B.T. omtalte i en artikel- og podcastserie bragt i marts til maj 2023 en række tidligere patienters individuelle oplevelser med en plastikkirurg efter at have fået udført kosmetiske operationer af ham. I artikelserien indgik også optagelser af B.T.s konfrontation med plastikkirurgen, som skete på offentlig vej. Den omtalte plastikkirurg klagede til Pressenævnet blandt andet over, at omtalen indeholdt ukorrekte oplysninger, at B.T. ikke have udvist tilstrækkelig kildekritik, og at B.T. havde bragt konfrontationsoptagelsen med ham uden hans samtykke. Pressenævnet kritiserede B.T.s måde at anvende konfrontation i sagen og lagde i den forbindelse blandt andet vægt på karakteren af de stillede spørgsmål, varigheden af optagelserne og det forhold, at der ikke ved konfrontationen fremkom nye oplysninger eller oplysninger i øvrigt af væsentlig offentlig interesse. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.

DR bragte i april 2023 en udsendelse i programmet Pengejægerne, som omhandlede det alternative pengeoverførelsessystem ”hawala”, herunder hvilken rolle systemet spiller i forbindelse med hvidvask i Danmark. I udsendelsen indgik skjulte og slørede optagelser af DRs journalists henvendelse til en medarbejder i en restaurant under dække af at ville foretage en hawala-overførsel. Ejeren af restauranten klagede til Pressenævnet blandt andet over, at DR havde anvendt skjult kamera, uden at han har givet samtykke hertil, og at DRs sløring var utilstrækkelig. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at optagelserne gav indtryk af, at der tidligere har kunnet foretages hawala-overførsler i restauranten, at optagelserne ikke viste private forhold, at restaurantens navn var sløret i udsendelsen, og at det måtte anses for meget vanskeligt at fremskaffe den fornødne journalistiske dokumentation for muligheden for at foretage en hawala-overførsel uden brug af skjult kamera henset til hawala-systemets karakter.

24syv bragte i september en udsendelse, som omhandlede en kommunes sagsbehandling i en konkret tvangsfjernelsessag. I udsendelsen indgik blandt andet en usløret lydoptagelse mellem en medarbejder og en mor, der havde fået sine to børn tvangsfjernet, og 24syv omtalte i udsendelsen også, at en tidligere ledende medarbejder var blevet fyret. 24syv omtalte i udsendelsen desuden, at sagsbehandlere i kommunen havde skrevet fiktive diagnoser og lavet ulovlige rettelser i den konkrete sag. Kommunen klagede til Pressenævnet blandt andet over, at 24syv havde bragt den ovennævnte lydoptagelse uden samtykke fra medarbejderen eller kommunen, og kommunen klagede også over, at det var ukorrekt, at den tidligere ledende medarbejder var fyret, idet der rettelig var indgået en gensidig fratrædelsesaftale, samt over den kritiske omtale vedrørende fiktive diagnoser og ulovlige rettelser. Pressenævnet kritiserede 24syvs anvendelse af lydoptagelsen og fandt også, at 24syv ikke havde haft tilstrækkeligt grundlag for at omtale den tidligere medarbejders fratrædelse som fyring. Nævnet kritiserede ikke 24syv omtale af fiktive diagnoser og ulovlige rettelser.

Frihedsbrevet bragte i december 2022 en artikel om en lokalradio, der fik inddraget deres sendetilladelse. Frihedsbrevet omtalte i den forbindelse en straffesag mod en af de personer, der stod bag radioen. Et bestyrelsesmedlem klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt ukorrekt information, og at mediet havde optaget en telefonsamtale med hende og anvendt indholdet i artiklen, selv om hun ikke havde indvilget i at deltage i et interview. Pressenævnet fandt, at omtalen havde dækning i faktiske forhold, herunder i en afgørelse fra Radio og tv-nævnet og i en straffedom, og udtalte derfor ikke kritik. Nævnet kritiserede heller ikke brugen af lydoptagelsen.

Altinget bragte i juni måned en artikel om arbejdsmiljøet i en forening, efter en række tidligere ansatte og bestyrelsesmedlemmer i et åbent brev fra marts måned havde kritiseret arbejdsmiljøet. I artiklen var der bragt dele af en skjult lydoptagelse fra slutningen af 2020, hvor foreningens daværende bestyrelsesformand, nu menigt medlem af bestyrelsen, udtalte sig kritisk om foreningens direktør. Foreningen og den daværende bestyrelsesformand klagede til Pressenævnet over, at lydoptagelsen var bragt uden deres samtykke. Pressenævnet fandt efter en samlet vurdering, at offentliggørelsen af den skjulte lydoptagelse var berettiget. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at lydoptagelsen er anvendt til at illustrere den daværende bestyrelsesformands kendskab til arbejdsmiljøproblemerne i foreningen, som havde aktuel samfundsmæssig interesse, og at Altinget forud for offentliggørelsen havde forsøgt at få de pågældende oplysninger bekræftet hos den daværende bestyrelsesformand.

I sensommeren 2021 bragte Ekstra Bladet en række artikler, hvori en kendt politiker blev beskyldt for at have ført samtaler af grov og krænkende karakter med mindreårige på et socialt medie, som var oprettet i politikerens partis regi. Politikeren klagede til Pressenævnet over artiklerne, som efter hans opfattelse var i strid med de presseetiske regler på en række punkter. Pressenævnet fandt, at artiklerne var i overensstemmelse med god presseskik, og nævnet udtalte ikke kritik.

Ekstra Bladet bragte i januar måned en artikel om en læge, der havde afvist en patient, fordi denne ikke ville underskrive en vælgererklæring til et politisk parti. Lægen klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger, der ikke var blevet tilstrækkelig efterprøvet. Lægen klagede også over, at Ekstra Bladet havde kontaktet ham på patienttelefonen, og at journalisten hverken havde oplyst ham om, at der var tale om et interview, eller at samtalen ville blive optaget. Pressenævnet fandt, at beskyldningerne var blevet forelagt for lægen, der fik mulighed for at kommentere disse, og udtalte ikke kritik. Nævnet udtalte endvidere ikke kritik af, at telefonsamtalen var blevet optaget, da en lydoptager i dag anses for at være et almindelige journalistisk arbejdsredskab, og journalisten havde præsenteret sig som journalist fra indledningen af telefonsamtalen.

Vejle Amts Folkeblad bragte i august måned en artikel om en kvindes beskrivelse af sin barndom. I artiklen var der en række beskyldninger mod kvindens mor. Vejle Amts Folkeblad forelagde indholdet af artiklen for moren. Moren klagede herefter til Pressenævnet blandt andet over, at hun ikke fik artiklen til godkendelse, inden den blev offentliggjort, og at avisen havde redigeret i den skriftlige kommentar, hun havde sendt til avisen. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik og lagde vægt på, at Vejle Amts Folkeblad havde forelagt indholdet af artiklen uden at aftale godkendelse, ligesom gengivelsen af morens kommentar var tilstrækkelig.

Fyens Stiftstidende omtalte i maj måned, hvordan en uoverensstemmelse vedrørende annoncering på Facebook for en grillbar havde resulteret i en truende besked til grillbar-ejeren. Personen, der havde fremsendt den truende besked til grillbar-ejeren klagede til Pressenævnet over Fyens Stiftstidendes omtale, som efter vedkommendes opfattelse var i strid med god presseskik på en række punkter. Pressenævnet fandt, at Fyens Stiftstidende havde handlet i overensstemmelse med god presseskik i forbindelse med omtalen og udtalte ikke kritik.

En medarbejder, som fremgik på skjulte optagelser vist i TV 2’s dokumentarudsendelse ”Plejehjemmene bag facaden”, klagede til Pressenævnet. Der blev i udsendelsen rejst kritik af den kommunale ældrepleje bl.a. på baggrund af de skjulte optagelser, som medarbejderen medvirkede i, og hun klagede til Pressenævnet over, at hun ikke var blevet tilstrækkeligt sløret på de viste optagelser i udsendelsen. Medarbejderen oplyste, at hun var blevet genkendt i udsendelsen af venner, kollegaer, naboer og familie, og at hun havde modtaget chikanerende beskeder efter udsendelsen. Pressenævnet fandt, at TV 2 havde foretaget en tilstrækkelig sløring af medarbejderen på de viste optagelser. Nævnet lagde bl.a. vægt på, at medarbejderens stemme og ansigt var sløret, og at hun derfor ikke fremstod identificerbar for en bredere kreds, medmindre man i forvejen havde kendskab til medarbejderne på det omtalte plejecenter.

Fyns Amts Avis omtalte i maj 2020, at en forening havde modtaget offentlig støtte til sit arbejde med at arrangere et europæisk folkemøde på Sydfyn. Det fremgik af omtalen, at en nordjysk kommune også arbejdede på at arrangere et europæisk folkemøde, og at personer fra foreningen på Sydfyn tidligere havde været en del af arbejdet i Nordjylland. I artiklerne blev der stillet spørgsmålstegn ved, om der er plads til to tilbagevendende europæiske folkemøder i Danmark.

Foreningen og foreningens forperson klagede til Pressenævnet over omtalen. Der blev blandt andet klaget over Fyns Amts Avis’ handlemåde over for foreningens forperson og over, at omtalen af foreningen og forpersonen var misvisende og ukorrekt. Pressenævnet fandt, at oplysningerne i artiklerne havde dækning i de faktiske forhold og i de udtalelser, som forpersonen havde givet under interviews med Fyns Amts Avis, og nævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik.

DR Kontant bragte i maj 2019 omtale af en række parkeringsselskaber. Det primært omtalte selskab klagede til Pressenævnet. Parkeringsselskabet klagede navnlig over, at udsendelsen indeholdt ukorrekte oplysninger, at der var tale om manglende eller utilstrækkelig forelæggelse, samt at DR uberettiget gjorde brug af skjulte lydoptagelser. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik, idet nævnet blandt andet lagde vægt på, at DR og parkeringsselskabet løbende havde været i dialog, og at parkeringsselskabet således havde haft lejlighed til at komme til orde, ligesom nævnet fandt at der var dækning for de i udsendelsen fremsatte påstande. Nævnet fandt heller ikke i øvrigt anledning til at udtale kritik, herunder heller ikke for brugen af de skjulte lydoptagelser.

DR bragte i november 2019 en kritisk udsendelse om en alternativ behandler. Optagelserne i udsendelsen var navnlig indhentet med skjult kamera. I udsendelsen tog DR med skjult kamera til konsultation hos den alternative behandler for at undersøge hans behandlings- og markedsføringsmetoder, som en række læger, sundhedsjurister og Styrelsen for Patientsikkerhed i udsendelsen retter kritik mod. Den omtalte alternative behandler klagede til Pressenævnet blandt andet over, at DR havde bragt ukorrekte oplysninger, samt at DR havde bragt optagelserne uden at have indhentet hans samtykke hertil. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at det har klar samfundsmæssig interesse at belyse alternative behandleres behandlingsmetoder og markedsføringen heraf, at hensynet til den alternative behandler ikke overstiger den samfundsmæssige interesse, og at det må anses for meget vanskeligt at fremskaffe den fornødne journalistiske dokumentation for den alternative behandlers behandlingsmetoder under hans patienters konsultationer uden brug af skjult kamera. Nævnet fandt heller ikke i øvrigt anledning til at udtale kritik af omtalen.

Netavisen Gribskov bragte i april 2020 omtale af, at en formand i en kommune benægtede, at hun havde udtalt sig til avisen omkring en konkret byggesag, der krævede ændring af lokalplanen. Som dokumentation for, at formanden tidligere havde udtalt sig om sagen, bragte netavisen en lydfil med interviewet. Formanden klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklen indeholdt ukorrekt og skadelig information om hende, som ikke var blevet forelagt for hende forud for offentliggørelsen. Klagen omfattede også, at avisen ikke havde fået samtykke til at bringe lydfilen, samt at avisen ikke havde bragt et uredigeret genmæle. Nævnet fandt, at artiklen indeholdt oplysninger, der var egnet til at være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for formanden. Nævnet fandt dog ikke grundlag for at udtale kritik af netavisen og lagde i den forbindelse blandt andet vægt på, at der var dækning for oplysningerne, samt at formanden måtte være forberedt på, at interviewet kunne optages og bruges som dokumentation. Netavisen havde derudover i tilstrækkelig grad forsøgt at kontakte formanden for at få en kommentar til artiklen.

Information bragte i januar 2020 en rejsereportage fra Sierra Leone. En person, der indgik i forfatterens beskrivelser af rejsen, klagede til Pressenævnet blandt andet over, at hans privatliv var blevet krænket, idet han ikke havde givet samtykke til omtalen om ham. Nævnet fandt, at oplysningerne i rejsereportagen fremstod som forfatterens subjektive oplevelse og ikke var egnede til at være skadelige, krænkende eller agtelsesforringende for personen, idet han ikke var identificeret ved navn i rejsereportagen. Nævnet udtalte ikke kritik af Information.

TV 2 bragte i maj 2019 en kritisk dokumentarudsendelse om forholdene for børnene i to daginstitutioner, som navnlig var indhentet med skjult kamera under TV 2s muldvarps virke som pædagog. En række medarbejdere i en af daginstitutionerne klagede til Pressenævnet over, at TV 2 havde bragt optagelserne uden at have indhentet deres samtykke hertil, og at TV 2 havde afvist at bringe deres genmæle. En af medarbejderne klagede desuden over manglende forelæggelse. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde vægt på, det har klar samfundsmæssig interesse at belyse pædagogisk kvalitet og normeringer i daginstitutioner, at hensynet til medarbejderne ikke overstiger den samfundsmæssige interesse, at det må anses for meget vanskeligt at fremskaffe den fornødne journalistiske dokumentation for kritisable forhold i den omtalte daginstitution uden brug af skjult kamera, samt at TV 2 har sikret en effektiv sløring af medarbejderne. Nævnet fandt endvidere ikke grundlag for at udtale kritik for den manglende forelæggelse og lagde i den forbindelse vægt på, at optagelsen ikke kunne betragtes som værende krænkende, skadelig eller agtelsesforringende over for medarbejderen. Nævnet fandt derudover ikke grundlag for at imødekomme anmodningen om genmæle.

TV 2 bragte i maj 2019 en trailer til en kritisk dokumentarudsendelse om forholdene for børnene i to daginstitutioner, som navnlig var indhentet med skjult kamera under TV 2s muldvarps virke som pædagog. En medarbejder i en af daginstitutionerne klagede til Pressenævnet over, at TV 2 havde bragt optagelserne i traileren uden at have indhentet hendes samtykke hertil. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde vægt på, det har klar samfundsmæssig interesse at belyse pædagogisk kvalitet og normeringer i daginstitutioner, at hensynet til medarbejderen ikke overstiger den samfundsmæssige interesse, at det må anses for meget vanskeligt at fremskaffe den fornødne journalistiske dokumentation for kritisable forhold i den omtalte daginstitution uden brug af skjult kamera, samt at TV 2 havde sikret en effektiv sløring af medarbejderen.

TV 2 bragte i maj 2019 en kritisk dokumentarudsendelse om forholdene for børnene i to daginstitutioner, som navnlig var indhentet med skjult kamera under TV 2s muldvarps virke som pædagog. Et af børnenes forældre klagede til Pressenævnet over, at TV 2 havde bragt optagelserne uden at have indhentet deres samtykke hertil. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde vægt på, at det har klar samfundsmæssig interesse at belyse pædagogisk kvalitet og normeringer i daginstitutioner, at hensynet til barnet ikke overstiger den samfundsmæssige interesse, at det må anses for meget vanskeligt at fremskaffe den fornødne journalistiske dokumentation for kritisable forhold i den omtalte daginstitution uden brug af skjult kamera, samt at TV 2 har sikret en effektiv sløring af barnet.

TV 2 bragte et indslag optaget med skjult kamera, hvor en journalist fra TV 2 havde indfundet sig på området foran en persons hus i et forsøg på at få svar på nogle oplysninger om overførsler af store pengebeløb. Personen klagede til Pressenævnet over, at TV 2 bragte indslaget, selvom hun havde modsat sig dette. Nævnet fandt, at oplysningen om overførsler af store pengebeløb har offentlig interesse, men nævnet fandt imidlertid ikke, at oplysningerne, som blev tilvejebragt via de skjulte optagelser, havde bragt sådanne nye oplysninger til sagen, at TV 2 havde dokumenteret, at det var berettiget til at bringe dem uden samtykke. Nævnet udtalte derfor kritik af TV 2.

B.T. bragte i december 2018 en artikel, der indeholdt et interview med en person, som er chef i en offentlig myndighed. Personen klagede til Pressenævnet over artiklen. Interviewet, som blev bragt i artiklen, var sket telefonisk, og personen klagede blandt andet over, at han ikke var blevet oplyst om, at B.T. ville bringe ethvert ord fra telefonsamtalen som citat. Inden offentliggørelsen fik personen sine citater til gennemsyn, og personen klagede i den forbindelse over, at B.T. havde afvist hans anmodning om at udelade visse spørgsmål og svar i artiklen. Pressenævnet udtalte ikke kritik af B.T., idet nævnet blandt andet fandt, at det ligger inden for redaktørens redigeringsret at afgøre, hvilket format en artikel skal skrives i, og i hvilken udstrækning et interview skal gengives i artikel.