I artikler bragt i marts 2023 omtalte B.T., Ekstra Bladet, Berlingske, Politiken, Se og Hør og Viborg Stifts Folkeblad, at en politiker var blevet udelukket fra at indrejse i Storbritannien på grund af planer om koranafbrænding i en britisk by. I artiklerne omtales politikeren som ”aktivist”, og det fremgik i fem af artiklerne, at han var blevet sigtet i Sverige for blandt andet at have ført hetz mod en folkegruppe. Den omtalte politiker klagede til Pressenævnet over, at han var omtalt som ”aktivist”, og at det var ukorrekt, at han var blevet sigtet i Sverige, idet han alene var ”misstänkt”.
Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af medierne. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at benævnelsen ”aktivist” fremstod som mediernes vurdering på baggrund af politikerens handlinger og politiske aktiviteter, herunder demonstrationer i det offentlige rum. I forhold til oplysningen om sigtelsen fandt nævnet, at det havde været hensigtsmæssigt, såfremt sagens stadie havde været gengivet mere præcist. Henset til de processuelle rettigheder, som en ”misstänkt” har adgang til efter svensk ret, og at oplysningen ikke kunne anses for at være tilstrækkelig væsentlig i sammenhængen, fandt nævnet imidlertid ikke grundlag for at udtale kritik.
Ekstra Bladet får kritik for at bringe interview med forvaringsdømt hooligan-leder
30/06/2023Ekstra Bladet bragte i januar 2023 en artikel om retssagen mod en tidligere hooligan-leder, som i byretten blev idømt forvaring for blandt andet talrige seksualforbrydelser. Artiklen indeholdt et interview med den indsatte hooligan-leder, der på tidspunktet for offentliggørelsen af artiklen sad varetægtsfængslet, og som udtalte sig om sin verserende ankesag. Ekstra Bladet havde inden interviewet med den indsatte fået afslag fra kriminalforsorgen på at interviewe ham med henvisning til, at anklagemyndigheden havde udtalt sig imod den indsattes kontakt til medierne på daværende tidspunkt på grund af risiko for vidnepåvirkning.
Direktoratet for Kriminalforsorgen klagede til Pressenævnet over Ekstra Bladets interview med den omtalte indsatte og offentliggørelsen af interviewet, herunder særligt hensynet til ofrene i sagen, samt det daværende hensyn til en verserende straffesag.
Pressenævnet kritiserede Ekstra Bladet for ikke at have udvist størst muligt hensyn til ofrene i den omtalte straffesag ved at have offentliggjort den indsattes udtalelser med risiko for vidnepåvirkning samt for handlemåden i forbindelse med interviewet.
Ekstra Bladet skal ikke slette artikler fra 2020 om realitydeltager
20/01/2023En person klagede til Pressenævnet over, at Ekstra Bladet ikke ville slette to artikler bragt i 2020, som omhandlede personens deltagelse i et realityprogram og personens parforhold og efterfølgende brud med personens daværende kæreste. Artiklerne var afindekseret af Ekstra Bladet. Nævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af Ekstra Bladet. Nævnet lagde vægt på, at personen dengang selv havde udtalt sig om sin deltagelse i realityprogrammet og sit parholdhold offentligt, og at oplysningerne i artiklerne således stammede fra personen selv og i øvrigt var offentligt tilgængelige. Nævnet lagde endvidere lagt vægt på, at personen i 2019 og i 2020 havde deltaget i realityprogrammer og været offentligt omtalt i forbindelse hermed, at der i artiklerne var tale om nyere oplysninger, og at artiklerne var afindekseret af Ekstra Bladet.
Ekstra Bladet får kritik for at krænke privatlivets fred
23/12/2022Ekstra Bladet bragte i april måned flere artikler vedrørende en tidligere dirigent. I artiklerne omtalte Ekstra Bladet bl.a. en mail fra den tidligere dirigent, hvor han omtalte en operasangerindes bryster. Ekstra Bladet oplyste i artiklerne, at mailen var fremkommet i en professionel sammenhæng, herunder at mailen var sendt som led i en casting-situation og med udgangspunkt i en koncertvideo. Den tidligere dirigent klagede til Pressenævnet over bl.a., at artiklerne indeholdte ukorrekte oplysninger om den offentliggjorte mailkorrespondance, og at Ekstra Bladets offentliggørelse af artiklerne udgjorde en krænkelse af den tidligere dirigents privatliv. Nævnet fandt, at Ekstra Bladet havde bragt ukorrekte oplysninger, og at Ekstra Bladet havde krænket den tidligere dirigents privatliv ved at offentliggøre indholdet af mailen. Pressenævnet udtalte derfor kritik af Ekstra Bladet.
Ekstra Bladet får kritik for utilstrækkelig forelæggelse
17/11/2022Ekstra Bladet bragte i maj måned en artikel, som indeholdt kritisk omtale af en virksomhed. Virksomheden klagede til Pressenævnet over, at virksomheden ikke fik rimelig tid til at besvare Ekstra Bladets forelæggelsesspørgsmål forud for offentliggørelsen af artiklen. Nævnet fandt grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at Ekstra Bladet og virksomheden havde indgået en aftale om udsættelse af svarfristen for tre konkrete supplerende spørgsmål, og at artiklen blev offentliggjort med omtale af disse to dage før udløbet af svarfristen, uden at Ekstra Bladet havde modtaget svar fra virksomheden på de supplerende spørgsmål.
Ekstra Bladet får ikke kritik for svarfrist på 3 timer
26/08/2022Ekstra Bladet bragte i februar måned en artikel, som indeholdt kritisk omtale af en virksomhed og dennes direktør. Virksomheden klagede til Pressenævnet over, at virksomheden ikke fik rimelig tid til at besvare Ekstra Bladets forelæggelsesspørgsmål forud for offentliggørelsen af artiklen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at spørgsmålene, som virksomheden fik en frist på godt tre timer til at svare på, var af en karakter, så spørgsmålene hovedsageligt kunne besvares uden at blive ledsaget af dokumentation, samt at virksomhedens svar var medtaget i artiklen.
Kritik af Ekstra Bladet for brug af billede
26/08/2022Ekstra Bladet bragte i april måned en artikel om, at et byråd havde afholdt et introseminar på et hotel, og at byrådet i den forbindelse havde indkøbt alkohol for et betydeligt beløb. Til artiklen var bragt et billede af tre politikere fra et parti. De tre politikere klagede til Pressenævnet over, at billedet af dem rettede en særlig kritik mod dem. Pressenævnet fandt, at brugen af billedet kunne efterlade læseren med det indtryk, at omtalen alene eller i særlig grad angik de tre klagere. Nævnet udtalte derfor kritik af Ekstra Bladet for at bruge billedet i den misvisende og krænkende sammenhæng.
Ekstra Bladet får kritik for kritisk omtale af direktør
27/06/2022Ekstra Bladet bragte i december 2021 en artikel om arbejdsmiljøet i et idrætsforbunds kommercielle afdeling og om den forhenværende kommercielle direktørs ledelsesstil. Artiklen indeholdt en række faktuelle fejl, som allerede er erkendt af Ekstra Bladet. Den omtalte direktør klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklen indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger, som ikke var efterprøvet tilstrækkeligt inden offentliggørelsen. Nævnet udtalte kritik af Ekstra Bladet for manglende dokumentation og for utilstrækkelig forelæggelse, men fandt ikke anledning til at udtale kritik af de øvrige klagepunkter.
Kritik af Ekstra Bladet for misvisende forsideoverskrift
24/06/2022Ekstra Bladet bragte i februar måned en artikel om interne uoverensstemmelser i et politisk parti. Artiklen blev omtalt på forsiden, hvor blandt andet ordet ”swinger-sex” sammen med et billede af en af stifterne bag partiet fremgik. Politikeren klagede til Pressenævnet over, at Ekstra Bladets forsideoverskrift med billedet af partistifteren var misvisende, da de omtalte beskyldninger ikke vedrørte ham. Nævnet fandt, at forsideoverskriften efterlod læseren med et forkert indtryk og udtalte kritik.
Ekstra Bladet får kritik for misvisende overskrift om podcastværter
16/05/2022Ekstra Bladet omtalte i februar måned, at en kendt podcast havde valgt at blive en del af en podcastplatform, der kræver brugerbetaling. Det fremgik af artiklen, at den pågældende podcastplatform er delvist ejet af et aktieselskab, der har investeret i en række virksomheder blandt andet i tobaksindustrien. Den kendte podcasts værter klagede til Pressenævnet over, at Ekstra Bladet i artiklens overskrift havde omtalt, at de var ”i lommen på tobaksgigant”. Pressenævnet fandt, at artikeloverskriften hverken havde dækning i artiklen eller i de faktiske forhold, og nævnet udtalte kritik.
Medier måtte gerne bringe omtale af politikers ægtefælle
07/04/2022I forlængelse af, at en kendt politiker i efteråret 2021 annoncerede, at han var blevet gift med en kvinde, hvis identitet, han ikke ønskede at afsløre, bragte flere medier få dage efter brylluppet omtale af kvinden. I artiklerne, som hverken indeholdt politikerens ægtefælles navn eller billede, omtalte medierne, hvordan politikerens ægtefælle ved flere forskellige sammenhænge og på flere forskellige måder havde optrådt frivilligt i medierne. Ægtefællen havde bl.a. udtalt sig flere gange til medierne om sit forhold til en drabsdømt person.
Politikeren klagede til Pressenævnet over artiklerne og anførte bl.a., at medierne med artiklerne havde krænket hans privatlivs fred. Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af artiklerne. Nævnet lagde bl.a. vægt på, at omtalen af to offentlige personers ægteskab var af offentlig interesse, og at politikeren selv havde inviteret pressen til at overvære brylluppet, og at han derfor måtte forvente, at pressen ville bringe omtale af hans ægtefælle.
Ekstra Bladets omtale af politikers bryllup får ikke kritik
07/04/2022Ekstra Bladet omtalte i september 2021 en dansk politikers bryllup. Det fremgik af bl.a. af omtalen, at politikeren var ”desperat”, og at brylluppet var sket ”i al hast” for at fjerne fokus fra en kritisk historie om politikeren, som Ekstra Bladet havde bragt over flere artikler få dage forinden. Politikeren klagede til Pressenævnet over, at Ekstra Bladets omtale af hans bryllup ikke var korrekt. Nævnet fandt, at artiklens udsagn om baggrunden for politikerens bryllup klart fremstod som Ekstra Bladets subjektive vurdering på baggrund af politikerens egne udsagn i andet medie. Nævnet udtalte derfor ikke kritik.
Artikler om politikers optræden på et socialt medie får ikke kritik
07/04/2022I sensommeren 2021 bragte Ekstra Bladet en række artikler, hvori en kendt politiker blev beskyldt for at have ført samtaler af grov og krænkende karakter med mindreårige på et socialt medie, som var oprettet i politikerens partis regi. Politikeren klagede til Pressenævnet over artiklerne, som efter hans opfattelse var i strid med de presseetiske regler på en række punkter. Pressenævnet fandt, at artiklerne var i overensstemmelse med god presseskik, og nævnet udtalte ikke kritik.
Medier skal ikke hindre tilgængeligheden af artikler om ugebladssagen
06/04/2022En person klagede til Pressenævnet over, at en række medier ikke ville anonymisere eller afindeksere en lang række artikler bragt i perioden fra 2014 til 2021. Artiklerne omtalte ugebladssagen, hvor personen var blevet idømt halvandet års ubetinget fængsel for som systemoperatør i en IT-virksomhed at have skaffet oplysninger om kendte personer, som han havde solgt til ugebladet. Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af medierne. Nævnet lagde vægt på sagens karakter, alvor og omfang sammenholdt med den tid, der er gået. Nævnet lagde endvidere vægt på, at omtalen har væsentlig offentlig interesse, samt at personen i forbindelse med de strafbare forhold, der blev udøvet over en længere periode, udnyttede sin position som systemoperatør.
Ikke kritik af Ekstra Bladet for brug af lydoptagelser
17/03/2022Ekstra Bladet bragte i januar måned en artikel om en læge, der havde afvist en patient, fordi denne ikke ville underskrive en vælgererklæring til et politisk parti. Lægen klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger, der ikke var blevet tilstrækkelig efterprøvet. Lægen klagede også over, at Ekstra Bladet havde kontaktet ham på patienttelefonen, og at journalisten hverken havde oplyst ham om, at der var tale om et interview, eller at samtalen ville blive optaget. Pressenævnet fandt, at beskyldningerne var blevet forelagt for lægen, der fik mulighed for at kommentere disse, og udtalte ikke kritik. Nævnet udtalte endvidere ikke kritik af, at telefonsamtalen var blevet optaget, da en lydoptager i dag anses for at være et almindelige journalistisk arbejdsredskab, og journalisten havde præsenteret sig som journalist fra indledningen af telefonsamtalen.
Ekstra Bladet får ikke kritik for kritiske artikler om psykolog
24/01/2022Ekstra Bladet bragte i sommeren 2021 en række artikler, hvori der blev rejst kritik af en psykolog for vedkommendes arbejde med at foretage såkaldte forældrekompetenceundersøgelser i tvangsfjernelsessager. Psykologen klagede til Pressenævnet over en række forhold i forbindelse med artiklerne. Pressenævnet fandt, at artiklerne var i overensstemmelse med god presseskik, og nævnet udtalte ikke kritik.
Medier måtte gerne omtale like af opslag på privat Facebook-profil
16/12/2021I august måned omtalte Ekstra Bladet og Berlingske, at en dommer havde liket et opslag på en persons Facebook-profil. I opslaget forholdte personen bl.a. sig til en dom, som dommeren havde været retsformand i, og som var blevet afsagt dagen inden, at opslaget var blevet lagt på Facebook. Personen klagede til Pressenævnet over, at Ekstra Bladet og Berlingske havde omtalt hans Facebook-opslag, da opslaget var blevet delt på hans lukkede, private Facebook-profil. Pressenævnet lagde ved sin afgørelse bl.a. vægt på, at dommeren havde liket Facebook-opslaget mindre end 24 timer efter, at den omtalte dom var blevet afsagt, hvorfor nævnet fandt, at omtalen havde offentlig interesse. Nævnet udtalte derfor ikke kritik af Ekstra Bladet og Berlingske for at have omtalt det ellers private Facebook-opslag.
Klage afvises på grund af manglende retlig interesse
01/12/2021Ekstra Bladet bragte i november 2021 en artikel med en beretning fra et partis valgfest i forbindelse med kommunal- og regionsrådsvalget. En person klagede til Pressenævnet og henviste til, at artiklens overskrift var krænkende, latterliggørende, nedsættende og sexistisk. Pressenævnet afviste at behandle klagen, da personen, der klagede, ikke var omtalt eller afbildet i artiklen, og derfor ikke har retlig interesse.
Person får ikke slettet artikel fra 2020
19/11/2021I en artikel bragt i oktober 2020 omtalte Ekstra Bladet en straffesag, hvor tre personer med tilknytning til rockergruppen Bandidos blev sigtet for drabsforsøg. En af de sigtede klagede til Pressenævnet over, at Ekstra Bladet havde afvist at slette artiklen. Nævnet fandt, at artiklen indeholdt oplysninger, som måtte anses for særligt belastende for personen, men fandt ikke anledning til at udtale kritik af Ekstra Bladet for at have afvist anmodningen om sletning. Nævnet lagde vægt på sagens karakter, alvor og aktualitet, og at personens navn ikke fremgår af artiklen.
Ekstra Bladet får ikke kritik for omtale af straffesag
14/10/2021I en artikel bragt i juli 2021 omtalte Ekstra Bladet tiltalen mod en person i en omfattende straffesag om blandt andet groft skattesvig. Den tiltalte person klagede til Pressenævnet blandt andet over, at Ekstra Bladet havde bragt et billede af hende og oplysninger om hendes alder, etnicitet, køn, hjemegn samt frivillige og erhvervsmæssige virke og aktiviteter, der gør det muligt at identificere hende. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at den tiltaltes ansigt var sløret, og at de angivne oplysninger om tiltalte ikke kunne tjene til identificering af hende, medmindre man i forvejen havde kendskab til, at hun var den tiltalte person.