Nordjyske Stiftstidende bragte i februar måned en artikel om den hospitalsbehandling, en patient havde fået, før han var gået bort. De pårørende til patienten fortalte om behandlingen til avisen, og der blev i den forbindelse taget et billede fra den afdøde patients gravsted. Selv om det efterfølgende var aftalt med de pårørende, at billedet fra gravstedet ikke skulle bringes i avisen, blev billedet bragt ved en fejl, og de pårørende klagede til Pressenævnet over dette. Nævnet fandt, at billedet ikke udgjorde en krænkelse af de pårørendes privatliv, men fandt samtidig, at de pårørende, på baggrund af aftalen med avisen, havde en berettiget forventning om, at billedet ikke ville blive bragt. Nævnet udtalte derfor kritik. Nævnet fandt efter en samlet vurdering ikke grundlag for at pålægge Nordjyske Stiftstidende at offentliggøre kritikken.

TV 2 bragte i september 2021 en udsendelse om et friplejehjem for mennesker med svær demens. I udsendelsen følger man en række af beboerne med demens i forskellige hverdagssituationer, hvor de optrådte uslørede. En person klagede til Pressenævnet blandt andet over, at TV 2 havde krænket de medvirkende plejehjemsbeboeres privatliv ved at have filmet dem og bragt optagelserne, selv om de ikke var i stand til at give et informeret samtykke til deres medvirken. Personen er ikke selv omtalt eller afbildet i udsendelsen. Henset til den samfundsmæssige interesse i at afdække den presseetiske grænse for, i hvilke situationer et medie kan vise uslørede optagelser af demente personer i en udsendelse, fandt Pressenævnet grundlag for at behandle klagen over udsendelsen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde vægt på, at optagelserne af beboerne ikke viste personlige og intime forhold af en sådan karakter, at optagelserne ikke kunne offentliggøres med samtykke fra beboerne, som havde svækkede kognitive funktioner, og fra eventuelle værger og pårørende. Nævnet fandt på denne baggrund, at TV 2 ud fra en presseetisk betragtning havde udvist tilstrækkeligt hensyn over for de medvirkende beboere i forbindelse med udsendelsen.

NORDJYSKE omtalte i sensommeren og efteråret 2020 i en række artikler en sag vedrørende en ældre kvindes flytning på plejehjem. I artiklerne blev kvindens bopælskommune beskyldt for, at flytningen og det efterfølgende ophold på plejehjem var sket mod kvindens vilje. Kommunen klagede til Pressenævnet over, at det i visse af artiklerne fremstod som et faktum, at der var blevet anvendt tvang i forbindelse med kvindens flytning, fordi beskyldningen herom var uimodsagt i disse artikler. Dette til trods for, at både kommunen og politiet havde afvist beskyldningen, hvilket også havde fremgået af andre artikler i artikelserien.

Pressenævnet fandt, at der var tale om grove beskyldninger, hvorfor kommunens afvisning heraf burde have fremgået af de påklagede artikler. Det kunne ikke føre til et andet resultat, at kommunens udtalelser havde fremgået af andre artikler i artikelserien, da artiklerne var blevet bragt med flere ugers mellemrum.

Pressenævnet fandt endvidere anledning til at behandle kommunens klage over fotos af kvinden, som var blevet bragt i artikelserien. Nævnet udtalte i den forbindelse kritik af NORDJYSKE for at have bragt fotos af kvinden, som viste hende i en privat og krænkende situation.

JydskeVestkysten bragte i januar måned et mindeord i tre dele over en person, som havde været offentligt kendt i sit lokalområde. Mindeordet indeholdt bl.a. private og krænkende oplysninger om den afdødes familie, herunder om hans afdøde far, og om hans helbredsmæssige forhold. Den afdødes bror klagede til Pressenævnet over mindeordets omfang og indhold. Pressenævnet udtalte kritik af JydskeVestkysten for at have bragt oplysninger om den afdøde og hans far, som anses for at udgøre en krænkelse af privatlivets fred.

JydskeVestkysten omtalte i marts måned en retssag efter et færdselsuheld, hvor en ældre kvinde havde mistet livet, da en lastbil på motorvejen var kørt op bag i hendes bil. Det fremgik af artiklen, at det var kommet frem på retsmødet, at kvinden havde været påvirket af alkohol og bedøvelsesmedicin, og at hendes bil på ulykkestidspunktet havde kørt meget langsomt eller stået helt stille på motorvejen. Den afdøde kvindes datter klagede til Pressenævnet over, at JydskeVestkysten med formuleringer i artiklen ikke havde udvist tilstrækkeligt hensyn til hendes mor eller til hende som pårørende. Pressenævnet udtrykte forståelse for, at visse formuleringer i artiklen kunne opfattes som stødende, men nævnet fandt ikke, at artiklen var i strid med god presseskik.

En person klagede over en artikel på POV Internationals netavis, idet han mente, at artiklen indeholder oplysninger, der krænker hans privatliv. Personen klagede desuden over manglende forelæggelse samt over at POV International ikke har imødekommet hans ønske om sletning af artiklen. Pressenævnet fandt, at artiklen ikke udgør en krænkelse af privatlivets fred, idet oplysningerne i omtalen i vidt omfang er offentligt tilgængelige, og udtalte på den baggrund ikke kritik. Nævnet fandt heller ikke anledning til at udtale kritik af POV Internationals afvisning af klagers anmodning om at slette artiklen.

B.T. bragte i december 2018 et interview med en kvinde, som fortalte om sit forhold til en stofmisbruger. I interviewet fortalte hun blandt andet om, hvordan den pågældende døde i hendes arme. Afdødes forældre og søskende klagede til Pressenævnet over, at afdøde i artiklen blev omtalt ved sit fulde navn, at artiklen indeholdt billeder af ham, som var taget kort efter hans død, samt et billede af hans åbne kiste taget ved familiens afsked med ham, og at artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger. Klagerne klagede desuden over B.T.s afvisning af at bringe et genmæle og slette et billede og enkelte afsnit i artiklen. Nævnet fandt det krænkende for klagerne, at B.T. uden klagernes samtykke havde bragt billederne, og udtalte kritik af B.T. for ikke at have udvist tilstrækkeligt hensyn over for klagerne. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af B.T. for at have afvist klagernes anmodning om genmæle og sletning.

Sundhedspolitisk Tidsskrift udsendte i en periode fra marts 2017 til februar 2018 flere kritiske artikler om en professor. Professoren klagede til Pressenævnet over en lang række forhold i artikelserien.

Under Pressenævnssagen erkendte Sundhedspolitisk Tidsskrift, at mediet havde bragt faktuelt forkerte oplysninger i nogle af artiklerne. Sundhedspolitisk Tidsskrift bragte i den anledning en berigtigelse på sin hjemmeside. Pressenævnet fandt, at den foretagne berigtigelse var utilstrækkelig, og nævnet udtalte kritik. Nævnet kritiserede også Sundhedspolitisk Tidsskrift for i en enkelt af artiklerne unødvendigt at have bragt helbredsoplysninger vedrørende professoren, samt for ikke at have forelagt kritiske udsagn for professoren forud for offentliggørelsen af en anden af de påklagede artikler.

Pressenævnet fandt ikke i øvrigt anledning til at udtale kritik af Sundhedspolitisk Tidsskrift.

Klagerne havde rettet henvendelse til Ekstra Bladet og anmodet avisen omtale en tvist om en elregning. I den forbindelse havde klagerne stillet op til fotografering i hjemmet og udtalt sig om deres børn og deres fysiske og psykiske helbredsforhold. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere Ekstra Bladet for at omtale familiens forhold på avisens forskellige platforme.

En patient tilknyttet en tysk klinik for diagnosticering af borrelia deltog i udsendelsen ”Snyd eller borrelia”. I udsendelsen fortalte patienten om sine helbredsmæssige forhold. Hun klagede til Pressenævnet over, at TV 2 ikke havde overholdt en aftale om indholdet af udsendelsen. Hun havde derfor ønsket at blive redigeret ud af udsendelsen. Nævnet fandt, at klageren måtte være bekendt med udsendelsens vinkel, da hun gav sit samtykke til offentliggørelsen af de private helbredsoplysninger. Nævnet udtalte ikke kritik.

En person klagede over avisens vinkling i en artikel om kommunens sagsbehandling og nogle politianmeldelser. Personen havde givet avisens journalist tilladelse til at indhente sagens akter hos kommunen. Pressenævnet fandt hverken grundlag for at kritisere avisen for at omtale indholdet af sagsakterne eller, at avisen ikke havde sikret en effektiv sløring af klager på billederne til artiklen.

Gråsten Avis omtalte i en notits, at en person havde fået kræft. Klager var ikke en offentlig person. Avisen oplyste, at man havde fundet informationen på Facebook. Det var ikke over for Pressenævnet oplyst, om klager selv havde omtalt sin sygdom på Facebook. Uanset, om det var tilfældet, udtalte Pressenævnet kritik af omtalen, da der ikke var en så væsentlig interesse i klagers helbredsoplysninger, at der var grundlag for at omtale dem uden klagers samtykke.