IT Watch bragte i februar måned en artikel om et selskab, der var under tvangsopløsning. I artiklen var henvist til omtale af sagen fra andre medier, og det var i den forbindelse gengivet, at der havde været beskyldninger mod selskabet om kunder, der ikke fandtes. Selskabet klagede til Pressenævnet blandt andet over, at denne beskyldning ikke var blevet forelagt for selskabet. Pressenævnet fandt, at omtalen indeholdt beskyldninger af faktisk karakter mod selskabet, som burde være blevet forelagt. Nævnet kritiserede på den baggrund den manglende forelæggelse af de konkrete beskyldninger om manglende kunder.
Redox får kritik for ukorrekt oplysning og utilstrækkelig forelæggelse
30/05/2023Redox bragte i oktober en artikel, der omhandlede en person, som var blevet idømt ét års fængsel for overtrædelse af en række polititilhold. I artiklen blev den dømte person blandt andet omtalt som Pegida-stifter. Personen klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklen indeholdte en række ukorrekte oplysninger, herunder at det ikke var korrekt, at han havde stiftet Pegida, og at Redox ikke havde afventet hans kommentarer til omtalen af ham i artiklen, selv om han havde givet udtryk for at ville deltage i artiklen. Pressenævnet fandt, at Redox for nævnet ikke havde dokumenteret at have haft tilstrækkeligt grundlag for at bringe oplysningen om, at klager havde stiftet Pegida, og nævnet fandt endvidere, at Redox burde have afventet klagers kommentarer til artiklens omtale af ham, og udtalte på denne baggrund kritik af Redox.
Licitationen får kritik for utilstrækkelig forelæggelse (Dissens)
28/04/2023Licitationen bragte i november 2022 en artikel om ændringerne i ledelsen og ejerstrukturen i et entreprenørfirma. Det fremgik af artiklen, at entreprenøren udtrådte som henholdsvis administrerende direktør og medlem af bestyrelsen i firmaet, og at han nu var den ultimative ejer af selskabet, efter at han havde købt sine fire partnere ud. Det fremgik også af artiklen, at entreprenøren i juni 2022 blev dømt for bestikkelse i forbindelse med et milliardbyggeri i Københavns Nordhavn. Forud for offentliggørelsen af artiklen havde Licitationen forsøgt at indhente en kommentar fra entreprenøren uden dog at nævne straffedommen og uden angivelse af svarfrist. Den omtalte entreprenør klagede til Pressenævnet blandt andet over, at hans straffedom var omtalt i artiklen, selv om dette ikke havde noget med de selskabsretlige ændringer at gøre, og at Licitationen ikke havde forelagt artiklens indhold for ham.
Pressenævnet (flertallet) fandt anledning til at udtale kritik af Licitationen for utilstrækkelig forelæggelse. Et mindretal fandt på baggrund af Licitationens henvendelser til entreprenøren og artiklens indhold ikke grundlag for at kritisere Licitationen. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.
Kritik for at præsentere subjektive vurderinger som faktiske oplysninger
27/04/2023Ugeavisen Lolland omtalte i november 2022 en ældre borgers dødsfald. Af forsideomtalen fremgik det, at borgeren var blevet slået ihjel, og af artiklen fremgik det, at dødsfaldet skyldtes manglende kompetencer hos plejepersonalet. Lolland Kommune klagede til Pressenævnet blandt andet over, at forsideomtalen var misvisende, og at de pårørendes subjektive vurderinger var præsenteret som faktiske oplysninger. Nævnet kritiserede avisen for at bringe misvisende forsideomtale og for ikke at gøre det tilstrækkelig klart, hvad der var subjektive vurderinger.
Kritik af Politiken for at lade beskyldning stå uimodsagt
24/01/2023Politiken bragte i efteråret 2022 en artikel om vand på kartoner. Artiklen omtalte blandt andet forskellen mellem vand på kartoner og vand på plastikflasker. Producenten, der var den i artiklen omtalte producent af vand på kartoner, klagede til Pressenævnet over blandt andet, at nogle oplysninger i artiklen ikke var forelagt for producenten, og at disse oplysninger stod uimodsagt i artiklen. Pressenævnet fandt, at omtalen var skadelig for producentens omdømme. Selv om producenten havde fået forelagt centrale elementer i kritikken, kritiserede Pressenævnet Politiken for ikke at have givet producenten tilstrækkelig mulighed for at kommentere på en rapport fra en troværdig kilde, der indgik i artiklen på en måde, så beskyldningerne mod producenten stod uimodsagt.
Ekstra Bladet får kritik for utilstrækkelig forelæggelse
17/11/2022Ekstra Bladet bragte i maj måned en artikel, som indeholdt kritisk omtale af en virksomhed. Virksomheden klagede til Pressenævnet over, at virksomheden ikke fik rimelig tid til at besvare Ekstra Bladets forelæggelsesspørgsmål forud for offentliggørelsen af artiklen. Nævnet fandt grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at Ekstra Bladet og virksomheden havde indgået en aftale om udsættelse af svarfristen for tre konkrete supplerende spørgsmål, og at artiklen blev offentliggjort med omtale af disse to dage før udløbet af svarfristen, uden at Ekstra Bladet havde modtaget svar fra virksomheden på de supplerende spørgsmål.
Ekstra Bladet får ikke kritik for svarfrist på 3 timer
26/08/2022Ekstra Bladet bragte i februar måned en artikel, som indeholdt kritisk omtale af en virksomhed og dennes direktør. Virksomheden klagede til Pressenævnet over, at virksomheden ikke fik rimelig tid til at besvare Ekstra Bladets forelæggelsesspørgsmål forud for offentliggørelsen af artiklen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at spørgsmålene, som virksomheden fik en frist på godt tre timer til at svare på, var af en karakter, så spørgsmålene hovedsageligt kunne besvares uden at blive ledsaget af dokumentation, samt at virksomhedens svar var medtaget i artiklen.
B.T. får ikke kritik for kritisk artikelserie om konkursramt krisecenter
23/06/2022I november og december 2021 bragte B.T. en række artikler, hvori der blev rejst kritik af et konkursramt krisecenter. Artiklerne indeholdt flere beskyldninger mod krisecentrets ledelse om svindel. Krisecentrets ledelse klagede til Pressenævnet over artikelserien, som efter klagernes opfattelse var i strid med god presseskik på en lang række punkter. Pressenævnet fandt, at artiklerne var i overensstemmelse med god presseskik, og nævnet udtalte ikke kritik.
Weekendavisen får ikke kritik for kritisk omtale af tidligere advokat
04/03/2022I en artikel bragt i juli 2021 omtalte Weekendavisen Advokatnævnets afgørelser mod en tidligere advokat, herunder hans ageren i konkrete sager. Den tidligere advokat klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger, og at forelæggelsen ikke fandt sted i rimelig tid. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at oplysningerne havde dækning i de faktiske forhold, at det burde have været muligt at besvare Weekendavisens henvendelse uden længere forberedelsestid, og at Weekendavisen havde gengivet dele af den tidligere advokats synspunkter i artiklen
Licitationen får ikke kritik for omtale af PFA-bestikkelsessag
15/12/2021I en artikel bragt i august 2021 omtalte Licitationen tiltalen mod blandt andet direktøren for et entreprenørfirma og hans rolle i bestikkelsessagen om PFA’s milliardbyggeri Nordø. Den omtalte direktør klagede til Pressenævnet blandt andet over, at forelæggelsen var utilstrækkelig og ikke fandt sted i rimelig tid, og at Licitationen havde offentliggjort hans navn. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at Licitationens henvendelse til direktøren havde en karakter, som det for direktøren burde være muligt at besvare uden længere forberedelsestid, og at Licitationen afventede hans kommentar inden offentliggørelsen af artiklen, der skete med hans advokats bemærkninger. Nævnet lagde endvidere vægt på sagens alvorlige karakter og karakteren af det forhold, som direktøren blev tiltalt for.
Forsøg på forelæggelse 26 minutter før offentliggørelse får kritik
15/10/2021Netavisen Gribskov bragte i marts måned en artikel, som omtalte, at der var blevet rejst kritik mod et bosted for unge med autismespektrumforstyrrelser. Artiklen var en citathistorie fra Radio4. 26 minutter inden offentliggørelsen havde Netavisen Gribskov forgæves forsøgt telefonisk at indhente en kommentar fra bostedet til den rejste kritik. Pressenævnet fandt, at Netavisen Gribskov ikke havde gjort nok for at forelægge oplysningerne for bostedet i rimelig tid inden offentliggørelsen, og nævnet udtalte kritik.
Imam får ret til genmæle i Berlingske
23/09/2021I artikler bragt i september 2020 omtalte Berlingske en imams rolle i faciliteringen af en skilsmisse mellem to parter og udarbejdelsen af parternes skilsmissekontrakt. Den omtalte imam klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklerne indeholdt ukorrekte oplysninger, som ikke blev efterprøvet tilstrækkeligt inden offentliggørelsen, samt at Berlingske havde afvist at bringe et genmæle over for en række oplysninger, som han mener er faktuelt forkerte. Pressenævnet fandt grundlag for at give imamen delvist genmæle over for oplysninger, der ikke var dokumenterede som utvivlsomt rigtige, da Berlingske havde ønsket at opretholde kildebeskyttelsen ved ikke at fremlægge skilsmissekontrakten. Nævnet udtalte også kritik af Berlingskes forelæggelse af den ene artikel, men fandt ikke anledning til at udtale kritik af de øvrige klagepunkter.
Netavisen Pio får kritik for utilstrækkelig forelæggelse uden tidsfrist
21/09/2021Netavisen Pio bragte i februar måned flere artikler om en faglig konflikt mellem en restaurantkæde og et fagforbund. En person, som havde optrådt som talsperson for en gruppe af restaurantkædens medarbejdere, klagede til Pressenævnet over en række forhold omkring artiklernes omtale af sagen og af hende. Pressenævnet udtalte kritik af Netavisen Pio for ikke at have gjort tilstrækkeligt for at indhente klagerens kommentarer inden offentliggørelsen af den første artikel. Nævnet lagde vægt på, at Netavisen Pio to timer inden offentliggørelsen havde sendt en mail med spørgsmål til klageren. Mailen indeholdt ingen svarfrist, og artiklen blev offentliggjort, uden at Netavisen Pio havde hørt fra klageren. Den utilstrækkelige forelæggelse medførte, at Netavisen Pio bragte en forkert oplysning i den påklagede artikel. Nævnet fandt ikke i øvrigt anledning til at udtale kritik af Netavisen Pio.
Radio Loud får ikke kritik for udtalelser i direkte debatprogram
20/08/2021Radio Loud bragte i marts 2021 en udsendelse i radioprogrammet ”Touché Trender” om en folketingspolitikers opslag på Twitter. Den omtalte politiker klagede til Pressenævnet blandt andet over, at radioudsendelsen indeholdt krænkende oplysninger. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at de påklagede udsagn måtte anses for at være paneldeltagernes subjektive vurderinger af politikerens ageren i forbindelse med den omtalte Twitter-sag fremsat i et direkte program, og at radioværten ikke burde have grebet ind under den direkte udsendelse.
Ej kritik af NORDJYSKE for kritiske artikler om privat parkeringsselskab
25/06/2021NORDJYSKE bragte i august 2020 fire artikler, som indeholdt kritisk omtale af et privat parkeringsselskab. Der blev i artiklerne rettet både generel og konkret kritik mod parkeringsselskabet for måden hvorpå, parkeringsselskabet forvalter reglerne for parkering på de parkeringspladser, selskabet kontrollerer. Parkeringsselskabet klagede til Pressenævnet over artiklerne. Selskabet klagede navnlig over, at artiklerne indeholdt ukorrekt information, som ikke var blevet tilstrækkeligt efterprøvet inden offentliggørelsen. Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af NORDJYSKE i sagen. Nævnet lagde ved sin afgørelse blandt andet vægt på, at NORDJYSKE inden offentliggørelsen af artiklerne havde givet parkeringsselskabet mulighed for at forholde sig til den fremsatte kritik, hvilket selskabet havde afslået.
Kritik af Politikens gengivelse af krænkende Facebook-opslag
19/04/2021Politiken omtalte i en artikel i oktober 2020, at en person fra medieverdenen i et opslag på Facebook havde anklaget en højtstående politiker for i 1990’erne at have udsat hende for nærgående adfærd. Det fremgik af artiklen, at det ikke havde været muligt for Politiken at indhente yderligere kommentarer fra de involverede, blandt andet fordi den højtstående politiker sad i et vigtigt møde på tidspunktet for artiklens offentliggørelse.
Den højtstående politiker klagede til Pressenævnet. Politikeren klagede navnlig over, at artiklen indeholdt krænkende beskyldninger, som han burde have haft mulighed for at forholde sig til inden offentliggørelsen.
Pressenævnet udtalte kritik af Politiken for ikke reelt at have givet politikeren mulighed for at kommentere de alvorlige anklager. Samtidig kritiserede Pressenævnet Politiken for at have bragt en fejlagtig underrubrik, samt for ikke tilstrækkelig hurtigt og tydeligt at foretage rettelse af den efterfølgende erkendte fejl.
Politiken får ikke kritik for kronik og debatindlæg
15/01/2021Politiken bragte i juni 2020 en kronik om kronikørens oplevelse af forløbet forud for og efter at være blevet frifundet for tiltalen om voldtægt af en kvinde. Politiken bragte herefter i juli 2020 et debatindlæg om en skribents holdning til de retspolitiske forslag om ’frivillighed’ eller ’samtykke’ i de strafferetlige regler om voldtægt. Den omtalte kvinde klagede til Pressenævnet over blandt andet, at kronikken og debatindlægget indeholdt ukorrekte og krænkende oplysninger, at hun ikke fik forelagt debatindlægget, og at hun ikke fik rimelig tid til at svare på kronikken. Kvinden klagede desuden over, at Politiken burde have udvist det fornødne hensyn til hende som offer for en forbrydelse. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at Politiken på tilstrækkelig vis har forelagt de fremsatte udsagn i kronikken for kvinden, og at Politiken bragte kvindens replik i forbindelse med selve kronikteksten. Nævnet udtrykte forståelse for, at kronikken indeholdt formuleringer, der af kvinden måtte opfattes som krænkende, men fandt ikke grundlag for at fastslå, at Politiken ikke havde udvist det størst mulige hensyn over for kvinden.
Redox får ikke kritik for omtale af persons politiske tilhørsforhold
20/11/2020I en artikel bragt i maj måned omtalte Redox en persons engagement i Den Nordiske Modstandsbevægelse, herunder at personen havde modtaget våbentræning i Rusland. Den omtalte person klagede til Pressenævnet over, at Redox havde anvendt en flere år gammel video med våbentræningen i artiklen, som var irrelevant for omtalen, samt at artiklen indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger om ham, som ikke blev forelagt for ham forud for offentliggørelsen. Personen klagede desuden over, at Redox havde afvist at slette hans navn fra artiklen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde vægt på, at videoen var offentlig tilgængelig, at videoen ikke viste personen i en krænkende situation, og at emnet fortsat har samfundsmæssig interesse. Nævnet lagde endvidere vægt på, at personen har deltaget i aktiviteter arrangeret af Den Nordiske Modstandsbevægelse, og at Redox i tilstrækkelig grad forelagde de konkrete, krænkende oplysninger for personen. Nævnet fandt endvidere ikke grundlag for at imødekomme personens anmodning om sletning.
DR får ikke kritik for kritisk omtale af skønhedskonkurrence
02/07/2020I en podcastserie og artikler bragt i maj 2019 omtalte DR en række unge kvinders individuelle oplevelser som deltagere i en skønhedskonkurrence, herunder kritik af deltagerkontrakten, organisationen bag skønhedskonkurrencen og dennes direktør. Den omtalte direktør klagede til Pressenævnet blandt andet over, at podcastserien og artiklerne indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger, som ikke blev efterprøvet tilstrækkeligt inden offentliggørelsen, samt at hun ikke fik rimelig tid til at besvare DRs spørgsmål. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at direktøren har fået lejlighed til at forholde sig til beskyldningerne, ligesom direktørens afvisning af beskyldningerne tydeligt fremgår af podcastserien og artiklerne. Nævnet fandt endvidere, at direktøren under de konkrete omstændigheder fik rimelig tid til at reagere i forhold til DRs forelæggelse.
Kommunikationschef får ret til genmæle i Berlingske
03/04/2020I artikler bragt i august 2019 omtalte Berlingske Konkurrencerådets afgørelse om, at en ambulancevirksomhed misbrugte sin dominerende stilling til at ekskludere en konkurrerende ambulancevirksomhed, herunder en tidligere kommunikationschefs rolle. Berlingske oplyste i den forbindelse, at kommunikationschefen ”bidrog til ulovlighederne”. Den omtalte kommunikationschef klagede til Pressenævnet over blandt andet, at Berlingske bragte redaktionelle bemærkninger i umiddelbar forbindelse med hans genmæle, samt at der ikke var sket forelæggelse i rimelig tid. Pressenævnet fandt grundlag for at give kommunikationschefen genmæle i forhold til oplysningen om, at han bidrog til ulovlighederne”. Nævnet lagde vægt på, at oplysningen har karakter af en faktisk oplysning, som ikke af Berlingske var dokumenteret som utvivlsomt rigtig, og som var egnet til at påføre kommunikationschefen skade af betydning, samt at det af Berlingske bragte indlæg ikke opfyldte kravene i medieansvarsloven til et genmæle. Nævnet fandt ikke grundlag for at give kommunikationschefen genmæle over for de øvrige oplysninger. Nævnet udtalte endvidere kritik af den korte svarfrist i forbindelse med forelæggelsen.