Sjællandske Nyheder bragte i november 2025 en artikel med omtale af en politianmeldelse af en kommunalpolitiker. En person klagede til Pressenævnet og henviste blandt andet til, at der i omtalen var en ubalanceret anonymisering. Klageren var ikke omtalt i artiklen og havde derfor ikke retlig interesse.
Podimo bragte i november 2024 en udsendelse i podcastudsendelsen ”Det, Vi Taler Om” med omtale af blandt andet en politikers fængselsdom for at have udtalt sig strafbart om somalieres intelligensniveau. Mediegruppen for somaliere i Danmark klagede til Pressenævnet blandt andet over, at udsendelsen indeholdt krænkende og diskriminerende udtalelser om somaliere. Mediegruppen for somaliere i Danmark var ikke selv omtalt i udsendelsen, men er efter det oplyste en interesseorganisation bestående af dansk-somaliere, som repræsenterer personer med somalisk herkomst i Danmark. Organisationens primære formål er at nuancere den ensidige offentlige debat vedrørende somaliere. På denne baggrund og henset til den samfundsmæssige interesse i den konkrete omtale fandt Pressenævnet grundlag for at behandle klagen i forhold til organisationen. Pressenævnet fandt, at værtens udtalelser om somalieres intelligensniveau indebar en krænkelse af somalieres personlige anseelse, og at der ikke forelå en klar almen interesse, der berettigede udtalelsen. Nævnet udtalte derfor kritik.
DR bragte i juli 2025 en artikel med omtale krigen i Gaza, herunder de manglende nødhjælpsforsyningers konsekvenser ved fejlernæring af børn. En person klagede til Pressenævnet og henviste til, at artiklen udelader væsentlige oplysninger. Klageren var ikke omtalt i artiklen og havde derfor ikke retlig interesse.
DR bragte i juni 2025 en artikel med udtalelser fra internationale forskere, der vurderer, at Israel begår folkedrab i krigen i Gaza. En person klagede til Pressenævnet og henviste til, at det samlede billede, som artiklen tegner af krigen, fremstår misvisende og manipulerende. Klageren var ikke omtalt i artiklen og havde derfor ikke retlig interesse.
Frederiksborg Amts Avis bragte i maj 2024 et debatindlæg, som indeholdt et billede fremstillet via kunstig intelligens af en gruppe afrikanske mænd iført redningsveste, som sad i en gummibåd på havet. Frederiksborg Amts Avis bragte den efterfølgende dag en rettelse om det anvendte billede. En person klagede til Pressenævnet over, at Frederiksborg Amts Avis ikke havde deklareret, at billedet var fremstillet via kunstig intelligens. Personen var ikke selv omtalt eller afbildet i debatindlægget. Henset til den samfundsmæssige interesse i at afdække spørgsmålet om, hvorvidt et medie er presseetisk forpligtet til at deklarere brugen af fiktive billeder fremstillet via kunstig intelligens, fandt Pressenævnet grundlag for at behandle klagen over billedet. Efter en samlet vurdering fandt nævnet, henset til den korte tid der forløb, før rettelsen blev bragt, at der ikke var grundlag for at kritisere Frederiksborg Amts Avis.
TV 2 omtalte i en artikel en ulykke, hvor en fisker var faldet over bord i Nordsøen og senere var fundet omkommet. I artiklen blev det blandt andet beskrevet, at den omtalte fisker tidligere havde fisket i Limfjorden, og at han havde følt sig truet. I artiklen fremkom venner af den afdøde fisker med deres syn på omstændighederne omkring hans død. Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation klagede til Pressenævnet over blandt andet, at overskriften var misvisende, og at artiklen indeholdt ukorrekt information. Pressenævnet fandt, at der var tilstrækkelig dækning for overskriften og omtalen og udtalte ikke kritik.
Jyllands-Posten bragte i november 2024 en leder med omtale af uroligheder i Amsterdam i forbindelse med afholdelse af en fodboldkamp. En person klagede til Pressenævnet og henviste til, at lederen indeholdt en vildledende fremstilling med manglende nuancering. Klageren var ikke omtalt i lederen og havde derfor ikke retlig interesse.
B.T. bragte i oktober 2024 en artikel med omtale af plantedrikke og dets sundhedsmæssig indvirkning. En person klagede til Pressenævnet og henviste navnlig til, at artiklen indeholder misvisende information, der ikke er bakket op af videnskabelig evidens. Klageren var ikke omtalt i artiklen og havde derfor ikke retlig interesse.
DR omtalte i oktober 2023 et forsøg med fysioterapi af personer, der var henvist til vurdering af behov for en knæoperation. Tre læger med speciale inden for det omtalte område klagede til Pressenævnet over, at de bragte overskrifter var misvisende, og at indslaget indeholdt ukorrekt information og gav et misvisende indtryk af, at operationer kunne undgås, hvis man i stedet valgte fysioterapi. Pressenævnet fandt, at det havde været hensigtsmæssigt, hvis overskrifterne have været formuleret mere præcist, således at de gav et mere retvisende billede af resultaterne af det omtalte forskningsforsøg, men fandt efter en samlet vurdering, at formuleringen af overskrifterne – som de blev vist samtidig med nyhedsværtens udtalelser – ikke overskred mediets redigeringsret. Nævnet fandt herudover, at DRs valg og fravalg af informationer lå inden for mediets redigeringsret og udtalte ikke kritik.
Ekstra Bladet bragte i september en artikel med omtale af et forbud mod salg af cannabisprodukter med syntetiske cannabinoider. En virksomhed, der solgte cannabis-produkter i Danmark, klagede til Pressenævnet over, at omtalen gav et fejlagtigt indtryk af, at virksomhedens produkter var ulovlige i Danmark, hvilket var skadeligt for virksomhedens salg. Virksomheden var ikke omtalt eller afbildet i artiklen og havde derfor ikke retlig interesse. Pressenævnet fandt, henset til omtalens indhold og karakter, at virksomhedens klage ikke havde en sådan samfundsmæssig interesse, at der var grundlag for at behandle klagen i forhold til virksomheden, uanset den manglende retlige interesse.
DR bragte i juni 2023 en udsendelse i radioprogrammet ”Sara & Monopolet” på P4. En virksomhed klagede til Pressenævnet og henviste blandt andet til, at udsendelsen indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger. Virksomheden var ikke omtalt i udsendelsen og havde derfor ikke retlig interesse. Pressenævnet fandt, henset til omtalens indhold og karakter, at virksomhedens klage ikke havde en sådan væsentlig samfundsmæssig interesse, at der var grundlag for at behandle klagen i forhold til virksomheden, uanset den manglende retlige interesse.
Dansk Palæstinensisk Venskabsforening indrykkede i november en annonce i Politiken med omtale af konflikten mellem Israel og Palæstina. En person klagede til Pressenævnet og henviste blandt andet til, at der var bragt urigtig og vildledende information, og at foreningen brugte propaganda, som Politiken medvirkede til, ved at bringe annoncen. Pressenævnets formand afviste personens klage over annoncen på grund af manglende retlig interesse, da personen ikke var omtalt eller afbildet i annoncen.
Personen anmodede efterfølgende om, at Pressenævnet behandler hans klage over annoncen med henvisning til nævnets praksis om udvidet retlig interesse grundet klagens samfundsmæssige interesse, eller Pressenævnets mulighed for at behandle klagen af egen drift, hvis sagen er af væsentlig eller principiel betydning. Klageren var ikke omtalt eller afbildet i annoncen, og selv om klageren, der er jøde og medlem af Mosaisk Trossamfund, har en generel interesse i omtalen, blev klagen afvist på grund af manglende retlig interesse. Tilsvarende rejste omtalen i den pågældende annonce ikke i en presseetisk henseende spørgsmål af en sådan principiel eller væsentlig karakter, at der var grundlag for at tage sagen op til behandling af egen drift.
Politiken bragte i september 2023 en nekrolog om en afdød persons politiske bedrifter og selvmord, herunder med gengivelse af dele af den afdødes afskedsbrev efter hans eget ønske. En person klagede til Pressenævnet og henviste blandt andet til, at artiklen potentielt kunne påvirke psykisk sårbare med politiske agendaer eller selvmordstanker til at begå selvmord. Personen, der klagede, var ikke omtalt i artiklen og havde derfor ikke retlig interesse. Pressenævnet fandt, henset til omtalens indhold og karakter, at klagen ikke havde en sådan væsentlig samfundsmæssig interesse, at der var grundlag for at behandle klagen, uanset den manglende retlige interesse.
Weekendavisen bragte i juli 2023 en leder om det forsvindende liv i vandet, og hvilke forhold der er skyld i dette. En person, der er jordbruger, klagede til Pressenævnet navnlig over, at lederen ukorrekt giver landbruget skylden for alt det onde, der sket med vandet igennem tiden. Klageren var ikke omtalt i artiklen og havde derfor ikke retlig interesse. Pressenævnet fandt, henset til omtalens indhold og karakter, at klagen ikke havde en sådan væsentlig samfundsmæssig interesse, at der var grundlag for at behandle klagen, uanset den manglende interesse.
DR bragte i januar 2023 en artikel om et politisk initiativ om statslig tildeling af midler til voldsramte kvinder og mænd. Interesseorganisationen Foreningen Far klagede til Pressenævnet og henviste blandt andet til, at artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger. Foreningen Far var ikke omtalt i artiklen og havde derfor ikke retlig interesse. Pressenævnet fandt, henset til omtalens indhold og karakter, at Foreningen Fars klage ikke havde en sådan væsentlig samfundsmæssig interesse, at der var grundlag for at behandle klagen i forhold til Foreningen Far, uanset den manglende retlige interesse.
Ekstra Bladet bragte i januar 2023 en artikel om retssagen mod en tidligere hooligan-leder, som i byretten blev idømt forvaring for blandt andet talrige seksualforbrydelser. Artiklen indeholdt et interview med den indsatte hooligan-leder, der på tidspunktet for offentliggørelsen af artiklen sad varetægtsfængslet, og som udtalte sig om sin verserende ankesag. Ekstra Bladet havde inden interviewet med den indsatte fået afslag fra kriminalforsorgen på at interviewe ham med henvisning til, at anklagemyndigheden havde udtalt sig imod den indsattes kontakt til medierne på daværende tidspunkt på grund af risiko for vidnepåvirkning.
Direktoratet for Kriminalforsorgen klagede til Pressenævnet over Ekstra Bladets interview med den omtalte indsatte og offentliggørelsen af interviewet, herunder særligt hensynet til ofrene i sagen, samt det daværende hensyn til en verserende straffesag.
Pressenævnet kritiserede Ekstra Bladet for ikke at have udvist størst muligt hensyn til ofrene i den omtalte straffesag ved at have offentliggjort den indsattes udtalelser med risiko for vidnepåvirkning samt for handlemåden i forbindelse med interviewet.
Frihedens Stemme bragte i april 2023 en artikel om en sigtet person i en omtalt bortførelsessag, som indeholdt den sigtedes fulde navn og billede. Den sigtede person blev samme dag som artiklens offentliggørelse fremstillet i grundlovsforhør, hvor der blev nedlagt navneforbud i straffesagen. En person klagede til Pressenævnet over, at Frihedens Stemme bragte artiklen kort før, der blev nedlagt navneforbud i sagen. Pressenævnet udtalte kritik af Frihedens Stemme for at undlade at fjerne oplysningerne i artiklen, som gør det muligt at identificere den sigtede person, da det er nævnets vurdering, at der påhvilede Frihedens Stemme en selvstændig presseetisk forpligtelse til at opdatere artiklen, så den bringes i overensstemmelse med det nedlagte navneforbud.
DR bragte i februar 2023 en artikel om psykiske lidelser blandt unge elitesportsudøvere. En person klagede til Pressenævnet og henviste blandt andet til, at DRs brug af begrebet ”psykose” er objektivt forkert, da begrebet er afskaffet for mere end 28 år siden og erstattet af den ”psykotiske tilstand”. Personen, der klagede, var ikke omtalt i artiklen og havde derfor ikke retlig interesse. Pressenævnet fandt, henset til omtalens indhold og karakter, at klagen ikke havde en sådan væsentlig samfundsmæssig interesse, at der var grundlag for at behandle klagen, uanset den manglende retlige interesse.
Politiken bragte i januar 2023 en artikel om, hvordan stramhed i bindevævet har indflydelse på smerter og stivhed i kroppen. En vidensportal klagede til Pressenævnet navnlig over en forskers omtale af bindevævets påvirkning på langvarige gener ved hjernerystelse. Vidensportalen var ikke omtalt i artiklen og havde derfor ikke retlig interesse. Selv om vidensportalen omhandler hjernerystelse og aktivt beskæftiger sig med patientgruppen, findes klagen – henset til omtalens indhold og karakter – ikke at have en sådan væsentlig samfundsmæssig interesse, at der er grundlag for at behandle klagen, uanset den manglende interesse.
Berlingske bragte i november 2022 en artikel og en leder om Danmarks Naturfredningsforenings ret til at rejse fredningssager og de konsekvenser, som dette kan medføre for Gisselfeld Kloster. En talsmand for en komite klagede over indholdet af artiklen og lederen samt over Berlingskes afvisning af at bringe en opfølgende kommentar. Talsmanden og komiteen var ikke omtalt i artiklen eller lederen og havde derfor ikke retlig interesse. Selv om komiteen er en naturorganisation, findes klagen – henset til omtalens indhold og karakter – ikke at have en sådan væsentlig samfundsmæssig interesse, at der er grundlag for at behandle klagen, uanset den manglende interesse. Pressenævnets formand fandt endvidere ikke, at Berlingske havde overskredet redigeringsretten ved at undlade at bringe klagers opfølgende kommentar.