Sjællandske bragte i februar 2020 omtale af nogle kommunalpolitiske forhold. En person, der var blevet valgt som formand for kredsbestyrelsen i den pågældende kommune, klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger om ham, og at artiklens omtale var en krænkelse af hans privatliv. Pressenævnet udtalte ikke kritik af Sjællandske for at bringe oplysningerne og lagde blandt andet vægt på, at Facebook-opslaget, som Sjællandske havde gengivet i artiklen, var taget fra personens åbne Facebook-profil, hvor personen selv havde ”tagget” journalisten i opslaget. Sjællandske havde endvidere ladet personen gennemse artiklen inden offentliggørelsen, hvor han kom med rettelser, som Sjællandske imødekom.
Pressenævnet afviste at behandle en persons klage over, at Sjællandske havde afvist at bringe hans læserbrev ”Næstved kommunes 17 synder”. Personen anmodede efterfølgende om genoptagelse. Personen mente, at nævnet ikke fuldt ud havde taget stilling til hans klage ved ikke at forholde sig til læserbrevet ”Myndighedernes vennetjenester”, idet ”Næstved kommunes 17 synder” blot var vedlagt til orientering. Da læserbrevet ”Myndighedernes vennetjenester” ikke var indgået i nævnets behandling af personens klage, imødekom Pressenævnet anmodningen om genoptagelse. Under den fornyede behandling afviste Pressenævnet at behandle klagen med henvisning til, at redaktøren som udgangspunkt er berettiget til at redigere mediet og beslutte, hvad der bringes i avisen.
I artikler bragt i november 2019 omtalte Sjællandske repressalier mod et medlem af et ældreråd som følge af en ytring i et opslag på Facebook. Formanden for det pågældende ældreråd klagede til Pressenævnet over Sjællandskes omtale og henviste til, at Sjællandske havde udeladt at oplyse, at artiklerne tog udgangspunkt i et Facebook-opslag, der senere var blevet redigeret. Nævnet fandt, at det tydeligt fremgik af de påklagede artikler, hvilket Facebook-opslag de gengivne oplysninger kom fra, og at oplysningerne fra Facebook-opslaget var loyalt gengivet. Nævnet udtalte derfor ikke kritik.
En person klagede over, at Sjællandske ikke bragte hans læserbrev. Da redaktøren som udgangspunkt er berettiget til at redigere mediet og beslutte, hvad man vil bringe, afviste Pressenævnets formand klagen.
I en række artikler bragt i juli 2019 omtalte Sjællandske politianmeldelsen af en tidligere medarbejder på en friskole, herunder kritik af skolens håndtering af sagen. Den omtalte tidligere medarbejder klagede til Pressenævnet over, at Sjællandske i artiklen blandt andet havde angivet, at han blev ”bortvist” fra sin arbejdsplads, idet han rettelig blev hjemsendt efter aftale. Klager klagede desuden over manglende forelæggelse, ensidig omtale af sagen, og at Sjællandske havde identificeret ham som den omtalte tidligere medarbejder. Nævnet udtalte kritik af Sjællandske for at have bragt den ukorrekte oplysning om bortvisning, men nævnet udtalte ikke kritik af klagers øvrige klagepunkter.
En person klagede over Sjællandskes omtale af en kommunes ageren i en sag vedrørende etableringen af en omfartsvej. Personen klagede over to artikler, som var blevet offentliggjort i henholdsvis 2010 og 2012. Pressenævnet afviste at behandle klagen over artiklerne, da klagen var indgivet efter klagefristens udløb. Personen klagede videre over, at Sjællandskes omtale af sagen havde været utilstrækkelig. Pressenævnet afviste ligeledes denne del af klagen, fordi den ikke vedrørte konkrete, offentliggjorte artikler.
En person klagede over, at Sjællandske ikke havde givet en sag vedrørende lukningen af en vej i Næstved Kommune tilstrækkelig omtale. Da personen ikke havde klaget over konkrete, offentliggjorte artikler, afviste Pressenævnet at behandle klagen.
Sjællandske omtalte i december 2016, at et kunstnerpar var fraflyttet en tildelt legatbolig før udløbet af legatperioden. Kunstnerparret var ikke enige i avisens beskrivelse af forløbet omkring fraflytningen. Pressenævnet kritiserer Sjællandske for ikke at indhente en kommentar fra kunstnerparret vedrørende årsagen til fraflytningen. Da Sjællandske havde rettet fejlen på mediets platforme, blev avisen ikke pålagt at offentliggøre nævnets kritik.
En læser mente, at et byrådsmedlem blev ”hængt ud” i en artikel på sn.dk (Sjællandske Nyheder). Læseren indgav ikke klagen på vegne af byrådsmedlemmet og var heller ikke selv omtalt. Han kunne derfor ikke klage over omtalen. Klagen blev afvist uden nærmere behandling.
Netmediet Journalista.dk klagede over, at et andet medie, sn.dk, havde bragt kritisk artikel af Journalista.dks omtale uden at forelægge Journalista.dk kritikken. Pressenævnet udtalte ikke kritik, da de omtalte forhold fremgik af Journalista.dks omtale, og de faktiske forhold derved var korrekt beskrevet.
En borger klagede til Pressenævnet, efter Sjællandske på sin hjemmesiden havde omtalt, at han havde sagsøgt kommunens centerchef for ærekrænkende udtalelser. Borgeren mente, at søgsmålet var beskrevet forkert og ønskede samtidig artiklen slettet fra sn.dk. Nævnet udtalte ikke kritik og kritiserede heller ikke, at sn.dk ikke havde imødekommet anmodningen om sletning.
Sydsjællands Tidende klagede over en artikel bragt i Sjællandske, hvor det fremgik, at Sydsjællands Tidende angiveligt skulle have ændret en annonce til en redaktionel artikel om et borgermøde. Oplysningen, som kunne være skadelig, blev ikke forelagt Sydsjællands Tidende forud for offentliggørelsen. Pressenævnet udtaler kritik af Sjællandske, men fordi Sjællandske efterfølgende bragte en rettelse, er der ikke pålagt offentliggørelse af nævnets kritik.
Sjællandske omtalte en landsretsdom og omtalte den dømte som ”chikanemand”. Pressenævnet har tidligere taget stilling til, hvorvidt Sjællandske kunne anvende øgenavnet om klager i forbindelse med avisens omtale af byretsdommen. Ved nævnets tidligere kendelse kritiserede nævnet ikke omtalen. Henset til, at Sjællandske ved omtalen af landsretsdommen har anvendt øgenavnet i samme forbindelse som tidligere, afviser Pressenævnet at behandle klagen.
Pressenævnet kritiserer Sjællandske for at beskrive en dom forkert for anden gang. Samtidig udtaler nævnet kritik af, at Sjællandske i 2015 gentog en oplysning fra 2006 om, at klager i 2006 var sigtet for et overfald uden at kontrollere, hvordan sagen endte.
Enhedslisten i Ringsted havde klaget over, at Lokalbladet Ringsted og Ringsted Weekend generelt havde ændret retningslinjer for optagelse af læserbreve. Ifølge Sjællandske Medier afhang optagelsen af omfanget af kommunens annoncering. Nævnet udtalte ikke kritik af det konkrete tilfælde.
Pressenævnet havde modtaget en anmodning om af egen drift at behandle Lokalbladet Ringsted og Ringsted Weekends ændrede retningslinjer for optagelse af læserbreve, der ifølge medierne afhang af omfanget af kommunens annoncering. Nævnet afviste at behandle sagen.
Da en motorcyklist blev dræbt i Haslev, lod Sjællandske Medier to naboer, der ikke havde set ulykken, fortælle om den dræbtes kvæstelser, samt gisne om, hvorvidt afdøde selv var skyld i ulykke. Det hele står som fakta, selv om de to naboer ikke var vidner. Ifølge god presseskik skal medierne vise hensyn overfor ofre for ulykker, det har Sjællandske Medier ikke gjort, og derfor giver Pressenævnet kritik.
Klager – en person – klagede over artiklen ”67-årig dømt for vold mod avisbud” i Sjællandske og en lignende artikel på sn.dk.
Klager – en person – klagede over et blogindlæg på sn.dk samt sn.dk’s blokering af klager.
Klager – en region – klagede over en artikel i Sjællandske.