I en artikel bragt i oktober 2023 omtalte B.T. en straffesag, hvor en person blev idømt fængselsstraf for bedrageri. Personen klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklens indhold om sagen var misvisende. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at B.T. havde gengivet retssagen med angivelse af sagens parter og sagens tvist, herunder personens forklaringer for retten, og at det fremgik klart af omtalen, at personen havde anket dommen.

I en artikel bragt i oktober 2023 omtalte B.T., at en tidligere forretningsmands holdingselskab var blevet erklæret konkurs, og at konkursen skyldes, at hans firma ikke kunne overholde en aftale om et byggeprojekt. Kort efter offentliggørelsen modtog B.T. en indsigelse fra forretningsmanden om, at oplysningen var ukorrekt, idet det var en kundes firma, der ikke kunne overholde en aftale om et byggeprojekt. B.T. bragte straks herefter en rettelse i artiklen. Den omtalte forretningsmand klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger. Nævnet fandt, at den ukorrekte oplysning om årsagen til konkursen af holdingselskabet kunne virke agtelsesforringende for forretningsmanden. Efter en samlet vurdering fandt nævnet imidlertid, at der ikke var grundlag for at kritisere, at B.T. bragte den ukorrekte oplysning, og nævnet lagde i den forbindelse vægt på den korte tid, der forløb før rettelsen blev bragt.

B.T. omtalte i en artikel- og podcastserie bragt i marts til maj 2023 en række tidligere patienters individuelle oplevelser med en plastikkirurg efter at have fået udført kosmetiske operationer af ham. I artikelserien indgik også optagelser af B.T.s konfrontation med plastikkirurgen, som skete på offentlig vej. Den omtalte plastikkirurg klagede til Pressenævnet blandt andet over, at omtalen indeholdt ukorrekte oplysninger, at B.T. ikke have udvist tilstrækkelig kildekritik, og at B.T. havde bragt konfrontationsoptagelsen med ham uden hans samtykke. Pressenævnet kritiserede B.T.s måde at anvende konfrontation i sagen og lagde i den forbindelse blandt andet vægt på karakteren af de stillede spørgsmål, varigheden af optagelserne og det forhold, at der ikke ved konfrontationen fremkom nye oplysninger eller oplysninger i øvrigt af væsentlig offentlig interesse. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.

I artikler bragt i august 2023 omtalte Altinget, Berlingske, B.T., Herning Folkeblad og NORDJYSKE udfaldet af en højesteretsdom, hvor en person blev pålagt at betale en godtgørelse for at have krænket en andens ære i forbindelse med en demonstration. Den omtalte person klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklerne indeholdt ukorrekte og agtelsesforringende oplysninger fremsat af forurettedes advokat, som ikke var forelagt klager, samt at parternes synspunkter ikke var gengivet objektivt og ligeligt. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af medierne. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at omtalen var udtryk for advokatens faglige og subjektive vurdering af dommens udfald og klagerens ageren i offentligheden, samt at medierne havde handlet inden for redaktørens redigeringsret ved at fremhæve advokatens udtalelser.

B.T. bragte i februar 2023 en udsendelse i podcastserien ”Det, vi taler om”, der blandt andet indeholdt et indslag om en retssag, som en tidligere dirigent havde anlagt mod en person, efter at Ekstra Bladet havde offentliggjort to mails skrevet af den tidligere dirigent. I indslaget blev det omtalt, at den ene offentliggjorte mailkorrespondance var en udveksling mellem to operachefer, og at den tidligere dirigents mail om en operasangerinde var fremkommet på baggrund af en mail om, hvorvidt den pågældende operasangerinde kunne være et emne til en pris. Den tidligere dirigent klagede til Pressenævnet over blandt andet, at disse oplysninger var forkerte, samt at B.T. ikke havde berigtiget oplysningerne. Den tidligere dirigent klagede også over manglende sletning, og at B.T. havde afvist at bringe hans genmæle over for indslagets omtale af indholdet af de mails, der blev fremlagt under retssagen. Pressenævnet fandt, at der var tale om urigtige oplysninger, som burde være berigtiget og udtalte på denne baggrund kritik af B.T. Pressenævnet fandt endvidere, at den tidligere dirigent burde have haft genmæle over for indslagets omtale af de mails, der blev fremlagt under retssagen. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.

B.T. bragte i oktober 2023 et videointerview i forbindelse med en artikel om konflikten mellem Israel og Palæstina. En person, hvis arm med en blådunjakke er vist i videoen, klagede til Pressenævnet over, at B.T. har overskredet hans rettigheder og krænket ham ved offentliggørelsen af videoen. Klageren var ikke omtalt eller afbildet i videoen og havde derfor ikke retlig interesse. Der var således ikke grundlag for at fastslå, at klager kunne genkendes ud fra et mindre udsnit af en ikke særegen jakke.

B.T. bragte i januar 2023 en udsendelse i podcastserien ”Det, vi taler om” om blandt andet en af paneldeltagernes historie om to unavngivne tidligere veninder i forbindelse med et anonymt brev, der var blevet afleveret på paneldeltagerens adresse, og en sms-besked, hun havde modtaget. En af de tidligere veninder klagede til Pressenævnet blandt andet over, at B.T. havde krænket hendes privatliv, og at B.T. havde bragt en række ukorrekte oplysninger og beskyldninger, som hun ikke var blevet forelagt. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at omtalen ikke indeholdt oplysninger, der kunne identificere den tidligere veninde i en bredere kreds, og at omtalen fremstod som paneldeltagerens subjektive oplevelse og vurdering af forløbet omkring modtagelsen et anonymt brev.

B.T. bragte i juli en artikel, som navnlig omhandlede en uoverensstemmelse mellem en politiker, som talte i megafon på en offentlig vej, og en ejer af en restaurant. B.T. bragte i juli endvidere en artikel om den omtalte restaurants økonomi, hvor uoverensstemmelsen mellem politikeren og restaurantejeren også kort var omtalt.
Det fremgik af artiklerne blandt andet, at den omtalte politiker stod ude foran restauranten, og at han råbte. Den omtalte politiker klagede herefter til Pressenævnet over, at artiklerne navnlig indeholdt ukorrekte oplysninger, og at oplysningerne ikke var blevet forelagt ham og henviste i den forbindelse til, at han ikke stod foran restauranten, idet dette i givet fald ville være inden for den zone, hvor han havde påbud mod at opholde sig. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik, idet det var ubestridt, at den omtalte politiker befandt sig i umiddelbar nærhed af restauranten, og at det således lå inden for mediets redigeringsret at betegne dette som ”ude foran”. Nævnet fandt også, at brugen af ordet ”råbte” mv. i forhold til politikerens anvendelse af megafon fremstod som mediets vurdering, der havde tilstrækkelig grundlag i de faktiske forhold.

B.T. bragte i marts en artikel, som omtalte udfaldet af en retssag, der omhandlede offentliggørelsen af en tidligere dirigents mailkorrespondance, som Ekstra Bladet havde bragt i april 2022. Pressenævnet havde tidligere kritiseret Ekstra Bladet for offentliggørelsen af den tidligere dirigents mail, idet det krænkede hans privatlivs fred. I B.T.s artikel indgik et link til Ekstra Bladets artikel, samt et citat af samme mailkorrespondance, og det fremgik endvidere af artiklen, at Ekstra Bladets afsløring af den tidligere dirigents mail endte med, at en virksomhed udbetalte erstatning til 28 tidligere kormedlemmer, der havde været udsat for seksuelle krænkelser.
Den tidligere dirigent klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt ukorrekt og privatlivskrænkende information, samt at B.T. ikke havde forelagt og berigtiget den ukorrekte information eller slettet linket til Ekstra Bladets artikel.
Nævnet fandt, at B.T. ved at citere den private mailkorrespondance havde krænket den tidligere dirigents privatliv, ligesom nævnet fandt, at det var i strid med god presseskik at linke til den af Pressenævnet kritiserede artikel i Ekstra Bladet. Nævnet udtalte også kritik af B.T. for at have bragt den ukorrekte og krænkende oplysning om, at afsløringen af den tidligere dirigents mail førte til, at en virksomhed betalte erstatning til tidligere kormedlemmer. Endelig kritiserede nævnet B.T. for ikke at have forelagt og have berigtiget oplysningen om sammenhængen mellem mailen og virksomhedens erstatningsudbetaling samt for ikke at hindret tilgængeligheden af linket til Ekstra Bladets artikel.

B.T. bragte i april måned en artikel om PETs seneste trusselsvurdering og vurderingen af indirekte trusler fra det, der blev omtalt som antimyndighedsekstremisme. B.T. kædede trusselsvurderingen sammen med en offentlig debattør med mange følgere, der havde udtalt sig kritisk om blandt andet corona-håndteringen og krigen i Ukraine. Debattøren klagede til Pressenævnet over omtalen, herunder at avisen i overskriften havde skrevet, at myndighederne mente, at hun kunne være en mulig trussel, og at hun ikke var blevet forelagt beskyldningerne. B.T. havde på eget initiativ ændret overskriften og berigtiget artiklen efter henvendelse fra klager. Pressenævnet fandt, at B.T. havde tilsidesat god presseskik ved at bringe en misvisende overskrift og ikke at have forelagt debattøren de konkrete beskyldninger.

I artikler bragt i marts 2023 omtalte B.T., Ekstra Bladet, Berlingske, Politiken, Se og Hør og Viborg Stifts Folkeblad, at en politiker var blevet udelukket fra at indrejse i Storbritannien på grund af planer om koranafbrænding i en britisk by. I artiklerne omtales politikeren som ”aktivist”, og det fremgik i fem af artiklerne, at han var blevet sigtet i Sverige for blandt andet at have ført hetz mod en folkegruppe. Den omtalte politiker klagede til Pressenævnet over, at han var omtalt som ”aktivist”, og at det var ukorrekt, at han var blevet sigtet i Sverige, idet han alene var ”misstänkt”.
Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af medierne. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at benævnelsen ”aktivist” fremstod som mediernes vurdering på baggrund af politikerens handlinger og politiske aktiviteter, herunder demonstrationer i det offentlige rum. I forhold til oplysningen om sigtelsen fandt nævnet, at det havde været hensigtsmæssigt, såfremt sagens stadie havde været gengivet mere præcist. Henset til de processuelle rettigheder, som en ”misstänkt” har adgang til efter svensk ret, og at oplysningen ikke kunne anses for at være tilstrækkelig væsentlig i sammenhængen, fandt nævnet imidlertid ikke grundlag for at udtale kritik.

I artikler bragt i januar 2023 omtalte Politiken, B.T. og Berlingske en boykot af en københavnsk natklub, hvor en række ansatte havde opsagt deres stillinger i natklubben. I artiklerne omtales de tidligere medarbejderes oplevelser med arbejdsmiljøet på natklubben, herunder ejerens ledelsesstil. Den omtalte ejer klagede til Pressenævnet over, at artiklerne indeholdt udokumenterede påstande til skade for ham og hans virksomhed. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af medierne. Nævnet lagde vægt på, at det fremgik af artiklerne, at kilderne til oplysningerne var tidligere medarbejdere, at de var kritiske over for ejeren, og at deres udtalelser derved kunne være farvet af personlige interesser og skadevoldende hensigt. Nævnet lagde også vægt på, at ejeren havde fået lejlighed til at forholde sig til beskyldningerne, ligesom hans afvisning af beskyldningerne var gengivet i artiklerne.

B.T. bragte i december 2021 en artikelserie, som indeholdt kritisk omtale af et privat parkeringsselskab, herunder en række parkanters oplevelser med opkrævning af kontrolafgifter. Selskabet klagede til Pressenævnet og henviste til, at B.T. havde afvist at bringe selskabets genmæle over for en række ukorrekte oplysninger, der var egnet til at påføre parkeringsselskabet økonomisk skade eller anden skade af betydning. Nævnet fandt, at B.T. ikke havde bragt faktuelt forkerte oplysninger, der kan berettige til at få et genmæle, og allerede af den grund udtalte nævnet ikke kritik af B.T.