Sagsnummer: 2025-03921

EjendomsWatch får kritik for at offentliggøre navnet på en mistænkt person og for at afvise anonymisering (Dissens)

EjendomsWatch bragte i februar 2025 en artikel med omtale af politiets ransagninger af en række adresser i tilknytning til blandt andre en nordjysk ejendomsudvikler, som var mistænkt for moms- og skatteunddragelse. På tidspunktet for artiklens offentliggørelse var der anmodet om navneforbud for den omtalte ejendomsudvikler. Der blev efter offentliggørelsen nedlagt navneforbud. Den omtalte ejendomsudvikler klagede til Pressenævnet over, at EjendomsWatch havde offentliggjort hans navn, og at mediet havde afvist hans anmodning om at anonymisere hans navn. Pressenævnet udtalte, at der som udgangspunkt påhviler medier en selvstændig presseetisk forpligtelse til ikke at offentliggøre oplysninger, der er egnet til at identificere en sigtet eller tiltalt person, når mediet er bekendt med, at der er anmodet om navneforbud i straffesagen. Nævnet (flertallet) fandt herefter anledning til at udtale kritik af EjendomsWatch for at have offentliggjort navnet på personen og undladt at opdatere artiklen efter navneforbuddet samt for ikke at have imødekommet personens anmodning om anonymisering. Et mindretal fandt på baggrund af personens fremtrædende rolle, historik og den forudgående dækning ikke grundlag for at kritisere EjendomsWatch.

Sagsnummer: 2024-11273

EjendomsWatch får ikke kritik for omtale af erhvervsmand

I artikler bragt i august 2024 omtalte EjendomsWatch en persons erhvervsaktiviteter og rolle i forbindelse med en række selskabers konkurser, herunder en tidligere straffedom mod personen for økonomisk kriminalitet. Den omtalte person klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklerne indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger, og at EjendomsWatch havde omtalt den tidligere straffedom. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at oplysningerne havde dækning i de faktiske forhold, og at omtalen af den tidligere dom havde en sådan relevant sammenhæng med artiklernes omtale af personens aktuelle erhvervsaktiviteter.

Sagsnummer: 2024-00481

EjendomsWatch får ikke kritik for omtale af virksomhed

EjendomsWatch bragte i januar en artikel med omtale af en virksomhed og dens økonomiske situation. Direktøren for virksomheden klagede til Pressenævnet over, at artiklens overskrift var ukorrekt, misvisende og skadelig for virksomheden, og at overskriften ikke var blevet forelagt. Nævnet fandt, at overskriftens formulering fremstod som mediets sammenfatning af virksomhedens økonomiske situation, som havde dækning i artiklens brødtekst og de faktiske forhold, og at overskriften ikke overskred rammerne for EjendomsWatchs redigeringsret. Nævnet udtalte herefter ikke kritik.

Sagsnummer: 2023-03561

EjendomsWatch får kritik for utilstrækkelig forelæggelse

EjendomsWatch bragte i februar 2023 artikler med kritisk omtale af blandt andet en detailhandelskædes udviklingsselskabs arbejdsmetoder i forbindelse med ydelse af partistøtte. Det fremgik af den ene artikel, at selskabets direktør tilbød en daværende formand for et parti at donere 100.000 kr., som kunne gives blandt andet i fem portioner af 19.999 kr., idet donationer under 20.000 kr. ikke skulle offentliggøres i partiets årsregnskab. Den omtalte direktør og detailhandelskæden klagede til Pressenævnet blandt andet over, at EjendomsWatch ikke havde forelagt denne kritik for direktøren, og at artiklerne indeholdt ukorrekte oplysninger. Pressenævnet kritiserede EjendomsWatch for utilstrækkelig forelæggelse. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.

Sagsnummer: 2023-80-0968

EjendomsWatch får ikke kritik for artikelserie om udviklingsdirektør

EjendomsWatch bragte i perioden fra november 2022 til februar 2023 artikler med kritisk omtale af et privat ejendomsprojekt, som en udviklingsdirektør i en detailhandelskæde stod bag. Det fremgik blandt andet af artiklerne, at nuværende og tidligere ansatte i detailhandelskæden og forretningspartnere havde arbejdet for udviklingsdirektøren på projektet sideløbende med deres arbejde for detailhandelskæden. Den omtalte udviklingsdirektør og detailhandelskæden klagede til Pressenævnet blandt andet over, at EjendomsWatch havde udeladt den relevante og væsentlige oplysning, at detailhandelskæden var indforstået med at stille medarbejderressourcer til rådighed for udviklingsdirektørens private ejendomsprojekter. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at omtalen angik en mulig interessekonflikt i detailhandelskædens ejendomsafdeling, at det i artiklerne korrekt var gengivet, at flere personer og selskaber med relation til detailkoncernen havde arbejdet for udviklingsdirektøren på hans projekt, og at omtalen ikke kunne anses for at have givet læserne et ukorrekt indtryk af, at detailhandelskæden ikke havde modtaget vederlag fra udviklingsdirektøren for dette arbejde.