Sagsnummer: 2025-09654

Kritik for at afvise tilføjelse af kommentar til omtale af muligt hærværk

Berlingske bragte i august sidste år en artikel med omtale af, at en slagterbutik var blevet udsat for hærværk. I artiklen indgik endvidere en videooptagelse af to personer, der med en spraydåse malede ordene ”Stop drab” på fortovet foran slagterbutikken, og Berlingske oplyste i videoen, at et overvågningskamera havde fanget øjeblikket, hvor to mænd udøvede ”hærværk” på en slagterbutik. Vegan Activism Denmark, som stod bag påmalingen af fortovet, klagede til Berlingske over, at mediet omtalte videoepisoden som ”hærværk” og oplyste i den forbindelse, at der i videoen blev anvendt kridtmaling, og at dette ifølge foreningen var lovlig aktivisme. Berlingske afviste foreningens indsigelser. Vegan Activism Denmark klagede til Pressenævnet over, at Berlingske havde omtalt hændelsen i videoen som hærværk og afvist at rette omtalen på baggrund af deres henvendelse.
Pressenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere Berlingske for omtalen af fortovsmalingen som hærværk, da nævnet fandt, at dette måtte anses for at have haft dækning i de faktiske forhold, herunder at videoen gav indtryk af, at der blev malet med graffiti, og at mediet – på baggrund af sagens forløb og de øvrige episoder, der blev beskrevet i artiklen – ikke havde overskredet rammerne for redigering. Nævnet udtalte imidlertid kritik af Berlingske for at overskride rammerne for redigering ved at afvise at tilføje foreningens kommentar. Nævnet lagde i den forbindelse vægt på, at Berlingske – navnlig henset til karakteren af omtalen, der kunne forstås som en beskyldning om en lovovertrædelse – burde have tilføjet Vegan Activism Denmarks kommentar til omtalen, da mediet blev gjort opmærksom herpå, idet den måtte anses for at have betydning for det samlede billede.

Sagsnummer: 2025-05456

Klage over Berlingskes handlemåde afvises

En person klagede til Pressenævnet over, at Berlingske havde undladt at publicere en artikel, som omhandlede personens oplevelser med grænseoverskridende adfærd i flere brancher, efter at avisens journalist havde forelagt artiklen for de implicerede parter. Klager gjorde i den forbindelse gældende, at Berlingske havde lovet klager, at artiklen ville blive publiceret uanset, hvad de implicerede parter ville svare. Klager henviste i den forbindelse til, at klager aldrig ville have tilladt Berlingske at henvende sig til de pågældende kritiserede parter, hvis klager havde vidst, at der på nogen måde var tvivl om, hvorvidt artiklen ville blive offentliggjort. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at fastslå, at Berlingske – uanset hvad forelæggelsen måtte resultere i – havde forpligtet sig til at bringe artiklen. Da der ikke var sket offentliggørelse, og da Berlingske havde handlet inden for mediets redigeringsret, afviste nævnet sagen som åbenbart grundløs.

Sagsnummer: 2025-02488

Berlingske får kritik for misvisende omtale og manglende forelæggelse

Berlingske bragte i sommeren 2024 en artikel med omtale af en udenlandsk forretningsmands tilknytning til et anklageskrift i en hvidvasksag mod Nordea. Det fremgik af artiklen blandt andet, at forretningsmanden var tidligere rådgiver for den russiske præsident Vladimir Putin og stod bag en navngiven koncern. Endvidere fremgik det, at flere selskaber i den navngivne koncern havde foretaget transaktioner for over 700 millioner igennem Nordea. Af artiklen fremgik desuden, at forretningsmanden var blevet fængslet for at have finansieret terror og ulovligt krydset en grænse i et navngivet land.
Forretningsmanden klagede til Pressenævnet over, at Berlingske med omtalen havde knyttet ham til hvidvasksagen mod Nordea og efterladt læseren med et ukorrekt indtryk af, at han var under konkret mistanke for hvidvask. Han klagede endvidere blandt andet over, at de skadelige oplysninger ikke var forelagt ham. Pressenævnet fandt, at artiklen indeholdt misvisende omtale af forretningsmandens tilknytning til hvidvasksagen mod Nordea og kritiserede Berlingske. Nævnet kritiserede endvidere Berlingske for ikke at have forelagt artiklens oplysninger om, at han var tidligere rådgiver for Vladimir Putin, at han stod bag den navngivne koncern, som ifølge artiklen var ”en del af Nordeas hvidvask-sag”, samt oplysningen om, at han var ”tiltalt for at have finansieret terror og ulovligt krydset en grænse”. Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere, at Berlingske havde omtalt forretningsmanden som ”tidligere rådgiver” for den russiske præsident Vladimir Putin, idet oplysningen måtte anses for at have tilstrækkelig dækning i de faktiske oplysninger.

Sagsnummer: 2025-01712

Ej kritik for at afvise sletning af artikler om råd givet i en brevkasse

En person, der var omtalt i to artikler bragt i 2019, klagede til Pressenævnet over, at Berlingske havde afvist at slette eller afindeksere artiklerne, der indeholdt kritisk omtale af hende i forhold til hendes professionelle erhverv og nogle konkrete råd, hun havde givet i sin egenskab af bestyrer for en brevkasse i et andet medie. Pressenævnet fandt, at artiklerne ikke indeholdt oplysninger, som kunne anses for følsomme eller private i en sådan grad, at de var særligt belastende for hende. Nævnet lagde vægt på, at omtalen angik pågældendes professionelle virke, og at omtalen fortsat havde almen interesse.

Sagsnummer: 2025-00671

Ikke kritik af Berlingske for omtale af udsagn fremsat i offentlig debat

Berlingske omtalte i november 2024, at en forsker i en offentlig debat havde udtalt sig om den klimamæssige belastning ved brugen af ”private jets” og sabotage heraf. Forskeren klagede til Pressenævnet over blandt andet, at udtalelserne var sat ind i en misvisende sammenhæng, samt mediets redigering. Pressenævnet fandt, at Berlingskes redigering ikke overskred mediets redigeringsret. Nævnet lagde vægt på, at angreb og svar var bragt på en sådan måde, at forskeren fik lejlighed til at besvare beskyldningerne i sammenhængen.

Sagsnummer: 2025-07170

Berlingske får ikke kritik i egen drift-sag

Pressenævnet besluttede af egen drift at tage Berlingskes artikel ”Tidligere minister tiltalt for besiddelse af billeder og videoer med overgreb på børn” op til behandling med henblik på at fastslå, om god presseskik er tilsidesat. Nævnets begrundelse for at tage sagen op var, at det fremgår af artiklen, at tiltalte er ”en tidligere fremtrædende minister og nuværende topchef i det private erhvervsliv”, at han ”i en lang årrække [var] medlem af Folketinget og bestred her flere tunge poster”, at han ”for år tilbage valgte at indstille sin politiske karriere”, og at han ”siden har […] haft en topstilling i det private erhvervsliv og har jævnligt deltaget i den offentlige debat om diverse aktuelle emner”.

Pressenævnet fandt efter en samlet vurdering ikke grundlag for at udtale kritik af Berlingske for omtalen. Nævnet lagde blandt andet vægt på den foreliggende sags helt særlige karakter, herunder indholdet af tiltalen, tiltaltes samlede rolle og betydning i det danske samfund og den væsentlige og velbegrundede offentlige interesse, der dermed måtte antages at være for sagen. Nævnet lagde herudover vægt på, at en anden retsstilling end den anførte ville indebære, at en tiltalt kunne forhindre omtale af sin person alene ved at begære navneforbud – herunder i tilfælde, hvor det måtte antages, at betingelserne for navneforbud ikke er opfyldt, og at begæringen derfor ikke ville blive imødekommet af retten.

Sagsnummer: 2024-14256

Ikke kritik af Berlingske for at bringe kommentar 

Berlingske bragte i august 2024 en kommentar, der rettede kritik af en whistleblowerordning, hvor man anonymt kunne give oplysninger om personer, der skulle agere som ”meningsagenter” for Israel. En af personerne, der var medlem af det netværk, der stod bag whistleblowerordningen, klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger og beskyldninger mod hende, herunder at hun skulle have misbrugt skribenten bag kommentarens navn, og at hun ikke var blevet forelagt de beskyldninger, der blev rettet mod hende i kommentaren. Pressenævnet fandt, at kommentaren fremstod som skribentens subjektive vurdering og ageren i den offentlige debat, og fandt ikke anledning til at kritisere Berlingske for at bringe kommentaren uden forudgående forelæggelse for den omtalte person.

Sagsnummer: 2024-05988

Berlingske får ikke kritik for omtale af selskab

Berlingske bragte i februar og marts 2024 kritisk omtale af nedskrivningen af værdien af et selskab. Det omtalte selskab klagede til Pressenævnet over, at artiklerne indeholdt ukorrekte, skadelige og agtelsesforringende oplysninger, som ikke blev forelagt selskabet i rimelig tid. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at de påklagede udsagn fremstod som Berlingskes sammenfattende vurderinger på baggrund af selskabets udtalelser og regnskabsmateriale, at selskabet fik fornøden mulighed for at kommentere artiklernes indhold, og at Berlingske havde gengivet selskabets citater i artiklerne.

Sagsnummer: 2024-12989

Anmodning om genoptagelse afvist

Pressenævnet udtalte ikke kritik af Berlingske i en sag, hvor mediet Økonomisk Ugebrev havde klaget over blandt andet, at artikler med omtale af Økonomisk Ugebrev indeholdt en række udokumenterede påstande, som Berlingske havde viderebragt i ond tro, at historierne var vinklet på en måde, der var skadelig for Økonomisk Ugebrev, at overskrifterne var misvisende, og at kilderne i artiklen havde udtalt sig på et ufuldstændigt grundlag. Klager anmodede herefter Pressenævnet om at genoptage behandlingen af sagen med henvisning til blandt andet, at nævnet ikke havde taget stilling til en række klagepunkter. Pressenævnet fandt, at der ikke var fremkommet nye faktiske oplysninger af betydning for sagens afgørelse. Da der heller ikke var påvist sagsbehandlingsfejl, afviste nævnet at genoptage sagen.

Sagsnummer: 2024-04269

Berlingske skal ikke slette artikler efter informationsdatabaseloven

En person klagede til Pressenævnet over, at Berlingske havde handlet i strid med lov om massemediers informationsdatabaser ved at have afvist at slette to artikler, hvor hun var omtalt. Pressenævnet havde tidligere udtalt kritik af Berlingske for at have handlet i strid med god presseskik ved at have bragt kritisk omtale i de to artikler uden tilstrækkeligt grundlag. Pressenævnet fandt under hensyn til Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10 om ytrings- og informationsfrihed, at sletning af artiklerne var uproportional og udtalte ikke kritik. Nævnet bemærkede, at nævnets kritik fremgik af artiklerne.

Sagsnummer: 2024-03074

Kritik af Berlingske for utilstrækkelig forelæggelse

Berlingske omtalte i februar måned forholdene på en skole i København. En forælder kritiserede i et interview en række forhold på skolen, herunder skolens økonomi, hvor det blev omtalt, at der var ”økonomisk rod” på skolen, og at skolen havde ”millionunderskud”. Forvaltningen og skolelederen klagede til Pressenævnet over blandt andet utilstrækkelig forelæggelse. Nævnet fandt, at forvaltningen ved parternes korrespondance forud for offentliggørelsen havde fået forelagt kernen i kritikken, og at forvaltningen havde accepteret, at forelæggelse alene skulle ske til skolelederen. Nævnet fandt, at den forelæggelse, der havde fundet sted over for skolelederen, var utilstrækkelig, da de konkrete beskyldninger om skolens økonomi ikke var forelagt for ham.

Sagsnummer: 2024-00062

Ikke kritik af Berlingske for at omtale andet medie

Berlingske omtalte i november 2023, at en række eksperter kritiserede mediet Økonomisk Ugebrev for ikke i tilstrækkelig grad at deklarere, om mediet eller skribenterne havde personlige interesser i de selskaber, der blev omtalt i mediet. Økonomisk Ugebrev klagede til Pressenævnet over blandt andet, at artiklerne indeholdt en række udokumenterede påstande, som Berlingske havde viderebragt i ond tro, at historierne var vinklet på en måde, der var skadelig for Økonomisk Ugebrev, at overskrifterne var misvisende, og at kilderne i artiklen havde udtalt sig på et ufuldstændigt grundlag. Pressenævnet fandt, at redigeringen af artiklerne lå inden for mediets redigeringsret, at der var tilstrækkelig dækning for formuleringerne af overskrifterne, og at indholdet og omfanget af den kritik, kilderne rejste i artiklen var tilstrækkeligt tydeligt for læserne. Nævnet fandt på den baggrund ikke anledning til at kritisere omtalen.

Sagsnummer: 2023-11396

Berlingske får ikke kritik for omtale af konkurs

Berlingske bragte i december 2023 en artikel med omtale af konkursen af en spilvirksomhed og dennes arbejdsvilkår. Direktøren af virksomheden klagede til Pressenævnet over, at det fejlagtigt fremstod som om, at måden, virksomheden var indrettet på, var direkte årsag til konkursen, og at Berlingske ikke havde kontaktet hende forud for artiklens offentliggørelse. Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af Berlingske henset til, at omtalen ikke kunne anses for at give et ukorrekt indtryk af konkursen og årsagerne dertil, ligesom omtalen ikke indeholdt oplysninger, der kunne anses for skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for direktøren.

Sagsnummer: 2024-06237 og 2024-06239

Klager afvises på grund af manglende retlig interesse

B.T. og Berlingske bragte i april måned artikler med omtale af blandt andet en politikers tilstedeværelse i forbindelse med et overfald på en anden politiker. En person klagede til Pressenævnet over, at B.T. og Berlingske ikke havde krediteret ham som kilde til artiklernes historie. Klageren var ikke omtalt eller afbildet i artiklerne, ligesom han ikke havde dokumenteret, at han var kilde til historien. Klageren havde derfor ikke retlig interesse.

Sagsnummer: 2023-06836

Berlingske får ikke kritik for manglende forelæggelse af kronik

Berlingske bragt i juli 2023 en kronik, der indeholdt kritisk omtale af en musikfestival. Kronikken omtalte blandt andet økonomien omkring festivalen. Arrangørerne klagede til Pressenævnet over blandt andet, at omtalen indeholdt ukorrekte beskyldninger, som ikke var blevet forelagt. Pressenævnet fandt ikke anledning til at kritisere Berlingske for at bringe kronikken og lagde vægt på, at mediet fem dage før publiceringen havde at kontaktet festivalen telefonisk og via mail til den mailadresse, der fremgik af festivalens hjemmeside. Nævnet fandt således, at Berlingske måtte have haft en berettiget forventning om, at mailen var nået frem til klagerne. Nævnet bemærkede herudover, at Berlingske efter publiceringen gav klagerne mulighed for at komme med et modsvar til kronikken.

Sagsnummer: 2023-04749

Berlingske får ikke kritik for podcastudsendelse

Berlingske bragte i april 2023 en udsendelse i podcastserien ”Pilestræde”, der blandt andet indeholdt kritisk omtale af en tidligere dirigent i forbindelse med hans ansættelse som vært på en tv-kanal. Den omtalte tidligere dirigent klagede til Pressenævnet blandt over, at udsendelsen indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger om ham, og at Berlingske havde afvist at bringe et genmæle. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at omtalen måtte anses for at have tilstrækkelig dækning i de faktiske forhold, og at enkelte udsagn var udtryk for Berlingskes subjektive vurderinger. Nævnet fandt heller ikke grundlag for at give den tidligere dirigent genmæle.

Sagsnummer: 2023-05534

Berlingske får kritik for manglende forelæggelse

Berlingske bragte i september 2023 en artikel om en kommentar bragt af Altinget i samme måned om en ny koranlov. I artiklen var en navngiven person omtalt. Den omtalte person klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklens underrubrik indeholdt et ukorrekt og agtelsesforringende udsagn om, at personens ”sammensvorne” afholder ”sporadiske demonstrationer”, som ikke var forelagt ham. Pressenævnet fandt, at udsagnet var ukorrekt og agtelsesforringende for personen, hvorfor det skulle have være forelagt ham. Pressenævnet fandt, at Berlingske havde foretaget en tilstrækkelig berigtigelse af udsagnet, og udtalte herefter kritik af Berlingske for manglende forelæggelse.

Sagsnummer: 2023-05221

Berlingske får ikke kritik for utilstrækkelig forlæggelse

Berlingske omtalte i august 2023 en sag om en tidligere formand for en forening, som var blevet beskyldt for at havde udvist upassende adfærd over for en række yngre underordnede. Berlingske omtalte i artiklen, at den tidligere formand i et interview i et andet medie havde udtalt, at beskyldningerne ikke var sande. De personer, der havde fremsat beskyldningerne mod formanden, var i artiklen i Berlingske citeret for at have udtalt, at den tidligere formand var løgnagtig. Den tidligere formand klagede over, at Berlingske ikke på tilstrækkelig vis havde forelagt denne beskyldning, og at forelæggelsen ikke var sket i rimelig tid. Pressenævnet fandt, at Berlingske ved at forelægge gennem den forening, som klager tidligere havde været formand for samt ved at forsøge at kontakte den tidligere formand via Facebook i den konkrete sag havde udvist tilstrækkelig ihærdighed for at opnå kontakt til den tidligere formand. Nævnet lagde vægt på, at forelæggelse tidligere var sket gennem foreningen, og at omtalen var reaktion på et interview, som klager havde givet til et andet medie to dage før publiceringen af den digitale udgave af artiklen, hvorfor den tidligere formand måtte have kunnet forvente, at udtalelserne hurtigt kunne blive genstand for behandling i den løbende nyhedsstrøm.

Sagsnummer: 2023-04940

Berlingske får kritik for at bringe ukorrekt information og utilstrækkelig rettelse

I en artikel bragt i august 2023 omtalte Berlingske blandt andet en politikers holdning til et forbud mod koranafbrændinger. I artiklen omtales politikeren som ”aktivist”, og det fremgik af artiklen, at han havde udtalt, at han ville pisse på koranen foran et tyrkisk kulturhus, såfremt det blev forbudt at brænde koranen af foran den tyrkiske ambassade. Den omtalte politiker klagede til Pressenævnet over, at han var omtalt som ”aktivist”, og at han var citeret forkert. Nævnet udtalte kritik af Berlingske for at have fejlciteret klageren og for utilstrækkelig rettelse heraf.

Sagsnummer: 2023-06722

Berlingske får ikke kritik for manglende kildekreditering

Berlingske omtalte i september 2023, at en skuespiller og eks-bandemedlem i 2016 og 2018 havde hyldet en terrorist i to opslag på Facebook. Berlingske bragte i artiklen skærmprint af de omtalte Facebook-opslag. En person klagede til Pressenævnet over, at Berlingske ikke havde krediteret ham for billederne med henvisning til, at det var ham, der havde sikret dem og bragt dem i et andet medie. Pressenævnet bemærkede, at massemediers manglende kildekreditering i helt særlige tilfælde vil kunne udgøre en tilsidesættelse af god presseskik over for kilden. Nævnet fandt imidlertid i den konkrete sag, at materialet ikke havde en sådan karakter, at Berlingske havde tilsidesat god presseskik ved at bringe billederne uden kreditering.