Weekendavisen bragte i december 2024 en artikel, der omhandlede et monument af en russisk forfatter opført på en dansk kirkegård. Monumentet var opført med henvisning til, at den russiske forfatter havde besøgt en dansk forfatters gravsted på samme kirkegård. Artiklens omdrejningspunkt var navnlig, hvorvidt historien om, at den russiske forfatter havde besøgt den danske forfatters gravsted, var opfundet af to navngivne personer, som var henholdsvis skuespiller og historiker. I artiklen fremgik det blandt andet, at Weekendavisen havde forelagt skuespilleren samt historikeren spørgsmål om, hvorvidt den russiske stat havde ydet nogen form for økonomisk støtte til fejringen af 200-året for den russiske forfatter, som de havde arrangeret. Det fremgik af artiklen, at de ikke havde ønsket at udtale sig til mediet. De to navngivne personer klagede til Pressenævnet over blandt andet, at det var ukorrekt, når det af artiklen fremgik, at de ikke havde ønsket at udtale sig, idet de forud for artiklens offentliggørelse havde oplyst Weekendavisen om, at de ikke modtog økonomiske midler fra den russiske stat til fejringen af 200-året for den russiske forfatter, og at de heller ikke havde søgt om det. Pressenævnet fandt, at artiklen samlet set indeholdt oplysninger, som kunne være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for klagerne, og at Weekendavisen i tilstrækkeligt omfang havde forelagt denne kritik. Nævnet fandt efter en samlet vurdering ikke tilstrækkeligt grundlag for at kritisere redaktørens valg og fravalg af informationer i relation til omtalen af, at de ikke havde ønsket at udtale sig. Nævnet lagde i den forbindelse vægt på, at klagerne forud for artiklens offentliggørelse var blevet forelagt det citerede spørgsmål, og at det var ubestridt, at klagerne over for Weekendavisens chefredaktør havde oplyst, at de ikke tillod mediet at benytte deres svar.
