I en artikel bragt i november 2022 omtalte Sjællandske Medier en retssag mod en kvinde, som var tiltalt for ærekrænkelse ved i et offentligt opslag på sin Facebook-profil at have fremsat beskyldninger mod to personer. Den omtalte kvinde klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt ukorrekte og krænkende oplysninger. Nævnet fandt, at omtalen ligger inden for rammerne af, hvad mediet kan tilkendegive, mens en retssag verserer, og nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik.

Frihedens Stemme bragte i april 2023 en artikel om en sigtet person i en omtalt bortførelsessag, som indeholdt den sigtedes fulde navn og billede. Den sigtede person blev samme dag som artiklens offentliggørelse fremstillet i grundlovsforhør, hvor der blev nedlagt navneforbud i straffesagen. En person klagede til Pressenævnet over, at Frihedens Stemme bragte artiklen kort før, der blev nedlagt navneforbud i sagen. Pressenævnet udtalte kritik af Frihedens Stemme for at undlade at fjerne oplysningerne i artiklen, som gør det muligt at identificere den sigtede person, da det er nævnets vurdering, at der påhvilede Frihedens Stemme en selvstændig presseetisk forpligtelse til at opdatere artiklen, så den bringes i overensstemmelse med det nedlagte navneforbud.

DR bragte i juni 2019 en artikel, som omhandlede politiets efterforskning af et muligt brud på tavshedspligten i forbindelse med et læk af en klimaplan fra regeringen, som blev bragt i Politiken i 2018. Den omtalte kilde blev sigtet for tyveri samt for brud på tavshedspligten. Sigtelsen om brud på tavshedspligten blev opgivet i november 2019, og sigtelsen for tyveri blev opretholdt. I januar 2022 blev den omtalte frifundet for tyveri. Den omtalte klagede til Pressenævnet over, at DR havde afvist hans anmodning om at bringe en opfølgende artikel om påtaleopgivelsen og frifindelsen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at DR havde bragt en begrænset omtale af politiets efterforskning, at DR ikke have omtalt forholdet om tyveri, og at DR havde indsat opfølgninger i begyndelsen af artiklen, så læsere kunne blive gjort bekendt med sagernes afslutning.

Jyllands-Posten bragte i november 2018 et fødselsdagsportræt af en departementschef. I den forbindelse omtalte Jyllands-Posten blandt andet et læk fra ministeriet til Politiken, som ifølge omtalen stammede fra ”en fjendtlig medarbejder, der nu er politianmeldt”. Den omtalte medarbejder blev sigtet for tyveri, samt for brud på tavshedspligten. Sigtelsen om brud på tavshedspligten blev opgivet i november 2019, og sigtelsen for tyveri blev opretholdt. I januar 2022 blev den omtalte frifundet for tyveri. Den omtalte medarbejder klagede til Pressenævnet over, at Jyllands-Posten havde afvist hans anmodning om at bringe en opfølgende artikel om påtaleopgivelsen og frifindelsen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at Jyllands-Posten ikke direkte havde omtalt straffesagen, og at omtalen ikke kunne henføres under de vejledende regler for god presseskik punkt C.3 om retsreportage.

Fagbladet Journalisten bragte i maj 2021 en artikel om Pressenævnets kendelse i en sag mod Berlingske, som fik kritik for at afvise at bringe omtale af en påtaleopgivelse. Sagen omhandlede en artikelserie om en unavngiven medarbejder i Økonomi- og Indenrigsministeriet og et læk af oplysninger til offentligheden, der har ført til afskedigelse og politianmeldelse af den pågældende. Den omtalte blev sigtet for tyveri samt for brud på tavshedspligten. Sigtelsen om brud på tavshedspligten blev opgivet i november 2019, og sigtelsen for tyveri blev opretholdt. I januar 2022 blev den omtalte frifundet for tyveri. Den omtalte klagede til Pressenævnet over, at Journalisten havde afvist hans anmodning om at bringe en opfølgende artikel om frifindelsen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at Journalisten ikke direkte havde omtalt straffesagen, og at omtalen ikke kunne henføres under de vejledende regler for god presseskik punkt C.3 om retsreportage.

TV 2 bragte i juni 2019 en artikel, som omhandlede en unavngiven medarbejder i Økonomi- og Indenrigsministeriet og et læk af oplysninger til offentligheden, der har ført til politianmeldelse af den pågældende. Den omtalte blev sigtet for tyveri samt for brud på tavshedspligten. Sigtelsen om brud på tavshedspligten blev opgivet i november 2019, og sigtelsen for tyveri blev opretholdt. I januar 2022 blev den omtalte frifundet for tyveri. Den omtalte klagede til Pressenævnet over, at TV 2 havde afvist hans anmodning om at bringe en opfølgende artikel om påtaleopgivelsen og frifindelsen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at TV 2 havde bragt en begrænset omtale af politianmeldelsen for brud på tavshedspligten, og at TV 2 havde indsat en opfølgning i begyndelsen af artiklen, så læsere kunne blive gjort bekendt med sagens afslutning. Da TV 2 ikke havde omtalt politianmeldelsen og den efterfølgende sigtelse for tyveri fandt nævnet, at TV 2s afvisning af at omtale frifindelsen for tyveri faldt inden for redaktørens redigeringsret.

I en artikel bragt i august 2021 omtalte Licitationen tiltalen mod blandt andet direktøren for et entreprenørfirma og hans rolle i bestikkelsessagen om PFA’s milliardbyggeri Nordø. Den omtalte direktør klagede til Pressenævnet blandt andet over, at forelæggelsen var utilstrækkelig og ikke fandt sted i rimelig tid, og at Licitationen havde offentliggjort hans navn. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at Licitationens henvendelse til direktøren havde en karakter, som det for direktøren burde være muligt at besvare uden længere forberedelsestid, og at Licitationen afventede hans kommentar inden offentliggørelsen af artiklen, der skete med hans advokats bemærkninger. Nævnet lagde endvidere vægt på sagens alvorlige karakter og karakteren af det forhold, som direktøren blev tiltalt for.

I en artikel bragt i september 2021 omtalte Lokalavisen Aarhus en straffesag, hvor en psykolog var tiltalt for trusler, vold og afpresning begået mod en ekskæreste. Den omtalte psykolog klagede til Pressenævnet blandt andet over, at Lokalavisen Aarhus havde nævnt hans navn, selv om der ikke var faldet dom i sagen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på tiltalens karakter og omfang, og at det fremgik af artiklen, at psykologen under sagen nægtede sig skyldig.

I en artikel bragt i juli 2021 omtalte Ekstra Bladet tiltalen mod en person i en omfattende straffesag om blandt andet groft skattesvig. Den tiltalte person klagede til Pressenævnet blandt andet over, at Ekstra Bladet havde bragt et billede af hende og oplysninger om hendes alder, etnicitet, køn, hjemegn samt frivillige og erhvervsmæssige virke og aktiviteter, der gør det muligt at identificere hende. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at den tiltaltes ansigt var sløret, og at de angivne oplysninger om tiltalte ikke kunne tjene til identificering af hende, medmindre man i forvejen havde kendskab til, at hun var den tiltalte person.

DR bragte i februar 2021 en udsendelse om en række nu konkursramte selskabers import af luksusbiler i forbindelse med deres senere straffesag, herunder selskabernes ejerkredse. En tidligere direktør for og ejer af et af de omtalte selskaber klagede til Pressenævnet blandt andet over, at han ikke havde haft mulighed for at forsvare sig over for den kritik, der blev fremsat i udsendelsen, og at DR havde anvendt billeder og optagelser af ham fra hans sociale medier, uden at han havde givet samtykke hertil. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at DR i tilstrækkeligt omfang og i rimelig tid gjorde klager bekendt med kritikpunkterne i udsendelsen, at han fik fornøden mulighed for at kommentere udsendelsens indhold, og at anvendelsen af billederne og optagelserne af ham – som efter det oplyste var offentliggjort på hans åbne Facebook- og Instagram-profil – ikke fremstod forvansket eller var bragt ude af den kontekst, hvori de oprindeligt var delt.

Berlingske bragte i oktober 2018 en artikelserie, som omhandlede en unavngiven medarbejder i Økonomi- og Indenrigsministeriet og et læk af oplysninger til offentligheden, der har ført til afskedigelse og politianmeldelse af den pågældende. Den omtalte blev sigtet for tyveri, samt for brud på tavshedspligten. Sigtelsen om brud på tavshedspligten blev opgivet i november 2019. Den omtalte medarbejder klagede til Pressenævnet over, at Berlingske har afvist hans anmodning om at bringe omtale af påtaleopgivelsen. Pressenævnet udtalte kritik af Berlingske for at afvise anmodningen om at bringe omtale af påtaleopgivelsen. Nævnet lagde vægt på, at Berlingske har bragt en omfattende dækning af de episoder, der førte til politianmeldelsen af den omtalte medarbejder for brud på tavshedspligten, og at omtalen særligt vedrørte dette forhold.

I artikler og i et Facebook-opslag bragt i maj 2020 omtalte Folketidende, at en person var tiltalt for groft misbrug af en kvindens afhængighed af ham i professionel sammenhæng. Ifølge den omtalte tiltale havde personen skaffet sig og en tredjemand seksuelle ydelser hos kvinden. Det fremgik blandt andet af artiklerne, at den tiltalte havde involveret to andre mænd i den omtalte sag. Den tiltalte klagede til Pressenævnet blandt andet over, at det er ukorrekt, at han skulle have involveret mere end én mand i det seksuelle forhold, at Folketidende ikke havde oplyst, at han nægtede sig skyldig i tiltalen. Pressenævnet udtalte kritik af Folketidende for at have bragt den ukorrekte oplysning og for ikke at oplyse om den tiltaltes stillingtagen til skyldsspørgsmålet. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.

En person, der er sigtet for et overfald på en medindsat, klagede til Pressenævnet over, at han i Ekstra Bladets omtale af sagen får fremdraget en tidligere dom og bliver benævnt ”lille Lundin”, ligesom hans stillingtagen til skyldspørgsmålet ikke fremgår af omtalen. Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af omtalen og lagde blandt andet vægt på, at personen tidligere er dømt for lignende kriminalitet, ligesom omtalen ved øgenavnet ikke kunne anses for krænkende set i sammenhæng med personens baggrund og tidligere dom. Nævnet fandt heller ikke anledning til at udtale kritik af Ekstra Bladet for, at personens stillingtagen til skyldspørgsmålet ikke fremgik af omtalen, idet det klart fremgik af artiklen, at personens advokat ikke havde ønsket at udtale sig.

En person klagede over Folketidendes rettelse af en artikel med omtale af en episode, der fandt sted på personens bopæl. Personen klagede over, at rettelsen var mangelfuld, at han via artiklens oplysninger kunne identificeres, og at omtalen krænkende hans privatliv. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde vægt på, at artiklens oplysninger ikke kunne tjene til identificering af klager, og at Folketidende havde foretaget en behørig berigtigelse.

En person klagede til Pressenævnet over to artikler bragt i Bornholms Tidende, der blandt andet omtalte en sigtelse for bedrageri mod personen. Personen klagede over, at artiklerne identificerede hende som den sigtede person. Personen klagede desuden over ukorrekte oplysninger og manglende forelæggelse. Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af Bornholms Tidende for omtalen, idet nævnet navnlig lagde vægt på, at personen ikke var identificerbar i de påklagede artikler.

BT omtalte i artikler bragt i november 2018 en sigtelse for medvirken til frihedsberøvelse. Den sigtede person, som i en anden sag er sigtet for hæleri, klagede til Pressenævnet over omtalen samt over manglende forelæggelse. Nævnet fandt efter en samlet vurdering ikke grundlag for at udtale kritik af omtalen. Nævnet lagde vægt på, at omtalen har en vis almen interesse i forbindelse med sagen om hæleri. Nævnet fandt endvidere, at omtalen kan være skadelig, krænkende eller virke agtelsesforringende for klager og udtalte på den baggrund kritik af BT for manglende forelæggelse.

En person klagede på egne vegne og på vegne af et parti over artiklen ”Demonstration i Vollsmose: Seks anholdt for racisme”. Personen mente, at Fyens Stiftstidende bragte oplysninger, der gør det muligt at identificere ham i en straffesag. Klagen angik også spørgsmålet om ukorrekte oplysninger og manglende forelæggelse. Pressenævnet fandt, at Fyens Stiftstidendes omtale ikke førte til identifikation af personen, og at mediet kort tid efter offentliggørelsen af artiklen af egen drift ændrede en forkert beskrivelse af de faktiske omstændigheder, der var bragt på baggrund af oplysninger fra Fyns Politi. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af Fyens Stiftstidende

En sigtet person klagede over Ekstra Bladets omtale af hans anholdelse. I Ekstra Bladets omtale på netavisen ekstrabladet.dk fremgik det, at klager nægtede sig skyldig. I avisens papirudgave fremgik klagers stillingtagen imidlertid ikke. Nævnet kritiserer Ekstra Bladet på dette punkt, men nævnet udtaler ikke kritik af klagers øvrige klagepunkter.