baggrund af offentligt tilgængelige selskabsoplysninger fra Erhvervsstyrelsen. Ejeren af virksomheden klagede over, at mediet havde bragt artiklen, og at mediet havde afvist klagers anmodning om at slette artiklen. Pressenævnet fandt, at KøbenhavnLIV ikke havde handlet i strid med god presseskik i forbindelse med offentliggørelsen af artiklen. Nævnet lagde vægt på, at oplysningerne om virksomhedens regnskab er offentligt tilgængelige, hvorfor offentliggørelsen heraf ikke var krænkende i presseetisk forstand. Nævnet fandt heller ikke grundlag for at kritisere KøbenhavnLIV for ikke at have imødekommet klagers anmodning om at slette artiklen.

Sagsnummer: 2021-80-0742

Artikler om politikers optræden på et socialt medie får ikke kritik  

I sensommeren 2021 bragte Ekstra Bladet en række artikler, hvori en kendt politiker blev beskyldt for at have ført samtaler af grov og krænkende karakter med mindreårige på et socialt medie, som var oprettet i politikerens partis regi. Politikeren klagede til Pressenævnet over artiklerne, som efter hans opfattelse var i strid med de presseetiske regler på en række punkter. Pressenævnet fandt, at artiklerne var i overensstemmelse med god presseskik, og nævnet udtalte ikke kritik.

Sagsnummer: 2022-80-0796

Ikke i strid med god presseskik at omtale boligkøbere ved navn

JydskeVestkysten bragte i december 2021 omtale af en bolighandel. Det fremgik, at omtalen, som bl.a. nævnte adresse og handelspris, samt sælgernes og købernes fulde navne, var skrevet af Ritzaus tekstrobot. Køberne af boligen klagede til Pressenævnet over, at JydskeVestkysten havde omtalt dem ved navn i artiklen uden forinden at have indhentet deres samtykke hertil. Køberne klagede også over, at JydskeVestkysten efterfølgende havde afvist at anonymisere deres navne i artiklen, som fortsat er tilgængelig på jv.dk. Pressenævnet fandt, at JydskeVestkysten ikke havde handlet i strid med god presseskik i forbindelse med offentliggørelsen af artiklen. Nævnet lagde vægt på, at oplysningen om, hvem der ejer den omtalte bolig, er offentligt tilgængelige, hvorfor offentliggørelsen heraf ikke var krænkende i presseetisk forstand. Nævnet fandt heller ikke grundlag for at kritisere JydskeVestkysten for at have afvist at anonymisere klagerne i artiklen på jv.dk.

Sagsnummer: 2021-80-0746

Fyens Stiftstidende får ikke kritik for omtale af boligsalg

I en artikel bragt i oktober 2021 omtalte Fyens Stiftstidende en række lokale bolighandler. En af sælgerne klagede til Pressenævnet over, at Fyens Stiftstidende havde bragt hans navn i forbindelse adresseoplysninger, selv om han havde adressebeskyttelse. Fyens Stiftstidende havde oplyst, at det ikke var teknisk muligt for avisen at få og dermed heller ikke at bringe oplysninger om ejendomshandler, hvis ejere havde ”aktiv” adressebeskyttelse. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik og bemærkerede, at oplysninger om, hvem der er ejere af fast ejendom, som udgangspunkt er offentligt tilgængelige, og at videregivelse af disse oplysninger i sammenhængen ikke kan anses for krænkende eller for at være et brud på privatlivets fred.

Sagsnummer: 2020-80-0545

NORDJYSKE Medier får ikke kritik for artikel om køb af ejendom

Et ægtepar klagede til Pressenævnet over en artikel i NORDJYSKE Medier, der omtalte deres køb af hus. Af omtalen fremgik blandt andet deres fulde navne, hvor meget de havde betalt for ejendommen samt flere detaljer om ejendommen. Ægteparret klagede over, at en del af oplysningerne ikke er korrekte samt over, at de ikke var blevet kontaktet forud for offentliggørelsen. Artiklen var deklareret med ”robotbolig – Ritzau”. Pressenævnet bemærkede i den forbindelse, at det forhold, at det er tale om robotjournalistik offentliggjort af Ritzau, ikke ændrer ved NORDJYSKE Mediers ansvar for at overholde god presseskik. Nævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af NORDJYSKE Medier og lagde i den forbindelse vægt på, at der er tale om offentligt tilgængelige oplysninger, som stammer fra BBR-registeret, og at disse er gengivet i overensstemmelse med, hvad der fremgår af registeret.