I en artikel bragt i december 2023 omtalte Redox en politikers køb af litteratur på en webbutik, hvis kundekartotek var blevet lækket. Politikeren havde til det omtalte køb anvendt sin arbejdsmailadresse. Den omtalte politiker klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklen indeholdt oplysninger, som krænkede hans privatlivs fred. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at politikeren i kraft af hans virke som folkevalgt politiker er en person, som offentligheden har kendskab til, og at offentlige personer, i højere grad end privatpersoner, må tåle kritisk omtale af deres person og handlinger. Nævnet lagde også vægt på, at politikeren fik mulighed for at kommentere indholdet af artiklen inden offentliggørelsen, og at hans svar på kritikken tydeligt fremgik af artiklen.

Redox omtalte i februar måned en kunstnerisk happening, der blev gennemført i København. Redox omtalte i den forbindelse personen, der stod bag den omtalte happening, som højreradikal, men oplyste ikke titlen på værket. Den pågældende klagede til Pressenævnet over blandt andet, at det ikke var korrekt, at han er højreradikal, og at Redox ikke omtalt værket ved dets titel. Pressenævnet fandt, at betegnelsen ”højreradikal” fremstod som mediets subjektive vurdering på baggrund af klagers handlinger under den omtalte happening. Nævnet fandt herudover også, at undladelsen af at omtale titlen på værket lå inden for mediets redigeringsret. Nævnet udtalte derfor ikke kritik.

Redox bragte i oktober en artikel, der omhandlede en person, som var blevet idømt ét års fængsel for overtrædelse af en række polititilhold. I artiklen blev den dømte person blandt andet omtalt som Pegida-stifter. Personen klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklen indeholdte en række ukorrekte oplysninger, herunder at det ikke var korrekt, at han havde stiftet Pegida, og at Redox ikke havde afventet hans kommentarer til omtalen af ham i artiklen, selv om han havde givet udtryk for at ville deltage i artiklen. Pressenævnet fandt, at Redox for nævnet ikke havde dokumenteret at have haft tilstrækkeligt grundlag for at bringe oplysningen om, at klager havde stiftet Pegida, og nævnet fandt endvidere, at Redox burde have afventet klagers kommentarer til artiklens omtale af ham, og udtalte på denne baggrund kritik af Redox.

En person klagede over, at Redox havde afvist at anonymisere hans navn i fire artikler bragt i 2015, som omtaler hans engagement i relation til forskellige politiske demonstrationer. Pressenævnet fandt ikke anledning til at kritisere Redox for at have afvist anonymisering. Nævnet lagde bl.a. vægt på, at artiklerne ikke indeholdt følsomme og private oplysninger, og at artiklerne fortsat havde en vis almen interesse.

I en artikel bragt i juni 2021 omtalte Redox en straffesag, hvor en person i byretten blev dømt for hærværk mod en jødisk gravplads. Personen klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklen indeholdt ukorrekte og krænkende oplysninger om, at han i en tidligere straffesag blev dømt for æreskrænkelser, og at han har stået bag chikane og trolling. Nævnet udtalte kritik af Redox for at have bragt den ukorrekte oplysning og den grove beskyldning, men fandt ikke anledning til at udtale kritik af de øvrige klagepunkter.

I løbet af 2020 bragte Redox flere artikler vedrørende den samme person, som efterfølgende klagede over disse artikler til Pressenævnet. I en artikel i december 2020 gengav Redox bl.a. kritik af mediet, som personen havde rejst over for Pressenævnet i forbindelse med én af de tidligere klagesager. Personen klagede efterfølgende til Pressenævnet over artiklen fra december 2020. Pressenævnet fandt ikke anledning til at kritisere Redox for at have gengivet personens bemærkninger fra den tidligere klagesag. Nævnet lagde ved sin afgørelse bl.a. vægt på, at Redox inden offentliggørelsen havde forelagt artiklens indhold for personen, og at personen i den forbindelse ikke havde oplyst Redox, at han ikke ønskede sine tidligere bemærkninger offentliggjort.

Redox omtalte i februar måned en demonstration, der havde fundet sted i København. Én af personerne, som ifølge artiklen havde været til stede ved demonstrationen, klagede til Pressenævnet over artiklen. Personen klagede bl.a. over, at Redox i artiklen havde omtalt ham som højreekstremist.
Pressenævnet fandt, at det i artiklen fremstod som et uomtvistet faktum, at personen er højreekstremist. Da Redox var vidende om, at personen ikke betragter sig selv som højreekstremist, udtalte nævnet kritik af Redox for at have anvendt den krænkende betegnelse om personen.

Redox omtalte i en artikel i oktober 2020 en politisk aktiv persons konflikter med forskellige andre personer. Artiklen indeholdt blandt andet omtale af beskyldninger, som den politisk aktive person, navnlig i videoer på YouTube, havde rettet mod en anden politiker. Den anden politiker klagede til Pressenævnet over artiklen, som efter hans opfattelse var i strid med god presseskik på en række punkter. Pressenævnet fandt, at Redox’ forelæggelse forud for artiklen havde været tilstrækkelig, og at der var dækning for artiklens formuleringer om klageren, og nævnet udtalte ikke kritik.

I en artikel fra juni 2020 omtalte Redox en navngiven persons politiske tilhørsforhold og personens Facebook-kommentar til hærværk mod en cafe. I artiklen stod der blandt andet, at personen tilhørte den yderste højrefløj og stiftede et højreradikalt netværk i Danmark. Personen klagede til Pressenævnet over blandt andet, at Redox havde bragt ukorrekte oplysninger om ham og ikke gav ham mulighed for at forholde sig til de skadelige og krænkende udsagn, inden artiklen blev bragt. Pressenævnet udtalte kritik af Redox for ikke at give personen mulighed for at komme med sine bemærkninger til de krænkende oplysninger.

I en artikel bragt i maj måned omtalte Redox en persons engagement i Den Nordiske Modstandsbevægelse, herunder at personen havde modtaget våbentræning i Rusland. Den omtalte person klagede til Pressenævnet over, at Redox havde anvendt en flere år gammel video med våbentræningen i artiklen, som var irrelevant for omtalen, samt at artiklen indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger om ham, som ikke blev forelagt for ham forud for offentliggørelsen. Personen klagede desuden over, at Redox havde afvist at slette hans navn fra artiklen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde vægt på, at videoen var offentlig tilgængelig, at videoen ikke viste personen i en krænkende situation, og at emnet fortsat har samfundsmæssig interesse. Nævnet lagde endvidere vægt på, at personen har deltaget i aktiviteter arrangeret af Den Nordiske Modstandsbevægelse, og at Redox i tilstrækkelig grad forelagde de konkrete, krænkende oplysninger for personen. Nævnet fandt endvidere ikke grundlag for at imødekomme personens anmodning om sletning.

En person klagede over, at Redox i januar 2020 i forbindelse med deres omtale af hans straffesag betegnede ham som en aktivist. Personen henviste blandt andet til, at artiklen indeholdt ukorrekt information, og at der var udelagt væsentlige oplysninger om den omtalte straffesag imod ham. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af Redox og lagde blandt andet vægt på, at Redox forud for artiklens offentliggørelse havde henvendt sig til personen med en række spørgsmål vedrørende dennes politiske tilhørsforhold, som vedkommende imidlertid ikke havde forholdt sig til.

En person klagede til Pressenævnet over, at Redox har afvist at slette en artikel fra januar 2020. Artiklen indeholder oplysninger om personens virke i nazistbevægelsen, hans fulde navn samt et billede af ham, hvilket han ikke har givet samtykke til. Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af Redox for at have afvist personens anmodning om sletning og lagde i den forbindelse navnlig vægt på, at personen har haft en aktiv rolle i nazistbevægelsen.

En person klagede til Pressenævnet over, at Redox havde afvist at slette en række artikler fra henholdsvis maj 2018 og november 2019. Personen havde anført, at artiklerne indeholder ukorrekt information samt er skadelige for ham og hans familie. Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af Redox for at have afvist personens anmodning om sletning og lagde i den forbindelse navnlig vægt på, at personen har haft en fremtrædende rolle i nazistbevægelsen, hvilket også fremgik af blandt andet bevægelsens egen hjemmeside.

I en artikel i december 2018 om et medlem af en politisk ungdomsbevægelse bragte Redox kritiske udsagn om ungdomsbevægelsen. Ungdomsbevægelsen klagede til Pressenævnet over artiklen. Pressenævnet fandt, at artiklens kritiske udsagn fremstod som faktiske oplysninger, og nævnet udtalte kritik af Redox for ikke at have forelagt udsagnene for ungdomsbevægelsen inden offentliggørelsen. Nævnet fandt samtidig ikke grundlag for at udtale kritik af Redox for at have afvist at slette de påklagede udsagn fra artiklen, ligesom nævnet ikke fandt grundlag for at imødekomme ungdomsbevægelsens anmodning om genmæle.

I en artikel bragt i december 2018 omtalte Redox et lokaludvalgsmedlems arbejde i et lokaludvalg og i en ungdomsbevægelse, som af Redox betegnes som fascistisk. Den omtalte person klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger, som krænkede hendes privatliv, samt over manglende forelæggelse. Personen klagede desuden over Redox’ afvisning af at slette artiklen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af omtalen eller Redox’ afvisning af at slette artiklen. Nævnet lagde vægt på, at omtalen har klar almen interesse. Nævnet fandt endvidere, at omtalen kan være krænkende for klager og udtalte på den baggrund kritik af Redox for manglende forelæggelse.

En person klagede over, at Redox.dk havde bragt en artikel, hvor der uden hans samtykke var indsat billeder af ham.
Pressenævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af Redox.dk for at have bragt billederne uden at have indhentet samtykke fra klageren. Nævnet lagde vægt på, at billederne var taget på offentligt tilgængelige steder, og at de i sammenhæng med den beskrevne omtale ikke kan anses for at indebære en krænkelse af klagerens privatliv.

En person klagede til Pressenævnet over, at Redox ikke havde overholdt en aftale om fuld anonymitet samt over manglende forelæggelse. Nævnet udtalte kritik af Redox for at have bragt en udtalelse fra personen uden at have sløret hans identitet. Nævnet lagde i den forbindelse vægt på, at personen havde en berettiget forventning om, at der forelå en aftale om anonymitet, og at Redox ikke havde godtgjort, at der var knyttet særlige betingelser til denne aftale. Nævnet udtalte endvidere kritik for utilstrækkelig forelæggelse.

En person klagede over Redox.dks omtale af, at han skulle være engageret i Den Nordiske Modstandsbevægelse og i den forbindelse omtalte Redox.dk en ældre straffedom. Nævnet fandt, at Redox’ ene telefonopkald i den konkrete situation ikke kunne betragtes som tilstrækkelig forelæggelse, men udtalte efter en samlet vurdering ikke kritik af forelæggelsen. Nævnet fandt til gengæld, at omtalen af den ældre straffedom ikke var tilstrækkelig relevant at nævne i sammenhæng med personens eventuelle engagement i Den Nordiske Modstandsbevægelse. Pressenævnet udtalte derfor kritik af Redox.dk og i den forbindelse udtalte nævnet også kritik af, at Redox.dk ikke havde imødekommet personens anmodning om anonymisering.

En person klagede over, at Redox.dk bragte oplysninger om, at han havde været leder for en nazistisk organisation uden forinden at forelægge oplysningen for ham. Selv om oplysninger som denne som udgangspunkt bør forelægges, fandt Pressenævnet efter en samlet vurdering ikke anledning til at udtale kritik af Redox.dk, blandt andet fordi personen ikke havde klaget over de bragte oplysninger om, at han havde været del af den nazistiske bevægelse i mange år, og at oplysningen i sammenhængen derfor ikke kunne betragtes som tilstrækkelig krænkende for personen.