B.T. og Berlingske bragte i april måned artikler med omtale af blandt andet en politikers tilstedeværelse i forbindelse med et overfald på en anden politiker. En person klagede til Pressenævnet over, at B.T. og Berlingske ikke havde krediteret ham som kilde til artiklernes historie. Klageren var ikke omtalt eller afbildet i artiklerne, ligesom han ikke havde dokumenteret, at han var kilde til historien. Klageren havde derfor ikke retlig interesse.

B.T. bragte i december 2022 en artikel, der omhandlede en persons investering i et selskab, som blandt andet producerede podcasts. Personen mente, at han var blevet ført bag lyset ved investeringen, og det fremgik af artiklen, at han havde meldt en af ejerne af selskabet til politiet for bedrageri. Det fremgik også af artiklen, at den omtalte ejer tidligere var blevet politianmeldt i en anden sag vedrørende internethandel, som efter det oplyste ikke havde ført til indgriben fra politiet eller anklagemyndigheden. Den omtalte ejer klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklen indeholdte ukorrekte og skadelige oplysninger, herunder at han i artiklens overskrift blev omtalt som ”kendt svindler”. Pressenævnet fandt, at B.T.s anvendelse af formuleringen ”kendt svindler” ikke havde tilstrækkelig dækning i de faktiske forhold og udtalte på denne baggrund kritik.

I november og december 2021 bragte B.T. en række artikler, hvori der blev rejst kritik af et konkursramt krisecenter. Artiklerne indeholdt flere beskyldninger mod krisecentrets ledelse om svindel. Krisecentrets ledelse klagede til Pressenævnet over artikelserien, som efter klagernes opfattelse var i strid med god presseskik på en lang række punkter. Pressenævnet fandt, at artiklerne var i overensstemmelse med god presseskik, og nævnet udtalte ikke kritik.

En person klagede til Pressenævnet over, at B.T. og Berlingske havde handlet i strid med lov om massemediers informationsdatabaser ved at have afvist at slette artikler fra deres netaviser om ham. Artiklerne, som var otte år gamle, gengav politiets efterlysning af ham, som oplystes at være foranlediget af hans families frygt for, at han ville tage sit eget liv.

I forbindelse med personens indledende henvendelse til B.T. og Berlingske havde begge medier afindekseret og anonymiseret de pågældende artikler, så det ikke længere var muligt at identificere personen i artiklerne. Pressenævnet fandt derfor, at artiklerne ikke længere indeholder informationer i strid med lov om massemediers informationsdatabaser, hvorfor nævnet ikke fandt anledning til at pålægge B.T. og Berlingske at slette artiklerne fra deres netaviser.

B.T. bragte i december 2021 en artikel om en demonstrant, der tidligere havde ytret sine holdninger ved at råbe. B.T. omtalte ham med benævnelsen ”råbemand”. Demonstranten klagede til Pressenævnet over, at B.T. kaldte ham ”råbemand”. Pressenævnet fandt, at omtalen i den konkrete sammenhæng ikke havde en sådan karakter, at det var krænkende at omtale demonstranten som ”råbemand”. Pressenævnet udtalte derfor ikke kritik.

Pressenævnet udtalte ikke kritik af B.T i en sag, hvor en person blandt andet klagede over, at denne ikke var kommet til orde i artiklen. Personen anmodede efterfølgende om genoptagelse, fordi Pressenævnet ikke havde behandlet sagen som en anmodning om genmæle. Pressenævnet fandt, at det citat, personen ønskede at få behandlet som et genmæle, og som mediet havde afvist at redigere ind i artiklen, i presseetisk forstand ikke var at betragte som genmæle. Pressenævnet afviste derfor anmodningen om genoptagelse.

B.T. bragte i oktober måned en artikel om en læge, der var blevet sat under skærpet tilsyn. I artiklen blev der citeret fra en pressemeddelelse, lægen havde lagt på sin hjemmeside. Der var i artiklen også et link til den omtalte pressemeddelelse. Lægen klagede til Pressenævnet over blandt andet, at pressemeddelelsen alene var bragt i uddrag. Nævnet fandt, at artiklen gav et retvisende billede og lagde blandt andet vægt på, at lægens pressemeddelelse var omtalt i artiklen, og at der var linket til pressemeddelelsen, hvorved lægen var kommet til orde i artiklen.

BT bragte i december 2021 en artikel med omtale af gruppen Patriot Fronts deltagelse i en demonstration i Washington. En person klagede til Pressenævnet og henviste til, at der er tale om misinformation, når Patriot Front er omtalt som nynazister, da der er tale om højre-nationalister. Pressenævnet afviste at behandle klagen, da personen, der klagede, ikke var omtalt eller afbildet i artiklen, og derfor ikke har retlig interesse.

I marts måned bragte B.T. en artikel, som indeholdt kritik af et bosted for unge med autismespektrumforstyrrelser. Artiklen var en citathistorie fra Radio4. Bostedet klagede til Pressenævnet over, at B.T. inden offentliggørelsen ikke selvstændigt havde indhentet bostedets kommentarer til artiklens oplysninger. Bostedet klagede også over, at B.T. heller ikke efter offentliggørelsen havde givet bostedet mulighed for at komme til orde i artiklen, selvom bostedet havde klaget til B.T. over omtalen. Pressenævnet kritiserede B.T. for hverken før eller efter offentliggørelsen at have givet bostedet mulighed for at komme med yderligere kommentarer til historien.

B.T. bragte i december måned en artikel og et Facebookopslag med omtale af en professors opfordring til i visse situationer at bære mundbind til private sammenkomster for at hindre smittespredning af corona. En person klagede til Pressenævnet og henviste til, at der var tale om misvisende information. Pressenævnet afviste at behandle klagen, da personen, der klagede, ikke var omtalt eller afbildet i udsendelsen, og derfor ikke har retlig interesse.

B.T. bragte i december måned en artikel og et Facebookopslag med omtale af en professors opfordring til i visse situationer at bære mundbind til private sammenkomster for at hindre smittespredning af corona. En person klagede til Pressenævnet og henviste til, at der var tale om misvisende information, og at han havde retlig interesse ved at være indirekte omtalt, når omtalen var rettet mod alle danskere. Pressenævnet afviste at behandle klagen, da personen, der klagede, ikke var omtalt eller afbildet i udsendelsen, og derfor ikke har retlig interesse.

En person klagede til Pressenævnet over, at B.T. har afvist at slette en artikel fra maj 2020. Artiklen indeholder oplysninger om personens brug af Facebook, hvor hun blandt andet ”livestreamer”. Personen ønskede artiklen slettet, idet hun finder det krænkende at blive omtalt i sammenhæng med andre personer, der også ”livestreamer” på Facebook, blandt andet mens de ryger hash. Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af B.T. for at have afvist personens anmodning om sletning og lagde i den forbindelse navnlig vægt på, at oplysningerne i artiklen stammer fra personen selv, dels fra personens udtalelser direkte til B.T, og dels fra hendes ”livestreams” på Facebook, ligesom det klart fremgår af artiklen, at klageren ikke er bruger af hash.

B.T. bragte i august måned en artikel med omtale af smittespredning med coronavirus blandt personer af anden etnisk herkomst end dansk blandt andet baseret på oplysninger fra et notat og kommentar fra en navngiven kilde. Pressenævnet fandt, at spørgsmålet om, hvorvidt B.T. havde tilsidesat god presseskik ved at bringe den pågældende omtale, ikke kunne anses for at være et spørgsmål af væsentlig eller principiel betydning.

B.T. bragte i marts 2020 omtale af en bostedskæde og dennes økonomi og kritiserede, at størstedelen af budgettet gik til vikarer fremfor fast personale. Direktøren for bostedskæden klagede over, at artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger, samt at B.T. afviste at bringe et genmæle. Det var bestridt af parterne, om beregningerne i artiklen var faktuelt korrekte, herunder om det er en korrekt oplysning, at under halvdelen af bostedernes personaleomkostninger i 2018 blev brugt til at lønne fast personale. Nævnet udtalte ikke kritik af B.T. og lagde blandt andet vægt på, at omtalen og beregningerne i artiklen fremstod som B.T.s vurdering af de gennemgåede regnskaber, samt at B.T havde citeret Socialtilsynet for, at der ikke var grundlag for bekymringer. Nævnet bemærkede imidlertid, at det havde været hensigtsmæssigt, at B.T. havde refereret direktørens kommentar til B.T. om, at han ikke var enig i B.T.s beregninger.

B.T. omtalte i to kritiske artikler, hvordan en forvaltning i en kommune havde indkøbt advokatydelser uden dokumentation for timeforbruget. Beløbene fremgik også af artiklerne. Forvaltningen klagede til Pressenævnet over, at oplysningerne ikke var korrekte og over manglende forelæggelse. Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik, og lagde i den forbindelse blandt andet vægt på, at B.T. havde været i dialog med forvaltningen forud for de påklagede artikler blev bragt, og at forvaltningen kommer til orde i artiklerne.

B.T. bragte i august 2019 omtale af en borgmesters sygdomsperiode, hvortil en række medlemmer af borgerrepræsentationen udtalte sig kritiske om et politisk parti mulige rolle i forbindelse med sygemeldingen. Det omtalte politiske parti klagede til Pressenævnet over, at B.T. ikke havde bragt partiets svar på angreb i samme omfang og på samme måde som angrebene. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at partiets svar på angreb i rimeligt omfang var refereret i artiklen i sammenhæng med angrebene, herunder at partiet havde afvist enhver involvering i sygdomsperioden.

B.T. omtalte i artikler i april måned, at en forvaltning i en kommune har indkøbt advokatydelser i strid med udbudsreglerne. I en af artiklerne blev der rejst kritik af en kommunal chefs rolle i sagen. Som dokumentation for kritikken mod den kommunale chef blev der i artiklen blandt andet henvist til udsagn fra en anonym kilde og til et internt dokument. Forvaltningen og den kommunale chef klagede til Pressenævnet. Der blev blandt andet klaget over, at B.T. ikke havde forelagt den anonyme kildes udsagn og indholdet af det interne dokument for klagerne inden offentliggørelsen. Pressenævnet fandt, at klagerne burde have fået mulighed for at forholde sig hertil inden offentliggørelsen, og nævnet udtalte kritik.

En person klagede over, at B.T. havde bragt et billede af ham på B.T.s hjemmeside samt på forsiden af den trykte udgave af avisen, da det krænkede hans privatliv. Personen klagede desuden over billedteksten, der indeholdt et citat, der ikke var af ham. På billedet var personen den eneste genkendelige person, og billedet blev bragt til en historie om sexkrænkelser, som han ikke var indvolveret i. Pressenævnet fandt billedteksten misvisende i forbindelse med B.T.s brug af billedet og udtalte kritik heraf.