B.T. og Berlingske bragte i april måned artikler med omtale af blandt andet en politikers tilstedeværelse i forbindelse med et overfald på en anden politiker. En person klagede til Pressenævnet over, at B.T. og Berlingske ikke havde krediteret ham som kilde til artiklernes historie. Klageren var ikke omtalt eller afbildet i artiklerne, ligesom han ikke havde dokumenteret, at han var kilde til historien. Klageren havde derfor ikke retlig interesse.

Berlingske bragt i juli 2023 en kronik, der indeholdt kritisk omtale af en musikfestival. Kronikken omtalte blandt andet økonomien omkring festivalen. Arrangørerne klagede til Pressenævnet over blandt andet, at omtalen indeholdt ukorrekte beskyldninger, som ikke var blevet forelagt. Pressenævnet fandt ikke anledning til at kritisere Berlingske for at bringe kronikken og lagde vægt på, at mediet fem dage før publiceringen havde at kontaktet festivalen telefonisk og via mail til den mailadresse, der fremgik af festivalens hjemmeside. Nævnet fandt således, at Berlingske måtte have haft en berettiget forventning om, at mailen var nået frem til klagerne. Nævnet bemærkede herudover, at Berlingske efter publiceringen gav klagerne mulighed for at komme med et modsvar til kronikken.

Berlingske bragte i april 2023 en udsendelse i podcastserien ”Pilestræde”, der blandt andet indeholdt kritisk omtale af en tidligere dirigent i forbindelse med hans ansættelse som vært på en tv-kanal. Den omtalte tidligere dirigent klagede til Pressenævnet blandt over, at udsendelsen indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger om ham, og at Berlingske havde afvist at bringe et genmæle. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at omtalen måtte anses for at have tilstrækkelig dækning i de faktiske forhold, og at enkelte udsagn var udtryk for Berlingskes subjektive vurderinger. Nævnet fandt heller ikke grundlag for at give den tidligere dirigent genmæle.

Berlingske bragte i september 2023 en artikel om en kommentar bragt af Altinget i samme måned om en ny koranlov. I artiklen var en navngiven person omtalt. Den omtalte person klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklens underrubrik indeholdt et ukorrekt og agtelsesforringende udsagn om, at personens ”sammensvorne” afholder ”sporadiske demonstrationer”, som ikke var forelagt ham. Pressenævnet fandt, at udsagnet var ukorrekt og agtelsesforringende for personen, hvorfor det skulle have være forelagt ham. Pressenævnet fandt, at Berlingske havde foretaget en tilstrækkelig berigtigelse af udsagnet, og udtalte herefter kritik af Berlingske for manglende forelæggelse.

Berlingske omtalte i august 2023 en sag om en tidligere formand for en forening, som var blevet beskyldt for at havde udvist upassende adfærd over for en række yngre underordnede. Berlingske omtalte i artiklen, at den tidligere formand i et interview i et andet medie havde udtalt, at beskyldningerne ikke var sande. De personer, der havde fremsat beskyldningerne mod formanden, var i artiklen i Berlingske citeret for at have udtalt, at den tidligere formand var løgnagtig. Den tidligere formand klagede over, at Berlingske ikke på tilstrækkelig vis havde forelagt denne beskyldning, og at forelæggelsen ikke var sket i rimelig tid. Pressenævnet fandt, at Berlingske ved at forelægge gennem den forening, som klager tidligere havde været formand for samt ved at forsøge at kontakte den tidligere formand via Facebook i den konkrete sag havde udvist tilstrækkelig ihærdighed for at opnå kontakt til den tidligere formand. Nævnet lagde vægt på, at forelæggelse tidligere var sket gennem foreningen, og at omtalen var reaktion på et interview, som klager havde givet til et andet medie to dage før publiceringen af den digitale udgave af artiklen, hvorfor den tidligere formand måtte have kunnet forvente, at udtalelserne hurtigt kunne blive genstand for behandling i den løbende nyhedsstrøm.

I en artikel bragt i august 2023 omtalte Berlingske blandt andet en politikers holdning til et forbud mod koranafbrændinger. I artiklen omtales politikeren som ”aktivist”, og det fremgik af artiklen, at han havde udtalt, at han ville pisse på koranen foran et tyrkisk kulturhus, såfremt det blev forbudt at brænde koranen af foran den tyrkiske ambassade. Den omtalte politiker klagede til Pressenævnet over, at han var omtalt som ”aktivist”, og at han var citeret forkert. Nævnet udtalte kritik af Berlingske for at have fejlciteret klageren og for utilstrækkelig rettelse heraf.

Berlingske omtalte i september 2023, at en skuespiller og eks-bandemedlem i 2016 og 2018 havde hyldet en terrorist i to opslag på Facebook. Berlingske bragte i artiklen skærmprint af de omtalte Facebook-opslag. En person klagede til Pressenævnet over, at Berlingske ikke havde krediteret ham for billederne med henvisning til, at det var ham, der havde sikret dem og bragt dem i et andet medie. Pressenævnet bemærkede, at massemediers manglende kildekreditering i helt særlige tilfælde vil kunne udgøre en tilsidesættelse af god presseskik over for kilden. Nævnet fandt imidlertid i den konkrete sag, at materialet ikke havde en sådan karakter, at Berlingske havde tilsidesat god presseskik ved at bringe billederne uden kreditering.

Berlingske bragte i maj en artikel, som blandt andet indeholdt et interview med en tidligere gymnasielærer om en sag, der vedrørte beskyldninger om krænkelser og ledelsessvigt. Den tidligere gymnasielærer klagede til Pressenævnet blandt andet over, at han ikke havde fået den endelige version af artiklen til gennemsyn inden offentliggørelse. Nævnet fandt, at Berlingske i den konkrete situation havde givet den tidligere gymnasielærer en berettiget forventning om, at han ville få den endelige version af artiklen til gennemsyn inden offentliggørelse og udtalte på denne baggrund kritik af Berlingske. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.

I artikler bragt i august 2023 omtalte Altinget, Berlingske, B.T., Herning Folkeblad og NORDJYSKE udfaldet af en højesteretsdom, hvor en person blev pålagt at betale en godtgørelse for at have krænket en andens ære i forbindelse med en demonstration. Den omtalte person klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklerne indeholdt ukorrekte og agtelsesforringende oplysninger fremsat af forurettedes advokat, som ikke var forelagt klager, samt at parternes synspunkter ikke var gengivet objektivt og ligeligt. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af medierne. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at omtalen var udtryk for advokatens faglige og subjektive vurdering af dommens udfald og klagerens ageren i offentligheden, samt at medierne havde handlet inden for redaktørens redigeringsret ved at fremhæve advokatens udtalelser.

Berlingske omtalte i februar måned i en artikelserie en række sager om overgreb i den katolske kirke i Danmark. I artiklerne var en række præster nævnt ved navn. En af de nævnte præster klagede til Pressenævnet blandt andet over, at avisen havde bragt hans navn, billede af ham samt oplysninger om, hvor han boede. Pågældende klagede også over, at det af en underrubrik fremgik, at en navngiven kilde var blevet misbrugt. Pressenævnet fandt, at der ikke var dækning for formuleringen i underrubrikken og lagde vægt på, at der var tale om en påstand fra en part, der blev præsenteret som en faktisk oplysning, der ikke var dækning for, da den omtalte sag ikke havde medført nogle strafferetlige sanktioner. Nævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik i af de øvrige klagepunkter.

Berlingske bragte i foråret en artikel, hvor en kunstprofessor blev interviewet om sit syn på to kunstaktioner, herunder en kunstaktion, hvor kunstneren bag var blevet idømt fængselsstraf for hærværk. Professoren udtalte i artiklen, at en anden person havde deltaget i denne kunstaktion. Denne person klagede til Pressenævnet over, at han med professorens udtalelser var blevet sammenkædet med alvorlig kriminalitet, selv om han alene havde dækket kunstaktionen som journalist og fotograf, ligesom han klagede over, at Berlingskes rettelse af artiklen var utilstrækkelig. Pressenævnet fandt, at Berlingske havde bragt ukorrekt og skadelig omtale af klager, ligesom nævnet fandt, at Berlingskes rettelse af artiklen var utilstrækkelig, idet rettelsen blev bragt for sent, og fordi Berlingske ikke bragte en særskilt nyhed i den løbende nyhedsstrøm om, at artiklen var blevet rettet. Nævnet udtalte på denne baggrund kritik af Berlingske.

I artikler bragt i marts 2023 omtalte B.T., Ekstra Bladet, Berlingske, Politiken, Se og Hør og Viborg Stifts Folkeblad, at en politiker var blevet udelukket fra at indrejse i Storbritannien på grund af planer om koranafbrænding i en britisk by. I artiklerne omtales politikeren som ”aktivist”, og det fremgik i fem af artiklerne, at han var blevet sigtet i Sverige for blandt andet at have ført hetz mod en folkegruppe. Den omtalte politiker klagede til Pressenævnet over, at han var omtalt som ”aktivist”, og at det var ukorrekt, at han var blevet sigtet i Sverige, idet han alene var ”misstänkt”.
Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af medierne. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at benævnelsen ”aktivist” fremstod som mediernes vurdering på baggrund af politikerens handlinger og politiske aktiviteter, herunder demonstrationer i det offentlige rum. I forhold til oplysningen om sigtelsen fandt nævnet, at det havde været hensigtsmæssigt, såfremt sagens stadie havde været gengivet mere præcist. Henset til de processuelle rettigheder, som en ”misstänkt” har adgang til efter svensk ret, og at oplysningen ikke kunne anses for at være tilstrækkelig væsentlig i sammenhængen, fandt nævnet imidlertid ikke grundlag for at udtale kritik.

Berlingske bragte i januar artikler om en smykkevirksomhed og ejeren af virksomheden, som blandt andet indeholdt omtale af, at ejeren af virksomheden angiveligt havde kopieret sin tidligere leverandørs design og videresolgt dem som sine egne design. Ejeren af smykkevirksomheden klagede til Pressenævnet blandt andet over, at Berlingske i artiklerne uden dokumentation havde fremsat denne alvorlige påstand, og at Berlingske ikke havde udvist tilstrækkelig kildekritik. Pressenævnet fandt, at Berlingske ikke har haft tilstrækkeligt grundlag for at bringe den kritiske omtale af, at smykkevirksomheden og dennes ejer angiveligt havde kopieret sin tidligere leverandørs design og videresolgt dem som sine egne design og udtalte på denne baggrund kritik. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.

I artikler bragt i januar 2023 omtalte Politiken, B.T. og Berlingske en boykot af en københavnsk natklub, hvor en række ansatte havde opsagt deres stillinger i natklubben. I artiklerne omtales de tidligere medarbejderes oplevelser med arbejdsmiljøet på natklubben, herunder ejerens ledelsesstil. Den omtalte ejer klagede til Pressenævnet over, at artiklerne indeholdt udokumenterede påstande til skade for ham og hans virksomhed. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af medierne. Nævnet lagde vægt på, at det fremgik af artiklerne, at kilderne til oplysningerne var tidligere medarbejdere, at de var kritiske over for ejeren, og at deres udtalelser derved kunne være farvet af personlige interesser og skadevoldende hensigt. Nævnet lagde også vægt på, at ejeren havde fået lejlighed til at forholde sig til beskyldningerne, ligesom hans afvisning af beskyldningerne var gengivet i artiklerne.

Berlingske bragte i juli måned en række artikler med kritisk omtale af en erhvervsleder og dennes forretningsførelse. Erhvervslederen klagede til Pressenævnet over blandt andet, at Berlingske ikke i tilstrækkelig grad havde efterprøvet en skadelig oplysning, og at Berlingske havde afslået at bringe et genmæle. Pressenævnet fandt, at Berlingske havde tilsidesat god presseskik ved ikke at have foretaget tilstrækkelig efterprøvelse af en konkret beskyldning. Nævnet fandt herudover, at klager havde ret til genmæle for så vidt angik en oplysning af faktisk karakter, som ikke var dokumenteret som utvivlsom rigtig af Berlingske.

Berlingske bragte i august 2022 en artikel under bjælken ”OPINION”, der med udgangspunkt i lukningen af en højreorienteret blog gengav blandt andre udgiverens oplevelse af forløbet optil lukningen, herunder Redox’ ageren i den forbindelse. Redox klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt krænkende udsagn, som mediet ikke blev forelagt. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Berlingske rettede efterfølgende henvendelse til Pressenævnet med en oplysning om, at den påklagede omtale i klagesagen, som nævnet i kendelsen havde angivet som et debatindlæg, rettelig var en redaktionel artikel.
Nævnet besluttede at genoptage behandlingen af klagesagen, da det ikke kunne udelukkes, at den nye oplysning om kategorisering af den påklagede omtale kunne have været af betydning for sagens afgørelse. Under den fornyede behandling fandt nævnet ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at de påklagede udsagn klart fremstod som en subjektiv vurdering af Redox’ adfærd, og at der således ikke var tale om faktiske oplysninger, som ville kunne gøres til genstand for efterprøvelse.

Berlingske bragte i november 2022 en artikel og en leder om Danmarks Naturfredningsforenings ret til at rejse fredningssager og de konsekvenser, som dette kan medføre for Gisselfeld Kloster. En talsmand for en komite klagede over indholdet af artiklen og lederen samt over Berlingskes afvisning af at bringe en opfølgende kommentar. Talsmanden og komiteen var ikke omtalt i artiklen eller lederen og havde derfor ikke retlig interesse. Selv om komiteen er en naturorganisation, findes klagen – henset til omtalens indhold og karakter – ikke at have en sådan væsentlig samfundsmæssig interesse, at der er grundlag for at behandle klagen, uanset den manglende interesse. Pressenævnets formand fandt endvidere ikke, at Berlingske havde overskredet redigeringsretten ved at undlade at bringe klagers opfølgende kommentar.

Berlingske bragte i august 2022 en artikel med omtale af en politiassistents deling af et billede af sig selv på Facebook iført politiuniform i strid med politiets retningslinjer herom. Den omtalte politiassistent, som også var folketingskandidat, klagede til Pressenævnet over, at udsagnet ”han tænkte, at den gik, men det gjorde den ikke” i artiklen var ukorrekt, idet han ikke havde udtalt eller tænkt dette, samt at han var politiassistent og ikke politibetjent som angivet i artiklen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at udsagnet fremstod som journalistens sammenfattende vurdering af forholdene ved politiassistentens deling af det omtalte billede, herunder at han på tidspunktet for delingen ikke var bekendt med politiets retningslinjer herom, og at den ukorrekte angivelse af stillingsbetegnelsen ikke kunne anses for at være tilstrækkelig væsentlig i sammenhængen.

Berlingske bragte i august 2022 et debatindlæg, hvor skribenten med udgangspunkt i lukningen af en højreorienteret blog gengav blandt andre udgiverens oplevelse af forløbet op til lukningen, herunder Redox’ ageren i den forbindelse. Redox klagede til Pressenævnet over, at debatindlægget indeholdt krænkende udsagn, som mediet ikke blev forelagt. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at de påklagede udsagn klart fremstod som en subjektiv vurdering af Redox’ adfærd, der ikke overskred de vide rammer for frisprog i debatindlæg.

Berlingske bragte i juni måned en artikel, som indeholdt kritisk omtale af en iværksætter og hendes CV. Iværksætteren klagede til Pressenævnet over, at artiklens overskrift og underrubrik var faktuelt forkerte, og at Berlingske ikke havde udvist tilstrækkelig kildekritik. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at omtalen havde dækning i de faktiske forhold, og at det fremgik klart af artiklen, hvor oplysningerne stammede fra.