Horsens Folkeblad bragte i juni 2021 en artikel med omtale af overtagelsen af en café. Den tidligere caféejer klagede til Pressenævnet over, at Horsens Folkeblad havde afvist at afindeksere artiklen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik og lagde i den forbindelse vægt på, at artiklen ikke indeholdt følsomme eller private oplysninger, der var særligt belastende for caféejeren.
En person klagede til Pressenævnet over, at Horsens Folkeblad ikke ville afindeksere en artikel bragt i 2024, som omhandlede personens straffedom på et år og tre måneder for grov vold, blufærdighedskrænkelser, tyveri og besiddelse af seksuelt overgrebsmateriale med børn. Nævnet fandt, at artiklen indeholdt oplysninger, som måtte anses for særligt belastende for personen, men fandt på baggrund af sagens karakter og alvor sammenholdt med den tid, der er gået, ikke anledning til at udtale kritik af Horsens Folkeblad for at afvise anmodningen om afindeksering.
Pressenævnet udtalte ikke kritik af Horsens Folkeblad i en sag, hvor to personer havde klaget over, at artiklen indeholdt ukorrekt information om, at de var blevet politianmeldt for chikane. Pressenævnet lagde i afgørelsen vægt på, at oplysningen om politianmeldelsen var tilstrækkeligt solidt underbygget på publiceringstidspunktet, da oplysningen kom fra en troværdig kilde, og kritiserede derfor ikke omtalen. Klagerne anmodede herefter Pressenævnet om at genoptage sagen med den begrundelse, at de kunne godtgøre, at de ikke var blevet politianmeldt. Pressenævnet fandt, at der ikke var fremkommet nye faktiske oplysninger af betydning for sagens afgørelse og bemærkede i den forbindelse, at det er forholdene på publiceringstidspunktet, der ligger til grund for nævnets presseetiske afgørelse. Nævnet afviste derfor at genoptage sagen.
En person klagede til Pressenævnet over, at Horsens Folkeblad havde afvist at slette eller afindeksere hans navn og billede i en artikel bragt i 2023 med omtale af embedsværket i en loge. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af Horsens Folkeblad. Nævnet lagde vægt på, at logen til Horsens Folkeblad havde indsendt billedet og en pressemeddelelse, hvor hans navn og logetitel fremgik, samt offentliggjort dette på logens hjemmeside.
En person klagede til Pressenævnet over, at Horsens Folkeblad havde afvist at slette hans adresse fra en artikel bragt i 2023 med omtale af hans boligkøb. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af Horsens Folkeblad. Nævnet lagde vægt på, at der var tale om offentligt tilgængelige oplysninger, der ikke kunne anses for krænkende, private eller af en karakter, der i sig selv talte for at hindre tilgængeligheden af dem.
Horsens Folkeblad omtalte i en artikel i august 2023, at en kommune havde politianmeldt to personer for chikane. De to personer klagede til Pressenævnet over blandt andet, at avisen ikke ville fremlægge dokumentation for den omtalte politianmeldelse. Selv om anmeldelsen på tidspunktet for artiklens publicering ikke havde ført til indgriben fra politiet eller anklagemyndighedens side fandt Pressenævnet, at oplysningen om politianmeldelsen var tilstrækkeligt solidt underbygget, da oplysningen kom fra en troværdig kilde, og kritiserede derfor ikke omtalen.
En person klagede til Pressenævnet over, at Horsens Folkeblad ikke ville anonymisere en artikel fra 2015, som omhandlede personens oplevelser med at yde livreddende førstehjælp ved en trafikulykke på motorvejen. Nævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af Horsens Folkeblad. Nævnet lagde vægt på, at oplysningerne i artiklen stammede fra personen selv, og at omtalen fortsat kunne anses at have almen interesse.
I artikler bragt i september 2021 omtalte Århus Stiftstidende, Randers Amtsavis og Horsens Folkeblad et ejendomsselskabs køb af byggeretter i København. Af omtalen fremgik også, at selskabet købte byggeretterne af byggefirma, som var under mistanke for at have svindlet med betonen i fundamentet under et højhus, og som blev efterforsket af politiet for dokumentfalsk i forbindelse med svindlen. Det omtalte byggefirma klagede til Pressenævnet og henviste til, at artiklerne indeholdt ukorrekte oplysninger, og at politianmeldelsen mod byggefirmaet var blevet omtalt i en ukorrekt sammenhæng, idet selskabet var politianmeldt for ikke at overholde en tidsfrist. Nævnet fandt blandt andet, at omtalen i sammenhængen ikke kunne anses for at give et ukorrekt indtryk af politianmeldelsen mod byggefirmaet og udtalte ikke kritik.
Horsens Folkeblad omtalte i en artikel i april måned en butikslukning i lokalområdet. Det fremgik af artiklen, at indehaveren af butikken havde opsagt lejemålet, hvor butikken havde ligget, fordi hun ikke mente, at udlejeren havde levet op til sine forpligtelser. Artiklen indeholdt ligeledes et interview med udlejeren, som afviste beskyldningerne fra butiksindehaveren og fremkom med sin udlægning af sagen. Butiksindehaveren klagede til Pressenævnet over artiklen, som hun mente indeholdt en urigtig og ensidig fremstilling af sagen til fordel for udlejeren. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af artiklen. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at det fremgik af artiklen, at parternes udtalelser var udtryk for deres respektive opfattelser af den omtalte sag.
En person klagede over, at flere medier havde afvist at slette artikler fra 2018 vedrørende en betinget dom, han havde modtaget. Pressenævnet fandt, at der ikke forelå tilstrækkeligt tungtvejende grunde til at slette eller anonymisere artiklerne. Nævnet lagde vægt på, at dommen vedrørte et forhold, der blev begået, mens personen var i tjeneste i en ledende stilling i forsvaret, og at omtalen fortsat kunne anses for at have en almen interesse.
To personer klagede over en række artikler med kritik af deres virksomhed bragt i Fyens Stiftstidende, Vejle Amts Folkeblad, Horsens Folkeblad, Viborg Stifts Folkeblad, Fredericia Dagblad, Århus Stiftstidende, Randers Amtsavis, Dagbladet Ringkøbing Skjern og Folkebladet Lemvig samt på theworldnews.net.
Klagen var indbragt efter udløbet af 12-ugers klagefristen i forhold til disse medier og blev derfor afvist uden nærmere behandling.
Klagen over artiklerne bragt på theworldnews.net blev afvist uden behandling, da hjemmesiden ikke er anmeldt som medie til Pressenævnet, hvorfor Pressenævnet ikke har kompetence til at behandle klagen.
En person klagede over, at Horsens Folkeblad ikke vil slette en artikel på deres hjemmeside hsfo.dk. Artiklen omtaler, at klager har opsagt sin stilling som organist forud for første arbejdsdag. Pressenævnet fandt, at artiklen ikke indeholder oplysninger, der er særligt belastende for klager, hvorfor nævnet ikke fandt grundlag for at udtale kritik af Horsens Folkeblad for at afvise klagers anmodning om sletning.
Personen klagede tillige over en artikel med enslydende indhold på Den Lille Avis’ hjemmeside ugeavisen.dk. Her fandt Pressenævnet ligeledes ikke grundlag for at udtale kritik af Den Lille Avis for at afvise klagers anmodning om sletning.
Klagerne anførte, at udtalelserne i artiklen klart indebar en overtrædelse af reglerne for god presseskik, idet de to parkeringskontrollører – og dermed tillige CarPark – blev latterliggjort, og beskyldt for af have været berusede i tjenesten og for at have kriminelle tilbøjeligheder.