Redox bragte i oktober en artikel, der omhandlede en person, som var blevet idømt ét års fængsel for overtrædelse af en række polititilhold. I artiklen blev den dømte person blandt andet omtalt som Pegida-stifter. Personen klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklen indeholdte en række ukorrekte oplysninger, herunder at det ikke var korrekt, at han havde stiftet Pegida, og at Redox ikke havde afventet hans kommentarer til omtalen af ham i artiklen, selv om han havde givet udtryk for at ville deltage i artiklen. Pressenævnet fandt, at Redox for nævnet ikke havde dokumenteret at have haft tilstrækkeligt grundlag for at bringe oplysningen om, at klager havde stiftet Pegida, og nævnet fandt endvidere, at Redox burde have afventet klagers kommentarer til artiklens omtale af ham, og udtalte på denne baggrund kritik af Redox.

TV 2 bragte i maj 2021 en udsendelse i Operation X, hvor TV 2s journalist under dække af at være direktør i et nødlidende selskab henvendte sig til en konkursrådgiver med henblik på at få rådgivning om sine muligheder. I rådgivningen udpegede konkursrådgiveren en vurderingsmand til at foretage en vurdering af det fiktive selskabs aktiver. Den omtalte konkursrådgiver klagede til Pressenævnet blandt andet over udsendelsens vinkling, og at TV 2 mødte uanmeldt op og foretog et tv-interview med ham. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at konkursrådgiveren fik tilstrækkelig mulighed for at udtale sig om den overordnede kritik vedrørende sin rådgivning, at konkursrådgiveren under konfrontationen, der foregik på en neutral lokalitet, valgte at svare på visse spørgsmål, samt den samfundsmæssige interesse i afdækningen.

I oktober 2021 bragte DR, Politiken og Berlingske artikler, som de tre medier havde samarbejdet om, der omtalte, at en stor dansk bank i mange år havde haft en sydamerikansk storkunde, som mistænkes for økonomisk kriminalitet. Det fremgik af artiklerne, at mistanken bl.a. skyldtes, at den sydamerikanske kunde havde samarbejdet med en schweizisk advokat, som er dømt for skattesvindel.
Den schweiziske advokat klagede til Pressenævnet over, at han var blevet nævnt ved navn i mediernes artikler. I sin klage fremhævede advokaten bl.a., at hans engagement med den sydamerikanske kunde lå otte år tilbage i tiden, og at han er en privat borger uden offentlig interesse i Danmark. Pressenævnet fandt, at forholdet mellem advokaten og den sydamerikanske kunde havde været af en sådan karakter, at medierne var berettiget til at nævne advokatens navn i artiklerne, og nævnet udtalte ikke kritik.

I en artikel bragt i juni 2021 omtalte Redox en straffesag, hvor en person i byretten blev dømt for hærværk mod en jødisk gravplads. Personen klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklen indeholdt ukorrekte og krænkende oplysninger om, at han i en tidligere straffesag blev dømt for æreskrænkelser, og at han har stået bag chikane og trolling. Nævnet udtalte kritik af Redox for at have bragt den ukorrekte oplysning og den grove beskyldning, men fandt ikke anledning til at udtale kritik af de øvrige klagepunkter.

Ekstra Bladet bragte i juni 2020 et debatindlæg om skribentens holdning til det retspolitiske forslag om en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse med udgangspunkt i en retssag, samt blandt andet en persons ageren i debatten i forbindelse med frifindelsen af den tiltalte i den omtalte retssag. Den omtalte person klagede til Pressenævnet over, at debatindlægget indeholdt ukorrekte og krænkende oplysninger, som hun ikke blev forelagt, og at Ekstra Bladet har bragt et billede af hende, uden at hun har givet samtykke hertil. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at udsagnene klart fremstod som skribentens vurdering, der ikke overskred de vide rammer for frisprog i debatindlæg, og at billedet ikke viste personen i en krænkende situation, ligesom personen selv har omtalt sagen.

En person klagede til Pressenævnet over en artikel fra juni 2020 bragt på retsrapport.dk med detaljeret omtale af personens straffedom. Personen klagede over, at artiklens omtale samt portrætbillede af ham krænker hans privatliv. Personen klagede desuden over, at artiklen indeholder ukorrekt information, samt at retsrapport.dk ikke har imødekommet hans anmodning om sletning. Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af omtalen og lagde i den forbindelse navnlig vægt på straffelovsovertrædelsens karakter og dommens længde. Nævnet fandt heller ikke anledning til at udtale kritik af retsrapport.dk for at have afvist at slette artiklen.

I en omtale af en mærkedag bragt i april 2020 omtalte 2770 Tårnby en fødselars tidligere straffedom. Fødselaren klagede til Pressenævnet over, at 2770 Tårnby i omtalen af mærkedagen beskrev straffedommen. Nævnet fandt, at omtalen af den ældre straffedom ikke havde en relevant sammenhæng med den aktuelle omtale af personens fødselsdag. Pressenævnet udtalte derfor kritik af 2770 Tårnby for at omtale den ældre straffedom.

I en omtale af en mærkedag bragt i maj 2020 omtalte Amager Bladet en fødselars tidligere straffedom. Fødselaren klagede til Pressenævnet over, at Amager Bladet i omtalen af mærkedagen beskrev straffedommen. Nævnet fandt, at omtalen af den ældre straffedom ikke havde en relevant sammenhæng med den aktuelle omtale af personens fødselsdag. Pressenævnet udtalte derfor kritik af Amager Bladet for at omtale den ældre straffedom.

En person klagede over, at Redox i januar 2020 i forbindelse med deres omtale af hans straffesag betegnede ham som en aktivist. Personen henviste blandt andet til, at artiklen indeholdt ukorrekt information, og at der var udelagt væsentlige oplysninger om den omtalte straffesag imod ham. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af Redox og lagde blandt andet vægt på, at Redox forud for artiklens offentliggørelse havde henvendt sig til personen med en række spørgsmål vedrørende dennes politiske tilhørsforhold, som vedkommende imidlertid ikke havde forholdt sig til.

Point of View International bragte i november 2019 en artikel på deres netavis, der omhandlede tvangsfjernelse af et barn og Haagerkonventionens anvendelse i den forbindelse. En person klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt oplysninger, der krænker hendes privatliv. Personen klagede desuden over manglende forelæggelse, samt over, at POV International ikke imødekom hendes ønske om sletning af artiklen. Uanset personen ikke var nævnt ved navn i artiklen, fandt nævnet på grund af de anvendte benævnelser i sammenhæng med de konkrete oplysningers karakter, at POV International ikke var berettiget til at bringe oplysningerne uden personens samtykke. Nævnet udtalte endvidere kritik af POV International for at bringe oplysningerne uden at give personen mulighed for at komme til orde i forbindelse med offentliggørelsen. Derimod fandt nævnet ikke grundlag for at kritisere POV Internationals afvisning af at slette artiklen, da personens navn ikke fremgår af artiklen, og da POV International efterfølgende har ændret benævnelserne i omtalen.

En person, der er sigtet for et overfald på en medindsat, klagede til Pressenævnet over, at han i Ekstra Bladets omtale af sagen får fremdraget en tidligere dom og bliver benævnt ”lille Lundin”, ligesom hans stillingtagen til skyldspørgsmålet ikke fremgår af omtalen. Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af omtalen og lagde blandt andet vægt på, at personen tidligere er dømt for lignende kriminalitet, ligesom omtalen ved øgenavnet ikke kunne anses for krænkende set i sammenhæng med personens baggrund og tidligere dom. Nævnet fandt heller ikke anledning til at udtale kritik af Ekstra Bladet for, at personens stillingtagen til skyldspørgsmålet ikke fremgik af omtalen, idet det klart fremgik af artiklen, at personens advokat ikke havde ønsket at udtale sig.

En person klagede over Sjællandske Mediers omtale af en straffesag, hvor han blev dømt for trusler om vold mod to betjente i en parkeringskælder. Personen klagede blandt over, at artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger, og at han via artiklens oplysninger kunne identificeres. Sjællandske Medier havde af egen drift berigtiget en række oplysninger i artiklen. Pressenævnet fandt, at artiklens oplysninger ikke kunne tjene til identificering af klager. Nævnet fandt desuden, at det havde været hensigtsmæssigt, såfremt Sjællandske Medier i den oprindelige artikel havde beskrevet forløbet mere præcist, men fandt ikke tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik heraf.

Ritzaus Bureau udsendte et telegram, som omhandlede en retssag, hvor en person ved byretten var blevet kendt skyldig i blandt andet mandatsvig og forsøg på bedrageri. Personen, som blev idømt 60 dages betinget fængsel, og som havde udbedt sig betænkningstid med hensyn til spørgsmålet om anke, klagede til Pressenævnet over, at han var blevet nævnt ved navn i telegrammet. Pressenævnet udtalte ikke kritik af Ritzaus Bureau for at have nævnt personens navn. Nævnet lagde blandt andet vægt på karakteren af de forhold, klageren var blevet dømt for, samt at de blev begået, mens han var i tjeneste i en højtstående stilling i Forsvaret.

En person klagede over, at Fredericia Avisen bragte oplysninger om en straffesag, hvor han blev frifundet, og i den forbindelse nævnte hans fulde navn. En fældende dom mod klager fra 2009 blev desuden nævnt, ligesom der blev bragt ukorrekte oplysninger om hans tidligere ansættelse.

Pressenævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af Fredericia Avisen for at omtale hverken straffesagen eller klagers tidligere dom og lagde blandt andet vægt på, at straffesagen havde almen interesse, idet den omhandlede overtrædelse af et forbud mod at beskæftige sig med børn og unge, ligesom der var klar sammenhæng med klagers tidligere dom. Nævnet fandt heller ikke anledning til at udtale kritik af Fredericia Avisen for at have bragt oplysninger om klagers navn og arbejdsplads, da det klart fremgik af artiklen, at klager blev frikendt, ligesom artiklen citerede et offentligt byrådsmøde, hvor klagers fulde navn og straffesagen blev nævnt.

En person anmodede Ekstra Bladet om at slette nogle artikler fra 2010 og 2011. Artiklerne omtalte en straffesag tilbage i 2010, hvor kvinden var blevet idømt en bøde på 20.000 kroner. Avisen omtalte anmodningen og beskrev samtidig dommen igen. Pressenævnet (flertallet) udtalte kritik af avisens omtale i 2017. Dissens.

Pressenævnet fandt derimod ikke grundlag for at kritisere medierne for ikke at slette eller anonymisere artiklerne fra 2010 og 2011. Nævnet lagde ved vurderingen navnlig vægt på, at kvinden selv havde udtalt sig offentligt om dommen i 2010, at hun også herefter har optrådt i medierne, og at hun må anses for at være en offentlig kendt person. Det bemærkes, at BT og dagbladet Børsen selv valgte at henholdsvis afindeksere og anonymisere nogle artikler. En række andre medier var også anmodet om at slette lignende artikler fra perioden 2010 – 2013. Kendelserne kan læses nedenfor.

En person klagede over, at SE OG HØR på ny omtalte klagers syv år gamle bøde i en artikel om ”De ti kendte krimikvinder”. Klager var i 2010 blevet idømt en bøde på 20.000 kroner. De øvrige ni kvinder i artiklen havde begået betydeligt alvorligere kriminalitet. Pressenævnet udtaler kritik af SE OG HØR for på ny at omtale dommen i den krænkende sammenhæng.

Personen havde også klaget over, at en række medier havde afvist at slette artikler fra 2010 – 2013. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere medierne for ikke at slette disse artikler. Nævnet lagde ved vurderingen navnlig vægt på, at kvinden selv har udtalt sig offentligt om dommen i 2010, at hun også herefter har optrådt i medierne, og at hun må anses for at være en offentlig kendt person. Det bemærkes, at BT og dagbladet Børsen selv valgte at henholdsvis afindeksere og anonymisere nogle artikler. Kendelserne kan læses nedenfor.

Ekstra Bladet skrev ”To kyniske mordere i lynbryllup”. Artiklen handlede om to indsatte, som tilbage i 2010 havde giftet sig i fængslet. Begge afsoner drabsdomme, afsagt i 2009 og 2010, og dommene er fortsat under afsoning. Straffesagerne mod de to blev omtalt, og artiklen var illustreret med billeder af parret, ligesom deres ændrede navne blev omtalt. Artiklen var en del af en temaserie om forholdene for indsatte, der indgår ægteskab under afsoningen. Pressenævnet finder, at der er en samfundsmæssig interesse i en omtale af, hvorledes fængselsmyndighederne ser på, at indsatte danner par under afsoning, og hvilke retningslinjer myndighederne følger i den forbindelse. Endvidere har omtalen af parrets bryllup i fængslet en vis offentlig interesse, selv om ægteskabet blev indgået for længere tid siden. Pressenævnet finder også, at omtalen af parrets langvarige straffedomme sker i en relevant sammenhæng. Nævnet udtaler derfor ikke kritik af Ekstra Bladet, heller ikke for at bringe billeder af parret og nævne deres ændrede navne.