Sagsnummer: 2025-05531

Jyllands-Posten får ikke kritik for omtale af skønhedskliniks bonusordninger

Jyllands-Posten bragte i marts 2025 en artikel med omtale af en skønhedskliniks bonusordninger på baggrund af tidligere medarbejderes anonyme udtalelser. Skønhedsklinikken klagede til Pressenævnet navnlig over Jyllands-Postens brug af anonyme kilder. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik og lagde i den forbindelse vægt på, at Jyllands-Posten i tilstrækkelig grad havde oplyst læserne om kildernes baggrund, og at mediet havde forsøgt at kontrollere deres udtalelser ved forelæggelse for klinikken.

Sagsnummer: 2025-04452

Jyllands-Posten får ikke kritik for omtale af skønhedsklinik

Jyllands-Posten bragte i marts 2025 to artikler med omtale af en skønhedskliniks genbrug af kosmetiske sprøjter og konsekvensen heraf. I begge artikler udtalte tidligere medarbejdere sig anonymt og to eksperter forholdte sig konkret og generelt til genbrugen af kosmetiske sprøjter. Skønhedsklinikken klagede til Pressenævnet over navnlig Jyllands-Postens brug af kilder. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik og lagde i den forbindelse vægt på, at Jyllands-Posten havde forelagt de anonyme kilder og ekspertkildernes udtalelser, at mediet i tilstrækkelig grad havde gjort det muligt for læserne at vurdere deres troværdighed, samt at skønhedsklinikkens afvisning på kritikken var gengivet i artiklerne.

Sagsnummer: 2025-06016

Jyllands-Posten får kritik for at bringe ukorrekt oplysning og for sen berigtigelse

Se og Hør bragte i maj 2025 en artikel med omtale af en tiltale mod en navngiven politiker. I den forbindelse bragte Jyllands-Posten et billede af politikeren efterfulgt af en billedtekst, hvoraf fremgik, at politikeren på billedet blev tilbageholdt af politiet. Politikeren klagede til Pressenævnet over blandt andet, at billedteksten var ukorrekt. Det var ubestridt, at billedteksten var ukorrekt, og da Jyllands-Posten ikke havde berigtiget oplysningen, så snart mediet blev bekendt med fejlen, udtalte Pressenævnet kritik.

Sagsnummer: 2025-01363

Ikke kritik af Jyllands-Posten for madanmeldelse

Jyllands-Posten omtalte i januar måned en restaurant. Restauranten klagede til Pressenævnet over blandt andet, at anmeldelsen havde brugt ordet ”haram” i en forkert sammenhæng og at brugen af ordet ”haram” var fordomsfuldt og havde en skadevoldende hensigt. Pressenævnet fandt, at anmelderens kommentarer til det udvalg af mad på den omtalte restaurant samt overvejelserne om, hvorvidt udvalget af mad er klimavenligt, ligger inden for mediets redigeringsret. Nævnet udtalte ikke kritik.

Sagsnummer: 2024-11270

Jyllands-Posten får ikke kritik for omtale af erhvervsmand

I artikler bragt i august 2024 omtalte Jyllands-Posten en persons erhvervsaktiviteter og rolle i forbindelse med en række selskabers konkurser, herunder en tidligere straffedom mod personen for økonomisk kriminalitet. Den omtalte person klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklerne indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger, og at Jyllands-Posten havde omtalt den tidligere straffedom. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at oplysningerne havde dækning i de faktiske forhold, og at omtalen af den tidligere dom havde en sådan relevant sammenhæng med artiklernes omtale af personens aktuelle erhvervsaktiviteter.

Sagsnummer: 2024-13742

Ikke kritik for at bringe navn på svindeltiltalt erhvervsmand

Jyllands-Posten bragte i oktober 2024 en artikel, som omhandlede en tiltale mod en erhvervsmand for blandt andet skyldnersvig af særlig grov karakter i forbindelse med en konkurs. Erhvervsmanden klagede til Pressenævnet over, at mediet havde valgt at offentliggøre hans navn i forbindelse med omtalen og henviste i den forbindelse navnlig til, at dette ikke havde offentlig interesse, idet han ikke havde været erhvervsaktiv i Danmark i en længere årrække. Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere Jyllands-Posten for at have offentliggjort navnet. Nævnet lagde i den forbindelse blandt andet vægt på, at omtalen af klagers mulige økonomiske dispositioner i forløbet op til og efter konkursen havde almen interesse, og at hovedparten af de omtalte anklager i et vist omfang kunne siges at have sammenhæng med klagers tidligere hverv i Danmark, hvor han efter det oplyste havde været direktør for en række større erhvervsvirksomheder.

Sagsnummer: 2024-06876

Jyllands-Posten får ikke kritik for omtale af konkurs

I en artikel bragt i maj 2024 omtalte Jyllands-Posten, at et elselskab var blevet erklæret konkurs, og at en række tidligere kunder havde lidt økonomiske tab i forbindelse med konkursen. Jyllands-Posten havde inden offentliggørelsen af artiklen forgæves forsøgt at forelægge kritikpunkterne for ejeren af selskabet via selskabets mail. Ejeren af elselskabet klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger, som han ikke blev forelagt. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at Jyllands-Posten i tilstrækkeligt omfang og i rimelig tid forsøgte at gøre ejeren bekendt med kritikpunkterne i artiklen, og at Jyllands-Posten måtte have haft en berettiget forventning om, at mediets henvendelse var nået frem til selskabet, herunder ejeren.

Sagsnummer: 2024-14932

Klage afvises på grund af manglende retlig interesse

Jyllands-Posten bragte i november 2024 en leder med omtale af uroligheder i Amsterdam i forbindelse med afholdelse af en fodboldkamp. En person klagede til Pressenævnet og henviste til, at lederen indeholdt en vildledende fremstilling med manglende nuancering. Klageren var ikke omtalt i lederen og havde derfor ikke retlig interesse.

Sagsnummer: 2024-02874

Jyllands-Posten får kritik for at bringe ukorrekt oplysning og utilstrækkelig berigtigelse

I en artikel bragt i december 2023 omtalte Jyllands-Posten ophøret af et samarbejde om håndtering af tekstilaffald mellem to virksomheder samt forløbet forud herfor. En af virksomhederne klagede til Pressenævnet over blandt andet, at Jyllands-Posten havde bragt en ukorrekt oplysning om, at virksomheden modtog betaling for at modtage tekstilaffald fra den anden virksomhed, som Jyllands-Posten ikke havde berigtiget tilstrækkeligt, og at omtalen gav et negativt og fejlagtigt billede af virksomheden. Pressenævnet udtalte kritik af Jyllands-Posten for at have bragt den ukorrekte oplysning og for utilstrækkelig berigtigelse heraf samt for at give læserne et ukorrekt indtryk af virksomheden. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.

Sagsnummer: 2024-01940, 2024-02976, 2024-02977, 2024-02978 og 2024-02979

Medier får ikke kritik for at afvise sletning eller anonymisering af artikler

En person klagede til Pressenævnet over, at medierne TV2 ØST, Folketidende, Ekstra Bladet, Fyens Stiftstidende og Jyllands-Posten ikke ville slette eller anonymisere artikler bragt i 2016 og 2017. Artiklerne omtalte en straffesag, hvor blandt andet personen blev idømt fængsel for at have solgt 20 kilo amfetamin og for at have importeret yderligere 20 kilo amfetamin. Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af medierne. Nævnet lagde vægt på sagens alvorlige karakter, herunder at der var tale om grove forhold, og straffens længde sammenholdt med den tid, der var gået. Nævnet lagde også vægt på, at personen stadig afsonede sin straf, og at omtalen fortsat kunne anses at have offentlig interesse.

Sagsnummer: 2024-03117

Jyllands-Posten skal ikke slette artikel fra 2021

En virksomhed klagede til Pressenævnet over, at Jyllands-Posten ikke ville slette en artikel bragt i 2021 med omtale af en pressemeddelelse fra Fødevarestyrelsen, der advarede mod køb af kosttilskud fra virksomheden. Nævnet fandt, at omtalen indeholdt oplysninger, der kunne anses for belastende for virksomheden, men at der ikke var tale om private oplysninger eller oplysninger af en sådan karakter, at det i sig selv kunne tale for at hindre artiklens tilgængelighed. Nævnet udtalte derfor ikke kritik.

Sagsnummer: 2022-80-0828, 2022-80-0829, 2022-80-0830, 2022-80-0831, 2022-80-0832 og 2022-80-0833

Person får hindret tilgængeligheden af artikler fra 2005 (Dissens)

En kvinde klagede til Pressenævnet over, at en række medier ikke ville slette, anonymisere eller afindeksere en række artikler fra 2005. Artiklerne omtalte alle en straffesag tilbage i 2005, hvor kvinden var blevet idømt otte års fængsel for i forbindelse med sit arbejde som sygeplejerske at have franarret en 88-årig patient 500.000 kr. og for at have forsøgt at dræbe patienten ved ildspåsættelse af patientens hjem. Kvinden fik endvidere forbud mod at udøve hverv som sygeplejerske.

Pressenævnet (flertallet) fandt ikke anledning til at udtale kritik af medierne for ikke at slette artiklerne, men fandt imidlertid efter en samlet vurdering, at det ville have været rimeligt at hindre tilgængeligheden ved at foretage enten en anonymisering af kvindens navn i artiklerne eller ved at afindeksere artiklerne. Nævnet lagde vægt på, at der var gået 16 år, siden der faldt dom i sagen, at kvinden ikke indtog en fremtrædende stilling i samfundet, at hun ikke var en offentlig person, og at hun siden dommen ikke har måtte arbejde som sygeplejerske. Et mindretal fandt på baggrund af sagens karakter og alvor ikke anledning til at kritisere medierne.

Sagsnummer: 2022-80-0807

Jyllands-Posten får ikke kritik for at afvise at bringe omtale af en straffesags afslutning

Jyllands-Posten bragte i november 2018 et fødselsdagsportræt af en departementschef. I den forbindelse omtalte Jyllands-Posten blandt andet et læk fra ministeriet til Politiken, som ifølge omtalen stammede fra ”en fjendtlig medarbejder, der nu er politianmeldt”. Den omtalte medarbejder blev sigtet for tyveri, samt for brud på tavshedspligten. Sigtelsen om brud på tavshedspligten blev opgivet i november 2019, og sigtelsen for tyveri blev opretholdt. I januar 2022 blev den omtalte frifundet for tyveri. Den omtalte medarbejder klagede til Pressenævnet over, at Jyllands-Posten havde afvist hans anmodning om at bringe en opfølgende artikel om påtaleopgivelsen og frifindelsen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at Jyllands-Posten ikke direkte havde omtalt straffesagen, og at omtalen ikke kunne henføres under de vejledende regler for god presseskik punkt C.3 om retsreportage.

Sagsnummer: 2022-80-0775, 2022-80-0776, 2022-80-0777, 2022-80-0778, 2022-80-0783, 2022-80-0793 og 2022-80-0808

Medier skal ikke hindre tilgængeligheden af artikler om ugebladssagen

En person klagede til Pressenævnet over, at en række medier ikke ville anonymisere eller afindeksere en lang række artikler bragt i perioden fra 2014 til 2021. Artiklerne omtalte
ugebladssagen, hvor personen var blevet idømt halvandet års ubetinget fængsel for som systemoperatør i en IT-virksomhed at have skaffet oplysninger om kendte personer, som han havde solgt til ugebladet. Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af medierne. Nævnet lagde vægt på sagens karakter, alvor og omfang sammenholdt med den tid, der er gået. Nævnet lagde endvidere vægt på, at omtalen har væsentlig offentlig interesse, samt at personen i forbindelse med de strafbare forhold, der blev udøvet over en længere periode, udnyttede sin position som systemoperatør.

Sagsnummer: 2022-80-0787, 2022-80-0788, 2022-80-0789, 2022-80-0790, 2022-80-0791 og 2022-80-0792

Medier får genoptaget sager om afindeksering

Brancheorganisationen Danske Medier anmodede på vegne af række medier Pressenævnet om at få genoptaget behandlingen af seks sager, hvor nævnet udtalte kritik af medierne for ikke at afindeksere artikler fra 2005. Danske Medier henviste, at det er mediernes opfattelse, at nævnet havde lagt en virkning af afindeksering til grund, som ikke er teknisk mulig. Med Danske Mediers oplysninger på vegne af medierne er der tilgået sagen nye oplysninger om grundlaget for afgørelserne om afindeksering og virkningen heraf. Nævnet besluttede at genoptage behandlingen af klagesagerne, da det ikke kunne udelukkes, at de nye oplysninger om den tekniske virkning af en afindeksering kunne have været af betydning for sagernes afgørelse. Klagesagerne skal derfor realitetsbehandles på ny af nævnet.

Sagsnummer: 2021-80-0667, 2021-80-0668, 2021-80-0669, 2021-80-0670, 2021-80-0671 og 2021-80-0672

Person får afindekseret artikler fra 2005 (Dissens)

En person klagede til Pressenævnet over, at en række medier ikke ville slette, anonymisere eller afindeksere en række artikler fra 2005. Artiklerne omtalte alle en straffesag tilbage i 2005, hvor personen var blevet idømt otte års fængsel for i forbindelse med sit arbejde som sygeplejerske at have franarret en 88-årig patient 500.000 kr. og for at have forsøgt at dræbe patienten ved ildspåsættelse af patientens hjem. Personen fik endvidere forbud mod at udøve hverv som sygeplejerske.

Pressenævnet (flertallet) fandt ikke anledning til at udtale kritik af medierne for ikke at slette eller anonymisere artiklerne, men fandt imidlertid efter en samlet vurdering, at det ville have været rimeligt at hindre tilgængeligheden ved at foretage afindeksering af artiklerne. Nævnet lagde vægt på, at der var gået 16 år, siden der faldt dom i sagen, at personen ikke indtog en fremtrædende stilling i samfundet, og at personen ikke var en offentlig person. Et mindretal fandt på baggrund af sagens karakter og alvor ikke anledning til at kritisere medierne.

Sagsnummer: 2021-80-0638 og 2021-80-0639

Aviser var ikke forpligtet til at bringe bestemt omtale

En person klagede over, at Århus Stiftstidende og Jyllands-Posten ikke ville bringe omtale af en række forhold på boligområdet i Aarhus Kommune. Allerede fordi klagerne over tilsidesættelse af god presseskik ikke vedrører konkrete, offentliggjorte artikler, afviste Pressenævnets formand klagerne.

Sagsnummer: 2020-80-0571

Ikke kritik af Jyllands-Posten for omtale af anklager om krænkelser

Jyllands-Posten omtalte i artikler i oktober 2020, at flere kvinder anklagede en højtstående politiker for seksuelle krænkelser.
Politikeren klagede til Pressenævnet over, at Jyllands-Posten på flere punkter havde handlet i strid med god presseskik i forbindelse med offentliggørelsen af artiklerne. Klagen angik Jyllands-Postens handlemåde forud for artiklernes offentliggørelse, avisens brug af anonyme kilder, samt at forelæggelsen efter klagerens opfattelse havde været utilstrækkelig. Pressenævnet fandt, at Jyllands-Postens artikler var i overensstemmelse med god presseskik, og nævnet udtalte ikke kritik.

Sagsnummer: 2020-80-0570

Ikke kritik af kritisk kommentar om ledelsen i konkursramt selskab

Jyllands-Posten bragte i oktober 2020 en artikelserie, som omtalte følgerne af flere forsikringsselskabers konkurs. Det fremgik af artikelserien, at forsikringsselskabernes konkurser havde medført store tab, som grundet den nuværende lovgivning risikerer i sidste ende at skulle dækkes af private, danske forsikringstagere. I artikelserien rettede flere kilder kritik mod ledelsen af navnlig ét konkursramt forsikringsselskab. Det fremgik også, at kurator havde indstillet tre af dette forsikringsselskabs bestyrelsesmedlemmer til at blive idømt konkurskarantæne. Artikelserien blev efterfulgt af en kommentar fra Jyllands-Postens chefredaktør, som udtalte sig kritisk om det pågældende forsikringsselskabs ledelse og om den nuværende lovgivning på området.

Ét af bestyrelsesmedlemmerne fra det konkursramte forsikringsselskab klagede til Pressenævnet over, at Jyllands-Posten i chefredaktørens kommentar havde bragt ukorrekte oplysninger og nedsættende udsagn, der udgjorde et angreb på hans personlige anseelse. Pressenævnet fandt, at oplysningerne i kommentaren havde dækning i den forudgående artikelserie, som personen ikke havde klaget over. Da kommentaren samtidig ikke overskred de vide rammer for frisprog i lederartikler og debatindlæg, udtalte nævnet ikke kritik.

Sagsnummer: 2021-80-0616

Kritik af Jyllands-Posten for at afvise afindeksering af artikel fra 2010

En person klagede til Pressenævnet over Jyllands-Postens afvisning af at afindeksere en artikel fra 2010. Artiklen indeholdt omtale af en efterlysning af klager, som var flygtet fra arresten, hvor han sad varetægtsfængslet i forbindelse med en røverisag. Personen henviste i klagen navnlig til, at artiklen påvirkede hans mulighed for at få et arbejde, og at han i dag er i gang med at uddanne sig til cand.merc.jur. og har stiftet familie. Pressenævnet fandt efter en samlet vurdering, at det ville have været rimeligt at hindre tilgængeligheden af omtalen af efterlysningen af klager ved at foretage afindeksering af artiklen. Nævnet lagde i den forbindelse vægt på klagers unge alder, da han i 2010 flygtede fra sin varetægtsfængsling, sammenholdt med der er gået 11 år, siden der faldt dom i sagen, at klager efter de foreliggende oplysninger ikke har begået kriminalitet siden den omtalte sag i 2010, og at klager ikke indtog en betroet eller fremtrædende stilling i samfundet. Nævnet udtalte på den baggrund kritik af Jyllands-Posten.