Sagsnummer: 2025-06242

Se og Hør får kritik for misvisende overskrift

Se og Hør bragte sidste år en artikel om, hvordan en række kendte personer på forskellig vis havde oplevet at blive stalket igennem deres karriere og liv i offentligheden. Artiklen, som blev bragt på seoghoer.dk, havde på forsiden af mediets hjemmeside overskriften ”De blev også stalket” og var ledsaget af et portrætfoto af en person, som på tidspunktet for artiklens offentliggørelse var tiltalt for stalking og identitetsmisbrug over for én person. Den portrætterede person klagede til Pressenævnet blandt andet over, at overskriften i sammenhæng med billedet af hende gav indtryk af, at hun havde stalket flere personer, hvilket var misvisende.
Pressenævnet fandt efter en samlet vurdering, at Se og Hør med formuleringen af overskriften i sammenhæng med billedet på forsiden af seoghoer.dk havde overskredet rammerne for mediets redigeringsret.

Sagsnummer: 2025-06215 og 2025-06238

Medier får ikke kritik for at bringe navn fra tilståelsessag

Ekstra Bladet og Se og Hør bragte i begyndelsen af 2025 omtale af, at en navngiven journalist var tiltalt for stalking og identitetsmisbrug. Journalisten klagede til Pressenævnet over, at der var sket utilstrækkelig forelæggelse, og at medierne havde bragt hendes navn, selv om medierne var blevet gjort bekendt med, at hendes advokat før offentliggørelsen af artiklerne havde anmodet om at få nedlagt navneforbud i sagen.
Pressenævnet udtalte, at det er nævnets opfattelse, at der som udgangspunkt påhviler medier en selvstændig presseetisk forpligtelse til ikke at offentliggøre oplysninger, der er egnet til at identificere en sigtet eller tiltalt person, når mediet er bekendt med, at der er anmodet om navneforbud i straffesagen, men fandt efter en samlet vurdering af de konkrete omstændigheder, at medierne ikke havde tilsidesat god presseskik ved at bringe journalistens navn. Nævnet lagde i den forbindelse navnlig vægt på sagens karakter og offentlige interesse, herunder at der var tale om en tilståelsessag, hvorefter journalisten forud for retsmødet havde erkendt de faktiske forhold i sagen, samt at journalisten, som var en offentlig kendt person, tidligere havde været vært for en landsdækkende udsendelse om identitetstyveri.

Sagsnummer: 2025-03921

EjendomsWatch får kritik for at offentliggøre navnet på en mistænkt person og for at afvise anonymisering (Dissens)

EjendomsWatch bragte i februar 2025 en artikel med omtale af politiets ransagninger af en række adresser i tilknytning til blandt andre en nordjysk ejendomsudvikler, som var mistænkt for moms- og skatteunddragelse. På tidspunktet for artiklens offentliggørelse var der anmodet om navneforbud for den omtalte ejendomsudvikler. Der blev efter offentliggørelsen nedlagt navneforbud. Den omtalte ejendomsudvikler klagede til Pressenævnet over, at EjendomsWatch havde offentliggjort hans navn, og at mediet havde afvist hans anmodning om at anonymisere hans navn. Pressenævnet udtalte, at der som udgangspunkt påhviler medier en selvstændig presseetisk forpligtelse til ikke at offentliggøre oplysninger, der er egnet til at identificere en sigtet eller tiltalt person, når mediet er bekendt med, at der er anmodet om navneforbud i straffesagen. Nævnet (flertallet) fandt herefter anledning til at udtale kritik af EjendomsWatch for at have offentliggjort navnet på personen og undladt at opdatere artiklen efter navneforbuddet samt for ikke at have imødekommet personens anmodning om anonymisering. Et mindretal fandt på baggrund af personens fremtrædende rolle, historik og den forudgående dækning ikke grundlag for at kritisere EjendomsWatch.

Sagsnummer: 2025-03918

Nordjyske får kritik for at offentliggøre navnet på en mistænkt person og for at afvise anonymisering (Dissens)

Nordjyske bragte i februar 2025 en artikel med omtale af politiets ransagninger af en række adresser i tilknytning til blandt andre en nordjysk ejendomsudvikler, som var mistænkt for moms- og skatteunddragelse. På tidspunktet for artiklens offentliggørelse var der anmodet om navneforbud for den omtalte ejendomsudvikler. Der blev efter offentliggørelsen nedlagt navneforbud. Den omtalte ejendomsudvikler klagede til Pressenævnet over, at Nordjyske havde offentliggjort hans navn, og at mediet havde afvist hans anmodning om at anonymisere hans navn. Pressenævnet udtalte, at der som udgangspunkt påhviler medier en selvstændig presseetisk forpligtelse til ikke at offentliggøre oplysninger, der er egnet til at identificere en sigtet eller tiltalt person, når mediet er bekendt med, at der er anmodet om navneforbud i straffesagen. Nævnet (flertallet) fandt herefter anledning til at udtale kritik af Nordjyske for at have offentliggjort navnet på personen og undladt at opdatere artiklen efter navneforbuddet samt for ikke at have imødekommet personens anmodning om anonymisering. Et mindretal fandt på baggrund af personens fremtrædende rolle, historik og den forudgående dækning ikke grundlag for at kritisere Nordjyske.

Sagsnummer: 2025-04339

Ikke kritik af Bornholm.nu for omtale af politiker

Bornholm.nu omtalte i marts måned, at en politiker var blevet tiltalt for koran-skænding under Folkemødet. Politikeren klagede til Pressenævnet over, at Bornholm.nu i artiklen havde omtalt, at han flere gange skulle have været anholdt eller tiltalt i forbindelse med politiske aktioner. Pressenævnet fandt, at der var tilstrækkelig dækning for omtalen og udtalte ikke kritik.

Sagsnummer: 2025-07170

Berlingske får ikke kritik i egen drift-sag

Pressenævnet besluttede af egen drift at tage Berlingskes artikel ”Tidligere minister tiltalt for besiddelse af billeder og videoer med overgreb på børn” op til behandling med henblik på at fastslå, om god presseskik er tilsidesat. Nævnets begrundelse for at tage sagen op var, at det fremgår af artiklen, at tiltalte er ”en tidligere fremtrædende minister og nuværende topchef i det private erhvervsliv”, at han ”i en lang årrække [var] medlem af Folketinget og bestred her flere tunge poster”, at han ”for år tilbage valgte at indstille sin politiske karriere”, og at han ”siden har […] haft en topstilling i det private erhvervsliv og har jævnligt deltaget i den offentlige debat om diverse aktuelle emner”.

Pressenævnet fandt efter en samlet vurdering ikke grundlag for at udtale kritik af Berlingske for omtalen. Nævnet lagde blandt andet vægt på den foreliggende sags helt særlige karakter, herunder indholdet af tiltalen, tiltaltes samlede rolle og betydning i det danske samfund og den væsentlige og velbegrundede offentlige interesse, der dermed måtte antages at være for sagen. Nævnet lagde herudover vægt på, at en anden retsstilling end den anførte ville indebære, at en tiltalt kunne forhindre omtale af sin person alene ved at begære navneforbud – herunder i tilfælde, hvor det måtte antages, at betingelserne for navneforbud ikke er opfyldt, og at begæringen derfor ikke ville blive imødekommet af retten.

Sagsnummer: 2024-13742

Ikke kritik for at bringe navn på svindeltiltalt erhvervsmand

Jyllands-Posten bragte i oktober 2024 en artikel, som omhandlede en tiltale mod en erhvervsmand for blandt andet skyldnersvig af særlig grov karakter i forbindelse med en konkurs. Erhvervsmanden klagede til Pressenævnet over, at mediet havde valgt at offentliggøre hans navn i forbindelse med omtalen og henviste i den forbindelse navnlig til, at dette ikke havde offentlig interesse, idet han ikke havde været erhvervsaktiv i Danmark i en længere årrække. Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere Jyllands-Posten for at have offentliggjort navnet. Nævnet lagde i den forbindelse blandt andet vægt på, at omtalen af klagers mulige økonomiske dispositioner i forløbet op til og efter konkursen havde almen interesse, og at hovedparten af de omtalte anklager i et vist omfang kunne siges at have sammenhæng med klagers tidligere hverv i Danmark, hvor han efter det oplyste havde været direktør for en række større erhvervsvirksomheder.

Sagsnummer: 2024-06757

TV MIDTVEST får ikke kritik for omtale af ”kuttersagen”

TV MIDTVEST bragte i april 2024 et nyhedsindslag og en artikel om den såkaldte ”kuttersag”, hvor fem fiskere var tiltalt for blandt andet at have frihedsberøvet og dræbt et sjette besætningsmedlem. I omtalen medvirkede blandt andet en tidligere drabschef, som blev interviewet om sagen. Den ene af de tiltalte personer klagede til Pressenævnet blandt andet over, at omtalen var ensidig og objektiv. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at TV MIDTVEST i omtalen korrekt havde gengivet tiltalen, og at det klart fremgik, at oplysningerne stammede fra anklageskriftet. Nævnet lagde også vægt på, at det fremgik af omtalen, at tre af de tiltalte nægtede sig skyldige, og at to af de tiltalte ikke ville sige, hvordan de forholdt sig til tiltalen inden retssagen, ligesom det var gengivet i omtalen, at de tiltalte havde forklaret, at de var nødt til at pacificere offeret, fordi han opførte sig voldsomt ombord på båden.

Sagsnummer: 2024-03520

Århus Stiftstidende får ikke kritik for omtale af straffesag

I en artikel bragt i januar 2024 omtalte Århus Stiftstidende en straffesag, hvor en person, som var tiltalt for blandt andet voldtægt, afgik ved døden kort inden domsafsigelsen. Samleveren til den afdøde tiltalte klagede til Pressenævnet over, at Århus Stiftstidende havde identificeret afdøde, og at artiklen var skrevet ensidigt fra anklagerens udtalelse. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at Århus Stiftstidendes angivelse af afdødes alder, køn, frisure og fremtoning under retsmødet ikke kunne tjene til identificering af personen, medmindre man i forvejen havde kendskab til, at han var den tiltalte person, og at både den forurettedes og den tiltaltes synspunkter var gengivet i artiklen.

Sagsnummer: 2023-04018

Sjællandske Medier får ikke kritik for omtale af retssag

I en artikel bragt i november 2022 omtalte Sjællandske Medier en retssag mod en kvinde, som var tiltalt for ærekrænkelse ved i et offentligt opslag på sin Facebook-profil at have fremsat beskyldninger mod to personer. Den omtalte kvinde klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt ukorrekte og krænkende oplysninger. Nævnet fandt, at omtalen ligger inden for rammerne af, hvad mediet kan tilkendegive, mens en retssag verserer, og nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik.

Sagsnummer: 2023-80-1017

Frihedens Stemme får kritik for at undlade at opdatere artikel efter navneforbud

Frihedens Stemme bragte i april 2023 en artikel om en sigtet person i en omtalt bortførelsessag, som indeholdt den sigtedes fulde navn og billede. Den sigtede person blev samme dag som artiklens offentliggørelse fremstillet i grundlovsforhør, hvor der blev nedlagt navneforbud i straffesagen. En person klagede til Pressenævnet over, at Frihedens Stemme bragte artiklen kort før, der blev nedlagt navneforbud i sagen. Pressenævnet udtalte kritik af Frihedens Stemme for at undlade at fjerne oplysningerne i artiklen, som gør det muligt at identificere den sigtede person, da det er nævnets vurdering, at der påhvilede Frihedens Stemme en selvstændig presseetisk forpligtelse til at opdatere artiklen, så den bringes i overensstemmelse med det nedlagte navneforbud.

Sagsnummer: 2022-80-0811

DR får ikke kritik for at afvise at bringe omtale af en straffesags afslutning

DR bragte i juni 2019 en artikel, som omhandlede politiets efterforskning af et muligt brud på tavshedspligten i forbindelse med et læk af en klimaplan fra regeringen, som blev bragt i Politiken i 2018. Den omtalte kilde blev sigtet for tyveri samt for brud på tavshedspligten. Sigtelsen om brud på tavshedspligten blev opgivet i november 2019, og sigtelsen for tyveri blev opretholdt. I januar 2022 blev den omtalte frifundet for tyveri. Den omtalte klagede til Pressenævnet over, at DR havde afvist hans anmodning om at bringe en opfølgende artikel om påtaleopgivelsen og frifindelsen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at DR havde bragt en begrænset omtale af politiets efterforskning, at DR ikke have omtalt forholdet om tyveri, og at DR havde indsat opfølgninger i begyndelsen af artiklen, så læsere kunne blive gjort bekendt med sagernes afslutning.

Sagsnummer: 2022-80-0807

Jyllands-Posten får ikke kritik for at afvise at bringe omtale af en straffesags afslutning

Jyllands-Posten bragte i november 2018 et fødselsdagsportræt af en departementschef. I den forbindelse omtalte Jyllands-Posten blandt andet et læk fra ministeriet til Politiken, som ifølge omtalen stammede fra ”en fjendtlig medarbejder, der nu er politianmeldt”. Den omtalte medarbejder blev sigtet for tyveri, samt for brud på tavshedspligten. Sigtelsen om brud på tavshedspligten blev opgivet i november 2019, og sigtelsen for tyveri blev opretholdt. I januar 2022 blev den omtalte frifundet for tyveri. Den omtalte medarbejder klagede til Pressenævnet over, at Jyllands-Posten havde afvist hans anmodning om at bringe en opfølgende artikel om påtaleopgivelsen og frifindelsen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at Jyllands-Posten ikke direkte havde omtalt straffesagen, og at omtalen ikke kunne henføres under de vejledende regler for god presseskik punkt C.3 om retsreportage.

Sagsnummer: 2022-80-0795

Fagbladet Journalisten får ikke kritik for at afvise at bringe omtale af en straffesags afslutning

Fagbladet Journalisten bragte i maj 2021 en artikel om Pressenævnets kendelse i en sag mod Berlingske, som fik kritik for at afvise at bringe omtale af en påtaleopgivelse. Sagen omhandlede en artikelserie om en unavngiven medarbejder i Økonomi- og Indenrigsministeriet og et læk af oplysninger til offentligheden, der har ført til afskedigelse og politianmeldelse af den pågældende. Den omtalte blev sigtet for tyveri samt for brud på tavshedspligten. Sigtelsen om brud på tavshedspligten blev opgivet i november 2019, og sigtelsen for tyveri blev opretholdt. I januar 2022 blev den omtalte frifundet for tyveri. Den omtalte klagede til Pressenævnet over, at Journalisten havde afvist hans anmodning om at bringe en opfølgende artikel om frifindelsen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at Journalisten ikke direkte havde omtalt straffesagen, og at omtalen ikke kunne henføres under de vejledende regler for god presseskik punkt C.3 om retsreportage.

Sagsnummer: 2022-80-0794

TV 2 får ikke kritik for at afvise at bringe omtale af en straffesags afslutning

TV 2 bragte i juni 2019 en artikel, som omhandlede en unavngiven medarbejder i Økonomi- og Indenrigsministeriet og et læk af oplysninger til offentligheden, der har ført til politianmeldelse af den pågældende. Den omtalte blev sigtet for tyveri samt for brud på tavshedspligten. Sigtelsen om brud på tavshedspligten blev opgivet i november 2019, og sigtelsen for tyveri blev opretholdt. I januar 2022 blev den omtalte frifundet for tyveri. Den omtalte klagede til Pressenævnet over, at TV 2 havde afvist hans anmodning om at bringe en opfølgende artikel om påtaleopgivelsen og frifindelsen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at TV 2 havde bragt en begrænset omtale af politianmeldelsen for brud på tavshedspligten, og at TV 2 havde indsat en opfølgning i begyndelsen af artiklen, så læsere kunne blive gjort bekendt med sagens afslutning. Da TV 2 ikke havde omtalt politianmeldelsen og den efterfølgende sigtelse for tyveri fandt nævnet, at TV 2s afvisning af at omtale frifindelsen for tyveri faldt inden for redaktørens redigeringsret.

Sagsnummer: 2021-80-0698

Licitationen får ikke kritik for omtale af PFA-bestikkelsessag

I en artikel bragt i august 2021 omtalte Licitationen tiltalen mod blandt andet direktøren for et entreprenørfirma og hans rolle i bestikkelsessagen om PFA’s milliardbyggeri Nordø. Den omtalte direktør klagede til Pressenævnet blandt andet over, at forelæggelsen var utilstrækkelig og ikke fandt sted i rimelig tid, og at Licitationen havde offentliggjort hans navn. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at Licitationens henvendelse til direktøren havde en karakter, som det for direktøren burde være muligt at besvare uden længere forberedelsestid, og at Licitationen afventede hans kommentar inden offentliggørelsen af artiklen, der skete med hans advokats bemærkninger. Nævnet lagde endvidere vægt på sagens alvorlige karakter og karakteren af det forhold, som direktøren blev tiltalt for.

Sagsnummer: 2021-80-0711

Lokalavisen Aarhus får ikke kritik for omtale af straffesag

I en artikel bragt i september 2021 omtalte Lokalavisen Aarhus en straffesag, hvor en psykolog var tiltalt for trusler, vold og afpresning begået mod en ekskæreste. Den omtalte psykolog klagede til Pressenævnet blandt andet over, at Lokalavisen Aarhus havde nævnt hans navn, selv om der ikke var faldet dom i sagen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på tiltalens karakter og omfang, og at det fremgik af artiklen, at psykologen under sagen nægtede sig skyldig.

Sagsnummer: 2021-80-0677

Ekstra Bladet får ikke kritik for omtale af straffesag

I en artikel bragt i juli 2021 omtalte Ekstra Bladet tiltalen mod en person i en omfattende straffesag om blandt andet groft skattesvig. Den tiltalte person klagede til Pressenævnet blandt andet over, at Ekstra Bladet havde bragt et billede af hende og oplysninger om hendes alder, etnicitet, køn, hjemegn samt frivillige og erhvervsmæssige virke og aktiviteter, der gør det muligt at identificere hende. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at den tiltaltes ansigt var sløret, og at de angivne oplysninger om tiltalte ikke kunne tjene til identificering af hende, medmindre man i forvejen havde kendskab til, at hun var den tiltalte person.

Sagsnummer: 2021-80-0620

DR får ikke kritik for udsendelse om momssvindel med leasingbiler

DR bragte i februar 2021 en udsendelse om en række nu konkursramte selskabers import af luksusbiler i forbindelse med deres senere straffesag, herunder selskabernes ejerkredse. En tidligere direktør for og ejer af et af de omtalte selskaber klagede til Pressenævnet blandt andet over, at han ikke havde haft mulighed for at forsvare sig over for den kritik, der blev fremsat i udsendelsen, og at DR havde anvendt billeder og optagelser af ham fra hans sociale medier, uden at han havde givet samtykke hertil. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at DR i tilstrækkeligt omfang og i rimelig tid gjorde klager bekendt med kritikpunkterne i udsendelsen, at han fik fornøden mulighed for at kommentere udsendelsens indhold, og at anvendelsen af billederne og optagelserne af ham – som efter det oplyste var offentliggjort på hans åbne Facebook- og Instagram-profil – ikke fremstod forvansket eller var bragt ude af den kontekst, hvori de oprindeligt var delt.

Sagsnummer: 2020-80-0573

Berlingske får kritik for at afvise at bringe omtale af en påtaleopgivelse

Berlingske bragte i oktober 2018 en artikelserie, som omhandlede en unavngiven medarbejder i Økonomi- og Indenrigsministeriet og et læk af oplysninger til offentligheden, der har ført til afskedigelse og politianmeldelse af den pågældende. Den omtalte blev sigtet for tyveri, samt for brud på tavshedspligten. Sigtelsen om brud på tavshedspligten blev opgivet i november 2019. Den omtalte medarbejder klagede til Pressenævnet over, at Berlingske har afvist hans anmodning om at bringe omtale af påtaleopgivelsen. Pressenævnet udtalte kritik af Berlingske for at afvise anmodningen om at bringe omtale af påtaleopgivelsen. Nævnet lagde vægt på, at Berlingske har bragt en omfattende dækning af de episoder, der førte til politianmeldelsen af den omtalte medarbejder for brud på tavshedspligten, og at omtalen særligt vedrørte dette forhold.