Sagsnummer: 2025-08564

Nordjyske får ikke kritik for omtale af bortvist direktør

Nordjyske bragte i juli 2025 en række artikler og opslag med kritisk omtale af en bortvist direktør for en grossistvirksomhed. Den omtalte direktør klagede til Pressenævnet blandt andet over Nordjyskes vinkling, og at han ikke havde haft mulighed for at kommentere sagen, idet han var involveret i en fortrolig voldgiftssag. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at oplysningerne i omtalen havde dækning i de faktiske forhold, at det klart fremgik af omtalen, hvor oplysningerne stammede fra, og at direktørens afvisning af kritikken fremgik tydeligt af omtalen. Det forhold, at direktøren måtte være underlagt tavshedspligt i relation til nogle af de spørgsmål, som Nordjyske stillede i forbindelse med forelæggelsen, og dermed som udgangspunkt måtte anses for at have været afskåret fra at kunne udtale sig om disse konkrete forhold i sagen, medførte efter nævnets opfattelse ikke, at det kunne lægges til grund, at direktøren i det hele var afskåret fra at kommentere sagen.

Sagsnummer: 2025-04751

Radio IIII får ikke kritik for podcastserie om botilbud

Radio IIII bragte i januar til marts 2025 en podcastserie og en række radioindslag om en ung kvinde, som døde efter at have pådraget sig ætsningsskader på sit bosted. I omtalen medvirkede en række fagkilder, tidligere medarbejdere på botilbuddet og forældrene til den unge kvinde, som blandt andet kritiserede botilbuddets håndtering af kvindens tilskadekomst på botilbuddet og efterforskningen i sagen. Direktøren for det omtalte botilbud klagede til Pressenævnet blandt andet over, at omtalen indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger, som ikke var efterprøvet tilstrækkeligt. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at oplysningerne i den samlede omtale havde dækning i de faktiske forhold og de fremsatte vurderinger, at Radio IIII forud for offentliggørelsen i vidt omfang og i rimelig tid gjorde direktøren bekendt med kritikpunkterne, og at hans afvisning af kritikken og hans synspunkter eller afvisning af at svare var gengivet i omtalen.

Sagsnummer: 2025-06229

Ekstra Bladet får ikke kritik for citathistorie om straffesag

Ekstra Bladet bragte i februar 2025 en citathistorie fra Ritzau, som handlede om sigtelserne mod en journalist for stalking og identitetsmisbrug. I artiklen udtalte den forurettedes bistandsadvokat sig om konsekvenserne for ofre i sager om digital vold og krænkelser. Den omtalte journalist klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklens overskrift var misvisende, idet overskriften, som blev bragt sammen med et billede af journalisten, henviste til, at forurettede havde modtaget hadefulde og krænkende beskeder. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at det tilstrækkelig klart fremgik af underrubrikken, der var placeret over billedet, at forurettede blev kontaktet af privatpersoner, og at det således var præciseret, at det var andre end journalisten, der var afsendere af de omtalte beskeder.

Sagsnummer: 2025-06223

Ekstra Bladet får ikke kritik for omtale af Facebook-opslag

Ekstra Bladet bragte i februar 2025 en artikel, som handlede om sigtelserne mod en journalist for stalking og identitetsmisbrug. I artiklen gengav Ekstra Bladet en radioværts Facebook-opslag med kritik af journalisten og hendes Instagram-opslag om sagen. Den omtalte journalist klagede til Pressenævnet over, at hun ikke var blevet forelagt udtalelserne fra radioværten og dermed ikke havde fået mulighed for at komme til orde i sammenhængen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at udsagnene fremstod som radioværtens subjektive vurderinger, der ikke havde en sådan faktisk karakter, at de skulle forelægges.

Sagsnummer: 2025-02726

Kritik af JydskeVestkysten for ikke at bringe angreb og svar i sammenhæng

JydskeVestkysten omtalte i en række artikler i foråret 2025 arbejdsforholdene på en uddannelsesinstitution. Uddannelsesinstitutionen og dennes rektor klagede til Pressenævnet over blandt andet, at der i de påklagede artikler ved links var henvist til tidligere kritisk omtale, der angik andre forhold end dem, de påklagede artikler beskrev. Pressenævnet fandt, at henvisningerne til den tidligere bragte omtale i de påklagede artikler var bragt på en sådan måde, at uddannelsesinstitutionen ikke kom til orde i sammenhængen, og at angreb og svar således ikke var bragt i sammenhæng.

Sagsnummer: 2025-02730

Ikke kritik af JydskeVestkysten for afvisning af genmæle

JydskeVestkysten bragte i januar måned to artikler, der indeholdt kritisk omtale af en uddannelsesinstitution. Uddannelsesinstitutionen klagede til Pressenævnet over blandt andet, at avisen havde redigeret i de svar, uddannelsesinstitutionen havde givet til mediet, at centrale kilder ikke var hørt, og at mediet havde afvist at bringe et genmæle. Pressenævnet fandt, at redigeringen af svarene samt valget af kilder lå inden for mediets redigeringsret. Pressenævnet fandt videre, at JydskeVestkysten var berettiget til at afvise uddannelsesinstitutionens genmæletekst, idet det ikke var klart angivet, hvilke faktiske oplysninger der ønskedes genmæle over for, og fordi teksten i det væsentlige indeholdt vurderinger og kommentarer. Nævnet udtalte derfor ikke kritik.

Sagsnummer: 2024-16440

Ekstra Bladet får kritik for artikler om trossamfund

I artikler bragt i september 2024 omtalte Ekstra Bladet et trossamfunds håndtering af medlemmers sager i et internt organ før involvering af myndighederne. Det fremgik af den første artikel, at trossamfundet har en intern ’domstol’, som forholder sig til onani, hvilket ikke var korrekt. I to efterfølgende artikler havde Ekstra Bladet ikke bragt trossamfundets svar på kritikken i artiklerne. Det omtalte trossamfund klagede til Pressenævnet blandt andet over Ekstra Bladets forelæggelse, at Ekstra Bladet havde bragt den ukorrekte og skadelige oplysning, som ikke var berigtiget tilstrækkeligt, og at Ekstra Bladet ikke havde gengivet trossamfundets svar i de to efterfølgende artikler. Pressenævnet kritiserede Ekstra Bladet for at bringe den ukorrekte oplysning og for utilstrækkelig rettelse samt for ikke at bringe trossamfundets svar i sammenhæng med angrebene. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.

Sagsnummer: 2025-02270

Frederiksborg Amts Avis får ikke kritik for omtale af kommunalbestyrelsesmøde

I januar måned bragte Frederiksborg Amts Avis en artikel om et kommunalbestyrelsesmøde, hvor et medlem beskyldte et andet medlem for at have kaldt ham manipulerende, uhæderlig og vulgær. Det andet medlem klagede til Pressenævnet over blandt andet, at han ikke havde fået mulighed for at kommentere artiklens indhold. Pressenævnet fandt, at beskyldningerne kunne være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende og derfor som udgangspunkt skulle forelægges. Nævnet fandt imidlertid, at Frederiksborg Amts Avis i den konkrete situation ikke havde overtrådt god presseskik ved ikke at forelægge beskyldningerne og lagde blandt andet vægt på, at det fremgik klart af artiklen, hvem der havde fremsat beskyldningerne, der var offentligt tilgængelige, og at hans afvisning af beskyldningerne var gengivet. Nævnet udtalte ikke kritik.

Sagsnummer: 2025-01255 og 2025-01256

Medier får kritik for at bringe misvisende oplysning

Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis bragte i januar måned en række artikler med omtale af forløbet for og sammenhængen mellem et kommunalt tilskud til et idrætsanlæg til indkøb af et loungeområde fra en navngiven producent og en sponsoraftale mellem en boldklub og den navngivne producent. Bestyrelserne i idrætsanlægget og boldklubben havde de samme medlemmer, og næstformanden i begge bestyrelser havde forestået forhandlingerne med kommunen og producenten på vegne af både idrætsanlægget og boldklubben. Medierne omtalte i den forbindelse i en faktaboks, at to navngivne politikere havde stillet spørgsmålstegn ved, om kommunale midler kunne være endt hos boldklubben gennem et sponsorat fra producenten. Idrætsanlægget og boldklubben klagede til Pressenævnet blandt andet over, at oplysningen i faktaboksen var ukorrekt og ikke havde dækning i politikernes udtalelser. Nævnet fandt, at måden, hvorpå oplysningen var bragt, gav et misvisende indtryk af politikernes udtalelser. Nævnet udtalte derfor kritik.

Sagsnummer: 2024-13308

Frihedsbrevet får ikke kritik for podcastserie om tilholdssag

Frihedsbrevet bragte i sommeren 2024 en podcastserie, som omhandlede en person, der var blevet bortvist fra et kursus på en højskole, og som herefter havde chikaneret en række personer med tilknytning til højskolen. Den bortviste kursist blev i 2022 idømt ét års fængsel for overtrædelse af en række polititilhold, som han havde fået i forbindelse med konflikten om højskolekurset. I podcastserien indgik interviews med den bortviste kursist samt en række andre personer med tilknytning til konflikten, herunder med kritisk omtale af den bortviste kursists adfærd.
Den bortviste kursist klagede til Pressenævnet blandt andet over, at podcastserien indeholdt en række ukorrekte og krænkende oplysninger, og at han ikke var kommet tilstrækkeligt til orde i sammenhængen. Nævnet fandt, at klager var blevet forelagt de centrale dele af den kritik, der blev fremsat af klager i podcastserien, og at klager ved Frihedsbrevets opsummering af klagers svar på forelæggelse, som fremgik i slutningen af hver episode, var kommet tilstrækkeligt til orde. Nævnet udtalte heller ikke kritik af de øvrige klagepunkter.

Sagsnummer: 2024-15739

Sjællandske Nyheder får ikke kritik for omtale af forpagtningssag

Sjællandske Nyheder bragte i perioden fra september til november 2024 en række artikler med blandt andet kritisk omtale af et byrådsmedlems rolle i en sag om forpagtningen af en lokal hal. Det omtalte byrådsmedlem klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklerne indeholdt urigtige og skadelige oplysninger, der ikke var blevet efterprøvet. Nævnet udtalte ikke kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at formuleringerne fremstod som Sjællandske Nyheders vurderinger og sammenfatninger af forløbet omkring forpagtningen af hallen, at byrådsmedlemmet var kommet til orde i artiklerne, og at hans udlægning af sagen var gengivet i sammenhæng med den øvrige omtale.

Sagsnummer: 2025-00388

Ikke kritik af TV 2 Fyn for omtale af romkugler i nyhedsindslag

TV 2 Fyn bragte i december 2024 et nyhedsindslag med omtale af, at nogle prisvindende romkugler af eksperter blev betegnet som ultraforarbejdede fødevarer. Ejeren af det firma, der producerede de omtalte romkugler, klagede til Pressenævnet over, at overskriften i indslaget var misvisende, at væsentlige oplysninger var udeladt, og at omtalen var skadelig for hans virksomhed. Pressenævnet fandt, at mediets valg og fravalg af information lå inden for redigeringsretten, og at klager var kommet til strækkeligt til orde i indslaget. Nævnet udtalte derfor ikke kritik.

Sagsnummer: 2025-00386

Ikke kritik af TV 2 for at omtale ingrediensliste i romkugler

TV 2 omtalte i to artikler i december 2024, at nogle prisvindende romkugler af eksperter blev betegnet som ultraforarbejdede fødevarer. Ejeren af det firma, der producerede de omtalte romkugler, klagede til Pressenævnet over, at væsentlige oplysninger var udeladt, og at omtalen var skadelig for hans virksomhed. Pressenævnet fandt, at mediets valg og fravalg af information lå inden for redigeringsretten, og at klager var kommet til strækkeligt til orde. Nævnet udtalte derfor ikke kritik.

Sagsnummer: 2024-15738

Dragør Nyt får ikke kritik for omtale af retssag

Dragør Nyt bragte i september 2024 en artikel, der blandt andet indeholdt omtale af, at en virksomhed havde tabt en retssag og skulle betale sagsomkostninger og en godtgørelse til en tidligere ansat. Den tidligere ansatte klagede til Pressenævnet blandt andet over, at hun indirekte var omtalt i artiklen, og at hun ikke havde fået mulighed for at komme til orde i et modsvar. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at den tidligere ansatte ikke var nævnt ved navn og at angivelsen af forhenværende stilling og arbejdsplads ikke kunne tjene til en identificering af hende.

Sagsnummer: 2025-01602

JydskeVestkysten får kritik for manglende forelæggelse

JydskeVestkysten bragte i januar 2025 to artikler med omtale af en redningsaktion af en række katte, der var blevet efterladt af deres tidligere ejer, efter vedkommende var fraflyttet sin bolig, som i omtalen var gengivet med adresseoplysning. Den tidligere ejer klagede til Pressenævnet over blandt andet, at omtalen i den første artikel indeholdte krænkende oplysninger, som ikke var forelagt hende. Pressenævnet kritiserede JydskeVestkysten for den manglende forelæggelse, da JydskeVestkysten ikke havde dokumenteret, at mediet foretog sig tilstrækkeligt for at opnå kontakt til den tidligere ejer inden offentliggørelsen af artiklerne. En forgæves søgning på Krak kunne således ikke anses for tilstrækkeligt.

Sagsnummer: 2024-11604

Radio IIII får kritik for redigering af svar

I juni 2024 bragte Radio IIII en artikel med kritisk omtale af en virksomhed om blandt andet virksomhedens angivne samarbejdsaftaler og vurderinger på Trustpilot. Virksomheden klagede til Pressenævnet over blandt andet, at omtalen indeholdt ukorrekt information, der ikke var efterprøvet tilstrækkeligt, og at virksomheden ikke var kommet tilstrækkelig til orde i sammenhængen, så det kunne give læserne et misvisende indtryk. Pressenævnet fandt, at Radio IIII havde redigeret i svaret på en sådan måde, at angreb og svar ikke var bragt i sammenhæng.

Sagsnummer: 2024-13317

Ekstra Bladet får kritik for at udelade kommentar                

Ekstra Bladet bragte i september 2024 en video på Ekstra Bladets Instagram-profil og YouTube-kanal, som omhandlede prisen på en flaske kildevand i cafeen Espresso House på Rigshospitalet. Af videoerne fremgik det blandt andet, at Espresso House ikke ville besvare Ekstra Bladets henvendelser om emnet, selv om Espresso House flere dage inden offentliggørelsen af videoerne havde sendt en kommentar, hvor det blandt andet fremgik, at det var muligt at få et gratis glas vand ved at henvende sig i cafeens bar. Espresso House klagede til Pressenævnet over, at Ekstra Bladet havde udeladt deres kommentar. Ekstra Bladet anførte i sagen for nævnet blandt andet, at der var tale om satire, og at videoerne på grund af de vide rammer for satire derfor var i overensstemmelse med god presseskik.
Det var nævnets opfattelse, at videoerne indeholdt kritisk omtale af Espresso House, og at videoerne kunne efterlade seeren med det indtryk, at Espresso House ikke i det hele taget ville besvare Ekstra Bladet på deres henvendelse om emnet. Nævnet fandt på denne baggrund grundlag for at udtale kritik af Ekstra Bladet, da udeladelsen af Espresso Houses kommentar var ukorrekt og skadelig, og at den ikke kunne anses for uvæsentlig for det samlede billede i omtalen.

Sagsnummer: 2024-11277

Kritik af Kristeligt Dagblad for at bringe beskyldninger i faktaboks

Kristeligt Dagblad omtalte i en periode fra maj til august 2024 forholdene i en forening, hvor en direktør var blevet opsagt. Den tidligere direktør klagede til Pressenævnet over blandt andet, at hun ikke var blevet forelagt de beskyldninger, der blev bragt i artiklerne. Klagefristen på 12 uger var for så vidt angår to af de påklagede artikler overskredet, og Pressenævnet fandt, der ikke var en sådan nær indholdsmæssig sammenhæng mellem artiklerne, at der var grundlag for at anse artiklerne for en artikelserie. Nævnet behandlede herefter alene klagen for så vidt angik de artikler, der var indbragt for Pressenævnet inden for klagefristen. Den ene artikel indeholdt et interview med den nyvalgte formand for foreningen, og der var i artiklen bragt en faktaboks, hvor der uimodsagt var gengivet en række beskyldninger mod klageren, som hun i forbindelse med forelæggelse af tidligere artikler havde afvist. Nævnet kritiserede Kristeligt Dagblad for ikke at bringe den tidligere direktørs afvisning af beskyldningerne i sammenhængen.

Sagsnummer: 2024-16309

Ikke kritik for omtale af en person som ”støtte” til politiker

Ekstra Bladet omtalte i en artikel i december 2024, at en person, der var sigtet for terror, havde støttet en politiker. Den omtalte politiker og partiet klagede til Pressenævnet over, at dette ikke var korrekt. Idet det var ubestridt, at den omtalte person var dukket op to gange i forbindelse med, at politikeren havde delt valgpjecer ud, fandt nævnet, at der var tilstrækkelig dækning for formuleringen. Nævnet lagde vægt på, at det fremgik af sammenhængen, at politikeren havde afvist, at der skulle være en forbindelse mellem dem.

Sagsnummer: 2024-16312

Ikke kritik for omtale af en persons forbindelser til politiker

Ekstra Bladet omtalte i en artikel i december 2024, at en person, der var sigtet for terror, havde forbindelser til en politiker. Den omtalte politiker klagede til Pressenævnet over blandt andet, at dette ikke var korrekt, at der skulle være en forbindelse mellem dem. Idet det var ubestridt, at den omtalte person var dukket op to gange i forbindelse med, at politikeren havde delt valgpjecer ud, fandt nævnet, at der var tilstrækkelig dækning for formuleringen. Nævnet lagde vægt på, at det fremgik af sammenhængen, at politikeren havde afvist, at der skulle være en forbindelse mellem dem.