Sagsnummer: 2025-09668

DR får ikke kritik for artikler, der omtalte privat parkeringsselskab

DR bragte i august 2025 to artikler, som handlede om, at kommunalpolitikere i flere store kommuner var utilfredse med den parkeringskontrol, som bliver udøvet af private parkeringsselskaber på kommunale parkeringspladser. Udover udtalelser fra forskellige kommunalpolitikere, indeholdt artiklerne tre personers kritiske beretninger om deres egne oplevelser med parkeringskontrollen på en specifik kommunal parkeringsplads, hvor et navngivet privat parkeringsselskab var ansvarlig for kontrollen. Det omtalte private parkeringsselskab klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklen indeholdt en række ukorrekte oplysninger, herunder i relation til de tre personers beretninger, og at DRs vinkling var i strid med god presseskik. Pressenævnet fandt efter en samlet vurdering ikke grundlag for at udtale kritik og lagde i den forbindelse blandt andet vægt på, at klager var blevet forelagt kritikken i artiklerne forud for offentliggørelsen, og at klagers svar i det væsentlige var gengivet i umiddelbar sammenhæng med kildernes kritiske udtalelser.

Sagsnummer: 2025-09713

DR får ikke kritik for Kontant-udsendelse om servicehunde

I februar 2025 bragte DR en udsendelse om markedet for servicehunde i Danmark. En af foreningerne, der er udbyder af servicehunde i Danmark, klagede over blandt andet, at udsendelsen indeholdt ukorrekt information, at der ikke var udvist tilstrækkelig kildekritik, og at der ikke var sket tilstrækkelig forelæggelse. Pressenævnet fandt, at DR ikke havde tilsidesat god presseskik og lagde blandt andet vægt på, at kritikken var blevet forelagt detaljeret for foreningen, som også havde fået lejlighed til at komme til orde og besvare kritikken i sammenhængen. Nævnet fandt herudover, at kilderne var tilstrækkeligt deklarerede, således at seerne havde mulighed for at vurdere kildernes troværdighed.

Sagsnummer: 2025-11698

Ikke kritik for mediets egen sammenfatning af tidligere imams holdning

Berlingske bragte i efteråret 2025 en artikel, som omhandlede en tidligere imams udtalelser i den offentlige debat om en aflysning af en U12-fodboldkampen mellem en jødisk klub og en anden klub. Den tidligere imam klagede til Pressenævnet over, at det var en ukorrekt gengivelse af hans synspunkter, når det af artiklen fremgik, at han mente, at jødiske børn skal frygte for protester, uro og hærværk. Han klagede endvidere over, at Berlingske ikke havde forelagt ham denne skadelig omtale inden offentliggørelsen, og at Berlingske ikke havde foretaget en behørig berigtigelse. Pressenævnet fandt efter en samlet vurdering, at Berlingskes gengivelse i artiklen fremstod som Berlingskes egen sammenfattende fremstilling af den tidligere imams udtalelser i den offentlige debat om den aflyste fodboldkamp, og at Berlingske på offentliggørelsestidspunktet måtte anses for at have haft tilstrækkelig dækning for denne opsummering. Nævnet lagde i den forbindelse navnlig vægt på, at Berlingske med brugen af ordet ”tilsyneladende” havde gjort det klart, at der ikke var tale om et direkte citat. Nævnet fandt endvidere, at Berlingske havde foretaget en tilstrækkelig forelæggelse af den kritiske omtale for den tidligere imam, som ikke havde ønsket at udtale sig til artiklen, hvilket også var gengivet i artiklen.

Sagsnummer: 2025-13449

Sjællandske Nyheder får ikke kritik for interviewartikel med borgmester

Sjællandske Nyheder bragte i november 2025 forud for kommunal- og regionsrådsvalget en interviewartikel med en borgmester. I artiklen delte borgmesteren blandt andet sin vurdering af, hvilke politiske kolleger der havde gjort samarbejdet i byrådet vanskeligt. En af de omtalte byrådspolitikere klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklen indeholdt urigtige og skadelige udsagn, som han ikke havde fået forelagt. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at udsagnene overvejende fremstod som borgmesterens egne vurderinger og ikke som faktuelle oplysninger eller reelle beskyldninger mod den pågældende byrådspolitiker.

Sagsnummer: 2025-13452

Sjællandske Nyheder får ikke kritik for interviewartikel med borgmester

Sjællandske Nyheder bragte i november 2025 forud for kommunal- og regionsrådsvalget en interviewartikel med en borgmester. I artiklen delte borgmesteren blandt andet sin vurdering af, hvilke politiske kolleger der havde gjort samarbejdet i byrådet vanskeligt. En af de omtalte byrådspolitikere klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklen indeholdt urigtige og skadelige udsagn, som hun ikke havde fået forelagt. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at udsagnene overvejende fremstod som borgmesterens egne vurderinger og ikke som faktuelle oplysninger eller reelle beskyldninger mod den pågældende byrådspolitiker.

Sagsnummer: 2025-07777

Frihedsbrevet får ikke kritik for podcastserie

Frihedsbrevet bragte i juni til juli 2025 en podcastserie baseret på syv interviewoptagelser med en person, som fortalte om sin opvækst og senere virke som økonomisk rådgiver for personer i det kriminelle miljø. Interviewene blev foretaget i 2021, da personen var ansat på kontrakt på Frihedsbrevet. Den omtalte person klagede til Pressenævnet blandt andet over, at hun ikke havde givet samtykke til offentliggørelsen af optagelserne, og at forudsætningerne for anvendelsen var ændrede. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at personens ansættelse på Frihedsbrevet og medvirken i interviewoptagelserne måtte anses for at udgøre et gyldigt samtykke til, at Frihedsbrevet kunne anvende optagelserne som led i mediets redaktionelle virksomhed, at præmissen for de konkrete interviewoptagelser ikke kunne anses for at have ændret sig, og at indholdet af de konkrete interviewoptagelser havde klar offentlig interesse.

Sagsnummer: 2025-06118

Weekendavisen får kritik for manglende deklarering af kilde og udeladelse af oplysning

Weekendavisen bragte i foråret 2025 en række artikler med omtale og kritik af to navngivne professorers forskning i vacciner. Af Weekendavisens dækning fremgik det blandt andet, at professorerne ikke havde offentliggjort de endelige resultater vedrørende dødelighed i et lodtrækningsstudie af en vaccine, og at en række fagkilder fandt den manglende publicering problematisk. Weekendavisens omtale handlede også om baggrunden for lukningen af et forskningscenter samt de to professorers videnskabelige fortolknings- og publiceringspraksis, som flere fagkilder var kritiske over for. De to professorer klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklerne indeholdt ukorrekt, misvisende og skadelig omtale, at Weekendavisen ikke havde udvist fornøden kildekritik, og at Weekendavisen havde undladt at omtale forhold, som var centrale for det samlede billede, herunder en redegørelse fra Praksisudvalget på SDU, som i det væsentligste omhandlede de forhold, som Weekendavisen havde behandlet i mediets dækning af klagerne og deres forskning.
Pressenævnet fandt grundlag for at kritisere Weekendavisen for ikke i tilstrækkeligt omfang at have deklareret en af fagkildernes mulige personlige og skadevoldende hensigt og for ikke at omtale Praksisudvalget på SDUs redegørelse om klagernes forskning. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af de øvrige klagepunkter.

Sagsnummer: 2025-11107

Berlingske får kritik for utilstrækkelig forelæggelse

I en artikel bragt i september 2025 omtalte Berlingske en navngiven iværksætter og hendes selskab, som blev erklæret konkurs i efteråret 2025. I artiklen gennemgik Berlingske forløbet op til selskabets konkurs samt den videre drift af koncernen, hvori selskabet var moderselskab. Iværksætteren, som var en af flere klageparter, klagede til Pressenævnet over blandt andet, at … Læs Mere

Sagsnummer: 2025-11279

Ingeniøren får ikke kritik for omtale af konkurs

I en artikel fra september 2025 omtalte Ingeniøren en navngiven iværksætter og hendes selskab, som blev erklæret konkurs i efteråret 2025. I artiklen gennemgik Ingeniøren forløbet forud for selskabets konkurs og den videre drift af koncernen, hvori selskabet indgik. Iværksætteren, som var en af flere klageparter, klagede til Pressenævnet over blandt andet, at artiklen indeholdt krænkende oplysninger, der ikke var forelagt i tilstrækkelig grad og i rimelig tid. Nævnet fandt, at Ingeniøren i tilstrækkelig grad og i rimelig tid gjorde klagerne bekendt med kritikpunkterne i artiklen, idet mediets henvendelse havde en karakter, der for klagerne burde være muligt at besvare uden længere forberedelsestid og uden dokumentation, samt at klagerne ikke udbad sig yderligere svartid. Nævnet udtalte derfor ikke kritik.

Sagsnummer: 2025-11281

Ingeniøren får kritik for utilstrækkelig forelæggelse

I en artikel fra september 2025 omtalte Ingeniøren en navngiven iværksætter og hendes selskab, som blev erklæret konkurs i efteråret 2025. I artiklen gennemgik Ingeniøren forløbet op til selskabets konkurs, herunder de tvivlsspørgsmål, der opstod om selskabets teknologi. Iværksætteren, som var en af flere klageparter, klagede til Pressenævnet over, at Ingeniøren ikke havde givet dem mulighed for at kommentere en række skadelige oplysninger. Nævnet fandt, at Ingeniørens forelæggelse ikke indeholdt alle de omtalte skadelige beskyldninger og fandt, at forelæggelsen var utilstrækkelig. Nævnet udtalte derfor kritik.

Sagsnummer: 2025-10915

tvSyd får ikke kritik for omtale af straffedom

tvSyd omtalte i en artikel fra september 2025 en straffedom, hvor en far blev idømt en bøde på 1.000 kr. for at have overtrådt sit polititilhold i forhold til sin ekskæreste. Ekskæresten klagede til Pressenævnet over blandt andet, at artiklens overskrift gav et misvisende indtryk af, at faren var et offer. Pressenævnet fandt, at overskriften var udtryk for tvSyds sammenfatning af hændelsen og domfældelsen, som ikke kunne anses for at give et misvisende indtryk. Nævnet udtalte derfor ikke kritik.

Sagsnummer: 2025-10748

JydskeVestkysten får ikke kritik for omtale af tandlægebesøg

I september 2025 omtalte JydskeVestkysten en kommunes håndtering af en borgers tandlægebesøg. Borgeren klagede til Pressenævnet over blandt andet, at JydskeVestkysten havde nedtonet hans historie og ikke havde forholdt sig kritisk til kommunen. Nævnet fandt, at JydskeVestkystens valg og fravalg ikke kunne anses for at nedtone borgerens historie eller i øvrigt at overskride rammerne for redigering, idet omtalen var baseret på borgerens dokumentation og udtalelser, samt at mediet havde gengivet en række af kommunens mails og svar til borgerens kritik af forløbet.

Sagsnummer: 2025-09145

TV 2 Kosmopol får ikke kritik for artikel om hændelser ved slagterbutik

TV 2 Kosmopol bragte i juli sidste år en artikel med omtale af, at en slagterbutik var blevet udsat for flere tilfælde af hærværk. I artiklen indgik endvidere et billede af ordene ”Stop drab”, som var blevet påmalet fortovet foran slagterbutikken. Af billedteksten til dette billede fremgik ”Her ses seneste hærværk mod slagterbutikken”. Vegan Activism Denmark, som stod bag påmalingen af fortovet, udtalte i artiklen, at de havde stået bag demonstrationer og kridttegninger foran slagterbutikken, men afviste at stå bag al hærværk rettet mod butikken. Vegan Activism Denmarks klagede til Pressenævnet over, at billedet af påmalingen af ordene ”Stop drab” på fortovet foran den omtalte slagterbutik den 11. juni 2025 i artiklen blev beskrevet som hærværk, samt at der i relation til omtalen af hændelsen som hærværk også blev linket til et opslag med et videoklip af episoden på Vegan Activism Denmarks Facebook-side. Foreningen henviste navnlig til, at der var anvendt såkaldt kridtspray til påmalingen af fortovet, og at dette udgør en lovlig form for aktivisme.
Pressenævnet fandt efter en samlet vurdering ikke grundlag for at kritisere den konkrete omtale af fortovsmalingen som hærværk i forhold til episoden den 11. juni 2025. Nævnet lagde navnlig vægt på, at indehaveren af slagterbutikken havde omtalt den pågældende hændelse som hærværk, og at TV 2 Kosmopol havde forelagt Vegan Activism Denmark kritikken af protestaktionerne, og at deres kommentar – hvori de oplyste, at de havde stået bag kridttegninger og demonstrationer foran slagterbutikken, men klart afviste at have begået hærværk – var gengivet i artiklen.

Sagsnummer: 2025-10957

Researchkollektivet Redox får ikke kritik for overskrift og billedbrug

Researchkollektivet Redox bragte i september 2025 en artikel med omtale af en video, hvor en person knækkede et socialistisk partis fane, med overskriften ”Kendt fra nazimiljøet: Knækkede socialisters fane i Odense”. Personen klagede til Pressenævnet over artiklens overskrift, samt at Researchkollektivet Redox havde bragt to billeder af ham uden hans samtykke. Pressenævnet fandt, at overskriftens formulering fremstod som Researchkollektivet Redox’ vurdering på baggrund af personens tidligere tilknytning til det nazistiske miljø, der ikke kunne anses for at give et ukorrekt indtryk af, at han fortsat havde en relation til miljøet. Nævnet fandt endvidere, at anvendelsen af billederne ikke indebar en krænkelse af hans privatliv med henvisning til blandt andet, at billederne ikke viste ham i en krænkende situation. Nævnet udtalte derfor ikke kritik.

Sagsnummer: 2025-10307

Politiken får ikke kritik for omtale af fratagelse af dansk statsborgerskab

Politiken bragte i august 2025 en artikel om politikeres indblanding i fratagelse af dansk statsborgerskab. Politiken omtalte i den forbindelse, at en navngiven person havde politianmeldt 16 personer for terrorbilligelse. Personen klagede til Pressenævnet over blandt andet, at det fejlagtigt fremstod som om, at han havde anmeldt de pågældende personer på justitsministerens opfordring, og at mediet ikke havde forelagt ham denne oplysning. Nævnet fandt, at omtalen af anmeldelsen ikke i den konkrete sammenhæng kunne anses for væsentlig. Da omtalen endvidere ikke kunne anses for skadelig, krænkende eller agtelsesforringende for ham, skulle Politiken ikke forelægge denne forud for offentliggørelsen. Nævnet udtalte derfor ikke kritik.

Sagsnummer: 2025-10065

Se og Hør får ikke kritik for omtale af Facebook-opslag

I august 2025 bragte Se og Hør to forsidehenvisninger og en artikel med omtale af et Facebook-opslag, hvor en navngiven person havde beskrevet en episode, efter at hendes søn havde lavet dørfis. Personen klagede til Pressenævnet over blandt andet, at forsidehenvisningerne og artiklens overskrift indeholdt ukorrekt og krænkende information samt skabte et misvisende billede af episoden. Nævnet fandt, at formuleringerne var udtryk for Se og Hørs vurderinger af, hvordan personen havde udtrykt sig i Facebook-opslaget, og at formuleringerne havde tilstrækkelig dækning i artiklen. Nævnet udtalte derfor ikke kritik.

Sagsnummer: 2025-08870

Kritik for misvisende omtale og utilstrækkelig berigtigelse

TV MIDTVEST bragte i 2024 en artikel og et nyhedsindslag med omtale af en kommunes sagsbehandling vedrørende en sag om et barn med cerebral parese, hvis familie havde søgt om hjemmetræning samt tabt arbejdsfortjeneste. Af artiklen fremgik det blandt andet, at familien havde sendt en ansøgning til kommunen om hjemmetræning i 2023, og at familien havde ventet 15 måneder på at få svar på denne ansøgning, hvilket ikke stemte overens med kommunens oplysninger om en sagsbehandlingstid på maksimalt seks måneder. Det fremgik ligeledes, at børne-og familiechefen i kommunen ikke ville udtale sig om sagen. TV MIDTVEST opdaterede efter henvendelse fra børne-og familiechefen artiklen med oplysning om, at familien ”rettede henvendelse” til kommunen i juni 2023, og at børne-og familiechefen ”ikke kan gå ind i konkret sag”.
Børne- og familiechefen klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklen indeholdt ukorrekt og misvisende information om sagsbehandlingstiden i kommunen, samt at artiklens oplysning om, at han ikke ville udtale sig om sagen, var ukorrekt. Han klagede også over, at TV MIDTVESTs berigtigelse af omtalen var utilstrækkelig, idet artiklen alene var opdateret, hvorved læsere af artiklen ikke kunne antages at blive bekendt med rettelserne.
Pressenævnet fandt, at det forhold, at børne- og ungechefen som følge af reglerne om tavshedspligt var afskåret fra at kommentere oplysninger om konkrete forhold i sagen, skærpede mediets forpligtelse til at referere de faktiske forhold i sagen præcist. Nævnet fandt herefter grundlag for at kritisere TV MIDTVEST for at bringe misvisende omtale om ansøgningstidspunktet og sagsbehandlingstiden, idet det ikke fremgik af den påklagede omtale, at sagsbehandlingstiden blev regnet fra indgivelse af en officiel ansøgning, og uden at angive, at det var familiens opfattelse, at de med deres henvendelse i 2023 allerede havde ansøgt om hjemmetræning/tabt arbejdsfortjeneste. Nævnet kritiserede endvidere TV MIDTVEST for utilstrækkelig berigtigelse.

Sagsnummer: 2025-08564

Nordjyske får ikke kritik for omtale af bortvist direktør

Nordjyske bragte i juli 2025 en række artikler og opslag med kritisk omtale af en bortvist direktør for en grossistvirksomhed. Den omtalte direktør klagede til Pressenævnet blandt andet over Nordjyskes vinkling, og at han ikke havde haft mulighed for at kommentere sagen, idet han var involveret i en fortrolig voldgiftssag. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at oplysningerne i omtalen havde dækning i de faktiske forhold, at det klart fremgik af omtalen, hvor oplysningerne stammede fra, og at direktørens afvisning af kritikken fremgik tydeligt af omtalen. Det forhold, at direktøren måtte være underlagt tavshedspligt i relation til nogle af de spørgsmål, som Nordjyske stillede i forbindelse med forelæggelsen, og dermed som udgangspunkt måtte anses for at have været afskåret fra at kunne udtale sig om disse konkrete forhold i sagen, medførte efter nævnets opfattelse ikke, at det kunne lægges til grund, at direktøren i det hele var afskåret fra at kommentere sagen.

Sagsnummer: 2025-09464

TV 2 får ikke kritik for omtale af plagiathistorie

I august 2025 bragte TV 2 en video på TV 2 Echos TikTok-profil med omtale af en plagiathistorie, hvor en dansk kunstner havde anklaget to internationale kunstnere for at have plagieret hans sang. Det fremgik af videoen, at TV 2 havde fået tilsendt en video fra den danske kunstner, som var optaget i 2020, men to it-virksomheder konkluderede efter en undersøgelse, at der var blevet ændret i videoens metadata, og at oprettelsesdatoen var blevet manipuleret. Den danske kunstner klagede til Pressenævnet blandt andet over, at han ikke var blevet forelagt it-virksomhedernes rapporter. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at TV 2 forud for offentliggørelsen i tilstrækkeligt omfang havde gjort kunstneren bekendt med indholdet af rapporterne, og at hans svar på rapporternes konklusioner fremgik af videoen.

Sagsnummer: 2025-04751

Radio IIII får ikke kritik for podcastserie om botilbud

Radio IIII bragte i januar til marts 2025 en podcastserie og en række radioindslag om en ung kvinde, som døde efter at have pådraget sig ætsningsskader på sit bosted. I omtalen medvirkede en række fagkilder, tidligere medarbejdere på botilbuddet og forældrene til den unge kvinde, som blandt andet kritiserede botilbuddets håndtering af kvindens tilskadekomst på botilbuddet og efterforskningen i sagen. Direktøren for det omtalte botilbud klagede til Pressenævnet blandt andet over, at omtalen indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger, som ikke var efterprøvet tilstrækkeligt. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at oplysningerne i den samlede omtale havde dækning i de faktiske forhold og de fremsatte vurderinger, at Radio IIII forud for offentliggørelsen i vidt omfang og i rimelig tid gjorde direktøren bekendt med kritikpunkterne, og at hans afvisning af kritikken og hans synspunkter eller afvisning af at svare var gengivet i omtalen.