I en artikel samt radio- og nyhedsindslag bragt i januar omtalte DR udfordringerne med det manglende efterværn til kvinder, som forlader et krisecenter efter endt ophold. I omtalen medvirkede en kvinde, som havde været på krisecenter, og som fortalte, at hun i et tidligere forhold var blevet udsat for blandt andet psykisk vold. Kvindens stemme var ikke sløret i indslagene. Kvindens forhenværende partner klagede til Pressenævnet over, at han er identificerbar i DRs omtale, som krænker hans privatliv, at DR ikke havde forelagt beskyldningen for ham, og at DR havde bragt en ensidig skildring af sagen. Pressenævnet kritiserede DR for den utilstrækkelige sløring og manglende forelæggelse. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.

DR bragte i januar 2023 en artikel om et politisk initiativ om statslig tildeling af midler til voldsramte kvinder og mænd. Interesseorganisationen Foreningen Far klagede til Pressenævnet og henviste blandt andet til, at artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger. Foreningen Far var ikke omtalt i artiklen og havde derfor ikke retlig interesse. Pressenævnet fandt, henset til omtalens indhold og karakter, at Foreningen Fars klage ikke havde en sådan væsentlig samfundsmæssig interesse, at der var grundlag for at behandle klagen i forhold til Foreningen Far, uanset den manglende retlige interesse.

Pressenævnet afviste at behandle en persons klage over DRs afvisning af en klage over en udsendelse, da klagen var indgivet til DR efter udløbet af 12-ugers klagefristen. Personen anmodede efterfølgende Pressenævnet om at genoptage behandlingen af sagen med henvisning til, hun ikke var klagevejledt i forbindelse med optagelserne til udsendelsen. Pressenævnets formand fandt, at personen ikke var fremkommet med nye faktiske oplysninger af betydning for sagens afgørelse. Da der heller ikke var påvist sagsbehandlingsfejl, afviste nævnets formand at genoptage sagen.

En person klagede til Pressenævnet over, at DR havde afvist at slette hendes fødselsår og alder fra en artikel på dr.dks kunstnerside. Af artiklen fremgik desuden hendes navn og kunstneriske beskæftigelse. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af DR for at afvise klagers anmodning om at slette hendes fødselsår og alder fra artiklen. Nævnet lagde vægt på, at oplysningerne om fødselsår og alder ikke kunne anses for særligt belastende for klager, og at de var offentliggjort i relation til klagers professionelle virke.

DR bragte i november 2022 en udsendelse i programmet Ultra Nyt om betydningen af forskellige ord og begreber relateret til folketingsvalg. I udsendelsen forklarede DR blandt andet begrebet ”sofavælger”, hvor der blev vist en række korte klip, herunder af en person, som sad i en sofa. Dette klip var oprindeligt optaget og vist i et nyhedsindslag i TV Avisen i 2011, hvor den viste person blev ukorrekt fremstillet som et eksempel på en sofavælger, der på grund af manglende engagement ikke ville stemme ved folketingsvalget. Personen på klippet klagede til Pressenævnet over, at DR havde brugt dette klip med ham i en ukorrekt og krænkende sammenhæng. Nævnet fandt ikke tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at klippet, der kun blev vist kortvarigt i udsendelsen, ikke viste personen i en privat situation, ligesom personen ikke blev nævnt ved navn i udsendelsen eller i øvrigt blev omtalt nærmere i udsendelsen.

En klager klagede over DRs afvisning af en klage over en udsendelse. Klagen var indgivet til DR efter udløbet af 12-ugers klagefristen. Klager henviste til, at klager ikke var gjort opmærksom på den 12-ugers klagefrist, og at udsendelsen fortsat var tilgængelig på dr.dk. Pressenævnet afviste klagen uden nærmere behandling med bemærkning om, at der efter medieansvarsloven ikke er hjemmel til at dispensere fra klagefristen, og at det forhold, at en udsendelse efterfølgende er tilgængelig for streaming, ikke kan føre til, der gælder en ny klagefrist.

Region Syddanmark klagede over DRs afvisning af en klage over en udsendelse. Klagen var indgivet til DR efter udløbet af 12-ugers klagefristen. Klager henviste til, at DR har afvist to anmodninger om aktindsigt, hvilket har besværliggjort regionens undersøgelse af, om god presseskik er tilsidesat. Pressenævnet afviste klagen uden nærmere behandling med bemærkning om, at der efter medieansvarsloven ikke er hjemmel til at dispensere fra klagefristen.

DR bragte i februar 2023 en artikel om psykiske lidelser blandt unge elitesportsudøvere. En person klagede til Pressenævnet og henviste blandt andet til, at DRs brug af begrebet ”psykose” er objektivt forkert, da begrebet er afskaffet for mere end 28 år siden og erstattet af den ”psykotiske tilstand”. Personen, der klagede, var ikke omtalt i artiklen og havde derfor ikke retlig interesse. Pressenævnet fandt, henset til omtalens indhold og karakter, at klagen ikke havde en sådan væsentlig samfundsmæssig interesse, at der var grundlag for at behandle klagen, uanset den manglende retlige interesse.

DR bragte i september 2022 forbrugerprogrammet Kontant. I programmet medvirkede en række kunder, der var utilfredse med en virksomhed, som sælger kostplaner og online coaching. De medvirkende kunder udtalte sig blandt andet kritisk om virksomhedens direktør, som også var personlig træner/coach. Virksomheden, herunder blandt andre virksomhedens direktør, klagede til Pressenævnet blandt andet over, at DR ikke havde udvist tilstrækkelig kildekritik navnlig i forhold til valg af faglig ekspert, og at udsendelsen stillede ham i et dårligt lys. Pressenævnet fandt, at DR havde udvist tilstrækkelig kildekritik, idet kildens udtalelser blandt fremstod som kildens faglige vurdering, og at omtalen af virksomheden mv. lå inden for mediets redigeringsret.

DR bragte i september 2022 et indslag i radioprogrammet P1 Morgen om to elevers utilfredshed med et undervisningsforløb i idræt på deres gymnasium, hvor eleverne blandt andet blev bedt om at veje sig. Undervisningsforløbet blev gennemført med afsæt i en lærebog om idræt. I indslaget udtalte radioværten, at en af bogens forfattere havde sendt et skriftligt svar til DR om, at det kræver viden og selvindsigt at kunne tage oplyste, reflekterede, aktive livsvalg, og at man blandt andet kan få den viden ved at måle og veje sig selv. Det omtalte forlag til lærebogen klagede til Pressenævnet blandt andet over, at DRs dækning var ensidig, og at DR havde manipuleret et citat fra forlaget i indslaget. Pressenævnet fandt, at DRs redigering af citatet fik citatet til at fremstå forvansket i indslaget i forhold til forlagets synspunkt, og at DR over for lytterne gav et misvisende indtryk af forlagets svar på kritikken, og nævnet udtalte kritik af DR for redigeringen. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.

DR bragte i august måned en udsendelse, der tegnede et portræt af en politiker. Under udsendelsen var der gæster i studiet, og der blev afspillet et lydklip med et interview med en talsperson fra en forening, der kritiserede politikeren. Foreningen klagede herefter til Pressenævnet over blandt andet, at DR havde tilsidesat aftalen om præmisserne for interviewet, og at DR havde redigeret i interviewet på en måde, så væsentlige dele var udeladt. Nævnet kunne ikke tage stilling til, hvilken aftale, der var indgået mellem parterne, og fandt herudover, at redigeringen af interviewet lå inden for redigeringsretten. Nævnet udtalte derfor ikke kritik.

En person klagede til Pressenævnet over, at DR ikke ville slette en artikel bragt i 2014, som omhandlede personens oplevelser med at være kristen og homoseksuel på Færøerne. Personens fulde navn fremgik af artiklen, og der var også indsat et billede af ham. DR fjernede i 2022 personens efternavn og billedet af ham fra artiklen. Nævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af DR. Nævnet lagde vægt på, at oplysningerne i artiklen stammede fra personen selv, at omtalen fortsat kunne anses at have almen interesse, og at DR havde fjernet både personens efternavn og billedet af ham fra artiklen.

DR bragte i foråret en programserie, hvor de medvirkende i udsendelserne blev interviewet af en tv-vært om forskellige emner. Interviewpersonerne vidste dog ikke, at værten fik dikteret alle spørgsmål af en person med et fagligt eller personligt modsætningsforhold til de pågældende interviewpersoner. Tre personer, som havde medvirket i hver deres udsendelse i programserien, klagede til Pressenævnet, idet de mente, at de havde givet samtykke til at deltage i udsendelserne på et misvisende og vildledende grundlag. De havde inden interviewets gennemførelse bl.a. fået oplyst, at programmet ville indeholde ”satiriske elementer”. Pressenævnet var enig med klagerne i, at de ikke kunne anses for at have fået tilstrækkelig information til at kunne vurdere, hvorvidt de ville deltage i programmet. Nævnet udtalte derfor kritik af DR for at bringe de påklagede udsendelser uden klagernes samtykke.

DR bragte i juli måned et radioindslag, der handlede om en frivillig ansat, der havde fået medhold i en klage ved Ligebehandlingsnævnet, fordi denne var blevet afskediget fra sin arbejdsplads. I indslaget medvirkede også en vicedirektør fra arbejdspladsen i et live-interview. Den tidligere ansatte klagede til Pressenævnet over, at udtalelserne fra vicedirektøren ikke var korrekte, og at hun ikke havde fået mulighed for at forholde sig til dem. Nævnet fandt, at udtalelserne fra vicedirektøren fremstod som arbejdspladsens subjektive kommentar til sagen, og at DRs valg og fravalg af informationer lå inden for redigeringsretten.

DR Kontant bragte i august 2021 en udsendelse og en artikel om tre forskellige forsikringskunders oplevelser med deres respektive forsikringsselskaber, hvor de af kunderne anmeldte beløb ikke blev erstattet af selskaberne. Et af forsikringsselskaberne klagede til Pressenævnet blandt andet over, at DR ikke havde forholdt sig kritisk over for forsikringstager, og at selskabet ikke fik tilstrækkelig mulighed for at komme til orde i udsendelsen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at det fremgik klart af udsendelsen og artiklen, hvem kilden var, og hvilken relation kilden havde til selskabet, at selskabet fik fornøden mulighed for at kommentere udsendelsens indhold, og at selskabets afvisning af kritikken tydeligt fremgik af udsendelsen og artiklen.

DR bragte i april 2022 en artikel med omtale af DRs lytternes og seernes redaktørs udtalelse om DRs overholdelse af DRs etiske retningslinjer i en konkret sag med et resumé af sagen. Brugeren i den omtalte sag klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger, og at DR havde udeladt væsentlige oplysninger om sagens status. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at det i omtalen var korrekt gengivet, at brugeren fik delvist medhold i sin klage for så vidt angår DRs klagehåndtering, ligesom det fremgik, at den omtalte DR-analyse efter brugerens opfattelse var mangelfuld, partisk og uærlig.

DR bragte i september 2021 en programserie om patienters og de pårørendes oplevelser med for sen diagnosticering og behandling af den sjældne og livstruende infektionssygdom kødædende bakterier. I udsendelserne afspillede DR blandt andet lydoptagelser af vagtlægeopkald, hvor lægernes stemmer var uslørede. Lægeforeningen, Praktiserende Lægers Organisation og to af de medvirkende læger klagede til Pressenævnet over blandt andet, at DR havde anvendt vagtlægeopkaldene uden at have sløret de medvirkende lægers stemmer, og at optagelserne efter deres opfattelse skulle sidestilles med skjulte optagelser. De klagede også over, at DR havde klippet i et vagtlægeopkald i et omfang, der fik vagtlægen til at fremstå uempatisk og forhastet. Nævnet fandt, at DRs redigering af det ene vagtlægeopkald over for seerne gav et misvisende indtryk af vagtlægens håndtering af opkaldet, og nævnet udtalte kritik af DR for redigeringen.

I forhold til lydoptagelserne fandt nævnet, at disse ikke udgjorde skjulte optagelser i de presseetiske regler punkt B.7s forstand. Nævnet udtalte ikke kritik af DR for at anvende lydoptagelserne og lagde blandt andet vægt på, at disse blev anvendt til at illustrere de medvirkende patienters kritiske sygdomsforløb og møde med autoriserede sundhedspersoner, at lydoptagelserne ikke indeholdt private eller følsomme oplysninger om lægerne, og at lægerne ikke kunne anses for at have en sådan underordnet stilling, at sløring af deres stemmer burde være sket.

DR bragte i oktober måned et indslag i nyhedsudsendelsen ”21 SØNDAG” om blandt andet regeringens beslutning om at øge Danmarks bidrag af våben til Ukraine. Pressenævnet fandt, at spørgsmålet om, hvorvidt DR havde tilsidesat god presseskik ved at bringe indslaget, ikke kunne anses for at være et spørgsmål af væsentlig eller principiel betydning, hvorfor der ikke var grundlag for at tage sagen op til behandling af egen drift.

DR bragte i oktober måned i et indslag i 21 SØNDAG et interview med den danske forsvarsminister om blandt andet regeringens beslutning om at øge Danmarks bidrag af våben til Ukraine. En person klagede til Pressenævnet over navnlig DRs dækning af regeringens holdning til krigen i Ukraine. Selv om klager oplyste, at han har en personlig interesse i sagen, afviste Pressenævnet at behandle klagen, da klageren ikke var omtalt eller afbildet i udsendelsen, og derfor ikke har retlig interesse.

DR bragte i januar 2022 forbrugerprogrammet Kontant. I programmet medvirkede en række kunder, der var utilfredse med en kommissionssælgers håndtering af handler med brugte biler. Kommissionssælgeren klagede til Pressenævnet blandt andet over, at udsendelsen indeholdt forkert information, der ikke var blevet efterprøvet, og at redigeringen af programmet stillede ham i et dårligt lys. Pressenævnet fandt, at omtalen havde tilstrækkelig dækning i de faktiske forhold, og at præsentationen og omtalen af forløbet lå inden for mediets redigeringsret. Nævnet lagde herudover også vægt på, at kommissionssælgeren havde fået mulighed for at forholde sig til kritikken.