Sagsnummer: 2023-03950

B.T. får kritik for indslag om retssag

B.T. bragte i februar 2023 en udsendelse i podcastserien ”Det, vi taler om”, der blandt andet indeholdt et indslag om en retssag, som en tidligere dirigent havde anlagt mod en person, efter at Ekstra Bladet havde offentliggjort to mails skrevet af den tidligere dirigent. I indslaget blev det omtalt, at den ene offentliggjorte mailkorrespondance var en udveksling mellem to operachefer, og at den tidligere dirigents mail om en operasangerinde var fremkommet på baggrund af en mail om, hvorvidt den pågældende operasangerinde kunne være et emne til en pris. Den tidligere dirigent klagede til Pressenævnet over blandt andet, at disse oplysninger var forkerte, samt at B.T. ikke havde berigtiget oplysningerne. Den tidligere dirigent klagede også over manglende sletning, og at B.T. havde afvist at bringe hans genmæle over for indslagets omtale af indholdet af de mails, der blev fremlagt under retssagen. Pressenævnet fandt, at der var tale om urigtige oplysninger, som burde være berigtiget og udtalte på denne baggrund kritik af B.T. Pressenævnet fandt endvidere, at den tidligere dirigent burde have haft genmæle over for indslagets omtale af de mails, der blev fremlagt under retssagen. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.

Sagsnummer: 2023-80-0990

Forening får ret til genmæle i Weekendavisen

Weekendavisen bragte i september 2022 en kommentar om forbindelsen mellem ”wokeismen” og islam, hvor en forening i Danmark blev nævnt som et eksempel på en rettighedsfokuseret organisation, der har et ”woke” udtryk. Det fremgik af kommentaren, at en tyrkisk tænketank har været tidligere samarbejdspartner til foreningen, og at foreningen har et personoverlap med den tyrkiske tænketank. Weekendavisen bragte en rettelse af oplysningen om personoverlappet med tænketanken ved en opdatering af online-artiklen og med en rettelse i den trykte udgave.
Den omtalte forening klagede til Pressenævnet over, at Weekendavisen havde afvist at bringe et fyldestgørende genmæle over for en række oplysninger, som foreningen mener er faktuelt forkerte, at Weekendavisen havde foretaget en utilstrækkelig berigtigelse, og at Weekendavisen ikke havde forelagt oplysningerne for foreningen.
Pressenævnet fandt grundlag for at give foreningen delvist genmæle over for skadelige oplysninger, der ikke var dokumenterede som utvivlsomt rigtige. Nævnet udtalte også kritik af Weekendavisen for utilstrækkelig rettelse og manglende forelæggelse, fordi Weekendavisen ikke bragte en særskilt nyhed i den løbende nyhedsstrøm om, at kommentaren var blevet rettet, og fordi Weekendavisen ikke havde forelagt foreningen de skadelige oplysninger.

Sagsnummer: 2022-80-0895

Alvorlig kritik for at bringe særdeles krænkende påstande uden grundlag

Dkdox.tv bragte i august 2022 to udsendelser, som navnlig drejede sig om kritik af en forenings regnskab. I udsendelserne blev der fremsat en række udtalelser om foreningen og et medlem af foreningens bestyrelse. Disse klagede begge efterfølgende til Pressenævnet over, at programmerne indeholdt påstande om pædofili og mandatsvig i forhold til klagerne samt manglende genmæle. Pressenævnet fandt, at omtalen var særdeles skadelig og krænkende for foreningen samt det omtalte bestyrelsesmedlem, og at dkdox.tv ikke havde dokumenteret at have grundlag for at offentliggøre de særdeles krænkende og skadelige oplysninger. Nævnet udtalte på denne baggrund alvorlig kritik af dkdox.tv for at bringe de påklagede udsendelser. Pressenævnet fandt desuden grundlag for at give foreningen og det omtalte bestyrelsesmedlem delvist genmæle over for oplysninger, der ikke var dokumenterede som utvivlsomt rigtige.

Sagsnummer: 2022-80-0911

Kritik af Berlingske og ret til genmæle

Berlingske bragte i juli måned en række artikler med kritisk omtale af en erhvervsleder og dennes forretningsførelse. Erhvervslederen klagede til Pressenævnet over blandt andet, at Berlingske ikke i tilstrækkelig grad havde efterprøvet en skadelig oplysning, og at Berlingske havde afslået at bringe et genmæle. Pressenævnet fandt, at Berlingske havde tilsidesat god presseskik ved ikke at have foretaget tilstrækkelig efterprøvelse af en konkret beskyldning. Nævnet fandt herudover, at klager havde ret til genmæle for så vidt angik en oplysning af faktisk karakter, som ikke var dokumenteret som utvivlsom rigtig af Berlingske.

Sagsnummer: 2021-80-0728

DR får kritik for udsendelse om værkstedskæde

DR Kontant bragte i august 2021 en udsendelse med kritisk omtale af en værkstedskæde, som beskyldes for at sælge unødvendige reparationer til kunderne. I udsendelsen viste DR en række kundeoplevelser om dyre og unødvendige bilreparationer, og DR omtalte en værkstedstest på flere af værkstedskædens værksteder, som indgik i en retssag om værkstedskædens markedsføring. Ejerne af kæden klagede til Pressenævnet over, at DR havde udeladt væsentlige oplysninger om værkstedstesten, at udsendelsen indeholdt ukorrekte og krænkende oplysninger, som ikke blev efterprøvet tilstrækkeligt inden offentliggørelsen, samt at DR havde afvist at bringe et genmæle. Pressenævnet fandt blandt andet, at DR havde udeladt væsentlige oplysninger om de omtalte værkstedstests og udtalte kritik af DR for redigeringen og for at bringe ukorrekte oplysninger. Nævnet udtalte også kritik af DR for utilstrækkelig forelæggelse. Nævnet fandt desuden grundlag for at give ejerne et genmæle over for en oplysning.

Sagsnummer: 2021-80-0763

24syv får kritik for alvorlig beskyldning om straffesag

24syv bragte i november 2021 en udsendelse i radioprogrammet ”BABYLON” om sikkerhed på filmset i forbindelsen med håndtering af filmvåben, hvor blandt andre en direktør for en special effects-virksomhed medvirkede. I udsendelsen udtalte radioværten, at Rigspolitiet havde oplyst, at der lå en straffesag mod virksomheden. Oplysningen var forkert. Direktøren klagede til Pressenævnet over, at 24syv ikke forud for udsendelsen forelagde ham oplysningen, og at 24syv havde afvist at bringe et genmæle. Pressenævnet fandt, at oplysningen om, at der forelå en straffesag mod virksomheden, var en alvorlig beskyldning mod direktøren, og nævnet udtalte kritik af 24syv for den manglende forelæggelse. Nævnet fandt også grundlag for at give direktøren et genmæle over for oplysningen.

Sagsnummer: 2021-80-0622

Imam får ret til genmæle i Berlingske

I artikler bragt i september 2020 omtalte Berlingske en imams rolle i faciliteringen af en skilsmisse mellem to parter og udarbejdelsen af parternes skilsmissekontrakt. Den omtalte imam klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklerne indeholdt ukorrekte oplysninger, som ikke blev efterprøvet tilstrækkeligt inden offentliggørelsen, samt at Berlingske havde afvist at bringe et genmæle over for en række oplysninger, som han mener er faktuelt forkerte. Pressenævnet fandt grundlag for at give imamen delvist genmæle over for oplysninger, der ikke var dokumenterede som utvivlsomt rigtige, da Berlingske havde ønsket at opretholde kildebeskyttelsen ved ikke at fremlægge skilsmissekontrakten. Nævnet udtalte også kritik af Berlingskes forelæggelse af den ene artikel, men fandt ikke anledning til at udtale kritik af de øvrige klagepunkter.

Sagsnummer: 2020-80-0586

Ikke kritik af Ekstra Bladet for omtale af overfald under demonstration

En partileder klagede til Pressenævnet over Ekstra Bladets omtale af partiets demonstration. Personen klagede over, at omtalen indeholdt ukorrekte oplysninger, og at Ekstra Bladet afviste at bringe et genmæle. Nævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af omtalen og lagde blandt andet vægt på, at omtalen fremstod som mediets subjektive vurdering, samt at de upræcise oplysninger ikke var væsentlige i sammenhængen. Nævnet fandt heller ikke anledning til at udtale kritik af mediet for at afvise at bringe et genmæle.

Sagsnummer: 2019-80-0395

Ej kritik af medlemsblad for ikke at bringe genmæle

En person klagede til Pressenævnet over, at Dansk Perfin Samlerklub havde bragt oplysninger om ham i en artikel i medlemsbladet Perfin Posten. Personen klagede over, at Dansk Perfin Samlerklub havde afvist at bringe hans genmæle. Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af Dansk Perfin Samlerklub for at have afvist at bringe genmælet, idet de faktiske oplysninger, personen ønskede genmæle over for, ikke var egnet til at påføre ham skade af betydning.

Sagsnummer: 2019-80-0379

Kommunikationschef får ret til genmæle i Berlingske

I artikler bragt i august 2019 omtalte Berlingske Konkurrencerådets afgørelse om, at en ambulancevirksomhed misbrugte sin dominerende stilling til at ekskludere en konkurrerende ambulancevirksomhed, herunder en tidligere kommunikationschefs rolle. Berlingske oplyste i den forbindelse, at kommunikationschefen ”bidrog til ulovlighederne”. Den omtalte kommunikationschef klagede til Pressenævnet over blandt andet, at Berlingske bragte redaktionelle bemærkninger i umiddelbar forbindelse med hans genmæle, samt at der ikke var sket forelæggelse i rimelig tid. Pressenævnet fandt grundlag for at give kommunikationschefen genmæle i forhold til oplysningen om, at han bidrog til ulovlighederne”. Nævnet lagde vægt på, at oplysningen har karakter af en faktisk oplysning, som ikke af Berlingske var dokumenteret som utvivlsomt rigtig, og som var egnet til at påføre kommunikationschefen skade af betydning, samt at det af Berlingske bragte indlæg ikke opfyldte kravene i medieansvarsloven til et genmæle. Nævnet fandt ikke grundlag for at give kommunikationschefen genmæle over for de øvrige oplysninger. Nævnet udtalte endvidere kritik af den korte svarfrist i forbindelse med forelæggelsen.

Sagsnummer: 2018-80-0135

Økonomisk Ugebrev får kritik for at forvanske udtalelser fra Nykredit

Økonomisk Ugebrev bragte i april 2018 en artikel om valget til Forenet Kredits repræsentantskab i marts 2018. Nykredit og Forenet Kredit klagede til Pressenævnet over artiklen og afviste at have udtalt sig som anført i artiklen. Pressenævnet betragtede Økonomisk Ugebrevs udlægning af Nykredit og Forenet Kredits udtalelser som forvanskning og udtalte kritik af Økonomisk Ugebrev. Endvidere gav Pressenævnet Nykredit og Forenet Kredit ret til at få bragt et genmæle.

I genmælet afviste Nykredit at skulle have anerkendt, at ansatte indsamlede fuldmagter i arbejdstiden, eller at have påvirket afstemningen ved valg til repræsentantskabet i marts 2018 i Forenet Kredit.

Sagsnummer: 2017-80-0010

Medlembladet Vandposten omtalte udfaldet af en dom korrekt

Ejeren af en udlejningsejendom klagede over Vandpostens omtale. Ejeren havde forud for omtalen fået medhold i en sag anlagt mod et vandværk. Vandposten mente, at dommen var forkert og omtalte dommen. Vandposten mente, at dommen var forkert, og at der ikke var tale om ”en ny retstilstand”. Nævnet fandt som udgangspunkt ejeren berettiget til et genmæle over for Vandpostens udsagn om retstilstanden. Da udfaldet af dommen imidlertid fremgik af artiklen, ville et genmæle være en gentagelse af artiklens gengivelse af dommen. Pressenævnet pålagde derfor ikke offentliggørelse.

Sagsnummer: 17-70-01127

Økonomisk Ugebrev kritiseres for sin udlægning af Nykredits formands udtalelser i DR P1

Bestyrelsesformanden for Forenet Kredit (tidligere Foreningen Nykredit) udtalte sig i februar måned om en mulig børsnotering af selskabet Nykredit A/S i et radioprogram på DR P1. I radioudsendelsen udtalte formanden: ”De [Finanstilsynet og Nationalbanken] har begge skrevet til os, sagt i medierne, at det er gavnligt, at store SIFI-institutioner har adgang til kapitalmarkederne.” Under overskriften ”[Bestyrelsesformanden]: Nalen og tilsyn skrev at vi skal på børsen” bragte Økonomisk Ugebrev en omtale af formandens udtalelse og en mulig børsnotering.

Økonomisk Ugebrev skrev bl.a. i artiklen, at formanden ”siger direkte, at Nationalbanken og Finanstilsynet har skrevet til Nykredit, at de ønsker, at Nykredit børsnoteres” og henviste til, at der var tale om breve. Det oplystes videre i artiklen, at Nationalbanken ikke bekræftede at have sendt et brev, og at Finanstilsynet hverken kunne be- eller afkræfte at have skrevet til Nykredit. Forud for offentliggørelsen af ugebrevets artikel var foreningens pressechef og Økonomisk Ugebrev i kontakt. Pressechefen afviste ikke ordret, at der eksisterede breve, men oplyste, at formandens udtalelse i radioprogrammet havde dækning i Nationalbankens kvartalsoversigt og en redegørelse fra Finanstilsynet.

Efter Pressenævnets (flertallets) opfattelse gav formanden ikke i radioudsendelsen udtryk for, at de to institutioner havde sendt breve til Nykredit. Indholdet af artiklen var efter nævnets opfattelse herved egnet til at skade foreningen og formanden, idet der blev stillet spørgsmål ved deres troværdighed. Nævnet udtalte kritik af ugebrevet og gav foreningen og formanden ret til at få bragt et genmæle. Et mindretal var uenig i vurderingen og mente, at der var dækning for udsagnet i formandens udtalelse i DR P1 og ville ikke kritisere eller give genmæle.

Sagsnummer: 17-70-01083

Genmæle til udtrådt partner over for oplysninger i Søfart

Søfart omtalte blandt andet, at den tidligere partner ikke måtte rette henvendelse til kunder, leverandører og samarbejdspartnere. Den udtrådte partner henviste til et forlig, og Pressenævnet fandt, at han var berettiget til et genmæle over for oplysningen.

Sagsnummer: 16-70-01060

METROSAG 4: Pressenævnet kritiserer ikke TV 2s omtale af politianmeldelser vedrørende metrobyggeriet

En række medier omtalte, at fagforeningen 3F havde politianmeldt nogle entreprenører på metrobyggeriet i København og på letbanen i Århus. Metroselskaberne CMT og Salini, der ikke var politianmeldt, klagede over omtalen. Pressenævnet udtalte ikke kritik af TV 2s omtale.

Sagsnummer: 16-70-01059

METROSAG 3: Fagbladet 3F kritiseres for en ukorrekt oplysning om, hvilke metroselskaber der var politianmeldt

En række medier omtalte, at fagforeningen 3F havde politianmeldt nogle entreprenører på metrobyggeriet i København og på letbanen i Århus. Metroselskaberne CMT og Salini , der ikke var politianmeldt, klagede over omtalen. Pressenævnet kritiserer Fagbladet 3F for fejlagtigt at give indtryk af, at CMT var blandt de politianmeldte virksomheder. CMT var ligeledes berettiget til et genmæle.

Sagsnummer: 16-70-01057

METROSAG 2: Berlingske kritiseres for at bringe udokumenterede beskyldninger om indblanding i organiseret narkotikahandel

En række medier omtalte, at fagforeningen 3F havde politianmeldt nogle entreprenører på metrobyggeriet i København og på letbanen i Århus. Metroselskaberne CMT og Salini, der ikke var politianmeldt, klagede over omtalen. Pressenævnet kritiserer Berlingske for at bringe udokumenterede beskyldninger mod selskaberne, uden at selskaberne fik mulighed for at udtale sig.

Sagsnummer: 13-70-00512

Ekstra Bladet får kritik for urigtige påstande i artikel om andelsboligforening

Ekstra Bladet skriver i artiklen ”Sejr over andelsbanditter” og flere andre om en andelsboligforening, som køber havde købt på tvangsauktion med ti tomme lejligheder. I artiklen ”Sådan gør andelsbanditter” står, at køberen og hans kone har brugt kritisable metoder. Desuden bliver købers kone og parrets tidligere logerende betegnet som stråmænd for køber uden at spørge dem selv. Da Ekstra Bladet ikke kan dokumentere påstandenes rigtighed får de pågældende ret til at få bragt deres version i Ekstra Bladet.

Sagsnummer: 13-70-00407

BT får kritik for at kalde advokat for skattesvindler

Under rubrikken ”Skylder 191 mio. i skat” skrev BT, at advokaten ikke havde opgivet alle sine indtægter til skat og var stukket af fra en skatteregning, men BT kunne ikke dokumentere påstandene. BT får også kritik for ikke at lade advokaten komme til orde i fuldt omfang. Desuden får advokaten ret til at få bragt sin version i avisen. Pressenævnets afgørelse skal stå både på BTs forside og inde i avisen samt på bt.dk.