Fyens Stiftstidende omtalte i november 2023 en nabostrid om etableringen af en tagterrasse. Avisen omtalte i den forbindelse, at terrassen var ulovlig, og at naboerne var generede af den aktivitet, der foregik på terrassen. Ejeren af den omtalte terrasse klagede til Pressenævnet over blandt andet, at artiklerne indeholdt ukorrekt information, og at omtalen krænkede privatlivets fred. Pressenævnet fandt ikke anledning til at kritisere omtalen og lagde blandt andet vægt på, at klager var blevet forelagt kernen i kritikken, ligesom han også var kommet til orde i omtalen.

Fyens Stiftstidende bragte i november 2023 en artikel med blandt andet med omtale af en artikel, der udløste et byrådsmøde om kommunalt ansattes ytringsfrihed. Artiklens skribent klagede til Pressenævnet over, at han var omtalt som ”provokunstner” og kandidat for et bestemt parti. Nævnet udtalte ikke kritik af Fyens Stiftstidende for omtalen og lagde blandt andet vægt på, at omtalen af klageren som ”provokunstner” var udtryk for mediets subjektive vurdering af hans handlinger, og at omtalen af hans kandidatur ikke kunne anses for væsentlig i sammenhængen.

Fyens Stiftstidende bragte i september 2023 en artikel om en familie, der havde lejet en feriebolig gennem et udlejningsbureau. I artiklen rettede familien en kritik mod blandt andet den rengøringsmæssige stand, som de havde modtaget ferieboligen i. Avisen havde forelagt beskyldningerne for udlejningsbureauet, som var kommet til orde i artiklen. Ejerne af den omtalte feriebolig klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt ukorrekt information og beskyldninger, de som ejere ikke var blevet forelagt. Pressenævnet fandt, at kritikken i det væsentlige rettede sig mod udlejningsbureauets håndtering af udlejningsopgaven og fandt ikke anledning til at kritisere mediet for manglende forelæggelse.

I en artikel bragt i juli 2023 omtalte Fyens Stiftstidende en straffesag, hvor en person blev idømt en fængselsstraf for voldtægt. I omtalen nævnte Fyens Stiftstidende den dømte persons navn. Personen klagede til Pressenævnet blandt andet over, at Fyens Stiftstidende ved at offentliggøre hans navn havde lagt hindringer i vejen for efterforskningen i straffesagen mod ham. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at Fyens Stiftstidende i den konkrete sag havde fulgt mediets faste praksis om at nævne navn på den dømte, når dommen er på mindst et års ubetinget fængsel og efter dom ved første instans, som var tilfældet i den omtalte straffesag, og at Fyens Stiftstidende derved i den konkrete omtale havde fulgt en klar saglig linje for omtale af navne på dømte personer i overensstemmelse med de presseetiske regler punkt C.6. Nævnet lagde også vægt på sagens alvorlige karakter og straffens længde og fandt på baggrund af sagens oplysninger det ikke godtgjort, at artiklens oplysninger kunne lægge hindringer i vejen for sagens opklaring.

En person klagede til Pressenævnet blandt andet over, at Fyens Stiftstidende ikke ville slette en artikel bragt i 2022, som omhandlede personens straffedom på to års fængsel for voldtægt. Nævnet fandt, at artiklen indeholdt oplysninger, som måtte anses for særligt belastende for personen, men fandt på baggrund af sagens karakter, alvor og aktualitet ikke anledning til at udtale kritik af Fyens Stiftstidende for at afvise anmodningen om sletning.

En person klagede til Pressenævnet over, at Fyens Stiftstidende ikke ville slette artikler bragt i 2022, som omhandlede personens straffesag, hvor han var sigtet for voldtægt og varetægtsfængslet. Personen var ikke navngivet i artiklen, som alene indeholdt angivelse af personens alder, køn og gerningsområdet. Det er nævnets opfattelse, at oplysninger om, at en person er blevet sigtet og varetægtsfængslet for voldtægt, som udgangspunkt må betragtes som værende særlig belastende for den omtalte person. Nævnet fandt imidlertid ikke anledning til at udtale kritik af Fyens Stiftstidende for at afvise anmodningen om sletning. Nævnet lagde vægt på, at personen ikke var navngivet eller på anden vis identificeret i artiklen, og at det således ikke er muligt ud fra oplysningerne i artiklerne at identificere personen, medmindre man på forhånd havde kendskab til, at han var den sigtede person.

En person klagede til Pressenævnet over, at Fyens Stiftstidende havde afvist at anonymisere hende blandt andet i en række artikler på fyens.dk, som omtaler en retssag, hvor personen i byretten i 2018 blev idømt ét års fængsel for bl.a. chikane af offentligt ansatte. Den idømte straf var i landsretten efterfølgende blevet nedsat til seks måneders fængsel. Pressenævnet fandt, at artiklerne indeholder oplysninger af personfølsom karakter. På baggrund af sagens alvor og karakter fandt nævnet imidlertid, at Fyens Stiftstidende ikke havde handlet i strid med god presseskik ved at have afvist personens anmodning om anonymisering, og nævnet udtalte ikke kritik.

En person klagede til Pressenævnet over, at Fyens Stiftstidende havde afvist at anonymisere hende blandt andet i to artikler på fyens.dk, som omtaler en retssag, hvor personen i byretten i 2018 blev idømt ét års fængsel for bl.a. chikane af offentligt ansatte. Den idømte straf var i landsretten efterfølgende blevet nedsat til seks måneders fængsel. Pressenævnet fandt, at artiklerne indeholder oplysninger af personfølsom karakter. På baggrund af sagens alvor og karakter fandt nævnet imidlertid, at Fyens Stiftstidende ikke havde handlet i strid med god presseskik ved at have afvist personens anmodning om anonymisering, og nævnet udtalte ikke kritik.

To personer klagede til Pressenævnet over, at Fyens Stiftstidende ikke ville anonymisere eller afindeksere to artikler bragt i 2017, som omhandlede personernes straffedomme for voldtægt og medvirken til voldtægt. Nævnet fandt, at artiklerne indeholdt oplysninger, som måtte anses for særligt belastende for personerne, men fandt på baggrund af sagens karakter og alvor sammenholdt med den tid, der er gået, ikke anledning til at udtale kritik af Fyens Stiftstidende for at afvise anmodningen om anonymisering eller afindeksering.

Fyens Stiftstidende bragte i december 2022 en artikel om en tøjforretning, som var i færd med at flytte lokaler. De to ejere af tøjforretningen klagede til Pressenævnet blandt andet over artiklens overskrift, som ifølge klagerne gav indtryk af, at forretningen var ved at lukke. Fyens Stiftstidende ændrede, samme dag som artiklen blev udgivet, artiklens overskrift, idet avisen anerkendte, at den første formulering af overskriften kunne give en fejlagtig opfattelse af butikkens situation, hvis man ikke læste hele artiklen. Fyens Stiftstidende fastholdt dog, at den oprindelige formulering af overskriften havde dækning i artiklen. Pressenævnet fandt, at det havde været hensigtsmæssigt, såfremt mediet ved publiceringen af artiklen havde valgt en overskrift, der ikke kunne have været med til at give en fejlagtig opfattelse af forretningens situation. Nævnet fandt imidlertid efter en samlet vurdering ikke grundlag for at udtale kritik af den overskrift, som Fyens Stiftstidende først havde valgt at bringe.

I artikler bragt i oktober 2022 omtalte Fyens Stiftstidende et selskabs konkurs. Det fremgik af artiklerne, at en person, som havde tæt forbindelse til selskabet, i 2002 blev idømt en fængselsstraf for narkokriminalitet. De omtalte personer i artiklerne klagede til Pressenævnet blandt andet over, at Fyens Stiftstidende havde omtalt konkursen i sammenhæng med den 21 år gamle straffesag, at avisen ikke havde forelagt artiklernes oplysninger for dem, og at avisen havde afvist at anonymisere online-artiklen.

Pressenævnet (flertallet) fandt anledning til at udtale kritik af omtalen af den ældre dom, som ikke havde en tilstrækkelig relevant sammenhæng med omtalen af selskabets konkurs. Et mindretal fandt på baggrund af dommens alvorlige karakter og artiklernes omtale af andre erhvervsforhold ikke grundlag for at kritisere Fyens Stiftstidende for omtalen af den ældre dom. Nævnet fandt endvidere grundlag for at udtale kritik af Fyens Stiftstidende for den manglende forelæggelse og afvisning af anonymisering.

Fyens Stiftstidende bragte i september en artikel, der omtalte konstitueringen af byrådet i en kommune på Fyn efter kommunalvalget i 2021. Artiklen tog udgangspunkt i et interview med en navngiven politiker fra et navngivent parti. En vælgerforening fra et andet parti klagede herefter til Pressenævnet over, at den interviewede politiker fik lejlighed til at fremkomme med ukorrekte oplysninger og beskyldninger i artiklen. Vælgerforeningen henviste blandt andet til, at avisen kendte sagens korrekte omstændigheder, da disse tidligere var beskrevet i avisen. Pressenævnet fandt, at påstandene fremstod som den interviewede politikers subjektive kommentar, og at klager var kommet tilstrækkeligt til orde i artiklen.

Fyens Stiftstidende bragte i november en artikel, der omtalte en sag om, at et kulturhus uretmæssigt havde delt billeder fra et overvågningskamera for at opklare en forbrydelse, der var begået mod kulturhuset. Avisen bragte sammen med omtalen et billede af kulturhusets formand og kulturchef. Formanden klagede herefter til Pressenævnet over, at avisen havde valgt et arkivbillede, der var taget i en anden sammenhæng, og hvor de to personer så ud til at more sig, og som ikke havde nogen sammenhæng med den omtalte alvorlige sag. Presenævnet fandt, at billedet i sammenhæng med artiklen ikke udgjorde en krænkelse. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at arkivbilledet af formanden og kulturchefen var taget i en arbejdssituation. Nævnet udtalte ikke kritik.

I artikler bragt i april 2022 omtalte Fyens Stiftstidende en straffesag, hvor en person blev idømt en fængselsstraf for at have påført sit nyfødte barn alvorlige skader. I omtalen nævnte Fyens Stiftstidende den dømte persons navn. Personen klagede til Pressenævnet over, at Fyens Stiftstidende havde nævnt hans navn i artiklerne i strid med kravet om en klar saglig linje i forbindelse med retsreportage. Pressenævnet udtalte kritik af Fyens Stiftstidende og lagde vægt på, at avisen i den konkrete sag ikke havde fulgt mediets faste praksis om ikke at nævne navn på den dømte i sager om alvorlige overgreb på børn, hvis den dømtes navn kan tjene til identificering af ofret, som var tilfældet i den omtale straffesag.

En person klagede til Pressenævnet over Fyens Stiftstidendes afvisning af at anonymisere en artikel fra 2011. Af artiklen fremgik, at personen i 2011 blev idømt et års fængsel for uagtsomt manddrab efter en trafikulykke. Pressenævnet fandt efter en samlet vurdering, at det ville være rimeligt at foretage en anonymisering af personens navn i artiklen. Nævnet lagde vægt på, at der var gået 11 år, siden der faldt dom i sagen, at personen ikke indtog en betroet eller fremtrædende stilling i samfundet, og at personen ikke var en offentlig person. Nævnet udtalte på den baggrund kritik af Fyens Stiftstidende.

En kvinde klagede til Pressenævnet over, at en række medier ikke ville slette, anonymisere eller afindeksere en række artikler fra 2005. Artiklerne omtalte alle en straffesag tilbage i 2005, hvor kvinden var blevet idømt otte års fængsel for i forbindelse med sit arbejde som sygeplejerske at have franarret en 88-årig patient 500.000 kr. og for at have forsøgt at dræbe patienten ved ildspåsættelse af patientens hjem. Kvinden fik endvidere forbud mod at udøve hverv som sygeplejerske.

Pressenævnet (flertallet) fandt ikke anledning til at udtale kritik af medierne for ikke at slette artiklerne, men fandt imidlertid efter en samlet vurdering, at det ville have været rimeligt at hindre tilgængeligheden ved at foretage enten en anonymisering af kvindens navn i artiklerne eller ved at afindeksere artiklerne. Nævnet lagde vægt på, at der var gået 16 år, siden der faldt dom i sagen, at kvinden ikke indtog en fremtrædende stilling i samfundet, at hun ikke var en offentlig person, og at hun siden dommen ikke har måtte arbejde som sygeplejerske. Et mindretal fandt på baggrund af sagens karakter og alvor ikke anledning til at kritisere medierne.

Fyens Stiftstidende og Fyns Amtsavis bragte i januar måned en artikel om en lokalpolitiker, der havde været beskyldt for krænkelser af en partifælle. Der blev ikke rejst en straffesag mod ham, og lokalpolitikeren forklarede sin side af sagen til aviserne, der herefter bragte en artikel om sagen. Lokalpolitikeren klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklen gengav hans forklaringer på en mangelfuld og misvisende måde. Pressenævnet fandt, at avisernes valg og fravalg af informationer lå inden for redigeringsretten og udtalte ikke kritik.

I en artikel bragt i januar 2022 omtalte Fyens Stiftstidende politiets anholdelse af otte personer efter forlydender om skyderi i bydelen Vollsmose. Det fremgik af artiklen, at skyderiet ifølge avisens oplysninger var et tilfældigt møde mellem to rivaliserende grupperinger med somaliere fra Vollsmose på den ene side og personer med tilknytning til den såkaldte Korsløkkegruppe på den anden. En organisation klagede til Pressenævnet over, at Fyens Stiftstidende havde fremhævet en grupperings etnicitet som somaliere. Organisationen var ikke selv omtalt eller afbildet i den påklagede artikel. Organisationen er efter det oplyste en interesseorganisation bestående af dansk-somaliere, som repræsenterer personer med somalisk herkomst i Danmark. Organisationens primære formål er at nuancere den ensidige offentlige debat vedrørende somaliere. På denne baggrund og henset til den samfundsmæssige interesse i den konkrete omtale fandt Pressenævnet grundlag for at behandle klagen i forhold til organisationen.

Pressenævnet (flertallet) fandt ikke anledning til at udtale kritik af Fyens Stiftstidende for at omtale etniciteten. Nævnet lagde vægt på, at der var tale om en faktisk oplysning, der kunne have offentlighedens interesse, at der var tale om samme personkreds, som flere gange havde været i voldelig konflikt, og at oplysningen dermed kunne anses for at være af betydning for lokalområdet i Vollsmose. Et mindretal fandt, at oplysningen om etniciteten ikke havde relevans for den konkrete omtale og fandt grundlag for at udtale kritik.

En kvinde klagede over, at Fyens Stiftstidende havde afvist hendes anmodning om at hindre tilgængeligheden af en artikel, som indeholder omtale af en straffesag mod hende. Pressenævnet udtalte ikke kritik af Fyens Stiftstidende for at have afvist klagerens anmodning.

Klageren anmodede efterfølgende Pressenævnet om at genoptage behandlingen af sagen. Pressenævnets formand fandt, at klageren ikke var fremkommet med nye faktiske oplysninger i sagen. Da der heller ikke var påvist sagsbehandlingsfejl, afviste nævnets formand at genoptage sagen.

Brancheorganisationen Danske Medier anmodede på vegne af række medier Pressenævnet om at få genoptaget behandlingen af seks sager, hvor nævnet udtalte kritik af medierne for ikke at afindeksere artikler fra 2005. Danske Medier henviste, at det er mediernes opfattelse, at nævnet havde lagt en virkning af afindeksering til grund, som ikke er teknisk mulig. Med Danske Mediers oplysninger på vegne af medierne er der tilgået sagen nye oplysninger om grundlaget for afgørelserne om afindeksering og virkningen heraf. Nævnet besluttede at genoptage behandlingen af klagesagerne, da det ikke kunne udelukkes, at de nye oplysninger om den tekniske virkning af en afindeksering kunne have været af betydning for sagernes afgørelse. Klagesagerne skal derfor realitetsbehandles på ny af nævnet.