Sagsnummer: 2025-08783

B.T. får kritik for brug af billede uden samtykke

B.T. bragte i juli 2025 en artikel med kritisk omtale af den demografiske fordeling i danske grundskoler, som har en høj andel af elever med ikke-vestlig herkomst. Som illustration til artiklen havde B.T. brugt et billede af to mindreårige elever i et klasselokale. B.T. havde efterfølgende fjernet billedet fra artiklen. Den ene af de to elever klagede til Pressenævnet over, at B.T. havde brugt billedet af ham i en krænkende sammenhæng og uden forældresamtykke. Pressenævnet kritiserede B.T. for brugen af billedet i en misvisende og krænkende sammenhæng og uden at have indhentet samtykke hertil.

Sagsnummer: 2025-07053

Kritik for at bringe billede af badende kvinde uden udtrykkeligt samtykke

Sjællandske Nyheder bragte i maj 2025 en forsidehenvisning til en artikel om indvielsen af en badebro i den trykte udgave af Sjællandske Slagelse. Forsidehenvisningen var ledsaget af et billede fra indvielsen, hvis primære fokus var en badende kvinde iført bikini på vej op af vandet. Kvinden på billedet klagede til Pressenævnet over, at Sjællandske Nyheder havde bragt billedet uden hendes samtykke. Forsidehenvisningen udgjorde omtrent halvdelen af forsidens redaktionelle indhold.
Pressenævnet fandt efter en samlet vurdering af den konkrete situation, at Sjællandske Nyheder burde have fået et udtrykkeligt samtykke fra kvinden til at bringe det påklagede billede på forsiden af avisen. Nævnet lagde i den forbindelse navnlig lagt vægt på billedets karakter, herunder beskæringen og proportionerne af billedet på forsiden, hvorefter det alene var kvinden i bikini, der var det primære fokus på billedet, ligesom billedet i meget begrænset omfang måtte anses for at illustrere begivenheden om indvielsen af badebroen.

Sagsnummer: 2025-07280

Ikke kritik for at omtale kildes fulde navn

KøbenhavnLIV bragte i foråret 2025 en artikel, som omhandlede en persons oplevelser i forbindelse med at have modtaget en parkeringsbøde. Personen, der var omtalt ved sit fulde navn og med billede, klagede over, at KøbenhavnLIV havde bragt hans fulde navn uden hans samtykke. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik og lagde i den forbindelse blandt andet vægt på, at oplysningerne i artiklen stammede fra klager selv, der frivilligt medvirkede i artiklen herunder også med et billede af ham selv, som han havde fremsendt til mediets journalist til brug for offentliggørelse. Nævnet lagde endvidere vægt på, at omtalen af hans navn i sammenhæng med artiklens emne ikke kunne betragtes som værende krænkende eller skadelig for ham, og at KøbenhavnLIV ikke på baggrund af korrespondancen med klager havde haft grund til at betvivle, at klager ønskede at optræde med sit fulde navn.

Sagsnummer: 2025-05180

TV 2 får ikke kritik for brug af optagelse af gardere

TV 2 bragte i foråret 2025 en udsendelse om brug af stoffer i livgarden. I udsendelsen indgik flere klip af gardere i forskellige arbejdssituationer. To tidligere gardere klagede til Pressenævnet over, at de ikke havde samtykket til offentliggørelsen af en kort optagelse, hvor de som en del af en større gruppe gardere iført uniform stod i geled. Klagerne henviste til, at de med optagelsen blev associeret til udsendelsens tema om brug af stoffer i livgarden. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere TV 2 for at have bragt optagelserne uden at have indhentet klagernes samtykke. Nævnet fandt, at udsendelsen havde klar offentlig interesse og lagde ved afgørelsen blandt andet vægt på, at optagelserne ikke viste klagerne i en privat situation, men som led i deres daværende arbejde som gardere, og at billedet ikke viste klagerne i en krænkende situation. Nævnet lagde også vægt på, at udsendelsen ikke gav konkret indtryk af, at de konkrete personer på billedet havde noget at gøre med det emne, som udsendelsen omhandlede, og at klagerne indgik i en optagelse, hvor der fremgik mere end 10 gardere, og at de ikke kunne anses for at have en fremhævet eller i øvrigt fremtrædende position på billedet.

Sagsnummer: 2025-05541

Ej kritik for omtale grundet forældres stiltiende samtykke

JydskeVestkysten bragte i april en artikel, hvor to børn berettede om, at de havde siddet halvanden time i et træ af frygt for en ulv. Af artiklen fremgik endvidere billeder, som børnene havde taget, samt en video af dyret og et video-interview med de to børn. Mediet havde forud for offentliggørelsen løbende korrespondance med det ene barns mor om artiklen. Få dage efter artiklen med de to børns øjenvidneberetning bragte JydskeVestkysten endnu en artikel, hvor to eksperter afviste, at der var tale om en ulv. Forældrene til det ene barn, som ikke havde været i direkte dialog med mediet om artiklen, klagede på vegne af det omtalte barn til Pressenævnet blandt andet over, at der ikke forelå tilstrækkeligt samtykke til at offentliggøre artiklerne, og at mediet – ved at publicere den første artikel på mediets platforme på sociale medier – ikke havde udvist tilstrækkeligt hensyn over for barnet. Det fremgik af sagen, at mediets omtale havde medført voldsomme reaktioner over for børnene.
Pressenævnet fandt efter en samlet vurdering af de konkrete omstændigheder, at JydskeVestkysten havde haft en berettiget forventning om, at det andet barns mor svarede på vegne af klagers forældre, og at der således på vegne af klagers forældre forelå samtykke til at bringe omtalen. Nævnet lagde i den forbindelse navnlig vægt på korrespondancen mellem mediet og det andet omtalte barns mor samt klagers fars adfærd ved afslutningen af det fysiske interview med børnene. For så vidt angik offentliggørelsen på sociale medier bemærkede nævnet generelt, at det er nævnets opfattelse, at der over for børn, der medvirker i medieindhold, kan være et særligt hensyn til at oplyse om, hvilke platforme et medie påtænker at offentliggøre indholdet på. Nævnet fandt imidlertid i den konkrete sammenhæng ikke grundlag for at udtale kritik af mediet for at have offentliggjort artiklen på flere af mediets platforme på sociale medier, idet barnet – ved forældrenes samtykke til offentliggørelsen af artiklen trykt og online – måtte anses for at have givet stiltiende samtykke til, at historien også måtte mangfoldiggøres på samtlige af mediets platforme, herunder sociale medier.

Sagsnummer: 2025-05540

Ej kritik for omtale af to børns øjenvidneberetning

JydskeVestkysten bragte i april en artikel, hvor to børn berettede om, at de havde siddet halvanden time i et træ af frygt for en ulv. Af artiklen fremgik endvidere billeder, som børnene havde taget, samt en video af dyret og et video-interview med de to børn. Mediet havde forud for offentliggørelsen løbende korrespondance med det ene barns mor om artiklen. Få dage efter artiklen med de to børns øjenvidneberetning bragte JydskeVestkysten endnu en artikel, hvor to eksperter afviste, at der var tale om en ulv. Forældrene til det ene barn klagede på vegne af det omtalte barn til Pressenævnet blandt andet over, at der ikke forelå tilstrækkeligt samtykke til at offentliggøre artiklerne med billeder og video, og at mediet – ved at publicere artiklen på mediets platforme på sociale medier – ikke havde udvist tilstrækkeligt hensyn over for barnet. Det fremgik af sagen, at mediets omtale havde medført voldsomme reaktioner over for børnene.
Pressenævnet fandt efter en samlet vurdering af de konkrete omstændigheder, herunder navnlig af korrespondancen mellem mediet og barnets mor, at JydskeVestkysten havde en berettiget forventning om, at barnets mor havde givet samtykke til offentliggørelsen af artiklen med billeder og video. For så vidt angik offentliggørelsen på sociale medier bemærkede nævnet generelt, at det er nævnets opfattelse, at der over for børn, der medvirker i medieindhold, kan være et særligt hensyn til at oplyse om, hvilke platforme et medie påtænker at offentliggøre indholdet på. Nævnet fandt imidlertid i den konkrete sammenhæng ikke grundlag for at udtale kritik af mediet for at have offentliggjort omtalen på sociale medier, idet barnet – ved sin mors samtykke til offentliggørelsen af artiklen trykt og online – måtte anses for at have givet stiltiende samtykke til, at omtalen måtte mangfoldiggøres på samtlige af mediets platforme, herunder sociale medier.

Sagsnummer: 2024-13308

Frihedsbrevet får ikke kritik for podcastserie om tilholdssag

Frihedsbrevet bragte i sommeren 2024 en podcastserie, som omhandlede en person, der var blevet bortvist fra et kursus på en højskole, og som herefter havde chikaneret en række personer med tilknytning til højskolen. Den bortviste kursist blev i 2022 idømt ét års fængsel for overtrædelse af en række polititilhold, som han havde fået i forbindelse med konflikten om højskolekurset. I podcastserien indgik interviews med den bortviste kursist samt en række andre personer med tilknytning til konflikten, herunder med kritisk omtale af den bortviste kursists adfærd.
Den bortviste kursist klagede til Pressenævnet blandt andet over, at podcastserien indeholdt en række ukorrekte og krænkende oplysninger, og at han ikke var kommet tilstrækkeligt til orde i sammenhængen. Nævnet fandt, at klager var blevet forelagt de centrale dele af den kritik, der blev fremsat af klager i podcastserien, og at klager ved Frihedsbrevets opsummering af klagers svar på forelæggelse, som fremgik i slutningen af hver episode, var kommet tilstrækkeligt til orde. Nævnet udtalte heller ikke kritik af de øvrige klagepunkter.

Sagsnummer: 2024-10037

TV 2 får kritik for ikke at have overholdt aftale om gennemsyn

TV 2 bragte i foråret 2024 programserien ”Pigerne vi tabte” i tre udsendelser. I udsendelserne fulgte man tre unge piger, som havde været anbragt og fået støtte på grund af forskellige årsager. Fælles for de tre medvirkende var, at de var fyldt 18 år og havde søgt om at få den hjælp, som de hidtil havde modtaget, forlænget – såkaldt efterværn. Programserien havde fokus på, hvad efterværn eller manglende tildeling af efterværn havde af konsekvenser for de medvirkende. En af de medvirkende samt dennes ene forælder klagede til Pressenævnet blandt andet over, at TV 2 ikke havde overholdt den medvirkendekontrakt, som parterne forud for deltagelsen havde underskrevet. Af denne kontrakt fremgik det, at de medvirkende havde ret til at se de færdigklippede programmer i god tid før offentliggørelsen. Forælderen til den medvirkende havde ikke set de færdigklippede programmer i fuld længde, og nævnet fandt derfor grundlag for at udtale kritik af TV 2 for ikke at overholde medvirkendekontraktens aftale herom. Klagerne havde endvidere blandt andet klaget over, at TV 2 havde udnyttet en særligt sårbar person med svær psykisk sygdom, utilstrækkelig anonymisering, og at udsendelsen gav en forvansket fremstilling af de faktiske omstændigheder, herunder ved at udelade væsentlige informationer. Nævnet fandt imidlertid ikke grundlag for at udtale kritik for så vidt angik klagernes øvrige klagepunkter.

Sagsnummer: 2024-12423

Ekstra Bladet får kritik for at bringe skadelig påstand

Ekstra Bladet bragte i september 2024 en video på Ekstra Bladets hjemmeside, som omhandlede prisen på en flaske kildevand i cafeen Espresso House på Rigshospitalet. I videoen udtalte en af de forbipasserende personer, som blev interviewet af Ekstra Bladets journalist, at vandet i vandposterne på Rigshospitalet var så rustent, at han ville fraråde folk at drikke det. Rigshospitalet klagede til Pressenævnet blandt andet over, at det fremgår af videoen, at vandet på Rigshospitalet er rustent, hvilket er ukorrekt og skadeligt for hospitalet. Rigshospitalet klagede endvidere over, at Ekstra Bladet havde foretaget billedoptagelser uden for to af Rigshospitalets indgange, hvor der efter Rigshospitalets egne interne regler ikke måtte ske billedoptagelser, uden at der var indhentet tilladelse fra Rigshospitalet. Nævnet fandt efter en samlet vurdering, at der ikke var grundlag for at udtale kritik af Ekstra Bladet for at have foretaget optagelser på Rigshospitalets udendørsområde og lagde i den forbindelse vægt på, at optagelserne var foretaget på et område, der som udgangspunkt måtte anses for offentligt tilgængeligt, og optagelsernes indhold og karakter, herunder at de anvendte optagelser ikke viste forhold, der var egnede til at krænke de medvirkendes eller andre forbipasserendes privatliv. For så vidt angik klagen over udtalelserne om vandkvaliteten på Rigshospitalet fandt nævnet, at der var tale om skadelig information, som var uden dækning i de foreliggende faktiske oplysninger, og udtalte på denne baggrund kritik.

Sagsnummer: 2024-13952

Ikke kritik for brug af arkivbillede

Dagbladet Ringkøbing-Skjern bragte i 2020 samt september 2024 artikler, som omhandlede forskellige forhold vedrørende en fiskefabrik, herunder et bødeforlæg fra Fødevarestyrelsen på grund af vildledende forbrugerinformation. Artiklerne var blandt andet ledsaget af et billede, hvor der i forgrunden ligger et stykke fileteret fisk, og i baggrunden optræder to medarbejdere – iført hårnet, forklæde og handsker – der arbejder på fiskefabrikken. Billedet var taget i forbindelse med en virksomhedsreportage på fabrikken, som Dagbladet Ringkøbing-Skjern tidligere havde bragt. Den ene af de to medarbejdere klagede til Pressenævnet over, at Dagbladet Ringkjøbing-Skjern havde bragt billedet af hende uden hendes samtykke, og at mediet havde afvist hendes anmodning om at slette billedet fra de påklagede artikler. Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere Dagbladet Ringkøbing-Skjern for ikke at have indhentet samtykke og lagde i den forbindelse blandt andet vægt på, at billedet ikke viste klager i en krænkende situation, og at det fremgik af billedteksten, at der var tale om et arkivfoto. Nævnet fandt endvidere ikke grundlag for at kritisere, at mediet havde afvist klagers anmodning om sletning af billedet.

Sagsnummer: 2023-09158

DR får ikke kritik for dokumentarudsendelse

DR bragte i maj 2023 en udsendelse i programserien ”Skyggekrigen” om Ruslands strategiske brug af desinformation. I udsendelsen indgik optagelser af en person, som havde medvirket i en radioudsendelse om krigen i Ukraine, og som borgerjournalist havde deltaget i et arrangement, som omhandlede russisk fejring af afslutningen på Anden Verdenskrig. Personen klagede til Pressenævnet blandt andet over, at DR havde anvendt optagelser og stillbilleder af ham, som han mente DR ikke havde gyldigt samtykke til at bringe. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at DR i tilstrækkeligt omfang havde gjort personen opmærksom på, hvad udsendelsen ville angå, at udsendelsens indhold stemte overens med, hvad der var stillet personen i udsigt, og at de anvendte optagelser af personen ikke viste ham i en privat situation, men viste hans ageren som led i hans professionelle virke som borgerjournalist.

Sagsnummer: 2023-80-0966

24syv får kritik for fiktivt interview

24syv bragte i januar en udsendelse, der drejede sig om en navngiven journalist, som selv var gæst i udsendelsen. I udsendelsen bragte 24syv et indslag, hvor værterne angiveligt ringede op til gæstens ekskones nye kæreste med det formål at få gæsten til at undskylde over for den nye kæreste. Personen, som angiveligt var den nye kæreste til gæstens ekskone, var en fiktiv karakter, som fortalte, at gæsten ikke var der nok for gæsten og dennes ekskones fælles barn, og at den nye kæreste derfor var blevet far for barnet.
Gæstens ekskone, hendes kæreste og hendes søn klagede til Pressenævnet over, at udsendelsen indeholdt ukorrekt information, som krænkede privatlivets fred for dem, og at der i udsendelsen ikke blev taget fornødent hensyn til sønnen.
Pressenævnet var enig med klagerne og kritiserede 24syv for at have bragt indslaget, som indeholdt ukorrekt information, der kunne krænke privatlivets fred, og som ikke havde offentlig interesse.

Sagsnummer: 2022-80-0941

24syv får kritik for brug af lydoptagelse

24syv bragte i september en udsendelse, som omhandlede en kommunes sagsbehandling i en konkret tvangsfjernelsessag. I udsendelsen indgik blandt andet en usløret lydoptagelse mellem en medarbejder og en mor, der havde fået sine to børn tvangsfjernet, og 24syv omtalte i udsendelsen også, at en tidligere ledende medarbejder var blevet fyret. 24syv omtalte i udsendelsen desuden, at sagsbehandlere i kommunen havde skrevet fiktive diagnoser og lavet ulovlige rettelser i den konkrete sag. Kommunen klagede til Pressenævnet blandt andet over, at 24syv havde bragt den ovennævnte lydoptagelse uden samtykke fra medarbejderen eller kommunen, og kommunen klagede også over, at det var ukorrekt, at den tidligere ledende medarbejder var fyret, idet der rettelig var indgået en gensidig fratrædelsesaftale, samt over den kritiske omtale vedrørende fiktive diagnoser og ulovlige rettelser. Pressenævnet kritiserede 24syvs anvendelse af lydoptagelsen og fandt også, at 24syv ikke havde haft tilstrækkeligt grundlag for at omtale den tidligere medarbejders fratrædelse som fyring. Nævnet kritiserede ikke 24syv omtale af fiktive diagnoser og ulovlige rettelser.

Sagsnummer: 2022-80-0871

TV 2 får ikke kritik for vinkling af udsendelse og artikel

TV 2 bragte i februar 2022 en udsendelse i Operation X og en efterfølgende artikel, som handlede om de såkaldte ”beneficial owner”-sager. I udsendelsen og artiklen bragte TV 2 kritisk omtale af en dansk forretningsmand, som havde grundlagt og solgt en it-virksomhed, og af hans far, som på et senere tidspunkt overtog direktørposten i selskabet. Den omtalte forretningsmand og hans far klagede til Pressenævnet blandt andet over udsendelsens og artiklens vinkling. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at det i omtalen korrekt var gengivet, at SKAT anlagde sag mod forretningsmanden, at TV 2 havde gengivet retssagen med angivelse af sagens parter og sagens tvist, og at det fremgik klart af omtalen, at der endnu ikke er afsagt dom.

Sagsnummer: 2022-80-0868

DR får kritik for at bringe udsendelser uden informeret samtykke

DR bragte i foråret en programserie, hvor de medvirkende i udsendelserne blev interviewet af en tv-vært om forskellige emner. Interviewpersonerne vidste dog ikke, at værten fik dikteret alle spørgsmål af en person med et fagligt eller personligt modsætningsforhold til de pågældende interviewpersoner. Tre personer, som havde medvirket i hver deres udsendelse i programserien, klagede til Pressenævnet, idet de mente, at de havde givet samtykke til at deltage i udsendelserne på et misvisende og vildledende grundlag. De havde inden interviewets gennemførelse bl.a. fået oplyst, at programmet ville indeholde ”satiriske elementer”. Pressenævnet var enig med klagerne i, at de ikke kunne anses for at have fået tilstrækkelig information til at kunne vurdere, hvorvidt de ville deltage i programmet. Nævnet udtalte derfor kritik af DR for at bringe de påklagede udsendelser uden klagernes samtykke.

Sagsnummer: 2022-80-0887

Frihedens Stemme får kritik for omtale af mindreårig

Frihedens Stemme bragte i juli måned en artikel om en mindreårig, der var fremkommet med nogle ytringer af racistisk karakter. Frihedens Stemme omtalte episoden og bragte billeder af den mindreårige uden forældrenes samtykke. Forældrene til den mindreårige klagede herefter til Pressenævnet over, at omtalen var krænkende for deres barns privatliv, og at Frihedens Stemme havde afvist at slette de krænkende oplysninger og billedet. Pressenævnet kritiserede Frihedens Stemme for at bringe private oplysninger uden det fornødne samtykke og for at have afvist at slette artiklens oplysninger og billeder af den mindreårige klager.

Sagsnummer: 2022-80-0854

TV 2 får kritik for brug af konfrontationsoptagelse

TV 2 bragte i februar 2022 en udsendelse i Operation X, som handlede om retssagerne mod et teleselskabs tidligere ejere og kapitalfondes metoder til at undgå beskatning. Udsendelsen fokuserede særligt på en dansk erhvervspersons rolle i konsortiet, som var hovedaktionær i teleselskabet. I udsendelsen blev erhvervspersonen omtalt som tidligere direktør for konsortiet, og der blev vist optagelser fra TV 2s konfrontation med ham. Den omtalte erhvervsperson klagede til Pressenævnet blandt andet over, at TV 2 uberettiget konfronterede ham på åben gade, uden forinden at have bedt ham om et interview, og at TV 2 i udsendelsen havde omtalt ham på en måde, der gav seerne et indtryk af, at han indtog en styrende og operativ rolle i konsortiet og i de verserende skattesager, hvilket ikke var korrekt. Nævnet udtalte kritik af TV 2 for konfrontationsoptagelsen. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at TV 2 ikke inden konfrontationen havde forsøgt at kontakte erhvervspersonen med henblik på at stille ham de spørgsmål, som TV 2 ønskede at få svar på ved konfrontationen, og at der ikke fremkom nye oplysninger eller oplysninger i øvrigt på optagelserne, som belyste den konkrete sag. Nævnet udtalte også kritik af TV 2s anvendelse af stillingsbetegnelsen direktør.

Sagsnummer: 2022-80-0815

DR får kritik for redigering af vagtlægeopkald

DR bragte i september 2021 en programserie om patienters og de pårørendes oplevelser med for sen diagnosticering og behandling af den sjældne og livstruende infektionssygdom kødædende bakterier. I udsendelserne afspillede DR blandt andet lydoptagelser af vagtlægeopkald, hvor lægernes stemmer var uslørede. Lægeforeningen, Praktiserende Lægers Organisation og to af de medvirkende læger klagede til Pressenævnet over blandt andet, at DR havde anvendt vagtlægeopkaldene uden at have sløret de medvirkende lægers stemmer, og at optagelserne efter deres opfattelse skulle sidestilles med skjulte optagelser. De klagede også over, at DR havde klippet i et vagtlægeopkald i et omfang, der fik vagtlægen til at fremstå uempatisk og forhastet. Nævnet fandt, at DRs redigering af det ene vagtlægeopkald over for seerne gav et misvisende indtryk af vagtlægens håndtering af opkaldet, og nævnet udtalte kritik af DR for redigeringen.

I forhold til lydoptagelserne fandt nævnet, at disse ikke udgjorde skjulte optagelser i de presseetiske regler punkt B.7s forstand. Nævnet udtalte ikke kritik af DR for at anvende lydoptagelserne og lagde blandt andet vægt på, at disse blev anvendt til at illustrere de medvirkende patienters kritiske sygdomsforløb og møde med autoriserede sundhedspersoner, at lydoptagelserne ikke indeholdt private eller følsomme oplysninger om lægerne, og at lægerne ikke kunne anses for at have en sådan underordnet stilling, at sløring af deres stemmer burde være sket.

Sagsnummer: 2022-80-0884

Ude og Hjemme får ikke kritik for vinkling af artikel

En person medvirkede i en artikel i Ude og Hjemme om sit liv, herunder om sin opvækst. Inden offentliggørelsen fik personen artiklen til gennemsyn. Personen klagede til Pressenævnet over blandt andet artiklens vinkling, som ifølge hende var en ”offer-fremstilling”, og at hun ikke fik artiklens overskrift til gennemsyn inden offentliggørelsen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at artiklen ikke indeholdt ukorrekte faktuelle oplysninger, og at personens budskab fra interviewet ikke fremstod forvansket i artiklen. Endvidere fandt nævnet det ikke dokumenteret, at parternes aftale om gennemsyn ligeledes indebar en ret til at få artiklens overskrift til gennemsyn, og udtalte ikke kritik.