DR bragte i januar 2023 en artikel om et politisk initiativ om statslig tildeling af midler til voldsramte kvinder og mænd. Interesseorganisationen Foreningen Far klagede til Pressenævnet og henviste blandt andet til, at artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger. Foreningen Far var ikke omtalt i artiklen og havde derfor ikke retlig interesse. Pressenævnet fandt, henset til omtalens indhold og karakter, at Foreningen Fars klage ikke havde en sådan væsentlig samfundsmæssig interesse, at der var grundlag for at behandle klagen i forhold til Foreningen Far, uanset den manglende retlige interesse.
Ekstra Bladet får kritik for at bringe interview med forvaringsdømt hooligan-leder
30/06/2023Ekstra Bladet bragte i januar 2023 en artikel om retssagen mod en tidligere hooligan-leder, som i byretten blev idømt forvaring for blandt andet talrige seksualforbrydelser. Artiklen indeholdt et interview med den indsatte hooligan-leder, der på tidspunktet for offentliggørelsen af artiklen sad varetægtsfængslet, og som udtalte sig om sin verserende ankesag. Ekstra Bladet havde inden interviewet med den indsatte fået afslag fra kriminalforsorgen på at interviewe ham med henvisning til, at anklagemyndigheden havde udtalt sig imod den indsattes kontakt til medierne på daværende tidspunkt på grund af risiko for vidnepåvirkning.
Direktoratet for Kriminalforsorgen klagede til Pressenævnet over Ekstra Bladets interview med den omtalte indsatte og offentliggørelsen af interviewet, herunder særligt hensynet til ofrene i sagen, samt det daværende hensyn til en verserende straffesag.
Pressenævnet kritiserede Ekstra Bladet for ikke at have udvist størst muligt hensyn til ofrene i den omtalte straffesag ved at have offentliggjort den indsattes udtalelser med risiko for vidnepåvirkning samt for handlemåden i forbindelse med interviewet.
Frihedens Stemme får kritik for at undlade at opdatere artikel efter navneforbud
26/06/2023Frihedens Stemme bragte i april 2023 en artikel om en sigtet person i en omtalt bortførelsessag, som indeholdt den sigtedes fulde navn og billede. Den sigtede person blev samme dag som artiklens offentliggørelse fremstillet i grundlovsforhør, hvor der blev nedlagt navneforbud i straffesagen. En person klagede til Pressenævnet over, at Frihedens Stemme bragte artiklen kort før, der blev nedlagt navneforbud i sagen. Pressenævnet udtalte kritik af Frihedens Stemme for at undlade at fjerne oplysningerne i artiklen, som gør det muligt at identificere den sigtede person, da det er nævnets vurdering, at der påhvilede Frihedens Stemme en selvstændig presseetisk forpligtelse til at opdatere artiklen, så den bringes i overensstemmelse med det nedlagte navneforbud.
Klage afvises på grund af manglende retlig interesse
04/04/2023DR bragte i februar 2023 en artikel om psykiske lidelser blandt unge elitesportsudøvere. En person klagede til Pressenævnet og henviste blandt andet til, at DRs brug af begrebet ”psykose” er objektivt forkert, da begrebet er afskaffet for mere end 28 år siden og erstattet af den ”psykotiske tilstand”. Personen, der klagede, var ikke omtalt i artiklen og havde derfor ikke retlig interesse. Pressenævnet fandt, henset til omtalens indhold og karakter, at klagen ikke havde en sådan væsentlig samfundsmæssig interesse, at der var grundlag for at behandle klagen, uanset den manglende retlige interesse.
Klage afvises på grund af manglende retlig interesse
16/02/2023Politiken bragte i januar 2023 en artikel om, hvordan stramhed i bindevævet har indflydelse på smerter og stivhed i kroppen. En vidensportal klagede til Pressenævnet navnlig over en forskers omtale af bindevævets påvirkning på langvarige gener ved hjernerystelse. Vidensportalen var ikke omtalt i artiklen og havde derfor ikke retlig interesse. Selv om vidensportalen omhandler hjernerystelse og aktivt beskæftiger sig med patientgruppen, findes klagen – henset til omtalens indhold og karakter – ikke at have en sådan væsentlig samfundsmæssig interesse, at der er grundlag for at behandle klagen, uanset den manglende interesse.
Klage afvist på grund af manglende retlig interesse
27/01/2023Berlingske bragte i november 2022 en artikel og en leder om Danmarks Naturfredningsforenings ret til at rejse fredningssager og de konsekvenser, som dette kan medføre for Gisselfeld Kloster. En talsmand for en komite klagede over indholdet af artiklen og lederen samt over Berlingskes afvisning af at bringe en opfølgende kommentar. Talsmanden og komiteen var ikke omtalt i artiklen eller lederen og havde derfor ikke retlig interesse. Selv om komiteen er en naturorganisation, findes klagen – henset til omtalens indhold og karakter – ikke at have en sådan væsentlig samfundsmæssig interesse, at der er grundlag for at behandle klagen, uanset den manglende interesse. Pressenævnets formand fandt endvidere ikke, at Berlingske havde overskredet redigeringsretten ved at undlade at bringe klagers opfølgende kommentar.
DR får kritik for redigering af vagtlægeopkald
17/11/2022DR bragte i september 2021 en programserie om patienters og de pårørendes oplevelser med for sen diagnosticering og behandling af den sjældne og livstruende infektionssygdom kødædende bakterier. I udsendelserne afspillede DR blandt andet lydoptagelser af vagtlægeopkald, hvor lægernes stemmer var uslørede. Lægeforeningen, Praktiserende Lægers Organisation og to af de medvirkende læger klagede til Pressenævnet over blandt andet, at DR havde anvendt vagtlægeopkaldene uden at have sløret de medvirkende lægers stemmer, og at optagelserne efter deres opfattelse skulle sidestilles med skjulte optagelser. De klagede også over, at DR havde klippet i et vagtlægeopkald i et omfang, der fik vagtlægen til at fremstå uempatisk og forhastet. Nævnet fandt, at DRs redigering af det ene vagtlægeopkald over for seerne gav et misvisende indtryk af vagtlægens håndtering af opkaldet, og nævnet udtalte kritik af DR for redigeringen.
I forhold til lydoptagelserne fandt nævnet, at disse ikke udgjorde skjulte optagelser i de presseetiske regler punkt B.7s forstand. Nævnet udtalte ikke kritik af DR for at anvende lydoptagelserne og lagde blandt andet vægt på, at disse blev anvendt til at illustrere de medvirkende patienters kritiske sygdomsforløb og møde med autoriserede sundhedspersoner, at lydoptagelserne ikke indeholdt private eller følsomme oplysninger om lægerne, og at lægerne ikke kunne anses for at have en sådan underordnet stilling, at sløring af deres stemmer burde være sket.
Klage afvises på grund af manglende retlig interesse
25/08/2022DR bragte i januar 2022 et indslag i TV Avisen om et tysk vandinitiativ og grundvandsbeskyttelse i Danmark, hvor der blev foretaget en sammenkobling af dansk og tysk drikkevand, herunder i forhold til vandkvaliteten og regelgrundlaget herfor. Erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer klagede til Pressenævnet og henviste blandt andet til, at indslaget indeholdt ukorrekte oplysninger, og at DR ikke havde foretaget en tilstrækkelig berigtigelse. Landbrug & Fødevarer var ikke omtalt i indslaget og havde derfor ikke retlig interesse. Pressenævnet fandt, henset til omtalens indhold og karakter, at Landbrug & Fødevarer ikke havde en sådan interesse i sagen, at der var grundlag for at behandle klagen i forhold til Landbrug & Fødevarer, uanset den manglende retlige interesse.
Klage afvises på grund af manglende retlig interesse
17/05/2022Ritzau bragte i april 2022 en artikel om, at ventetiden hos Familieretshuset er nedbragt. En forening klagede til Pressenævnet og henviste blandt andet til, at artiklen fremstod som ”plantet” af enten Socialdemokratiet eller Familieretshuset, og at de lovgivningsmæssige ventetider fortsat ikke overholdes i henhold til lovgivningen. Foreningen var ikke omtalt i artiklen og havde derfor ikke retlig interesse. Selv om foreningen blandt andet har til formål at virke for, at børn i videst muligt omfang kan have en tæt kontakt til begge forældre, findes klagen – henset til artiklens indhold og karakter – ikke at have en sådan væsentlig samfundsmæssig interesse, at der er grundlag for at behandle klagen, uanset den manglende retlige interesse.
Ikke kritik af Bolius for at bringe oplysninger fra troværdig kilde
16/05/2022Magasinet Bolius bragte i januar måned en gennemgang af syv forskellige former for isoleringsmateriale. En brancheforening klagede til Pressenævnet over omtalen af et af de syv gennemgåede materialer. Brancheforeningen klagede blandt andet over, at Bolius havde afvist at berigtige nogle tal, som efter brancheforeningens opfattelse ikke var korrekte. Bolius henviste til, at tallene stammede fra en troværdig kilde og afviste at berigtige tallene, før kilden eventuelt måtte gøre dette. Brancheforeningen var ikke selv omtalt eller afbildet i den påklagede artikel. Brancheforeningen repræsenterer efter det oplyste en række producenter af et af de omtalte former for isoleringsmateriale. På denne baggrund og henset til den samfundsmæssige interesse i den konkrete omtale fandt Pressenævnet grundlag for at behandle klagen i forhold til brancheforeningen. Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik, da der var tale om oplysninger fra en troværdig kilde.
Fyens Stiftstidende får ikke kritik for omtale af etnicitet (Dissens)
06/04/2022I en artikel bragt i januar 2022 omtalte Fyens Stiftstidende politiets anholdelse af otte personer efter forlydender om skyderi i bydelen Vollsmose. Det fremgik af artiklen, at skyderiet ifølge avisens oplysninger var et tilfældigt møde mellem to rivaliserende grupperinger med somaliere fra Vollsmose på den ene side og personer med tilknytning til den såkaldte Korsløkkegruppe på den anden. En organisation klagede til Pressenævnet over, at Fyens Stiftstidende havde fremhævet en grupperings etnicitet som somaliere. Organisationen var ikke selv omtalt eller afbildet i den påklagede artikel. Organisationen er efter det oplyste en interesseorganisation bestående af dansk-somaliere, som repræsenterer personer med somalisk herkomst i Danmark. Organisationens primære formål er at nuancere den ensidige offentlige debat vedrørende somaliere. På denne baggrund og henset til den samfundsmæssige interesse i den konkrete omtale fandt Pressenævnet grundlag for at behandle klagen i forhold til organisationen.
Pressenævnet (flertallet) fandt ikke anledning til at udtale kritik af Fyens Stiftstidende for at omtale etniciteten. Nævnet lagde vægt på, at der var tale om en faktisk oplysning, der kunne have offentlighedens interesse, at der var tale om samme personkreds, som flere gange havde været i voldelig konflikt, og at oplysningen dermed kunne anses for at være af betydning for lokalområdet i Vollsmose. Et mindretal fandt, at oplysningen om etniciteten ikke havde relevans for den konkrete omtale og fandt grundlag for at udtale kritik.
Kritik af NORDJYSKE for at lade grove beskyldninger stå uimodsagt
23/08/2021NORDJYSKE omtalte i sensommeren og efteråret 2020 i en række artikler en sag vedrørende en ældre kvindes flytning på plejehjem. I artiklerne blev kvindens bopælskommune beskyldt for, at flytningen og det efterfølgende ophold på plejehjem var sket mod kvindens vilje. Kommunen klagede til Pressenævnet over, at det i visse af artiklerne fremstod som et faktum, at der var blevet anvendt tvang i forbindelse med kvindens flytning, fordi beskyldningen herom var uimodsagt i disse artikler. Dette til trods for, at både kommunen og politiet havde afvist beskyldningen, hvilket også havde fremgået af andre artikler i artikelserien.
Pressenævnet fandt, at der var tale om grove beskyldninger, hvorfor kommunens afvisning heraf burde have fremgået af de påklagede artikler. Det kunne ikke føre til et andet resultat, at kommunens udtalelser havde fremgået af andre artikler i artikelserien, da artiklerne var blevet bragt med flere ugers mellemrum.
Pressenævnet fandt endvidere anledning til at behandle kommunens klage over fotos af kvinden, som var blevet bragt i artikelserien. Nævnet udtalte i den forbindelse kritik af NORDJYSKE for at have bragt fotos af kvinden, som viste hende i en privat og krænkende situation.
Ej kritik af Samvirke for overskrift og kritisk artikel om drikkevand
15/03/2021Samvirke bragte i august 2020 en artikel om drikkevandets tilstand samt en forsidehenvisning med formuleringen ”Snart kan det være slut med at drikke vand fra hanen”.
Landbrug & Fødevarer klagede til Pressenævnet over, at omtalen indeholder ukorrekte oplysninger samt over, at der ikke er dækning for forsidehenvisningens formulering. Landbrug & Fødevarer klagede desuden over Samvirkes manglende kildekritik.
Landbrug & Fødevarer er ikke selv omtalt eller afbilledet hverken på forsiden eller i den påklagede artikel, der indeholder generel omtale af drikkevandet tilstand. Landbrug & Fødevarer repræsenterer som erhvervsorganisation for landbruget, fødevare- og agroindustrien en stor del af fødevareklyngen. På den baggrund og henset til den samfundsmæssige interesse i den konkrete omtale fandt Pressenævnet grundlag for at behandle klagen i forhold til organisationen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at det klart fremgår, hvem artiklens kilder er, samt at forsidehenvisningens formulering fremstår som udtryk for Samvirkes vurdering af en mulig konsekvens af det pres, der er på drikkevandsressourcerne, hvorfor der er tilstrækkelig dækning i artiklens brødtekst.
Ude og Hjemme får ikke kritik for omtale af selvmord
12/03/2021I en artikel bragt i november 2020 omtalte Ude og Hjemme en 13-årig drengs svære skolegang præget af mobning, som ledte til, at han begik selvmord, herunder hans forældres forsøg på at hjælpe ham. Det fremgik af artiklen, at drengen ”hængte sig på sit værelse”. En organisation klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt beskrivelse af den valgte selvmordsmetode. Organisationen er ikke selv omtalt eller afbildet i den påklagede artikel. Organisationen er efter det oplyste en landsdækkende humanitær organisation, der forebygger selvmord og selvmordsforsøg. På denne baggrund og henset til den samfundsmæssige interesse i den konkrete omtale fandt Pressenævnet grundlag for at behandle klagen i forhold til den. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde vægt på, at artiklen ikke indeholdt detaljerede eller tekniske beskrivelser af den anvendte selvmordsmetode, og at forældrene til den afdøde efter det oplyste selv har ytret et ønske om at stå frem med historien og dermed har indvilliget i omtalen. Nævnet fandt dog, at det havde været hensigtsmæssigt, såfremt Ude og Hjemme i forbindelse med omtalen havde angivet oplysninger om, hvor man som selvmordstruet kan søge hjælp, men fandt efter en samlet vurdering ikke grundlag for at fastslå, at omtalen ikke har været så skånsom som mulig.
Klage afvises på grund af manglende retlig interesse
11/02/2021DR P1 bragte i september 2020 en radioudsendelse som en del af en serie om menneskets anatomiske evolution. Den påklagede udsendelse omhandler omskæring, herunder blandt andet forhudens funktion og anatomi ud fra et videnskabeligt perspektiv samt forskning om konsekvenserne af omskæring. En forening, der deltager i debatten om omskæring, klagede til Pressenævnet og henviste til, at udsendelsen indeholder en lang række udokumenterede og urigtige påstande, som præsenteres for lytterne som videnskab. Foreningen var ikke omtalt i udsendelsen og havde derfor ikke retlig interesse. Selv om foreningen har til formål at fremme evidensbaseret viden om drengeomskæring, findes klagen – henset til programmets indhold og karakter – ikke at have en sådan væsentlig samfundsmæssig interesse, at der er grundlag for at behandle klagen, uanset den manglende retlige interesse.
Avisen Danmark får ikke kritik for omtale af brændeovne
18/12/2020I en artikel bragt i februar måned omtalte Avisen Danmark den sundhedsfarlige partikelforurening fra brændeovne. En brændeovnsforening klagede til Pressenævnet over, at artiklens beskrivelse af en brændeovn er utilstrækkelig, at Avisen Danmark har fremstillet mediets vurderinger som faktiske oplysninger, og at sammenkædningen af brændeovne og ordet ”dræber” i artiklens overskrift ikke har dækning. Brændeovnsforeningen eller foreningens medlemmer er ikke selv omtalt eller afbildet i den påklagede artikel, som indeholder generel omtale af brændeovne. Brændeovnsforeningen repræsenterer efter det oplyste med sine 17 medlemmer den samlede branche af danske producenter af pejse og brændeovne i Danmark. På denne baggrund og henset til den samfundsmæssige interesse i den konkrete omtale fandt Pressenævnet grundlag for at behandle klagen i forhold til dem. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde vægt på, at det ligger inden for redaktørens redigeringsret, at Avisen Danmark ikke nærmere har omtalt forskellene på en ældre og en nyere brændeovn, og at artiklens overskrift, herunder anvendelsen af ordet ”dræber”, som henviser til de sundhedsskadelige partikler fra brændeovne, er udtryk for mediets vurdering på baggrund af en professors udtalelse om, at danske brændeovne vurderes at være skyld i mindst 400 dødsfald om året, som har tilstrækkelig dækning i artiklens brødtekst.