24syv bragte i september en udsendelse, som omhandlede en kommunes sagsbehandling i en konkret tvangsfjernelsessag. I udsendelsen indgik blandt andet en usløret lydoptagelse mellem en medarbejder og en mor, der havde fået sine to børn tvangsfjernet, og 24syv omtalte i udsendelsen også, at en tidligere ledende medarbejder var blevet fyret. 24syv omtalte i udsendelsen desuden, at sagsbehandlere i kommunen havde skrevet fiktive diagnoser og lavet ulovlige rettelser i den konkrete sag. Kommunen klagede til Pressenævnet blandt andet over, at 24syv havde bragt den ovennævnte lydoptagelse uden samtykke fra medarbejderen eller kommunen, og kommunen klagede også over, at det var ukorrekt, at den tidligere ledende medarbejder var fyret, idet der rettelig var indgået en gensidig fratrædelsesaftale, samt over den kritiske omtale vedrørende fiktive diagnoser og ulovlige rettelser. Pressenævnet kritiserede 24syvs anvendelse af lydoptagelsen og fandt også, at 24syv ikke havde haft tilstrækkeligt grundlag for at omtale den tidligere medarbejders fratrædelse som fyring. Nævnet kritiserede ikke 24syv omtale af fiktive diagnoser og ulovlige rettelser.

Frihedsbrevet bragte i december 2022 en artikel om en lokalradio, der fik inddraget deres sendetilladelse. Frihedsbrevet omtalte i den forbindelse en straffesag mod en af de personer, der stod bag radioen. Et bestyrelsesmedlem klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt ukorrekt information, og at mediet havde optaget en telefonsamtale med hende og anvendt indholdet i artiklen, selv om hun ikke havde indvilget i at deltage i et interview. Pressenævnet fandt, at omtalen havde dækning i faktiske forhold, herunder i en afgørelse fra Radio og tv-nævnet og i en straffedom, og udtalte derfor ikke kritik. Nævnet kritiserede heller ikke brugen af lydoptagelsen.

I sensommeren 2021 bragte Ekstra Bladet en række artikler, hvori en kendt politiker blev beskyldt for at have ført samtaler af grov og krænkende karakter med mindreårige på et socialt medie, som var oprettet i politikerens partis regi. Politikeren klagede til Pressenævnet over artiklerne, som efter hans opfattelse var i strid med de presseetiske regler på en række punkter. Pressenævnet fandt, at artiklerne var i overensstemmelse med god presseskik, og nævnet udtalte ikke kritik.

Ekstra Bladet bragte i januar måned en artikel om en læge, der havde afvist en patient, fordi denne ikke ville underskrive en vælgererklæring til et politisk parti. Lægen klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger, der ikke var blevet tilstrækkelig efterprøvet. Lægen klagede også over, at Ekstra Bladet havde kontaktet ham på patienttelefonen, og at journalisten hverken havde oplyst ham om, at der var tale om et interview, eller at samtalen ville blive optaget. Pressenævnet fandt, at beskyldningerne var blevet forelagt for lægen, der fik mulighed for at kommentere disse, og udtalte ikke kritik. Nævnet udtalte endvidere ikke kritik af, at telefonsamtalen var blevet optaget, da en lydoptager i dag anses for at være et almindelige journalistisk arbejdsredskab, og journalisten havde præsenteret sig som journalist fra indledningen af telefonsamtalen.

Vejle Amts Folkeblad bragte i august måned en artikel om en kvindes beskrivelse af sin barndom. I artiklen var der en række beskyldninger mod kvindens mor. Vejle Amts Folkeblad forelagde indholdet af artiklen for moren. Moren klagede herefter til Pressenævnet blandt andet over, at hun ikke fik artiklen til godkendelse, inden den blev offentliggjort, og at avisen havde redigeret i den skriftlige kommentar, hun havde sendt til avisen. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik og lagde vægt på, at Vejle Amts Folkeblad havde forelagt indholdet af artiklen uden at aftale godkendelse, ligesom gengivelsen af morens kommentar var tilstrækkelig.

Fyens Stiftstidende omtalte i maj måned, hvordan en uoverensstemmelse vedrørende annoncering på Facebook for en grillbar havde resulteret i en truende besked til grillbar-ejeren. Personen, der havde fremsendt den truende besked til grillbar-ejeren klagede til Pressenævnet over Fyens Stiftstidendes omtale, som efter vedkommendes opfattelse var i strid med god presseskik på en række punkter. Pressenævnet fandt, at Fyens Stiftstidende havde handlet i overensstemmelse med god presseskik i forbindelse med omtalen og udtalte ikke kritik.

Fyns Amts Avis omtalte i maj 2020, at en forening havde modtaget offentlig støtte til sit arbejde med at arrangere et europæisk folkemøde på Sydfyn. Det fremgik af omtalen, at en nordjysk kommune også arbejdede på at arrangere et europæisk folkemøde, og at personer fra foreningen på Sydfyn tidligere havde været en del af arbejdet i Nordjylland. I artiklerne blev der stillet spørgsmålstegn ved, om der er plads til to tilbagevendende europæiske folkemøder i Danmark.

Foreningen og foreningens forperson klagede til Pressenævnet over omtalen. Der blev blandt andet klaget over Fyns Amts Avis’ handlemåde over for foreningens forperson og over, at omtalen af foreningen og forpersonen var misvisende og ukorrekt. Pressenævnet fandt, at oplysningerne i artiklerne havde dækning i de faktiske forhold og i de udtalelser, som forpersonen havde givet under interviews med Fyns Amts Avis, og nævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik.

DR Kontant bragte i maj 2019 omtale af en række parkeringsselskaber. Det primært omtalte selskab klagede til Pressenævnet. Parkeringsselskabet klagede navnlig over, at udsendelsen indeholdt ukorrekte oplysninger, at der var tale om manglende eller utilstrækkelig forelæggelse, samt at DR uberettiget gjorde brug af skjulte lydoptagelser. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik, idet nævnet blandt andet lagde vægt på, at DR og parkeringsselskabet løbende havde været i dialog, og at parkeringsselskabet således havde haft lejlighed til at komme til orde, ligesom nævnet fandt at der var dækning for de i udsendelsen fremsatte påstande. Nævnet fandt heller ikke i øvrigt anledning til at udtale kritik, herunder heller ikke for brugen af de skjulte lydoptagelser.

Netavisen Gribskov bragte i april 2020 omtale af, at en formand i en kommune benægtede, at hun havde udtalt sig til avisen omkring en konkret byggesag, der krævede ændring af lokalplanen. Som dokumentation for, at formanden tidligere havde udtalt sig om sagen, bragte netavisen en lydfil med interviewet. Formanden klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklen indeholdt ukorrekt og skadelig information om hende, som ikke var blevet forelagt for hende forud for offentliggørelsen. Klagen omfattede også, at avisen ikke havde fået samtykke til at bringe lydfilen, samt at avisen ikke havde bragt et uredigeret genmæle. Nævnet fandt, at artiklen indeholdt oplysninger, der var egnet til at være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for formanden. Nævnet fandt dog ikke grundlag for at udtale kritik af netavisen og lagde i den forbindelse blandt andet vægt på, at der var dækning for oplysningerne, samt at formanden måtte være forberedt på, at interviewet kunne optages og bruges som dokumentation. Netavisen havde derudover i tilstrækkelig grad forsøgt at kontakte formanden for at få en kommentar til artiklen.

B.T. bragte i december 2018 en artikel, der indeholdt et interview med en person, som er chef i en offentlig myndighed. Personen klagede til Pressenævnet over artiklen. Interviewet, som blev bragt i artiklen, var sket telefonisk, og personen klagede blandt andet over, at han ikke var blevet oplyst om, at B.T. ville bringe ethvert ord fra telefonsamtalen som citat. Inden offentliggørelsen fik personen sine citater til gennemsyn, og personen klagede i den forbindelse over, at B.T. havde afvist hans anmodning om at udelade visse spørgsmål og svar i artiklen. Pressenævnet udtalte ikke kritik af B.T., idet nævnet blandt andet fandt, at det ligger inden for redaktørens redigeringsret at afgøre, hvilket format en artikel skal skrives i, og i hvilken udstrækning et interview skal gengives i artikel.

Magasinet Detektor på DR2 omtalte og faktatjekkede i indslag bragt i februar og april måned en videnskabelig rapport, der var blevet offentliggjort i januar 2018. En professor, som var medforfatter på den videnskabelige rapport, klagede til Pressenævnet over DRs journalistiske handlemåde i forbindelse med udarbejdelsen af indslagene. Professoren klagede blandt andet over, at DR havde optaget en telefonsamtale med ham uden indledningsvist at oplyse ham om det, og at DR ikke havde respekteret et afslag på aktindsigt i en videnskabelig artikel, der endnu ikke var udgivet.

Pressenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere DRs journalistiske handlemåde. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at optagelse af telefonsamtaler anses for et almindeligt journalistisk arbejdsredskab, og at en person, der taler med en journalist, derfor må være forberedt på, at samtalen optages, samt at DRs handlemåde ikke havde haft indvirkning på professorens videnskabelige arbejde, og at indslagene ikke indeholdt faktuelt forkerte oplysninger.

TV 2 bragte et kritisk dokumentarprogram om en KL-chefs misbrug af KL midler og le-delsens håndtering af sagen. I programmet blev der yderligere bragt kritisk omtale af KL’s direktørs dispositioner. KL klagede til Pressenævnet blandt andet over TV 2s fore-læggelse, journalistens handlemåde, samt at programmet fremstillede KL på en misvi-sende måde. Pressenævnet udtalte ikke kritik af TV 2 blandt andet med henvisning til, at KL fik tilsendt tilstrækkelig spørgeramme til brug for et interview, som KL afslog at med-virke i, ligesom KL havde fået programmet til gennemsyn forud for offentliggørelsen. Pressenævnet fandt det derudover ikke dokumenteret, at de journalistiske metoder var i strid med god presseskik, ligesom programmet ikke gav et misvisende billede af KL.

Radio24syv afspillede i en radioudsendelse en optaget telefonsamtale med en tidligere skatteminister. Klager var oplyst om, at han talte med en journalist, men ikke, at telefonsamtalen blev optaget. Han afviste at ville udtale sig. Pressenævnet fandt, at situationen ikke kunne sidestilles med de tilfælde, hvor der er tale om en udtalelse til citat. Nævnet lagde vægt på, at klager afviste at ville deltage i et interview og ikke udtalte sig. Under henvisning til optagelsens karakter, fandt nævnet ikke grundlag for at udtale kritik af Radio24syv for at offentliggøre optagelsen.

I DR’s programserie ”Find Stein Baggers penge” forsøgte DR’s journalister at finde 200 millioner kroner efter IT Factorys konkurs i 2008. Der var offentliggjort en række kritiske oplysninger om klager, der hverken var tiltalt eller dømt i relation til konkursen i 2008. DR havde forelagt oplysningerne for klager, men klager ønskede ikke at medvirke i programserien og ønskede heller ikke sit svar offentliggjort. Pressenævnet udtalte på denne baggrund ikke kritik, men udtalte generelt, at det forhold, at et svar ikke ønskes offentliggjort af en omtalt person, ikke fritager mediet fra at tage svaret i betragtning ved udarbejdelsen af programmet.