Sagsnummer: 2025-02726

Kritik af JydskeVestkysten for ikke at bringe angreb og svar i sammenhæng

JydskeVestkysten omtalte i en række artikler i foråret 2025 arbejdsforholdene på en uddannelsesinstitution. Uddannelsesinstitutionen og dennes rektor klagede til Pressenævnet over blandt andet, at der i de påklagede artikler ved links var henvist til tidligere kritisk omtale, der angik andre forhold end dem, de påklagede artikler beskrev. Pressenævnet fandt, at henvisningerne til den tidligere bragte omtale i de påklagede artikler var bragt på en sådan måde, at uddannelsesinstitutionen ikke kom til orde i sammenhængen, og at angreb og svar således ikke var bragt i sammenhæng.

Sagsnummer: 2025-02727

JydskeVestkysten får ikke kritik for forelæggelse

JydskeVestkysten omtalte i februar 2025 forholdene på en uddannelsesinstitution. Uddannelsesinstitutionen klagede over, at mediet ikke havde forelagt kritikken tilstrækkeligt, idet det ikke var præciseret, at der – ud over at blive rejst kritik af direktionen – også ville blive rejst kritik af bestyrelsen. Pressenævnet fandt, at JydskeVestkysten ikke havde tilsidesat god presseskik og lagde blandt andet vægt på, at mediet havde tilbudt uddannelsesinstitutionen at få fremsendt artiklen inden offentliggørelsen, og at uddannelsessituationen ved sine svar i den konkrete situation havde accepteret, at kritikken ville blive bragt uden yderligere kommentarer fra deres side.

Sagsnummer: 2025-05541

Ej kritik for omtale grundet forældres stiltiende samtykke

JydskeVestkysten bragte i april en artikel, hvor to børn berettede om, at de havde siddet halvanden time i et træ af frygt for en ulv. Af artiklen fremgik endvidere billeder, som børnene havde taget, samt en video af dyret og et video-interview med de to børn. Mediet havde forud for offentliggørelsen løbende korrespondance med det ene barns mor om artiklen. Få dage efter artiklen med de to børns øjenvidneberetning bragte JydskeVestkysten endnu en artikel, hvor to eksperter afviste, at der var tale om en ulv. Forældrene til det ene barn, som ikke havde været i direkte dialog med mediet om artiklen, klagede på vegne af det omtalte barn til Pressenævnet blandt andet over, at der ikke forelå tilstrækkeligt samtykke til at offentliggøre artiklerne, og at mediet – ved at publicere den første artikel på mediets platforme på sociale medier – ikke havde udvist tilstrækkeligt hensyn over for barnet. Det fremgik af sagen, at mediets omtale havde medført voldsomme reaktioner over for børnene.
Pressenævnet fandt efter en samlet vurdering af de konkrete omstændigheder, at JydskeVestkysten havde haft en berettiget forventning om, at det andet barns mor svarede på vegne af klagers forældre, og at der således på vegne af klagers forældre forelå samtykke til at bringe omtalen. Nævnet lagde i den forbindelse navnlig vægt på korrespondancen mellem mediet og det andet omtalte barns mor samt klagers fars adfærd ved afslutningen af det fysiske interview med børnene. For så vidt angik offentliggørelsen på sociale medier bemærkede nævnet generelt, at det er nævnets opfattelse, at der over for børn, der medvirker i medieindhold, kan være et særligt hensyn til at oplyse om, hvilke platforme et medie påtænker at offentliggøre indholdet på. Nævnet fandt imidlertid i den konkrete sammenhæng ikke grundlag for at udtale kritik af mediet for at have offentliggjort artiklen på flere af mediets platforme på sociale medier, idet barnet – ved forældrenes samtykke til offentliggørelsen af artiklen trykt og online – måtte anses for at have givet stiltiende samtykke til, at historien også måtte mangfoldiggøres på samtlige af mediets platforme, herunder sociale medier.

Sagsnummer: 2025-05540

Ej kritik for omtale af to børns øjenvidneberetning

JydskeVestkysten bragte i april en artikel, hvor to børn berettede om, at de havde siddet halvanden time i et træ af frygt for en ulv. Af artiklen fremgik endvidere billeder, som børnene havde taget, samt en video af dyret og et video-interview med de to børn. Mediet havde forud for offentliggørelsen løbende korrespondance med det ene barns mor om artiklen. Få dage efter artiklen med de to børns øjenvidneberetning bragte JydskeVestkysten endnu en artikel, hvor to eksperter afviste, at der var tale om en ulv. Forældrene til det ene barn klagede på vegne af det omtalte barn til Pressenævnet blandt andet over, at der ikke forelå tilstrækkeligt samtykke til at offentliggøre artiklerne med billeder og video, og at mediet – ved at publicere artiklen på mediets platforme på sociale medier – ikke havde udvist tilstrækkeligt hensyn over for barnet. Det fremgik af sagen, at mediets omtale havde medført voldsomme reaktioner over for børnene.
Pressenævnet fandt efter en samlet vurdering af de konkrete omstændigheder, herunder navnlig af korrespondancen mellem mediet og barnets mor, at JydskeVestkysten havde en berettiget forventning om, at barnets mor havde givet samtykke til offentliggørelsen af artiklen med billeder og video. For så vidt angik offentliggørelsen på sociale medier bemærkede nævnet generelt, at det er nævnets opfattelse, at der over for børn, der medvirker i medieindhold, kan være et særligt hensyn til at oplyse om, hvilke platforme et medie påtænker at offentliggøre indholdet på. Nævnet fandt imidlertid i den konkrete sammenhæng ikke grundlag for at udtale kritik af mediet for at have offentliggjort omtalen på sociale medier, idet barnet – ved sin mors samtykke til offentliggørelsen af artiklen trykt og online – måtte anses for at have givet stiltiende samtykke til, at omtalen måtte mangfoldiggøres på samtlige af mediets platforme, herunder sociale medier.

Sagsnummer: 2025-02730

Ikke kritik af JydskeVestkysten for afvisning af genmæle

JydskeVestkysten bragte i januar måned to artikler, der indeholdt kritisk omtale af en uddannelsesinstitution. Uddannelsesinstitutionen klagede til Pressenævnet over blandt andet, at avisen havde redigeret i de svar, uddannelsesinstitutionen havde givet til mediet, at centrale kilder ikke var hørt, og at mediet havde afvist at bringe et genmæle. Pressenævnet fandt, at redigeringen af svarene samt valget af kilder lå inden for mediets redigeringsret. Pressenævnet fandt videre, at JydskeVestkysten var berettiget til at afvise uddannelsesinstitutionens genmæletekst, idet det ikke var klart angivet, hvilke faktiske oplysninger der ønskedes genmæle over for, og fordi teksten i det væsentlige indeholdt vurderinger og kommentarer. Nævnet udtalte derfor ikke kritik.

Sagsnummer: 2025-03692

Ikke kritik for omtale af lægeklinik og afvisning af genmæle

JydskeVestkysten omtalte i januar måned i en overskrift, at en lægeklinik udskrev Wegovy ”stik imod anbefalingerne”. Den omtalte læge, der stod bag klinikken, klagede til Pressenævnet over blandt andet, at omtalen ikke var korrekt, og at mediet havde afvist at bringe et genmæle. Pressenævnet fandt, at der var dækning for formuleringen i overskriften og lagde blandt andet vægt på, at det i brødteksten var uddybet, hvorledes lægen udskrev medicinen, og at han fulgte reglerne på området. Pressenævnet lagde blandt andet vægt på, at vedkommende var kommet til orde i artiklen, og at det således tilstrækkelig tydeligt fremgik, at den omtalte læge ikke havde overtrådt reglerne.

Sagsnummer: 2025-03517

Kritik af JydskeVestkysten for manglende forelæggelse

JydskeVestkysten omtalte i marts måned en straffesag, hvor en person var blevet dømt for at sætte klistermærker med homofobiske og racistiske udtalelser op i en by forud for afholdelse af Pride. Avisen bragte sammen med omtalen en faktaboks med oplysninger om den bevægelse, den dømte person tilhørte. Bevægelsen klagede til Pressenævnet over, at faktaboksen indeholdt beskyldninger, som ikke var blevet forelagt. JydskeVestkysten erkendte i forbindelse med sagen, at oplysningerne burde have været forelagt. Pressenævnet udtalte kritik for manglende forelæggelse, men fandt efter en samlet vurdering af sagen, herunder at mediet havde bragt en beklagelse samt fjernet faktaboksen fra artiklen, ikke anledning til at pålægge offentliggørelse af nævnets kritik.

Sagsnummer: 2025-01602

JydskeVestkysten får kritik for manglende forelæggelse

JydskeVestkysten bragte i januar 2025 to artikler med omtale af en redningsaktion af en række katte, der var blevet efterladt af deres tidligere ejer, efter vedkommende var fraflyttet sin bolig, som i omtalen var gengivet med adresseoplysning. Den tidligere ejer klagede til Pressenævnet over blandt andet, at omtalen i den første artikel indeholdte krænkende oplysninger, som ikke var forelagt hende. Pressenævnet kritiserede JydskeVestkysten for den manglende forelæggelse, da JydskeVestkysten ikke havde dokumenteret, at mediet foretog sig tilstrækkeligt for at opnå kontakt til den tidligere ejer inden offentliggørelsen af artiklerne. En forgæves søgning på Krak kunne således ikke anses for tilstrækkeligt.

Sagsnummer: 2024-16686

JydskeVestkysten får ikke kritik for manglende forelæggelse

I artikler bragt i december 2024 omtalte JydskeVestkysten en Sønderborg kommunes forhandlinger med en idrætsorganisation om værtskab for en sportsbegivenhed. Kommunen klagede til Pressenævnet over, at JydskeVestkysten ikke havde forelagt indholdet af artiklerne forud for offentliggørelsen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde vægt på, at omtalen ikke kunne anses for at være skadelig, krænkende eller virke agtelsesforringende for kommunen og bemærkede i den forbindelse, at det er nævnets opfattelse, at offentlige myndigheder i højere grad end privatpersoner må acceptere at være genstand for medieomtale, herunder omtale af politiske beslutninger om forestående begivenheder.

Sagsnummer: 2024-10900, 2024-10902 og 2024-10903

Medier får ikke kritik for omtale af ejendomshandel

I artikler bragt i august 2024 omtalte Århus Stiftstidende, Fredericia Dagblad og JydskeVestkysten en udlejningsvirksomheds opkøb af en tidligere rockerborg. I artiklerne havde medierne gengivet de tidligere ejerforhold i udlejningsvirksomheden, herunder en tidligere fodboldspiller, som meget kortvarigt var ejer af virksomheden ved at have været indsat som stråmand uden hans viden herom. Den tidligere fodboldspiller klagede til Pressenævnet over artiklernes vinkling. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at det i artiklerne korrekt var gengivet, hvem den nuværende ejer af udlejningsvirksomheden var, at det fremgik klart af artiklerne, hvor oplysningerne i sagen stammede fra, og at det fremgik, at den tidligere fodboldspiller var indsat som stråmand i virksomheden uden hans viden herom, og at kurator i det efterfølgende konkursbo vurderede, at han havde handlet i god tro.

Sagsnummer: 2024-07813

JydskeVestkysten får ikke kritik for at afvise anonymisering og afindeksering af artikel

En person klagede til Pressenævnet over, at JydskeVestkysten havde afvist at anonymisere eller afindeksere en artikel bragt i 2024, som omhandlede en ung kvindes oplevelser og sygdomsforløb, herunder kommunens påtænkte afslag på hendes ansøgning om støtte til en handicapbil. Nævnet fandt, at artiklen indeholdt oplysninger, som måtte anses for særligt belastende for personen, men fandt ikke anledning til at udtale kritik af JydskeVestkysten. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at oplysningerne i artiklen stammede fra personen selv, der frivilligt medvirkede i artiklen, at der var tale om nyere oplysninger, og at omtalen fortsat kunne anses at have almen interesse.

Sagsnummer: 2024-12041

JydskeVestkysten får kritik for misvisende omtale af en voldgiftskendelse

I en artikel, der blev bragt i august måned, omtalte JydskeVestkysten en kendelse i en voldgiftssag, hvor en tidligere rektor havde anlagt sag mod et gymnasium, da hun mente, at hun var blevet usagligt afskediget. Avisen omtalte i den forbindelse, at gymnasiet havde tabt sagen. Direktøren for gymnasiet klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger om voldgiftssagen. Pressenævnet kritiserede JydskeVestkysten for en upræcis gengivelse af voldgiftssagens faktum og udfald.

Sagsnummer: 2023-11214

JydskeVestkysten får kritik for manglende sløring af medarbejder

JydskeVestkysten bragte i november 2023 en artikel, som indeholdt en video med optagelser af tvangsanbringelsen af en 17-årig pige fra sit hjem. På optagelserne optrådte en socialrådgiver fra kommunen, hvis ansigt ikke var sløret på optagelserne. Socialrådgiverens ansigt blev efterfølgende sløret på optagelserne. Kommunen og socialrådgiveren klagede til Pressenævnet blandt andet over, at JydskeVestkysten havde bragt optagelser af socialrådgiveren. Pressenævnet kritiserede JydskeVestkysten for den manglende sløring, da socialrådgiveren var en ikke-ledende medarbejder. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.

Sagsnummer: 2024-02627

JydskeVestkysten får ikke kritik for omtale af tidligere navn på en dømt person

I en artikel bragt i februar 2024 omtalte JydskeVestkysten en straffesag, hvor en tidligere dansk generalkonsul var blevet idømt fængsel for indsmugling af narkotika. JydskeVestkysten havde i artiklen også angivet personens tidligere navn. Den omtalte person klagede til Pressenævnet blandt andet over, at JydskeVestkysten havde offentliggjort hans tidligere navn i artiklen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at JydskeVestkysten i den konkrete sag havde fulgt mediets faste praksis om at nævne navn på den dømte, når dommen er på mindst et års ubetinget fængsel og efter dom i første instans, som var tilfældet i den omtalte straffesag, og at JydskeVestkysten derved i den konkrete omtale havde fulgt en klar saglig linje for omtale af navne på dømte personer i overensstemmelse med de presseetiske retningslinjer punkt C.6. Nævnet lagde også vægt på, at angivelsen af personens tidligere navn, som han havde på tidspunktet for forholdene, som dommen omfatter, havde en relevant sammenhæng med omtalen af hans straffedom.

Sagsnummer: 2023-05533

JydskeVestkysten får ikke kritik for billedtekst

JydskeVestkysten bragte i juli 2023 et læserbrev med et billede efterfulgt af en billedtekst, der vedrørte en navngiven person. I billedteksten omtaltes personen som “højreaktivist”, og det fremgik, at han havde brændt bibler af. Den omtalte person klagede til Pressenævnet over, at han var omtalt som “højreaktivist”, og at det var ukorrekt og agtelsesforringende, at det var omtalt, at han havde brændt en bibel af. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af JydskeVestkysten. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at betegnelsen “højreaktivist” fremstod som JydskeVestkystens vurdering på baggrund af personens ytringer og holdninger i det offentlige rum. Med hensyn til oplysningen om, at han havde brændt bibler af, fandt nævnet, at JydskeVestkysten havde foretaget en behørig berigtigelse, så snart mediet fik kendskab til den fejlagtige oplysning.

Sagsnummer: 2023-04814

JydskeVestkysten får ikke kritik får billedbrug

JydskeVestkysten bragte i juli en artikel om en retssag mod en mand, som var tiltalt for handel med narko. Den tiltalte havde tilknytning til et værested i en navngiven by, og artiklen var ledsaget af et billede fra indvielsen af det omtalte værested, hvor blandt andet et lokalt band spillede. To af bandets medlemmer klagede til Pressenævnet over brugen af billedet, som de mente var krænkende og misvisende, da indholdet af artiklen og billedet ikke havde noget med hinanden at gøre. Pressenævnet fandt, at valget af billedet lå inden for redaktørens redigeringsret, og at brugen derfor ikke udgjorde en krænkelse efter de presseetiske regler. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at det fremgik af billedteksten, at personerne på billedet ikke havde noget at gøre med den retssag, som artiklen omhandlede, og at der var tale om et arkivfoto.

Sagsnummer: 2023-04190

JydskeVestkysten får ikke kritik for billedbrug

JydskeVestkysten bragte i maj en artikel, som omhandlede et par, der fraflyttede en navngiven by, og som omtalte, at deres byhus skulle sælges. I den forbindelse fremgik der af artiklen flere billeder fra byhuset, som var taget af det ejendomsmæglerfirma, som havde ejendommen til salg. Byhuset var på tidspunktet for artiklen lejet ud, og lejeren af byhuset klagede til Pressenævnet blandt andet over, at JydskeVestkysten uden hendes samtykke havde offentliggjort billeder fra boligen. Nævnet fandt, at billederne fra lejerens bolig ikke i presseetisk forstand udgjorde en krænkelse af privatlivets fred og lagde i den forbindelse vægt på, at der ikke indgik personer på de påklagede billeder, og at indholdet af disse billeder ikke kunne anses for at være krænkende for lejeren.

Sagsnummer: 2023-03939

Ikke kritik af JydskeVestkysten for at bringe billede

JydskeVestkysten omtalte i april et møde mellem en gårdejer og kommunen, repræsenteret ved borgmesteren og en række embedsmænd. Gårdejeren havde selv rettet henvendelse til avisen og fortalt om mødet, og under mødet havde han oplyst avisen om, at han ikke ville med på et billede. Avisen bragte et billede fra mødet, hvor pågældende stod med ryggen til sammen med borgmesteren og embedsmændene. Gårdejeren klagede til Pressenævnet over det bragte billede. Nævnet fandt, at billedet ikke i presseetisk forstand udgjorde en krænkelse af privatlivets fred, ligesom nævnet ikke fandt grundlag for at fastslå, at der var indgået en aftale mellem parterne om, at avisen ikke skulle bringe et billede fra mødet, hvor han var fotograferet bagfra på et offentligt sted.

Sagsnummer: 2023-80-0971

Ikke kritik for at bringe redaktionel kommentar til læserbrev

JydskeVestkysten bragte i januar måned et læserbrev, der indeholdt nogle beskyldninger af faktisk karakter mod avisen. Avisen besvarede disse i en kommentar til læserbrevet. Skribenten bag læserbrevet klagede til Pressenævnet over, at der var bragt en kommentar med ukorrekte oplysninger til læserbrevet. Pressenævnet fandt, at kommentaren tydeligt var angivet som chefredaktørens konkrete svar på de beskyldninger, der var fremsat i læserbrevet, og at det lå inden for mediets redigeringsret at bringe en kommentar i forlængelse af læserbrevet.