En person klagede til Pressenævnet over, at medierne TV2 ØST, Folketidende, Ekstra Bladet, Fyens Stiftstidende og Jyllands-Posten ikke ville slette eller anonymisere artikler bragt i 2016 og 2017. Artiklerne omtalte en straffesag, hvor blandt andet personen blev idømt fængsel for at have solgt 20 kilo amfetamin og for at have importeret yderligere 20 kilo amfetamin. Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af medierne. Nævnet lagde vægt på sagens alvorlige karakter, herunder at der var tale om grove forhold, og straffens længde sammenholdt med den tid, der var gået. Nævnet lagde også vægt på, at personen stadig afsonede sin straf, og at omtalen fortsat kunne anses at have offentlig interesse.

Ekstra Bladet bragte i december 2023 en klumme med omtale af konkursen af en spilvirksomhed og dennes arbejdsvilkår. Direktøren af virksomheden klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklen indeholdt en ukorrekt oplysning om, at hun er uddannet fra RUC, og at Ekstra Bladet ikke havde kontaktet hende forud for artiklens offentliggørelse. Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af Ekstra Bladet, da udsagnene i klummen klart fremstod som skribentens vurdering og ikke som faktuelle oplysninger eller beskyldninger mod direktøren, ligesom nævnet fandt, at selv om oplysningen var unøjagtig, kunne den ikke anses for tilstrækkelig væsentlig i sammenhængen.

Ekstra Bladet bragte i december 2021 en artikel om arbejdsmiljøet i et idrætsforbunds kommercielle afdeling og om den forhenværende kommercielle direktørs ledelsesstil. Den omtalte direktør klagede til Pressenævnet over, at Ekstra Bladet havde afvist at slette, afindeksere eller anonymisere artiklen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af Ekstra Bladet og lagde blandt andet vægt på, at omtalen havde offentlig interesse og angik direktørens erhvervsmæssige virke, samt at der var tale om nyere oplysninger.

Ekstra Bladet omtalte i december 2023, at en byrådspolitiker var blevet politianmeldt af kommunen. Byrådspolitikeren klagede til Pressenævnet over, at avisen havde omtalt ham ved navn og bragt et billede af ham, samt at avisen havde afvist at anonymisere ham i artiklen. Pressenævnet fandt, at sagen havde væsentlig almen interesse, da sagen var blevet behandlet politisk, og nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere Ekstra Bladet for at omtale politianmeldelsen, selv om denne endnu ikke havde ført til indgriben fra politiets eller anklagemyndighedens side. Nævnet fandt heller ikke anledning til at kritisere mediets afvisning af at anonymisere klager.

Ekstra Bladet bragte i september 2023 en podcastepisode om dannelsen af en midtjysk hooligangruppering. I episoden anvendte Ekstra Bladet et klip fra en anden podcast, hvor en kilde blev interviewet om hans oplevelser med hooligangrupperingen. Ekstra Bladet oplyste i podcastepisoden, hvor det anvendte klip stammede fra. Personen, som ejer og har produceret denne podcast, klagede til Pressenævnet over, at Ekstra Bladet havde anvendt et klip fra hans podcast, uden at han har givet samtykke hertil, og at Ekstra Bladet ikke havde krediteret ham tilstrækkeligt. Nævnet fandt, at Ekstra Bladets kreditering ikke var i strid med god presseskik. Nævnet lagde vægt på, at Ekstra Bladet forud for klipningen til interviewet med kilden oplyste, hvor kildens udtalelser stammede fra, at Ekstra Bladets anvendelse af klippet ikke fik budskabet i det oprindelige interview med kilden til at fremstå forvansket, ligesom interviewet ikke var bragt i en anden kontekst.

Ekstra Bladet bragte i august 2023 en citathistorie fra et lokalmedie, der omtalte en politianmeldelse af to borgere. De to borgere klagede til Pressenævnet over, at Ekstra Bladet havde bragt historien uden at kontrollere, om oplysningerne var korrekte. Pressenævnet fandt, at oplysningen om politianmeldelsen kom fra en troværdig kilde, og at den således var tilstrækkeligt solidt underbygget. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at artiklen havde gengivet klagernes kommentar til den omtalte politianmeldelse, og at de to klagere således var kommet til orde i citathistorien.

Ekstra Bladet bragte i den trykte udgave af avisen flere artikler, hvor en tidligere deltager fra et datingprogram blev interviewet i anledning af sin nye bogudgivelse. Den tidligere datingprogram-deltager klagede til Pressenævnet navnlig over forsidehenvisningerne til artiklerne samt artiklernes overskrifter og vinkling, som hun mente var krænkende for hende. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af Ekstra Bladet og lagde i den forbindelse blandt andet vægt på, at klager havde haft artiklerne – hvor de i overskriften anvendte citater indgik – til gennemsyn, og at klager efter det oplyste ikke havde haft kommentarer til disse citater. Nævnet lagde også vægt på, at klagers budskab fra interviewet efter en samlet vurdering ikke fremstod forvansket, ligesom nævnet lagde vægt på, at der ikke forud for artiklernes udgivelse var indgået aftale om, at klager skulle godkende den endelige version af de påklagede artikler, herunder disse artiklers overskrifter eller eventuelle forsidehenvisninger. Nævnet udtalte ikke kritik.

I artikler bragt i februar og marts 2023 omtalte Ekstra Bladet en retssag om offentliggørelsen af en tidligere dirigents mailkorrespondance, som Ekstra Bladet oprindelig havde bragt i april 2022. Pressenævnet havde tidligere kritiseret Ekstra Bladet for offentliggørelsen af den tidligere dirigents mail, idet det krænkede hans privatlivs fred. I artiklerne om retssagen indgik et link til Ekstra Bladets tidligere artikel fra april 2022. Den tidligere dirigent klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklerne indeholdt ukorrekte oplysninger, at Ekstra Bladet havde linket til den kritiserede artikel, og at Ekstra Bladet havde afvist at slette de i artiklerne indsatte links til den kritiserede artikel. Pressenævnet kritiserede Ekstra Bladet for at linke til den kritiserede artikel og for ikke at have hindret tilgængeligheden af disse links. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.

Pressenævnet udtalte ikke kritik af Ekstra Bladet i en sag, hvor en psykolog havde klaget over, at en række artikler indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger om ham, som ikke var efterprøvet tilstrækkeligt inden offentliggørelsen.
Psykologen anmodede efterfølgende Pressenævnet om at genoptage behandlingen af sagen. Pressenævnet fandt, at psykologen ikke var fremkommet med nye faktiske oplysninger af betydning for sagens afgørelse. Da der heller ikke var påvist sagsbehandlingsfejl, afviste nævnet at genoptage sagen.

Ekstra Bladet bragte i februar 2023 en artikelserie om to 15-årige piger, som med kort tidsmæssigt mellemrum begik selvmord under deres anbringelse hos en døgninstitution. I artikelserien omtales pigernes ophold hos døgninstitutionen, herunder blandt andet med kritik af døgninstitutionens håndtering af pigernes selvmord. Den omtalte døgninstitution klagede til Pressenævnet blandt andet over Ekstra Bladets vinkling, og at omtalen indeholdt ukorrekte oplysninger. Nævnet fandt generelt, at afdækning af udfordringer på socialpædagogiske opholdssteder, herunder børn og unges trivsel, har væsentlig samfundsmæssig interesse og fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at omtalen samlet set gav et retvisende billede af sagen samt af institutionens forsvar imod de rejste angreb, og at en række udsagn fremstod som kildernes faglige vurderinger og erfaringer på området.

I artikler bragt i marts 2023 omtalte B.T., Ekstra Bladet, Berlingske, Politiken, Se og Hør og Viborg Stifts Folkeblad, at en politiker var blevet udelukket fra at indrejse i Storbritannien på grund af planer om koranafbrænding i en britisk by. I artiklerne omtales politikeren som ”aktivist”, og det fremgik i fem af artiklerne, at han var blevet sigtet i Sverige for blandt andet at have ført hetz mod en folkegruppe. Den omtalte politiker klagede til Pressenævnet over, at han var omtalt som ”aktivist”, og at det var ukorrekt, at han var blevet sigtet i Sverige, idet han alene var ”misstänkt”.
Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af medierne. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at benævnelsen ”aktivist” fremstod som mediernes vurdering på baggrund af politikerens handlinger og politiske aktiviteter, herunder demonstrationer i det offentlige rum. I forhold til oplysningen om sigtelsen fandt nævnet, at det havde været hensigtsmæssigt, såfremt sagens stadie havde været gengivet mere præcist. Henset til de processuelle rettigheder, som en ”misstänkt” har adgang til efter svensk ret, og at oplysningen ikke kunne anses for at være tilstrækkelig væsentlig i sammenhængen, fandt nævnet imidlertid ikke grundlag for at udtale kritik.

Ekstra Bladet bragte i januar 2023 en artikel om retssagen mod en tidligere hooligan-leder, som i byretten blev idømt forvaring for blandt andet talrige seksualforbrydelser. Artiklen indeholdt et interview med den indsatte hooligan-leder, der på tidspunktet for offentliggørelsen af artiklen sad varetægtsfængslet, og som udtalte sig om sin verserende ankesag. Ekstra Bladet havde inden interviewet med den indsatte fået afslag fra kriminalforsorgen på at interviewe ham med henvisning til, at anklagemyndigheden havde udtalt sig imod den indsattes kontakt til medierne på daværende tidspunkt på grund af risiko for vidnepåvirkning.
Direktoratet for Kriminalforsorgen klagede til Pressenævnet over Ekstra Bladets interview med den omtalte indsatte og offentliggørelsen af interviewet, herunder særligt hensynet til ofrene i sagen, samt det daværende hensyn til en verserende straffesag.
Pressenævnet kritiserede Ekstra Bladet for ikke at have udvist størst muligt hensyn til ofrene i den omtalte straffesag ved at have offentliggjort den indsattes udtalelser med risiko for vidnepåvirkning samt for handlemåden i forbindelse med interviewet.

En person klagede til Pressenævnet over, at Ekstra Bladet ikke ville slette to artikler bragt i 2020, som omhandlede personens deltagelse i et realityprogram og personens parforhold og efterfølgende brud med personens daværende kæreste. Artiklerne var afindekseret af Ekstra Bladet. Nævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af Ekstra Bladet. Nævnet lagde vægt på, at personen dengang selv havde udtalt sig om sin deltagelse i realityprogrammet og sit parholdhold offentligt, og at oplysningerne i artiklerne således stammede fra personen selv og i øvrigt var offentligt tilgængelige. Nævnet lagde endvidere lagt vægt på, at personen i 2019 og i 2020 havde deltaget i realityprogrammer og været offentligt omtalt i forbindelse hermed, at der i artiklerne var tale om nyere oplysninger, og at artiklerne var afindekseret af Ekstra Bladet.

Ekstra Bladet bragte i april måned flere artikler vedrørende en tidligere dirigent. I artiklerne omtalte Ekstra Bladet bl.a. en mail fra den tidligere dirigent, hvor han omtalte en operasangerindes bryster. Ekstra Bladet oplyste i artiklerne, at mailen var fremkommet i en professionel sammenhæng, herunder at mailen var sendt som led i en casting-situation og med udgangspunkt i en koncertvideo. Den tidligere dirigent klagede til Pressenævnet over bl.a., at artiklerne indeholdte ukorrekte oplysninger om den offentliggjorte mailkorrespondance, og at Ekstra Bladets offentliggørelse af artiklerne udgjorde en krænkelse af den tidligere dirigents privatliv. Nævnet fandt, at Ekstra Bladet havde bragt ukorrekte oplysninger, og at Ekstra Bladet havde krænket den tidligere dirigents privatliv ved at offentliggøre indholdet af mailen. Pressenævnet udtalte derfor kritik af Ekstra Bladet.

Ekstra Bladet bragte i maj måned en artikel, som indeholdt kritisk omtale af en virksomhed. Virksomheden klagede til Pressenævnet over, at virksomheden ikke fik rimelig tid til at besvare Ekstra Bladets forelæggelsesspørgsmål forud for offentliggørelsen af artiklen. Nævnet fandt grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at Ekstra Bladet og virksomheden havde indgået en aftale om udsættelse af svarfristen for tre konkrete supplerende spørgsmål, og at artiklen blev offentliggjort med omtale af disse to dage før udløbet af svarfristen, uden at Ekstra Bladet havde modtaget svar fra virksomheden på de supplerende spørgsmål.

Ekstra Bladet bragte i februar måned en artikel, som indeholdt kritisk omtale af en virksomhed og dennes direktør. Virksomheden klagede til Pressenævnet over, at virksomheden ikke fik rimelig tid til at besvare Ekstra Bladets forelæggelsesspørgsmål forud for offentliggørelsen af artiklen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at spørgsmålene, som virksomheden fik en frist på godt tre timer til at svare på, var af en karakter, så spørgsmålene hovedsageligt kunne besvares uden at blive ledsaget af dokumentation, samt at virksomhedens svar var medtaget i artiklen.

Ekstra Bladet bragte i april måned en artikel om, at et byråd havde afholdt et introseminar på et hotel, og at byrådet i den forbindelse havde indkøbt alkohol for et betydeligt beløb. Til artiklen var bragt et billede af tre politikere fra et parti. De tre politikere klagede til Pressenævnet over, at billedet af dem rettede en særlig kritik mod dem. Pressenævnet fandt, at brugen af billedet kunne efterlade læseren med det indtryk, at omtalen alene eller i særlig grad angik de tre klagere. Nævnet udtalte derfor kritik af Ekstra Bladet for at bruge billedet i den misvisende og krænkende sammenhæng.

Ekstra Bladet bragte i december 2021 en artikel om arbejdsmiljøet i et idrætsforbunds kommercielle afdeling og om den forhenværende kommercielle direktørs ledelsesstil. Artiklen indeholdt en række faktuelle fejl, som allerede er erkendt af Ekstra Bladet. Den omtalte direktør klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklen indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger, som ikke var efterprøvet tilstrækkeligt inden offentliggørelsen. Nævnet udtalte kritik af Ekstra Bladet for manglende dokumentation og for utilstrækkelig forelæggelse, men fandt ikke anledning til at udtale kritik af de øvrige klagepunkter.

Ekstra Bladet bragte i februar måned en artikel om interne uoverensstemmelser i et politisk parti. Artiklen blev omtalt på forsiden, hvor blandt andet ordet ”swinger-sex” sammen med et billede af en af stifterne bag partiet fremgik. Politikeren klagede til Pressenævnet over, at Ekstra Bladets forsideoverskrift med billedet af partistifteren var misvisende, da de omtalte beskyldninger ikke vedrørte ham. Nævnet fandt, at forsideoverskriften efterlod læseren med et forkert indtryk og udtalte kritik.