Sagsnummer: 2025-05376

TV 2 får ikke kritik for brug af skjulte optagelser

TV 2 bragte i november 2024 en udsendelse i Operation X om en dansk leder af en hjælpeorganisation i Vestafrika, som modtager støtte fra den danske stat og har til formål at hjælpe kvinder ud af prostitution. I udsendelsen afdækkede TV 2, at lederen modtog seksuelle ydelser for modydelser af forskellig karakter. I udsendelsen indgik skjulte optagelser af lederen foretaget af TV 2s journalister, som foregav at ville udarbejde en dokumentar om lederen og hans arbejde i organisationen. Den omtalte leder klagede til Pressenævnet over TV 2s brug af skjulte optagelser og fiktiv identitet. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at det har klar samfundsmæssig interesse at belyse, hvorvidt hjælpeorganisationer i udlandet, der modtager støttemidler fra den danske stat, ledes etisk forsvarligt, at optagelserne belyste klagers virke som leder af organisationen, og at den fornødne dokumentation for klagers forvaltning af sin betroede stilling vanskeligt kunne fremskaffes uden brug af skjult kamera og fiktiv identitet.

Sagsnummer: 2025-00395

Ikke kritik af DR for dokumentar om udenlandsk arbejdskraft

DR bragte i oktober 2024 en dokumentar, som blandt andet omtalte forholdene på byggepladser i Danmark og brugen af udenlandsk arbejdskraft. En ejer af et af de selskaber, der blev omtalt i udsendelsen, klagede til Pressenævnet over blandt andet, at udsendelsen indeholdt ukorrekte oplysninger og beskyldninger mod selskabets ejer, som ikke var blevet tilstrækkelig forelagt, at angreb og svar ikke var bragt i sammenhæng, og at DR havde gjort brug af skjulte optagelser. Pressenævnet fandt, at DR inden offentliggørelsen havde udvist tilstrækkelig ihærdighed for at opnå kontakt til ejeren af den omtalte virksomhed. Nævnet lagde vægt på, at DR på forskellige måder gennem en længere periode, herunder ved fremsendelse af mails og aflevering af fysiske breve, og at DR modtog svar fra den omtalte persons advokat, som af DR var blevet gjort opmærksom på muligheden for at komme til orde i udsendelsen. Nævnet fandt endvidere ikke grundlag for at kritisere DR for brug af skjulte optagelser.

Sagsnummer: 2025-02487

TV 2 får ikke kritik for brug af skjulte optagelser

TV 2 bragte i november 2024 en udsendelse i dokumentarserien ”Gud er din læge”, som omhandlede en kvinde, som under sin indlæggelse på en psykiatrisk afdeling – og efter sin udskrivelse – modtog besøg af personer fra det frikirkelige miljø. I udsendelsen afdækkede TV 2, at en af de læger, der behandlede kvinden på psykiatrisk afdeling, også besøgte hende som præst i hendes hjem. I udsendelsen indgik skjulte optagelser af lægen foretaget af TV 2s muldvarp af blandt andet en sjælesorgssamtale med muldvarpen, hvor han foretager en bøn om udfrielse på muldvarpen. Den omtalte læge og præst klagede til Pressenævnet blandt andet over TV 2s brug af skjulte optagelser og fiktiv identitet. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at det har klar samfundsmæssig interesse at belyse, hvordan det frikirkelige miljø i Danmark agerer over for sårbare personer med psykiske sygdomme, at optagelserne belyste klagers ageren over for personer med psykiske udfordringer, og at den fornødne dokumentation for klagers håndtering af adskillelsen af rollen som psykiater og præst, herunder rådgivning af og uddrivelse på en person med psykiske lidelser, vanskeligt kunne fremskaffes uden anvendelse af fiktiv identitet.

Sagsnummer: 2024-03238

TV 2 får ikke kritik for brug af skjulte optagelser

TV 2 bragte i september 2023 en udsendelse i programserien ”Den bitre smag af Michelin”, som omhandlede arbejdsmiljøet på en række anerkendte restauranter i Danmark. I udsendelsen afdækkede TV 2 problematiske arbejdsforhold for de ansatte, arbejdsvilkårene for udenlandske ansatte og tonen på arbejdspladsen, og der indgik skjulte optagelser inde fra en af restauranterne foretaget af TV 2s muldvarp, som var ansat som tjener hos restauranten. Restauranten klagede til Pressenævnet blandt andet over TV 2s brug af skjulte optagelser. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at det har klar samfundsmæssig interesse at belyse arbejdsmiljøet i restaurationsbranchen, at optagelserne belyste arbejdsforholdene og arbejdskulturen hos restauranten, herunder ejernes adfærd og håndtering i deres erhvervsmæssige virke, og at ejerne af restauranten alene optrådte på optagelserne i arbejdsmæssige situationer.

Sagsnummer: 2024-02322

Ikke kritik af Nordjyske for at bringe interview

Nordjyske omtalte i december 2023 forholdene i en sportsforening, herunder formandens rolle i forbindelse med ekskluderingen af et andet medlem. Den omtalte formand klagede til Pressenævnet over blandt andet, at Nordjyske havde bragt et interview med ham på trods af, at han havde afvist at deltage i et interview. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere mediet og lagde blandt andet vægt på, at klager ikke over for journalisten tilkendegav, at journalisten ikke måtte bruge hans udtalelser, og at det var ubestridt, at klager havde haft to telefonsamtaler af en vis varighed med mediet.

Sagsnummer: 2023-04197

B.T. får kritik for konfrontationsoptagelse

B.T. omtalte i en artikel- og podcastserie bragt i marts til maj 2023 en række tidligere patienters individuelle oplevelser med en plastikkirurg efter at have fået udført kosmetiske operationer af ham. I artikelserien indgik også optagelser af B.T.s konfrontation med plastikkirurgen, som skete på offentlig vej. Den omtalte plastikkirurg klagede til Pressenævnet blandt andet over, at omtalen indeholdt ukorrekte oplysninger, at B.T. ikke have udvist tilstrækkelig kildekritik, og at B.T. havde bragt konfrontationsoptagelsen med ham uden hans samtykke. Pressenævnet kritiserede B.T.s måde at anvende konfrontation i sagen og lagde i den forbindelse blandt andet vægt på karakteren af de stillede spørgsmål, varigheden af optagelserne og det forhold, at der ikke ved konfrontationen fremkom nye oplysninger eller oplysninger i øvrigt af væsentlig offentlig interesse. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.

Sagsnummer: 2023-04014

DR får ikke kritik for brug af skjulte optagelser

DR bragte i april 2023 en udsendelse i programmet Pengejægerne, som omhandlede det alternative pengeoverførelsessystem ”hawala”, herunder hvilken rolle systemet spiller i forbindelse med hvidvask i Danmark. I udsendelsen indgik skjulte og slørede optagelser af DRs journalists henvendelse til en medarbejder i en restaurant under dække af at ville foretage en hawala-overførsel. Ejeren af restauranten klagede til Pressenævnet blandt andet over, at DR havde anvendt skjult kamera, uden at han har givet samtykke hertil, og at DRs sløring var utilstrækkelig. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at optagelserne gav indtryk af, at der tidligere har kunnet foretages hawala-overførsler i restauranten, at optagelserne ikke viste private forhold, at restaurantens navn var sløret i udsendelsen, og at det måtte anses for meget vanskeligt at fremskaffe den fornødne journalistiske dokumentation for muligheden for at foretage en hawala-overførsel uden brug af skjult kamera henset til hawala-systemets karakter.

Sagsnummer: 2022-80-0941

24syv får kritik for brug af lydoptagelse

24syv bragte i september en udsendelse, som omhandlede en kommunes sagsbehandling i en konkret tvangsfjernelsessag. I udsendelsen indgik blandt andet en usløret lydoptagelse mellem en medarbejder og en mor, der havde fået sine to børn tvangsfjernet, og 24syv omtalte i udsendelsen også, at en tidligere ledende medarbejder var blevet fyret. 24syv omtalte i udsendelsen desuden, at sagsbehandlere i kommunen havde skrevet fiktive diagnoser og lavet ulovlige rettelser i den konkrete sag. Kommunen klagede til Pressenævnet blandt andet over, at 24syv havde bragt den ovennævnte lydoptagelse uden samtykke fra medarbejderen eller kommunen, og kommunen klagede også over, at det var ukorrekt, at den tidligere ledende medarbejder var fyret, idet der rettelig var indgået en gensidig fratrædelsesaftale, samt over den kritiske omtale vedrørende fiktive diagnoser og ulovlige rettelser. Pressenævnet kritiserede 24syvs anvendelse af lydoptagelsen og fandt også, at 24syv ikke havde haft tilstrækkeligt grundlag for at omtale den tidligere medarbejders fratrædelse som fyring. Nævnet kritiserede ikke 24syv omtale af fiktive diagnoser og ulovlige rettelser.

Sagsnummer: 2022-80-0940

Frihedsbrevet får ikke kritik for omtale af lukning af lokalradio

Frihedsbrevet bragte i december 2022 en artikel om en lokalradio, der fik inddraget deres sendetilladelse. Frihedsbrevet omtalte i den forbindelse en straffesag mod en af de personer, der stod bag radioen. Et bestyrelsesmedlem klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt ukorrekt information, og at mediet havde optaget en telefonsamtale med hende og anvendt indholdet i artiklen, selv om hun ikke havde indvilget i at deltage i et interview. Pressenævnet fandt, at omtalen havde dækning i faktiske forhold, herunder i en afgørelse fra Radio og tv-nævnet og i en straffedom, og udtalte derfor ikke kritik. Nævnet kritiserede heller ikke brugen af lydoptagelsen.

Sagsnummer: 2022-80-0867

Altinget får ikke kritik for brug af skjult lydoptagelse

Altinget bragte i juni måned en artikel om arbejdsmiljøet i en forening, efter en række tidligere ansatte og bestyrelsesmedlemmer i et åbent brev fra marts måned havde kritiseret arbejdsmiljøet. I artiklen var der bragt dele af en skjult lydoptagelse fra slutningen af 2020, hvor foreningens daværende bestyrelsesformand, nu menigt medlem af bestyrelsen, udtalte sig kritisk om foreningens direktør. Foreningen og den daværende bestyrelsesformand klagede til Pressenævnet over, at lydoptagelsen var bragt uden deres samtykke. Pressenævnet fandt efter en samlet vurdering, at offentliggørelsen af den skjulte lydoptagelse var berettiget. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at lydoptagelsen er anvendt til at illustrere den daværende bestyrelsesformands kendskab til arbejdsmiljøproblemerne i foreningen, som havde aktuel samfundsmæssig interesse, og at Altinget forud for offentliggørelsen havde forsøgt at få de pågældende oplysninger bekræftet hos den daværende bestyrelsesformand.

Sagsnummer: 2021-80-0742

Artikler om politikers optræden på et socialt medie får ikke kritik  

I sensommeren 2021 bragte Ekstra Bladet en række artikler, hvori en kendt politiker blev beskyldt for at have ført samtaler af grov og krænkende karakter med mindreårige på et socialt medie, som var oprettet i politikerens partis regi. Politikeren klagede til Pressenævnet over artiklerne, som efter hans opfattelse var i strid med de presseetiske regler på en række punkter. Pressenævnet fandt, at artiklerne var i overensstemmelse med god presseskik, og nævnet udtalte ikke kritik.

Sagsnummer: 2022-80-0781

Ikke kritik af Ekstra Bladet for brug af lydoptagelser

Ekstra Bladet bragte i januar måned en artikel om en læge, der havde afvist en patient, fordi denne ikke ville underskrive en vælgererklæring til et politisk parti. Lægen klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger, der ikke var blevet tilstrækkelig efterprøvet. Lægen klagede også over, at Ekstra Bladet havde kontaktet ham på patienttelefonen, og at journalisten hverken havde oplyst ham om, at der var tale om et interview, eller at samtalen ville blive optaget. Pressenævnet fandt, at beskyldningerne var blevet forelagt for lægen, der fik mulighed for at kommentere disse, og udtalte ikke kritik. Nævnet udtalte endvidere ikke kritik af, at telefonsamtalen var blevet optaget, da en lydoptager i dag anses for at være et almindelige journalistisk arbejdsredskab, og journalisten havde præsenteret sig som journalist fra indledningen af telefonsamtalen.

Sagsnummer: 2021-80-0700

Vejle Amts Folkeblad havde foretaget behørig forelæggelse

Vejle Amts Folkeblad bragte i august måned en artikel om en kvindes beskrivelse af sin barndom. I artiklen var der en række beskyldninger mod kvindens mor. Vejle Amts Folkeblad forelagde indholdet af artiklen for moren. Moren klagede herefter til Pressenævnet blandt andet over, at hun ikke fik artiklen til godkendelse, inden den blev offentliggjort, og at avisen havde redigeret i den skriftlige kommentar, hun havde sendt til avisen. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik og lagde vægt på, at Vejle Amts Folkeblad havde forelagt indholdet af artiklen uden at aftale godkendelse, ligesom gengivelsen af morens kommentar var tilstrækkelig.

Sagsnummer: 2021-80-0649

Ikke kritik af Fyens Stiftstidende for artikler om skænderi på Facebook

Fyens Stiftstidende omtalte i maj måned, hvordan en uoverensstemmelse vedrørende annoncering på Facebook for en grillbar havde resulteret i en truende besked til grillbar-ejeren. Personen, der havde fremsendt den truende besked til grillbar-ejeren klagede til Pressenævnet over Fyens Stiftstidendes omtale, som efter vedkommendes opfattelse var i strid med god presseskik på en række punkter. Pressenævnet fandt, at Fyens Stiftstidende havde handlet i overensstemmelse med god presseskik i forbindelse med omtalen og udtalte ikke kritik.

Sagsnummer: 2021-80-0611

TV 2 får ikke kritik for sløring af skjulte optagelser fra plejehjem

En medarbejder, som fremgik på skjulte optagelser vist i TV 2’s dokumentarudsendelse ”Plejehjemmene bag facaden”, klagede til Pressenævnet. Der blev i udsendelsen rejst kritik af den kommunale ældrepleje bl.a. på baggrund af de skjulte optagelser, som medarbejderen medvirkede i, og hun klagede til Pressenævnet over, at hun ikke var blevet tilstrækkeligt sløret på de viste optagelser i udsendelsen. Medarbejderen oplyste, at hun var blevet genkendt i udsendelsen af venner, kollegaer, naboer og familie, og at hun havde modtaget chikanerende beskeder efter udsendelsen. Pressenævnet fandt, at TV 2 havde foretaget en tilstrækkelig sløring af medarbejderen på de viste optagelser. Nævnet lagde bl.a. vægt på, at medarbejderens stemme og ansigt var sløret, og at hun derfor ikke fremstod identificerbar for en bredere kreds, medmindre man i forvejen havde kendskab til medarbejderne på det omtalte plejecenter.

Sagsnummer: 2020-80-0534 og 2020-80-0535

Kritisk omtale af folkemødearrangør var ikke i strid med god presseskik

Fyns Amts Avis omtalte i maj 2020, at en forening havde modtaget offentlig støtte til sit arbejde med at arrangere et europæisk folkemøde på Sydfyn. Det fremgik af omtalen, at en nordjysk kommune også arbejdede på at arrangere et europæisk folkemøde, og at personer fra foreningen på Sydfyn tidligere havde været en del af arbejdet i Nordjylland. I artiklerne blev der stillet spørgsmålstegn ved, om der er plads til to tilbagevendende europæiske folkemøder i Danmark.

Foreningen og foreningens forperson klagede til Pressenævnet over omtalen. Der blev blandt andet klaget over Fyns Amts Avis’ handlemåde over for foreningens forperson og over, at omtalen af foreningen og forpersonen var misvisende og ukorrekt. Pressenævnet fandt, at oplysningerne i artiklerne havde dækning i de faktiske forhold og i de udtalelser, som forpersonen havde givet under interviews med Fyns Amts Avis, og nævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik.

Sagsnummer: 2019-80-0378

Kritisk omtale af parkeringsselskab i DR Kontant får ikke kritik

DR Kontant bragte i maj 2019 omtale af en række parkeringsselskaber. Det primært omtalte selskab klagede til Pressenævnet. Parkeringsselskabet klagede navnlig over, at udsendelsen indeholdt ukorrekte oplysninger, at der var tale om manglende eller utilstrækkelig forelæggelse, samt at DR uberettiget gjorde brug af skjulte lydoptagelser. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik, idet nævnet blandt andet lagde vægt på, at DR og parkeringsselskabet løbende havde været i dialog, og at parkeringsselskabet således havde haft lejlighed til at komme til orde, ligesom nævnet fandt at der var dækning for de i udsendelsen fremsatte påstande. Nævnet fandt heller ikke i øvrigt anledning til at udtale kritik, herunder heller ikke for brugen af de skjulte lydoptagelser.

Sagsnummer: 2020-80-0453

DR får ikke kritik for kritisk udsendelse om alternativ behandler

DR bragte i november 2019 en kritisk udsendelse om en alternativ behandler. Optagelserne i udsendelsen var navnlig indhentet med skjult kamera. I udsendelsen tog DR med skjult kamera til konsultation hos den alternative behandler for at undersøge hans behandlings- og markedsføringsmetoder, som en række læger, sundhedsjurister og Styrelsen for Patientsikkerhed i udsendelsen retter kritik mod. Den omtalte alternative behandler klagede til Pressenævnet blandt andet over, at DR havde bragt ukorrekte oplysninger, samt at DR havde bragt optagelserne uden at have indhentet hans samtykke hertil. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at det har klar samfundsmæssig interesse at belyse alternative behandleres behandlingsmetoder og markedsføringen heraf, at hensynet til den alternative behandler ikke overstiger den samfundsmæssige interesse, og at det må anses for meget vanskeligt at fremskaffe den fornødne journalistiske dokumentation for den alternative behandlers behandlingsmetoder under hans patienters konsultationer uden brug af skjult kamera. Nævnet fandt heller ikke i øvrigt anledning til at udtale kritik af omtalen.

Sagsnummer: 2020-80-0491

Ej kritik af Netavisen Gribskov for kritisk omtale af formand

Netavisen Gribskov bragte i april 2020 omtale af, at en formand i en kommune benægtede, at hun havde udtalt sig til avisen omkring en konkret byggesag, der krævede ændring af lokalplanen. Som dokumentation for, at formanden tidligere havde udtalt sig om sagen, bragte netavisen en lydfil med interviewet. Formanden klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklen indeholdt ukorrekt og skadelig information om hende, som ikke var blevet forelagt for hende forud for offentliggørelsen. Klagen omfattede også, at avisen ikke havde fået samtykke til at bringe lydfilen, samt at avisen ikke havde bragt et uredigeret genmæle. Nævnet fandt, at artiklen indeholdt oplysninger, der var egnet til at være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for formanden. Nævnet fandt dog ikke grundlag for at udtale kritik af netavisen og lagde i den forbindelse blandt andet vægt på, at der var dækning for oplysningerne, samt at formanden måtte være forberedt på, at interviewet kunne optages og bruges som dokumentation. Netavisen havde derudover i tilstrækkelig grad forsøgt at kontakte formanden for at få en kommentar til artiklen.

Sagsnummer: 2020-80-0462

Information får ikke kritik for at bringe rejsereportage

Information bragte i januar 2020 en rejsereportage fra Sierra Leone. En person, der indgik i forfatterens beskrivelser af rejsen, klagede til Pressenævnet blandt andet over, at hans privatliv var blevet krænket, idet han ikke havde givet samtykke til omtalen om ham. Nævnet fandt, at oplysningerne i rejsereportagen fremstod som forfatterens subjektive oplevelse og ikke var egnede til at være skadelige, krænkende eller agtelsesforringende for personen, idet han ikke var identificeret ved navn i rejsereportagen. Nævnet udtalte ikke kritik af Information.