Berlingske omtalte i februar måned i en artikelserie en række sager om overgreb i den katolske kirke i Danmark. I artiklerne var en række præster nævnt ved navn. En af de nævnte præster klagede til Pressenævnet blandt andet over, at avisen havde bragt hans navn, billede af ham samt oplysninger om, hvor han boede. Pågældende klagede også over, at det af en underrubrik fremgik, at en navngiven kilde var blevet misbrugt. Pressenævnet fandt, at der ikke var dækning for formuleringen i underrubrikken og lagde vægt på, at der var tale om en påstand fra en part, der blev præsenteret som en faktisk oplysning, der ikke var dækning for, da den omtalte sag ikke havde medført nogle strafferetlige sanktioner. Nævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik i af de øvrige klagepunkter.
Berlingske får kritik for skadelig omtale og utilstrækkelig rettelse
24/08/2023Berlingske bragte i foråret en artikel, hvor en kunstprofessor blev interviewet om sit syn på to kunstaktioner, herunder en kunstaktion, hvor kunstneren bag var blevet idømt fængselsstraf for hærværk. Professoren udtalte i artiklen, at en anden person havde deltaget i denne kunstaktion. Denne person klagede til Pressenævnet over, at han med professorens udtalelser var blevet sammenkædet med alvorlig kriminalitet, selv om han alene havde dækket kunstaktionen som journalist og fotograf, ligesom han klagede over, at Berlingskes rettelse af artiklen var utilstrækkelig. Pressenævnet fandt, at Berlingske havde bragt ukorrekt og skadelig omtale af klager, ligesom nævnet fandt, at Berlingskes rettelse af artiklen var utilstrækkelig, idet rettelsen blev bragt for sent, og fordi Berlingske ikke bragte en særskilt nyhed i den løbende nyhedsstrøm om, at artiklen var blevet rettet. Nævnet udtalte på denne baggrund kritik af Berlingske.
Medier får ikke kritik for omtale af politiker
03/07/2023I artikler bragt i marts 2023 omtalte B.T., Ekstra Bladet, Berlingske, Politiken, Se og Hør og Viborg Stifts Folkeblad, at en politiker var blevet udelukket fra at indrejse i Storbritannien på grund af planer om koranafbrænding i en britisk by. I artiklerne omtales politikeren som ”aktivist”, og det fremgik i fem af artiklerne, at han var blevet sigtet i Sverige for blandt andet at have ført hetz mod en folkegruppe. Den omtalte politiker klagede til Pressenævnet over, at han var omtalt som ”aktivist”, og at det var ukorrekt, at han var blevet sigtet i Sverige, idet han alene var ”misstänkt”.
Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af medierne. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at benævnelsen ”aktivist” fremstod som mediernes vurdering på baggrund af politikerens handlinger og politiske aktiviteter, herunder demonstrationer i det offentlige rum. I forhold til oplysningen om sigtelsen fandt nævnet, at det havde været hensigtsmæssigt, såfremt sagens stadie havde været gengivet mere præcist. Henset til de processuelle rettigheder, som en ”misstänkt” har adgang til efter svensk ret, og at oplysningen ikke kunne anses for at være tilstrækkelig væsentlig i sammenhængen, fandt nævnet imidlertid ikke grundlag for at udtale kritik.
Berlingske får kritik for skadelig omtale uden tilstrækkeligt grundlag
29/06/2023Berlingske bragte i januar artikler om en smykkevirksomhed og ejeren af virksomheden, som blandt andet indeholdt omtale af, at ejeren af virksomheden angiveligt havde kopieret sin tidligere leverandørs design og videresolgt dem som sine egne design. Ejeren af smykkevirksomheden klagede til Pressenævnet blandt andet over, at Berlingske i artiklerne uden dokumentation havde fremsat denne alvorlige påstand, og at Berlingske ikke havde udvist tilstrækkelig kildekritik. Pressenævnet fandt, at Berlingske ikke har haft tilstrækkeligt grundlag for at bringe den kritiske omtale af, at smykkevirksomheden og dennes ejer angiveligt havde kopieret sin tidligere leverandørs design og videresolgt dem som sine egne design og udtalte på denne baggrund kritik. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.
Medier får ikke kritik for kritisk omtale af natklubejer
27/04/2023I artikler bragt i januar 2023 omtalte Politiken, B.T. og Berlingske en boykot af en københavnsk natklub, hvor en række ansatte havde opsagt deres stillinger i natklubben. I artiklerne omtales de tidligere medarbejderes oplevelser med arbejdsmiljøet på natklubben, herunder ejerens ledelsesstil. Den omtalte ejer klagede til Pressenævnet over, at artiklerne indeholdt udokumenterede påstande til skade for ham og hans virksomhed. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af medierne. Nævnet lagde vægt på, at det fremgik af artiklerne, at kilderne til oplysningerne var tidligere medarbejdere, at de var kritiske over for ejeren, og at deres udtalelser derved kunne være farvet af personlige interesser og skadevoldende hensigt. Nævnet lagde også vægt på, at ejeren havde fået lejlighed til at forholde sig til beskyldningerne, ligesom hans afvisning af beskyldningerne var gengivet i artiklerne.
Kritik af Berlingske og ret til genmæle
27/02/2023Berlingske bragte i juli måned en række artikler med kritisk omtale af en erhvervsleder og dennes forretningsførelse. Erhvervslederen klagede til Pressenævnet over blandt andet, at Berlingske ikke i tilstrækkelig grad havde efterprøvet en skadelig oplysning, og at Berlingske havde afslået at bringe et genmæle. Pressenævnet fandt, at Berlingske havde tilsidesat god presseskik ved ikke at have foretaget tilstrækkelig efterprøvelse af en konkret beskyldning. Nævnet fandt herudover, at klager havde ret til genmæle for så vidt angik en oplysning af faktisk karakter, som ikke var dokumenteret som utvivlsom rigtig af Berlingske.
Berlingske får ikke kritik for omtale af venstreorienteret medie
27/01/2023Berlingske bragte i august 2022 en artikel under bjælken ”OPINION”, der med udgangspunkt i lukningen af en højreorienteret blog gengav blandt andre udgiverens oplevelse af forløbet optil lukningen, herunder Redox’ ageren i den forbindelse. Redox klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt krænkende udsagn, som mediet ikke blev forelagt. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Berlingske rettede efterfølgende henvendelse til Pressenævnet med en oplysning om, at den påklagede omtale i klagesagen, som nævnet i kendelsen havde angivet som et debatindlæg, rettelig var en redaktionel artikel.
Nævnet besluttede at genoptage behandlingen af klagesagen, da det ikke kunne udelukkes, at den nye oplysning om kategorisering af den påklagede omtale kunne have været af betydning for sagens afgørelse. Under den fornyede behandling fandt nævnet ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at de påklagede udsagn klart fremstod som en subjektiv vurdering af Redox’ adfærd, og at der således ikke var tale om faktiske oplysninger, som ville kunne gøres til genstand for efterprøvelse.
Klage afvist på grund af manglende retlig interesse
27/01/2023Berlingske bragte i november 2022 en artikel og en leder om Danmarks Naturfredningsforenings ret til at rejse fredningssager og de konsekvenser, som dette kan medføre for Gisselfeld Kloster. En talsmand for en komite klagede over indholdet af artiklen og lederen samt over Berlingskes afvisning af at bringe en opfølgende kommentar. Talsmanden og komiteen var ikke omtalt i artiklen eller lederen og havde derfor ikke retlig interesse. Selv om komiteen er en naturorganisation, findes klagen – henset til omtalens indhold og karakter – ikke at have en sådan væsentlig samfundsmæssig interesse, at der er grundlag for at behandle klagen, uanset den manglende interesse. Pressenævnets formand fandt endvidere ikke, at Berlingske havde overskredet redigeringsretten ved at undlade at bringe klagers opfølgende kommentar.
Berlingske får ikke kritik for omtale af Facebook-opslag
15/12/2022Berlingske bragte i august 2022 en artikel med omtale af en politiassistents deling af et billede af sig selv på Facebook iført politiuniform i strid med politiets retningslinjer herom. Den omtalte politiassistent, som også var folketingskandidat, klagede til Pressenævnet over, at udsagnet ”han tænkte, at den gik, men det gjorde den ikke” i artiklen var ukorrekt, idet han ikke havde udtalt eller tænkt dette, samt at han var politiassistent og ikke politibetjent som angivet i artiklen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at udsagnet fremstod som journalistens sammenfattende vurdering af forholdene ved politiassistentens deling af det omtalte billede, herunder at han på tidspunktet for delingen ikke var bekendt med politiets retningslinjer herom, og at den ukorrekte angivelse af stillingsbetegnelsen ikke kunne anses for at være tilstrækkelig væsentlig i sammenhængen.
Berlingske får ikke kritik for debatindlæg
15/12/2022Berlingske bragte i august 2022 et debatindlæg, hvor skribenten med udgangspunkt i lukningen af en højreorienteret blog gengav blandt andre udgiverens oplevelse af forløbet op til lukningen, herunder Redox’ ageren i den forbindelse. Redox klagede til Pressenævnet over, at debatindlægget indeholdt krænkende udsagn, som mediet ikke blev forelagt. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at de påklagede udsagn klart fremstod som en subjektiv vurdering af Redox’ adfærd, der ikke overskred de vide rammer for frisprog i debatindlæg.
Ikke kritik af Berlingske for kritisk omtale af iværksætter
13/10/2022Berlingske bragte i juni måned en artikel, som indeholdt kritisk omtale af en iværksætter og hendes CV. Iværksætteren klagede til Pressenævnet over, at artiklens overskrift og underrubrik var faktuelt forkerte, og at Berlingske ikke havde udvist tilstrækkelig kildekritik. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at omtalen havde dækning i de faktiske forhold, og at det fremgik klart af artiklen, hvor oplysningerne stammede fra.
Klage afvises på grund af manglende retlig interesse
11/08/2022Berlingske bragte i juni 2022 en artikel med omtale af en aftale vedtaget af et flertal i Folketinget om at fjerne modregning i partners pension. En person klagede til Pressenævnet og henviste navnlig til, at det er ukorrekt, at aftalen kommer efter pres fra dele af fagbevægelsen, da afskaffelse af modregning i pension er en del af borgerforslaget ”Fjernelse af gensidig forsørgerpligt for alle”. Selv om personen, der klagede, er medlem af gruppen TAAGF (Total Afskaffelse Af Gensidig Forsørgerpligt), som har fremsat borgerforslaget, afviste Pressenævnet at behandle klagen, da personen ikke var omtalt eller afbildet i artiklen, og derfor ikke har retlig interesse.
Anonymiserede artikler skal ikke slettes efter ”databaseloven”
17/05/2022En person klagede til Pressenævnet over, at B.T. og Berlingske havde handlet i strid med lov om massemediers informationsdatabaser ved at have afvist at slette artikler fra deres netaviser om ham. Artiklerne, som var otte år gamle, gengav politiets efterlysning af ham, som oplystes at være foranlediget af hans families frygt for, at han ville tage sit eget liv.
I forbindelse med personens indledende henvendelse til B.T. og Berlingske havde begge medier afindekseret og anonymiseret de pågældende artikler, så det ikke længere var muligt at identificere personen i artiklerne. Pressenævnet fandt derfor, at artiklerne ikke længere indeholder informationer i strid med lov om massemediers informationsdatabaser, hvorfor nævnet ikke fandt anledning til at pålægge B.T. og Berlingske at slette artiklerne fra deres netaviser.
Medier skal ikke hindre tilgængeligheden af artikler om ugebladssagen
06/04/2022En person klagede til Pressenævnet over, at en række medier ikke ville anonymisere eller afindeksere en lang række artikler bragt i perioden fra 2014 til 2021. Artiklerne omtalte ugebladssagen, hvor personen var blevet idømt halvandet års ubetinget fængsel for som systemoperatør i en IT-virksomhed at have skaffet oplysninger om kendte personer, som han havde solgt til ugebladet. Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af medierne. Nævnet lagde vægt på sagens karakter, alvor og omfang sammenholdt med den tid, der er gået. Nævnet lagde endvidere vægt på, at omtalen har væsentlig offentlig interesse, samt at personen i forbindelse med de strafbare forhold, der blev udøvet over en længere periode, udnyttede sin position som systemoperatør.
Formulering af overskrift overskred ikke rammerne for redigeringsret
03/03/2022Berlingske bragte i november måned et interview med en sygeplejerske, der var utilfreds med sygeplejerskernes arbejdsvilkår. I artiklen var gengivet en række citater fra sygeplejersken, og Berlingske havde i overskriften bragt en redigeret udgave af citaterne. Sygeplejersken klagede til Pressenævnet over, at overskriften fremstod som direkte citat. Pressenævnet fandt, at formuleringen lå inden for mediets redigeringsret, og at overskrifterne indholdsmæssigt havde dækning i brødteksten.
Medier måtte gerne omtale mistænkeliggjort schweizisk advokat ved navn
03/03/2022I oktober 2021 bragte DR, Politiken og Berlingske artikler, som de tre medier havde samarbejdet om, der omtalte, at en stor dansk bank i mange år havde haft en sydamerikansk storkunde, som mistænkes for økonomisk kriminalitet. Det fremgik af artiklerne, at mistanken bl.a. skyldtes, at den sydamerikanske kunde havde samarbejdet med en schweizisk advokat, som er dømt for skattesvindel.
Den schweiziske advokat klagede til Pressenævnet over, at han var blevet nævnt ved navn i mediernes artikler. I sin klage fremhævede advokaten bl.a., at hans engagement med den sydamerikanske kunde lå otte år tilbage i tiden, og at han er en privat borger uden offentlig interesse i Danmark. Pressenævnet fandt, at forholdet mellem advokaten og den sydamerikanske kunde havde været af en sådan karakter, at medierne var berettiget til at nævne advokatens navn i artiklerne, og nævnet udtalte ikke kritik.
Ej kritik af Berlingske for ikke at forelægge udtalelser
21/01/2022Berlingske bragte i oktober måned en artikel med blandt andet et interview med en direktør for et selskab, der var i arbejdsretlig konflikt med en fagforening. Fagforeningen blev ikke forelagt udtalelserne fra direktøren, før de blev bragt, og klagede til Pressenævnet over dette. Pressenævnet fandt, at der var tale om subjektive vurderinger, der ikke krævede forelæggelse. Pressenævnet bemærkede i den forbindelse, at der havde været megen mediedækning af sagen, også i Berlingske, og at onlineversionen af den påklagede artikel indeholdt links til den tidligere omtale, hvor fagforeningen var kommet til orde. Pressenævnet udtalte derfor ikke kritik.
Medier måtte gerne omtale like af opslag på privat Facebook-profil
16/12/2021I august måned omtalte Ekstra Bladet og Berlingske, at en dommer havde liket et opslag på en persons Facebook-profil. I opslaget forholdte personen bl.a. sig til en dom, som dommeren havde været retsformand i, og som var blevet afsagt dagen inden, at opslaget var blevet lagt på Facebook. Personen klagede til Pressenævnet over, at Ekstra Bladet og Berlingske havde omtalt hans Facebook-opslag, da opslaget var blevet delt på hans lukkede, private Facebook-profil. Pressenævnet lagde ved sin afgørelse bl.a. vægt på, at dommeren havde liket Facebook-opslaget mindre end 24 timer efter, at den omtalte dom var blevet afsagt, hvorfor nævnet fandt, at omtalen havde offentlig interesse. Nævnet udtalte derfor ikke kritik af Ekstra Bladet og Berlingske for at have omtalt det ellers private Facebook-opslag.
Berlingske får kritik for manglende faktatjek
15/12/2021Berlingske bragte i september måned et debatindlæg, som blandt andet indeholdt nogle faktiske oplysninger om, hvad en forsker havde udtalt i en tv-udsendelse. Oplysningerne var ikke gengivet korrekt. Uanset, at Berlingske havde rettet og beklaget dette, udtalte Pressenævnet kritik af Berlingske for ikke at have kontrolleret oplysningerne, inden de blev bragt i debatindlægget.
Historiker får ikke slettet debatinterview med kritiske udtalelser om ham
15/12/2021En historiker klagede til Pressenævnet over, at Berlingske havde afvist at slette en artikel bragt på berlingske.dk i december 2020. Artiklen indeholder et debatinterview med en dansk forsker. I interviewet kommer forskeren ind på en række forhold, og forskeren kritiserer bl.a. historikeren, som forskeren har haft et samarbejde med. Pressenævnet fandt, at artiklen ikke indeholder oplysninger, som må anses for følsomme og private i en sådan grad, at de er særligt belastende for historikeren. Nævnet udtalte derfor ikke kritik af Berlingske for at have afvist at slette artiklen.