Sagsnummer: 2025-07280

Ikke kritik for at omtale kildes fulde navn

KøbenhavnLIV bragte i foråret 2025 en artikel, som omhandlede en persons oplevelser i forbindelse med at have modtaget en parkeringsbøde. Personen, der var omtalt ved sit fulde navn og med billede, klagede over, at KøbenhavnLIV havde bragt hans fulde navn uden hans samtykke. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik og lagde i den forbindelse blandt andet vægt på, at oplysningerne i artiklen stammede fra klager selv, der frivilligt medvirkede i artiklen herunder også med et billede af ham selv, som han havde fremsendt til mediets journalist til brug for offentliggørelse. Nævnet lagde endvidere vægt på, at omtalen af hans navn i sammenhæng med artiklens emne ikke kunne betragtes som værende krænkende eller skadelig for ham, og at KøbenhavnLIV ikke på baggrund af korrespondancen med klager havde haft grund til at betvivle, at klager ønskede at optræde med sit fulde navn.

Sagsnummer: 2025-05541

Ej kritik for omtale grundet forældres stiltiende samtykke

JydskeVestkysten bragte i april en artikel, hvor to børn berettede om, at de havde siddet halvanden time i et træ af frygt for en ulv. Af artiklen fremgik endvidere billeder, som børnene havde taget, samt en video af dyret og et video-interview med de to børn. Mediet havde forud for offentliggørelsen løbende korrespondance med det ene barns mor om artiklen. Få dage efter artiklen med de to børns øjenvidneberetning bragte JydskeVestkysten endnu en artikel, hvor to eksperter afviste, at der var tale om en ulv. Forældrene til det ene barn, som ikke havde været i direkte dialog med mediet om artiklen, klagede på vegne af det omtalte barn til Pressenævnet blandt andet over, at der ikke forelå tilstrækkeligt samtykke til at offentliggøre artiklerne, og at mediet – ved at publicere den første artikel på mediets platforme på sociale medier – ikke havde udvist tilstrækkeligt hensyn over for barnet. Det fremgik af sagen, at mediets omtale havde medført voldsomme reaktioner over for børnene.
Pressenævnet fandt efter en samlet vurdering af de konkrete omstændigheder, at JydskeVestkysten havde haft en berettiget forventning om, at det andet barns mor svarede på vegne af klagers forældre, og at der således på vegne af klagers forældre forelå samtykke til at bringe omtalen. Nævnet lagde i den forbindelse navnlig vægt på korrespondancen mellem mediet og det andet omtalte barns mor samt klagers fars adfærd ved afslutningen af det fysiske interview med børnene. For så vidt angik offentliggørelsen på sociale medier bemærkede nævnet generelt, at det er nævnets opfattelse, at der over for børn, der medvirker i medieindhold, kan være et særligt hensyn til at oplyse om, hvilke platforme et medie påtænker at offentliggøre indholdet på. Nævnet fandt imidlertid i den konkrete sammenhæng ikke grundlag for at udtale kritik af mediet for at have offentliggjort artiklen på flere af mediets platforme på sociale medier, idet barnet – ved forældrenes samtykke til offentliggørelsen af artiklen trykt og online – måtte anses for at have givet stiltiende samtykke til, at historien også måtte mangfoldiggøres på samtlige af mediets platforme, herunder sociale medier.

Sagsnummer: 2025-05540

Ej kritik for omtale af to børns øjenvidneberetning

JydskeVestkysten bragte i april en artikel, hvor to børn berettede om, at de havde siddet halvanden time i et træ af frygt for en ulv. Af artiklen fremgik endvidere billeder, som børnene havde taget, samt en video af dyret og et video-interview med de to børn. Mediet havde forud for offentliggørelsen løbende korrespondance med det ene barns mor om artiklen. Få dage efter artiklen med de to børns øjenvidneberetning bragte JydskeVestkysten endnu en artikel, hvor to eksperter afviste, at der var tale om en ulv. Forældrene til det ene barn klagede på vegne af det omtalte barn til Pressenævnet blandt andet over, at der ikke forelå tilstrækkeligt samtykke til at offentliggøre artiklerne med billeder og video, og at mediet – ved at publicere artiklen på mediets platforme på sociale medier – ikke havde udvist tilstrækkeligt hensyn over for barnet. Det fremgik af sagen, at mediets omtale havde medført voldsomme reaktioner over for børnene.
Pressenævnet fandt efter en samlet vurdering af de konkrete omstændigheder, herunder navnlig af korrespondancen mellem mediet og barnets mor, at JydskeVestkysten havde en berettiget forventning om, at barnets mor havde givet samtykke til offentliggørelsen af artiklen med billeder og video. For så vidt angik offentliggørelsen på sociale medier bemærkede nævnet generelt, at det er nævnets opfattelse, at der over for børn, der medvirker i medieindhold, kan være et særligt hensyn til at oplyse om, hvilke platforme et medie påtænker at offentliggøre indholdet på. Nævnet fandt imidlertid i den konkrete sammenhæng ikke grundlag for at udtale kritik af mediet for at have offentliggjort omtalen på sociale medier, idet barnet – ved sin mors samtykke til offentliggørelsen af artiklen trykt og online – måtte anses for at have givet stiltiende samtykke til, at omtalen måtte mangfoldiggøres på samtlige af mediets platforme, herunder sociale medier.

Sagsnummer: 2024-11592

Ikke kritik af Filmmagasinet Ekko for omtale af kronik

Filmmagasinet Ekko bragte i juni 2024 en artikel, der omtalte, at en navngiven person var blevet fjernet fra en omtale, der var bragt i en kronik i et andet medie. Den omtalte person klagede til Pressenævnet over, at hun i artiklen var omtalt som ”Israel-venlig”, og at hun var omtalt i sammenhæng med omtalen af personer som ”meningsagenter”. Pressenævnet fandt, at omtalen og det konkrete ordvalg lå inden for mediets redigeringsret, og lagde blandt andet vægt på, at mediet havde forsøgt at indhente en kommentar fra personen, og at der i artiklen var henvist til en kommentar fra hende, som hun havde offentliggjort på Facebook.

Sagsnummer: 2024-12108

B.T. får ikke kritik for artikel om kønsopdeling af stillerum

B.T. bragte i september 2024 en artikel, hvori det blev beskrevet, at der foregik kønsopdeling af et stillerum på Københavns Universitet. Af artiklen fremgik blandt andet, at en studenterforenings bestyrelsesmedlem på studenterforeningens Instagram-profil havde beskrevet, hvordan det var muligt at se, om der var mænd eller kvinder i stillerummet. Studenterforeningen og det pågældende bestyrelsesmedlem klagede til Pressenævnet blandt andet over, at medlemmets fulde navn fremgik af artiklen, herunder at B.T. havde afvist at slette oplysningen. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at omtalen angik forhold i relation til kvindens virke som blandt andet bestyrelsesmedlem hos studenterforeningen, og at vejledningen om brugen af et offentligt tilgængeligt stillerum på Københavns Universitet havde offentlig interesse.

Sagsnummer: 2023-05221

Berlingske får ikke kritik for utilstrækkelig forlæggelse

Berlingske omtalte i august 2023 en sag om en tidligere formand for en forening, som var blevet beskyldt for at havde udvist upassende adfærd over for en række yngre underordnede. Berlingske omtalte i artiklen, at den tidligere formand i et interview i et andet medie havde udtalt, at beskyldningerne ikke var sande. De personer, der havde fremsat beskyldningerne mod formanden, var i artiklen i Berlingske citeret for at have udtalt, at den tidligere formand var løgnagtig. Den tidligere formand klagede over, at Berlingske ikke på tilstrækkelig vis havde forelagt denne beskyldning, og at forelæggelsen ikke var sket i rimelig tid. Pressenævnet fandt, at Berlingske ved at forelægge gennem den forening, som klager tidligere havde været formand for samt ved at forsøge at kontakte den tidligere formand via Facebook i den konkrete sag havde udvist tilstrækkelig ihærdighed for at opnå kontakt til den tidligere formand. Nævnet lagde vægt på, at forelæggelse tidligere var sket gennem foreningen, og at omtalen var reaktion på et interview, som klager havde givet til et andet medie to dage før publiceringen af den digitale udgave af artiklen, hvorfor den tidligere formand måtte have kunnet forvente, at udtalelserne hurtigt kunne blive genstand for behandling i den løbende nyhedsstrøm.

Sagsnummer: 2023-04690

Ikke kritik af Sjællandske Medier for omtale af Facebook-opslag

Sjællandske Medier omtalte i juni 2023, at en byrådspolitiker havde delt informationer fra et lukket møde i en gruppe på Facebook. Byrådspolitikeren klagede til Pressenævnet over blandt andet, at det ikke var korrekt, at de delte oplysninger var fortrolige, og at hun ikke var blevet forelagt beskyldningerne. Pressenævnet fandt, at omtalen indeholdt beskyldninger af en sådan karakter, at de skulle forelægges for klager, men nævnet fandt efter en samlet vurdering, at mediet havde dokumenteret, at der var udvist tilstrækkelig ihærdighed for at opnå kontakt til klager, selv om dette ikke var lykkedes. Nævnet fandt herefter ikke anledning til at kritisere omtalen.

Sagsnummer: 2021-80-0742

Artikler om politikers optræden på et socialt medie får ikke kritik  

I sensommeren 2021 bragte Ekstra Bladet en række artikler, hvori en kendt politiker blev beskyldt for at have ført samtaler af grov og krænkende karakter med mindreårige på et socialt medie, som var oprettet i politikerens partis regi. Politikeren klagede til Pressenævnet over artiklerne, som efter hans opfattelse var i strid med de presseetiske regler på en række punkter. Pressenævnet fandt, at artiklerne var i overensstemmelse med god presseskik, og nævnet udtalte ikke kritik.

Sagsnummer: 2021-80-0649

Ikke kritik af Fyens Stiftstidende for artikler om skænderi på Facebook

Fyens Stiftstidende omtalte i maj måned, hvordan en uoverensstemmelse vedrørende annoncering på Facebook for en grillbar havde resulteret i en truende besked til grillbar-ejeren. Personen, der havde fremsendt den truende besked til grillbar-ejeren klagede til Pressenævnet over Fyens Stiftstidendes omtale, som efter vedkommendes opfattelse var i strid med god presseskik på en række punkter. Pressenævnet fandt, at Fyens Stiftstidende havde handlet i overensstemmelse med god presseskik i forbindelse med omtalen og udtalte ikke kritik.

Sagsnummer: 2021-80-0631

Netavisen Pio får kritik for utilstrækkelig forelæggelse uden tidsfrist

Netavisen Pio bragte i februar måned flere artikler om en faglig konflikt mellem en restaurantkæde og et fagforbund. En person, som havde optrådt som talsperson for en gruppe af restaurantkædens medarbejdere, klagede til Pressenævnet over en række forhold omkring artiklernes omtale af sagen og af hende. Pressenævnet udtalte kritik af Netavisen Pio for ikke at have gjort tilstrækkeligt for at indhente klagerens kommentarer inden offentliggørelsen af den første artikel. Nævnet lagde vægt på, at Netavisen Pio to timer inden offentliggørelsen havde sendt en mail med spørgsmål til klageren. Mailen indeholdt ingen svarfrist, og artiklen blev offentliggjort, uden at Netavisen Pio havde hørt fra klageren. Den utilstrækkelige forelæggelse medførte, at Netavisen Pio bragte en forkert oplysning i den påklagede artikel. Nævnet fandt ikke i øvrigt anledning til at udtale kritik af Netavisen Pio.

Sagsnummer: 2021-80-0674

Ikke kritik af Fyens Stiftstidende for omtale af Facebook-opslag

I en artikel bragt i juli måned omtalte Fyens Stiftstidende et opslag, som en person havde delt i en Facebook-gruppe. Personen klagede til Pressenævnet blandt andet over, at Fyens Stiftstidende ikke havde indhentet hendes samtykke til at bringe omtalen, og at hun ikke havde haft mulighed for at give sin version af sagen. Pressenævnet fandt, at Fyens Stiftstidende havde omtalt personens Facebook-opslag på en ikke krænkende måde. Da personen samtidig ikke var identificerbar ud fra artiklen, udtalte nævnet ikke kritik af Fyens Stiftstidende.

Sagsnummer: 2021-80-0633

Ekstra Bladet får ikke kritik for omtale af læge

Ekstra Bladet bragte i april 2021 en artikel med omtale af en læge, der på de sociale medier havde reklameret for attester, der kan undtage personer for test af Covid-19, og en mulig politianmeldelse i den forbindelse. Lægen klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger, som Ekstra Bladet ikke havde berigtiget. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på oplysningerne om lægens reklamation for fritagelsesattesterne havde tilstrækkelig dækning i de faktiske forhold. Nævnet fandt endvidere, at den mulige politianmeldelse som udgangspunkt ikke burde omtales, men da beskyldningen relaterede sig til erhvervsmæssigt virke i forbindelse med forhold af offentlig interesse, var der ikke tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik. Nævnet bemærkede, at lægen havde kommenteret oplysningerne i omtalen, herunder afvist beskyldningerne om en mulig politianmeldelse.

Sagsnummer: 2021-80-0599

Ikke kritik af Frihedens Stemme for at gengive oplysninger fra Facebook

I to artikler fra januar måned gengav Frihedens Stemme oplysninger, som en person havde delt på forskellige måder på Facebook. Personen klagede til Pressenævnet over, at Frihedens Stemme ikke havde indhentet hendes samtykke til at gengive indholdet af hendes Facebook-opslag i artiklerne. Pressenævnet fandt, at Frihedens Stemme havde omtalt personens Facebook-aktivitet på en ikke krænkende måde. Da personen samtidig ikke var identificerbar ud fra artiklerne, udtalte nævnet ikke kritik af Frihedens Stemme.

Sagsnummer: 2020-80-0574

Redox får ikke kritik for omtale af beskyldninger mod politiker

Redox omtalte i en artikel i oktober 2020 en politisk aktiv persons konflikter med forskellige andre personer. Artiklen indeholdt blandt andet omtale af beskyldninger, som den politisk aktive person, navnlig i videoer på YouTube, havde rettet mod en anden politiker. Den anden politiker klagede til Pressenævnet over artiklen, som efter hans opfattelse var i strid med god presseskik på en række punkter. Pressenævnet fandt, at Redox’ forelæggelse forud for artiklen havde været tilstrækkelig, og at der var dækning for artiklens formuleringer om klageren, og nævnet udtalte ikke kritik.

Sagsnummer: 2020-80-0578

Århus Stiftstidende får ikke kritik for omtale af et museums navneskift

I en artikel bragt i november 2020 omtalte Århus Stiftstidende en debat om et museums navneskift foranlediget af en pressemeddelelse udsendt af museet. Debatten udspillede sig blandt andet på museets Facebook-side. Den omtalte museumsdirektør og museet klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt skadelige oplysninger, som ikke blev forelagt dem forud for offentliggørelsen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at Århus Stiftstidende på tilstrækkelig vis havde gjort det klart for læseren, at oplysningerne i artiklen stammede fra dels en debat på museets Facebook-side, dels fra et åbent brev til Kulturudvalget i Aarhus Kommune om museets ønske om navneskift, og at de påklagede udsagn klart fremstod som de navngivne kritikeres vurderinger, der ikke kunne betragtes som værende skadelige, krænkende eller agtelsesforringende for museumsdirektøren og museet.

Sagsnummer: 2020-80-0548

Artikel om konspirationsteorier måtte gerne omtale anden kritik på SoMe

I en artikel bragt på tv2.dk i august 2020 omtalte TV 2 kritik rettet mod en kendt influencer, som på de sociale medier havde delt konspirationsteorier vedrørende coronavaccinen. I artiklen blev der nævnt andre eksempler på tilfælde, hvor offentlige personer havde modtaget kritik for opslag, de havde delt på sociale medier. Ét af eksemplerne vedrørte en læge, som havde udtalt sig kritisk omkring regeringens håndtering af coronavirussen. Lægen klagede til Pressenævnet over at være blevet associeret med de konspirationsteorier, der blev omtalt i artiklen. Pressenævnet fandt, at TV 2 havde handlet inden for mediets redigeringsret ved at vælge at omtale lægen i artiklen. Da det samtidig fremstod klart, at lægen ikke havde delt konspirationsteorier, udtalte nævnet ikke kritik.