Sagsnummer: 2026-05118

Klage over DRs handlemåde afvises

En person klagede til Pressenævnet over, at DR ikke havde offentliggjort omtale på baggrund af hans henvendelse til mediet vedrørende lovovertrædelser begået af statslige myndigheder. Pressenævnets formand afviste klagen som åbenbart grundløs, da der ikke forelå en offentliggjort omtale, som Pressenævnet efter deres tillagte kompetence kunne tage stilling til, om DRs handlemåde måtte være i overensstemmelse med god presseskik, og da DR havde handlet inden for mediets redigeringsret.

Sagsnummer: 2025-07492

DR får ikke kritik for omtale af forlag

I marts 2025 bragte DR en udsendelse med omtale af blandt andet en række forfattere og fotografers utilfredshed med et forlag. Forlaget og en medejer klagede til Pressenævnet over blandt andet DRs brug af en kilde, og at mediet ikke i tilstrækkelig grad havde efterprøvet kildernes udtalelser.
Pressenævnet fandt, at DR havde givet lytterne tilstrækkelig mulighed for at forholde sig til kildens troværdighed, og at DR ikke i den konkrete sammenhæng havde overskredet rammerne for mediets redigering ved at anvende kilden. Nævnet fandt endvidere, at DR i tilstrækkeligt omfang og i rimelig tid havde gjort forlaget bekendt med kritikken, og at forlaget fik fornøden mulighed for at kommentere denne. Nævnet udtalte ikke kritik.

Sagsnummer: 2025-07183

Ikke kritik af DR for kritisk omtale af politiets arbejde

DR bragte i marts 2025 en artikel med omtale af politiets arbejde. I artiklens omtale stod blandt andet en tidligere betjent frem og kritiserede, at nogle sager blev lukket uden den rette efterforskning. Den omtalte politikreds klagede til Pressenævnet over blandt andet, at DR ved redigeringen havde udeladt væsentlige oplysninger om, at den kritik, der blev rejst af den tidligere betjent, baserede sig på oplevelser fra 2016, og at der ikke var sket tilstrækkelig forelæggelse. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere omtalen og lagde blandt andet vægt på, at det fremgik af omtalen, at den tidligere betjent, der udtalte sig, var pensioneret, og at den fremsatte kritik således ikke rettede sig mod aktuelle forhold. Nævnet fandt herudover, at politikredsen var blevet gjort tilstrækkelig bekendt med kritikken forud for offentliggørelsen, og at det fremgik tydeligt, at politikredsen havde afvist beskyldningerne.

Sagsnummer: 2026-00989

Afvisning af klage over DR på grund af fristoverskridelse og manglende retlig interesse

DR bragte i maj 2023 en udsendelse i programserien ”Skyggekrigen” og i november 2025 en artikel med udtalelser fra danske eksperter, der vurderede muligheden for et fremtidigt angreb fra Rusland mod et Nato-land. En person klagede til Pressenævnet og henviste til, at udsendelsen indeholdt misvisende oplysninger, og at artiklen gjorde brug af en kilde som uvildig ekspert uden at deklarere, at han var ”lobbyist for våbenindustrien”. Klagen over udsendelsen var indgivet til DR efter udløbet af 12-ugers klagefristen, og idet DR ikke kunne anses for at have givet afkald på klagefristen i deres korrespondance med klager, blev denne del af klagen til Pressenævnet afvist uden nærmere behandling. For så vidt angår klagen over artiklen blev denne klage også afvist, idet klager ikke var omtalt i artiklen og derfor ikke havde retlig interesse.

Sagsnummer: 2025-06196

DR får ikke kritik for at afvise at slette omtale

En person klagede til Pressenævnet over, at DR havde afvist at slette en artikel, en YouTube-video og et Facebook-opslag bragt i 2018, som omhandlede personens succes som influencer på YouTube, herunder at en af personens videoer gik viralt med 1,6 millioner visninger. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at oplysningerne i omtalen stammede fra personen selv, der fortalte om sin succes som influencer på YouTube, at omtalen angik forhold i relation til personens daværende virke, og at omtalen fortsat kunne anses at have almen interesse.

Sagsnummer: 2025-00395

Ikke kritik af DR for dokumentar om udenlandsk arbejdskraft

DR bragte i oktober 2024 en dokumentar, som blandt andet omtalte forholdene på byggepladser i Danmark og brugen af udenlandsk arbejdskraft. En ejer af et af de selskaber, der blev omtalt i udsendelsen, klagede til Pressenævnet over blandt andet, at udsendelsen indeholdt ukorrekte oplysninger og beskyldninger mod selskabets ejer, som ikke var blevet tilstrækkelig forelagt, at angreb og svar ikke var bragt i sammenhæng, og at DR havde gjort brug af skjulte optagelser. Pressenævnet fandt, at DR inden offentliggørelsen havde udvist tilstrækkelig ihærdighed for at opnå kontakt til ejeren af den omtalte virksomhed. Nævnet lagde vægt på, at DR på forskellige måder gennem en længere periode, herunder ved fremsendelse af mails og aflevering af fysiske breve, og at DR modtog svar fra den omtalte persons advokat, som af DR var blevet gjort opmærksom på muligheden for at komme til orde i udsendelsen. Nævnet fandt endvidere ikke grundlag for at kritisere DR for brug af skjulte optagelser.

Sagsnummer: 2025-00716

DR får ikke kritik for at afvise sletning og anonymisering

DR bragte i januar 2024 en artikel om, at der havde været uroligheder i forbindelse med demonstration. Af artiklen fremgik også en video fra demonstrationen, som viste noget postyr mellem nogle demonstranter, hvor en person hev et skilt ud af hænderne på en anden demonstrant. Personen, der havde taget skiltet fra den anden person, klagede herefter til Pressenævnet over, at DR havde afvist at anonymisere eller slette artiklen, hvori videoen indgik. Nævnet fandt efter en samlet vurdering ikke grundlag for at kritisere DR for at afvise at slette eller anonymisere artiklen. Nævnet lagde i den forbindelse vægt på, at optagelserne var fra en offentlig demonstration, og at det, der blev vist på optagelsen, ikke var af en sådan karakter, at det kunne anses for særligt belastende eller krænkende for klager. Endelig lagde nævnet vægt på, at klager offentligt havde tilkendegivet i et debatindlæg med ham som afsender, at han var den person, der ses tage skiltet fra en anden demonstrant i videooptagelsen.

Sagsnummer: 2024-13821

Kritik af DR for at bringe affotograferede dokumenter med uslørede navne

DR omtalte i programmet Kontant en rækker sager, hvor arvinger havde klaget over advokaternes salær i forbindelse med skifte. I udsendelsen medvirkede blandt andet en enke i et af de omtalte boer. I programmet blev blandt andet boets størrelse, at der var uenigheder i familien, samt familiens navn omtalt. Tre øvrige arvinger i boet klagede til Pressenævnet over blandt andet, at der i udsendelsen fremgik affotograferede dokumenter med deres navne på, som krænkede deres privatliv. DR havde over for klagerne oplyst, at der var tale om en fejl, og havde efterfølgende sløret navnene. Pressenævnet fandt, at DR havde tilsidesat god presseskik ved at bringe navnene uslørede i en situation, hvor der ikke forelå samtykke. Under henvisning til sagens forløb pålagde Pressenævnet ikke DR at offentliggøre kritikken.

Sagsnummer: 2024-16714

DR får ikke kritik for at afvise sletning, anonymisering og afindeksering

Et selskab klagede til Pressenævnet blandt andet over, at DR ikke ville slette, anonymisere eller afindeksere en artikel bragt i oktober 2019 med omtale af selskabets involvering i byggeprojekter udført af et andet selskab. Nævnet fandt, at omtalen indeholdt oplysninger, der kunne anses for belastende for selskabet, men at der ikke var tale om private oplysninger eller oplysninger af en sådan karakter, at de i sig selv kunne tale for at hindre tilgængeligheden artiklen. Nævnet udtalte ikke kritik.

Sagsnummer: 2025-09497

Klage afvises på grund af manglende retlig interesse

DR bragte i juni 2025 en artikel med udtalelser fra internationale forskere, der vurderer, at Israel begår folkedrab i krigen i Gaza. En person klagede til Pressenævnet og henviste til, at det samlede billede, som artiklen tegner af krigen, fremstår misvisende og manipulerende. Klageren var ikke omtalt i artiklen og havde derfor ikke retlig interesse.

Sagsnummer: 2025-03154

DR får ikke kritik for at afvise sletning af artikel og video

En tidligere advokat klagede til Pressenævnet over, at DR ikke ville slette en artikel og en video bragt i 2016, som omhandlede en krimifestival i København, hvor han som en af talerne under festivalen fortalte om sit virke som forsvarsadvokat. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at oplysningerne i artiklen og videoen stammede fra den tidligere advokat selv, at omtalen angik forhold i relation til advokatens daværende erhvervsmæssige virke, og at omtalen fortsat kunne anses at have almen interesse.

Sagsnummer: 2025-04154

Anmodning om genoptagelse afvist

Pressenævnet udtalte ikke kritik af DR i en sag, hvor Politiforbundet på vegne af omtalte politibetjente havde klaget over en udsendelse om en familie, der følte sig chikaneret af politibetjentene. Politiforbundet anmodede herefter Pressenævnet om at genoptage behandlingen af sagen med den begrundelse, at der efter forbundets opfattelse forelå nye oplysninger af betydning for sagens udfald, og fordi der var forhold i klagen, som nævnet ikke havde taget stilling til. Pressenævnet fandt, at Politiforbundet ikke var fremkommet med nye faktiske oplysninger af betydning for sagens afgørelse. Da der heller ikke var påvist sagsbehandlingsfejl, afviste nævnet at genoptage sagen.

Sagsnummer: 2024-04544

DR får ikke kritik for dokumentarudsendelse om politiet

DR bragte i oktober 2023 dokumentarudsendelsen ”Forfulgt af politiet?”, som omhandlede en familie, der følte sig chikaneret af politibetjente fra en bestemt politikreds. I udsendelsen blev der vist en række optagelser, som familien selv havde optaget af deres møder med politiet. Politiforbundet klagede på vegne af de omtalte politibetjente til Pressenævnet blandt andet over, at udsendelsen indeholdt udokumenterede anklager mod politibetjentene. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at det fremgik klart af udsendelsen, hvilken relation familiemedlemmerne havde til de omtalte politibetjente, at de var kritiske over for politiet, og at seerne efter nævnets opfattelse fik tilstrækkelig mulighed for at forholde sig til kildernes troværdighed i DRs udsendelse. Nævnet lagde også vægt på, at politiinspektøren for politikredsen var kommet til orde i udsendelsen, hvor han forholdt sig til udtalelserne og svarede delvist eller afviste at svare.

Sagsnummer: 2024-14997

Klage afvises på grund af manglende retlig interesse

DR bragte i oktober 2024 et radioindslag med blandt andet et interview med udlændinge- og integrationsministeren og omtale af en undersøgelse, som Jyllands-Posten har fået udarbejdet. En person klagede til Pressenævnet og henviste navnlig til, at DR ikke havde tilstrækkeligt beklaget en fejlcitering i radioindslaget. Klageren var ikke omtalt i radioindslaget og havde derfor ikke retlig interesse.

Sagsnummer: 2024-06371

DR får ikke kritik for omtale af ankesag

DR bragte i maj 2024 en artikel med DRs lytternes og seernes redaktørs resumé om DRs overholdelse af DRs etiske retningslinjer i en konkret sag. Brugeren i den omtalte sag klagede til Pressenævnet over, at DR havde udeladt oplysninger i artiklen om, at han havde klaget til Folketingets Ombudsmand over DRs interne håndtering af klagesagen, og at han havde indsendt krav om ansættelsesretlige sanktioner mod DRs medarbejdere og DRs generaldirektør. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at det i omtalen var korrekt gengivet, at brugeren ikke fik medhold i sin klage, og at DR efter brugerens opfattelse havde udeladt relevante oplysninger i DRs artikel.

Sagsnummer: 2024-01828

Ikke kritik af DR for indslag om knæoperationer i TV avisen

DR omtalte i oktober 2023 et forsøg med fysioterapi af personer, der var henvist til vurdering af behov for en knæoperation. Tre læger med speciale inden for det omtalte område klagede til Pressenævnet over, at de bragte overskrifter var misvisende, og at indslaget indeholdt ukorrekt information og gav et misvisende indtryk af, at operationer kunne undgås, hvis man i stedet valgte fysioterapi. Pressenævnet fandt, at det havde været hensigtsmæssigt, hvis overskrifterne have været formuleret mere præcist, således at de gav et mere retvisende billede af resultaterne af det omtalte forskningsforsøg, men fandt efter en samlet vurdering, at formuleringen af overskrifterne – som de blev vist samtidig med nyhedsværtens udtalelser – ikke overskred mediets redigeringsret. Nævnet fandt herudover, at DRs valg og fravalg af informationer lå inden for mediets redigeringsret og udtalte ikke kritik.

Sagsnummer: 2023-09158

DR får ikke kritik for dokumentarudsendelse

DR bragte i maj 2023 en udsendelse i programserien ”Skyggekrigen” om Ruslands strategiske brug af desinformation. I udsendelsen indgik optagelser af en person, som havde medvirket i en radioudsendelse om krigen i Ukraine, og som borgerjournalist havde deltaget i et arrangement, som omhandlede russisk fejring af afslutningen på Anden Verdenskrig. Personen klagede til Pressenævnet blandt andet over, at DR havde anvendt optagelser og stillbilleder af ham, som han mente DR ikke havde gyldigt samtykke til at bringe. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at DR i tilstrækkeligt omfang havde gjort personen opmærksom på, hvad udsendelsen ville angå, at udsendelsens indhold stemte overens med, hvad der var stillet personen i udsigt, og at de anvendte optagelser af personen ikke viste ham i en privat situation, men viste hans ageren som led i hans professionelle virke som borgerjournalist.

Sagsnummer: 2023-04746

DR får kritik for ukorrekt oplysning og manglende forelæggelse

I en artikel samt radioindslag i programmet ”P1 Morgen” bragt i marts 2023 omtalte DR et forestående fællessangarrangement i et kulturhus, hvor flere sognepræster havde rejst kritik af valget af en tidligere dirigents deltagelse i arrangementet. Det fremgik også af omtalen, at den tidligere dirigent inden for de seneste par år fra tidligere korpiger var blevet beskyldt for seksuelle krænkelser, og at hans tidligere arbejdsgiver havde undskyldt til de krænkede i sagen. Den omtalte tidligere dirigent klagede til Pressenævnet blandt andet over, at DR ikke havde forelagt beskyldningerne for ham, at oplysningen om undskyldningen var ukorrekt, og at DR havde afvist hans anmodning om genmæle. Pressenævnet kritiserede DR for at bringe den ukorrekte oplysning om undskyldningen og manglende forelæggelse. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.

Sagsnummer: 2024-06788

Klage afvist på grund af manglende kompetence

En person klagede til Pressenævnet over, at DR har udelukket hans adgang til at debattere på DRs platforme. Debatsider, hvor udefrakommende kan skrive brugerkommentarer, hører som udgangspunkt ikke under medieansvarsloven og dermed heller ikke Pressenævnets kompetence, idet der ikke er tale om en redigeret envejskommunikation. Pressenævnet afviste derfor at behandle sagen og bemærkede, at det også ligger uden for nævnets kompetence at pålægge DR at ophæve en blokering af en debattør.