Sagsnummer: 2021-80-0685

Weekendavisen får ikke kritik for kritisk omtale af tidligere advokat

I en artikel bragt i juli 2021 omtalte Weekendavisen Advokatnævnets afgørelser mod en tidligere advokat, herunder hans ageren i konkrete sager. Den tidligere advokat klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger, og at forelæggelsen ikke fandt sted i rimelig tid. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at oplysningerne havde dækning i de faktiske forhold, at det burde have været muligt at besvare Weekendavisens henvendelse uden længere forberedelsestid, og at Weekendavisen havde gengivet dele af den tidligere advokats synspunkter i artiklen

Sagsnummer: 2021-80-0698

Licitationen får ikke kritik for omtale af PFA-bestikkelsessag

I en artikel bragt i august 2021 omtalte Licitationen tiltalen mod blandt andet direktøren for et entreprenørfirma og hans rolle i bestikkelsessagen om PFA’s milliardbyggeri Nordø. Den omtalte direktør klagede til Pressenævnet blandt andet over, at forelæggelsen var utilstrækkelig og ikke fandt sted i rimelig tid, og at Licitationen havde offentliggjort hans navn. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at Licitationens henvendelse til direktøren havde en karakter, som det for direktøren burde være muligt at besvare uden længere forberedelsestid, og at Licitationen afventede hans kommentar inden offentliggørelsen af artiklen, der skete med hans advokats bemærkninger. Nævnet lagde endvidere vægt på sagens alvorlige karakter og karakteren af det forhold, som direktøren blev tiltalt for.

Sagsnummer: 2021-80-0654

Forsøg på forelæggelse 26 minutter før offentliggørelse får kritik

Netavisen Gribskov bragte i marts måned en artikel, som omtalte, at der var blevet rejst kritik mod et bosted for unge med autismespektrumforstyrrelser. Artiklen var en citathistorie fra Radio4. 26 minutter inden offentliggørelsen havde Netavisen Gribskov forgæves forsøgt telefonisk at indhente en kommentar fra bostedet til den rejste kritik. Pressenævnet fandt, at Netavisen Gribskov ikke havde gjort nok for at forelægge oplysningerne for bostedet i rimelig tid inden offentliggørelsen, og nævnet udtalte kritik.

Sagsnummer: 2021-80-0622

Imam får ret til genmæle i Berlingske

I artikler bragt i september 2020 omtalte Berlingske en imams rolle i faciliteringen af en skilsmisse mellem to parter og udarbejdelsen af parternes skilsmissekontrakt. Den omtalte imam klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklerne indeholdt ukorrekte oplysninger, som ikke blev efterprøvet tilstrækkeligt inden offentliggørelsen, samt at Berlingske havde afvist at bringe et genmæle over for en række oplysninger, som han mener er faktuelt forkerte. Pressenævnet fandt grundlag for at give imamen delvist genmæle over for oplysninger, der ikke var dokumenterede som utvivlsomt rigtige, da Berlingske havde ønsket at opretholde kildebeskyttelsen ved ikke at fremlægge skilsmissekontrakten. Nævnet udtalte også kritik af Berlingskes forelæggelse af den ene artikel, men fandt ikke anledning til at udtale kritik af de øvrige klagepunkter.

Sagsnummer: 2021-80-0631

Netavisen Pio får kritik for utilstrækkelig forelæggelse uden tidsfrist

Netavisen Pio bragte i februar måned flere artikler om en faglig konflikt mellem en restaurantkæde og et fagforbund. En person, som havde optrådt som talsperson for en gruppe af restaurantkædens medarbejdere, klagede til Pressenævnet over en række forhold omkring artiklernes omtale af sagen og af hende. Pressenævnet udtalte kritik af Netavisen Pio for ikke at have gjort tilstrækkeligt for at indhente klagerens kommentarer inden offentliggørelsen af den første artikel. Nævnet lagde vægt på, at Netavisen Pio to timer inden offentliggørelsen havde sendt en mail med spørgsmål til klageren. Mailen indeholdt ingen svarfrist, og artiklen blev offentliggjort, uden at Netavisen Pio havde hørt fra klageren. Den utilstrækkelige forelæggelse medførte, at Netavisen Pio bragte en forkert oplysning i den påklagede artikel. Nævnet fandt ikke i øvrigt anledning til at udtale kritik af Netavisen Pio.

Sagsnummer: 2021-80-0626

Radio Loud får ikke kritik for udtalelser i direkte debatprogram

Radio Loud bragte i marts 2021 en udsendelse i radioprogrammet ”Touché Trender” om en folketingspolitikers opslag på Twitter. Den omtalte politiker klagede til Pressenævnet blandt andet over, at radioudsendelsen indeholdt krænkende oplysninger. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at de påklagede udsagn måtte anses for at være paneldeltagernes subjektive vurderinger af politikerens ageren i forbindelse med den omtalte Twitter-sag fremsat i et direkte program, og at radioværten ikke burde have grebet ind under den direkte udsendelse.

Sagsnummer: 2020-80-0576

Ej kritik af NORDJYSKE for kritiske artikler om privat parkeringsselskab

NORDJYSKE bragte i august 2020 fire artikler, som indeholdt kritisk omtale af et privat parkeringsselskab. Der blev i artiklerne rettet både generel og konkret kritik mod parkeringsselskabet for måden hvorpå, parkeringsselskabet forvalter reglerne for parkering på de parkeringspladser, selskabet kontrollerer. Parkeringsselskabet klagede til Pressenævnet over artiklerne. Selskabet klagede navnlig over, at artiklerne indeholdt ukorrekt information, som ikke var blevet tilstrækkeligt efterprøvet inden offentliggørelsen. Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af NORDJYSKE i sagen. Nævnet lagde ved sin afgørelse blandt andet vægt på, at NORDJYSKE inden offentliggørelsen af artiklerne havde givet parkeringsselskabet mulighed for at forholde sig til den fremsatte kritik, hvilket selskabet havde afslået.

Sagsnummer: 2020-80-0572

Kritik af Politikens gengivelse af krænkende Facebook-opslag

Politiken omtalte i en artikel i oktober 2020, at en person fra medieverdenen i et opslag på Facebook havde anklaget en højtstående politiker for i 1990’erne at have udsat hende for nærgående adfærd. Det fremgik af artiklen, at det ikke havde været muligt for Politiken at indhente yderligere kommentarer fra de involverede, blandt andet fordi den højtstående politiker sad i et vigtigt møde på tidspunktet for artiklens offentliggørelse.

Den højtstående politiker klagede til Pressenævnet. Politikeren klagede navnlig over, at artiklen indeholdt krænkende beskyldninger, som han burde have haft mulighed for at forholde sig til inden offentliggørelsen.

Pressenævnet udtalte kritik af Politiken for ikke reelt at have givet politikeren mulighed for at kommentere de alvorlige anklager. Samtidig kritiserede Pressenævnet Politiken for at have bragt en fejlagtig underrubrik, samt for ikke tilstrækkelig hurtigt og tydeligt at foretage rettelse af den efterfølgende erkendte fejl.

Sagsnummer: 2020-80-0525

Politiken får ikke kritik for kronik og debatindlæg

Politiken bragte i juni 2020 en kronik om kronikørens oplevelse af forløbet forud for og efter at være blevet frifundet for tiltalen om voldtægt af en kvinde. Politiken bragte herefter i juli 2020 et debatindlæg om en skribents holdning til de retspolitiske forslag om ’frivillighed’ eller ’samtykke’ i de strafferetlige regler om voldtægt. Den omtalte kvinde klagede til Pressenævnet over blandt andet, at kronikken og debatindlægget indeholdt ukorrekte og krænkende oplysninger, at hun ikke fik forelagt debatindlægget, og at hun ikke fik rimelig tid til at svare på kronikken. Kvinden klagede desuden over, at Politiken burde have udvist det fornødne hensyn til hende som offer for en forbrydelse. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at Politiken på tilstrækkelig vis har forelagt de fremsatte udsagn i kronikken for kvinden, og at Politiken bragte kvindens replik i forbindelse med selve kronikteksten. Nævnet udtrykte forståelse for, at kronikken indeholdt formuleringer, der af kvinden måtte opfattes som krænkende, men fandt ikke grundlag for at fastslå, at Politiken ikke havde udvist det størst mulige hensyn over for kvinden.

Sagsnummer: 2020-80-0504

Redox får ikke kritik for omtale af persons politiske tilhørsforhold

I en artikel bragt i maj måned omtalte Redox en persons engagement i Den Nordiske Modstandsbevægelse, herunder at personen havde modtaget våbentræning i Rusland. Den omtalte person klagede til Pressenævnet over, at Redox havde anvendt en flere år gammel video med våbentræningen i artiklen, som var irrelevant for omtalen, samt at artiklen indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger om ham, som ikke blev forelagt for ham forud for offentliggørelsen. Personen klagede desuden over, at Redox havde afvist at slette hans navn fra artiklen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde vægt på, at videoen var offentlig tilgængelig, at videoen ikke viste personen i en krænkende situation, og at emnet fortsat har samfundsmæssig interesse. Nævnet lagde endvidere vægt på, at personen har deltaget i aktiviteter arrangeret af Den Nordiske Modstandsbevægelse, og at Redox i tilstrækkelig grad forelagde de konkrete, krænkende oplysninger for personen. Nævnet fandt endvidere ikke grundlag for at imødekomme personens anmodning om sletning.

Sagsnummer: 2019-80-0414

DR får ikke kritik for kritisk omtale af skønhedskonkurrence

I en podcastserie og artikler bragt i maj 2019 omtalte DR en række unge kvinders individuelle oplevelser som deltagere i en skønhedskonkurrence, herunder kritik af deltagerkontrakten, organisationen bag skønhedskonkurrencen og dennes direktør. Den omtalte direktør klagede til Pressenævnet blandt andet over, at podcastserien og artiklerne indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger, som ikke blev efterprøvet tilstrækkeligt inden offentliggørelsen, samt at hun ikke fik rimelig tid til at besvare DRs spørgsmål. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at direktøren har fået lejlighed til at forholde sig til beskyldningerne, ligesom direktørens afvisning af beskyldningerne tydeligt fremgår af podcastserien og artiklerne. Nævnet fandt endvidere, at direktøren under de konkrete omstændigheder fik rimelig tid til at reagere i forhold til DRs forelæggelse.

Sagsnummer: 2019-80-0379

Kommunikationschef får ret til genmæle i Berlingske

I artikler bragt i august 2019 omtalte Berlingske Konkurrencerådets afgørelse om, at en ambulancevirksomhed misbrugte sin dominerende stilling til at ekskludere en konkurrerende ambulancevirksomhed, herunder en tidligere kommunikationschefs rolle. Berlingske oplyste i den forbindelse, at kommunikationschefen ”bidrog til ulovlighederne”. Den omtalte kommunikationschef klagede til Pressenævnet over blandt andet, at Berlingske bragte redaktionelle bemærkninger i umiddelbar forbindelse med hans genmæle, samt at der ikke var sket forelæggelse i rimelig tid. Pressenævnet fandt grundlag for at give kommunikationschefen genmæle i forhold til oplysningen om, at han bidrog til ulovlighederne”. Nævnet lagde vægt på, at oplysningen har karakter af en faktisk oplysning, som ikke af Berlingske var dokumenteret som utvivlsomt rigtig, og som var egnet til at påføre kommunikationschefen skade af betydning, samt at det af Berlingske bragte indlæg ikke opfyldte kravene i medieansvarsloven til et genmæle. Nævnet fandt ikke grundlag for at give kommunikationschefen genmæle over for de øvrige oplysninger. Nævnet udtalte endvidere kritik af den korte svarfrist i forbindelse med forelæggelsen.

Sagsnummer: 2019-80-0391

Ekstra Bladet får ej kritik for forelæggelse: 24 timer var ”rimelig tid”

En person klagede til Pressenævnet over en artikel, der omtalte hans tidligere dom og ”konkurskarantæne”. Af artiklen fremgik det også, at klager har etableret en ny virksomhed. Personen klagede over, at artiklen indeholder ukorrekt information samt over, at han ikke fik rimelig tid til at besvare en række spørgsmål forud for offentliggørelsen. Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af Ekstra Bladet, hverken af artiklens formuleringer eller tidsfrisen i forbindelse med forelæggelse, idet nævnet fandt, at 24 timer var rimelig tid til at besvare de fremsendte spørgsmål.

Sagsnummer: 2019-80-0377

Ritzau får ikke kritik for svarfrist

Ritzau udsendte i august 2019 to telegrammer om en borgmesters sygdomsperiode og dennes løn under sygdom. Borgmesterens parti klagede til Pressenævnet over, at de ikke fik rimelig tid til at besvare Ritzaus opfølgende spørgsmål forud for offentliggørelsen, og at partiets svar ikke var blevet bragt i sammenhæng med angrebene. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at de opfølgende spørgsmål havde en karakter, som det for partiet burde være muligt at besvare uden længere forberedelsestid, og at partiets synspunkter og svar på de øvrige spørgsmål var afspejlet i telegrammerne.

Sagsnummer: 2019-80-0303

Finans får ikke kritik for kritisk artikel om britisk finansmand

Finans bragte i marts måned en artikel, hvori der blev rejst kritik af en britisk finansmands troværdighed. Finansmanden klagede til Pressenævnet over artiklen. Klagen omhandlede navnlig, at artiklen indeholdt ukorrekt information, og at Finans’ forelæggelse forud for artiklens offentliggørelse ikke havde været rimelig eller tilstrækkelig. Pressenævnet fandt, at klageren havde fået rimelig tid til at forholde sig til den fremsatte kritik, og nævnet udtalte ikke kritik af Finans’ forelæggelse inden offentliggørelsen. Nævnet fandt heller ikke grundlag for at udtale kritik af selve artiklen, idet nævnet lagde vægt på, at artiklen indeholdt en loyal gengivelse af den britiske hvidvaskjægers synspunkter og af den fremsatte kritik heraf.

Sagsnummer: 2019-80-0323

Dokumentation for kritisk omtale skulle have været forelagt

B.T. omtalte i artikler i april måned, at en forvaltning i en kommune har indkøbt advokatydelser i strid med udbudsreglerne. I en af artiklerne blev der rejst kritik af en kommunal chefs rolle i sagen. Som dokumentation for kritikken mod den kommunale chef blev der i artiklen blandt andet henvist til udsagn fra en anonym kilde og til et internt dokument. Forvaltningen og den kommunale chef klagede til Pressenævnet. Der blev blandt andet klaget over, at B.T. ikke havde forelagt den anonyme kildes udsagn og indholdet af det interne dokument for klagerne inden offentliggørelsen. Pressenævnet fandt, at klagerne burde have fået mulighed for at forholde sig hertil inden offentliggørelsen, og nævnet udtalte kritik.

Sagsnummer: 2018-80-0202

Børsen får ikke kritik for artikler om danskejet, amerikansk IT-firma

Børsen bragte i en periode fra september 2017 til juni 2018 en række kritiske artikler om et amerikansk IT-firma, som har en dansk ejer. IT-firmaet klagede til Pressenævnet over Børsens samlede omtale af firmaet, som IT-firmaet på flere områder mente var i strid med god presseskik. Størstedelen af artiklerne var ikke påklaget rettidigt i forhold til klagefristen, og Pressenævnet fandt ikke, at den samlede omtale havde en sådan tids- og indholdsmæssig sammenhæng, at der var grundlag for at inddrage de for sent påklagede artikler i nævnets vurdering. Nævnet fandt endvidere, at de rettidigt påklagede artikler var i overensstemmelse med god presseskik, og nævnet udtalte ikke kritik af Børsen.

Sagsnummer: 2018-80-0206

Zetland får ikke kritik for interviewartikel om hyldestvideo

Zetland bragte i august 2018 en artikel om en person, som havde lavet en hyldestvideo, der var blevet delt på Donald Trumps Twitter-profil. Artiklen var blevet til på baggrund af et interview med personen, hvorefter interviewet i artiklen var skrevet som en fortælling i 1. person ud fra personens perspektiv. Personen klagede til Pressenævnet over, at artiklen var blevet offentliggjort uden personens godkendelse, og at artiklens gengivelse af personens udsagn var misvisende. Personen klagede også over, at Zetland havde afvist at slette artiklen fra zetland.dk.

Pressenævnet fandt det ikke dokumenteret, at personen og Zetland på forhånd havde aftalt, at personen skulle godkende artiklen inden offentliggørelsen. Nævnet fandt endvidere, at Zetland havde oplyst personen, at det afholdte interview ville blive omskrevet i artiklen, og at de foretagne omskrivninger ikke havde overskredet de vide rammer for redaktørens redigeringsret. Nævnet fandt derfor ikke grundlag for at udtale kritik af artiklen, ligesom nævnet ikke kritiserede Zetland for at have afvist at slette artiklen fra zetland.dk.

Sagsnummer: 2018-80-0172

Dagbladet Holstebro-Struer får ikke kritik for artikel om ulvehvalpe

Artiklen ”Ny flok ulvehvalpe set ved Ulfborg” blev i august 2018 bragt på dagbladet-holstebro-struer.dk. En ulvesporingsenhed klagede over, at artiklen indeholdt forkerte oplysninger om dem. Pressenævnet fandt, at Dagbladet Holstebro-Struer på tilstrækkelig vis havde forsøgt at forelægge artiklens oplysninger for ulvesporingsenheden. Nævnet udtalte derfor ikke kritik af dagbladet for at bringe oplysningerne uden ulvesporingsenhedens kommentarer hertil. Nævnet udtalte endvidere ikke kritik af dagbladet for at have afvist at bringe et genmæle til artiklen. Nævnet lagde i den forbindelse vægt på, at ulvesporingsenheden i sin genmæleanmodning til dagbladet havde afvist al efterfølgende kommunikation med dagbladet, hvilket gjorde dagbladet ude af stand til at tage stilling til anmodningen.

Sagsnummer: 2018-80-0085

Ikke kritik af DR for indslag om udenlandsk byggefirmas arbejde i Danmark

I oktober 2017 bragte DR i Orientering på P1 et indslag om, at udenlandske firmaer undlader at foretage lovpligtig registrering, når de udfører arbejde i Danmark. I indslaget var et polsk firma anvendt som case. Det polske firma klagede til Pressenævnet over indslaget, der efter firmaets opfattelse indeholdt forkerte oplysninger, og som firmaet ikke havde fået tilstrækkelig mulighed for at forholde sig til inden offentliggørelsen. Firmaet anmodede også om genmæle.

Pressenævnet fandt, at de påklagede oplysninger fremstod som DRs vurdering af sagen, og at DRs vurdering havde grundlag i de faktiske omstændigheder. Nævnet fandt videre, at DRs forelæggelse forud for offentliggørelsen havde været tilstrækkelig. Nævnet udtalte derfor ikke kritik af indslaget, ligesom det polske firma ikke fik ret til genmæle.