Sagsnummer: 2025-06243

Se og Hør får kritik for redigering og forsidehenvisning

Se og Hør bragte sidste år på mediets hjemmeside en liveblog fra et retsmøde vedrørende en sag, hvor en kendt journalist var tiltalt for stalking og identitetsmisbrug, samt en forsidehenvisning til sagen i den trykte version af Se og Hør.
Af livebloggen fremgik det blandt andet, at den tiltalte journalist under sin forklaring i retten henviste til, at baggrunden for hendes adfærd over for forurettede var, at hun havde opdaget, at hendes ægtefælle havde været hende utro med forurettede. I den forbindelse blev det i livebloggen refereret, at journalisten henviste til, at hun på sin ægtefælles telefon havde set en besked fra forurettede til journalistens ægtefælle, hvor ægtefællen blev inviteret til at komme og tage coke mellem forurettedes bryster.
Journalistens ægtefælle klagede til Pressenævnet blandt andet over, at Se og Hør – ved at udelade centrale oplysninger – havde bragt misvisende oplysninger i livebloggen fra retsmødet, og at han ikke havde fået disse forelagt. Han henviste i den forbindelse navnlig til, at Se og Hør ikke i livebloggen havde oplyst, at den tiltalte journalist i retten også havde forklaret, at hendes ægtefælle havde afslået at tage stoffer. Nævnet fandt, at den påklagede omtale indeholdt oplysninger, der som udgangspunkt skulle forelægges for klager. Pressenævnet udtalte herefter, at kravet om forelæggelse må anses for at være illusorisk under formatet ”liveblogging” fra retsmøder, og at mediet på denne baggrund skal skærpe opmærksomheden på, at der ikke om udenforstående bringes oplysninger, der ikke er væsentlige for dækningen af retssagen, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende, og som ellers ville skulle forelægges inden offentliggørelse. På denne baggrund fandt nævnet grundlag for at kritisere Se og Hør for at have overskredet rammerne for redigering ved at bringe den skadelige og krænkende omtale af klager fra retsmødet. Nævnet udtalte endvidere kritik af Se og Hør for forsidehenvisningen.

Sagsnummer: 2025-06246

Se og Hør får ikke kritik for manglende forelæggelse

Se og Hør omtalte i marts 2025 en retssag, hvor en journalist var tiltalt i en sag om blandt andet identitetstyveri. I artiklen blev en kommunikationsrådgivers vurdering af den tiltaltes ægtefælles ageren omtalt. Den omtalte ægtefælle klagede til Pressenævnet over, at Se og Hør ikke havde forelagt kommunikationsrådgiverens udtalelser for ham. Nævnet fandt, at der var tale om subjektive vurderinger, der ikke havde en sådan faktisk karakter, at de skulle forelægges, og udtalte derfor ikke kritik.

Sagsnummer: 2025-10065

Se og Hør får ikke kritik for omtale af Facebook-opslag

I august 2025 bragte Se og Hør to forsidehenvisninger og en artikel med omtale af et Facebook-opslag, hvor en navngiven person havde beskrevet en episode, efter at hendes søn havde lavet dørfis. Personen klagede til Pressenævnet over blandt andet, at forsidehenvisningerne og artiklens overskrift indeholdt ukorrekt og krænkende information samt skabte et misvisende billede af episoden. Nævnet fandt, at formuleringerne var udtryk for Se og Hørs vurderinger af, hvordan personen havde udtrykt sig i Facebook-opslaget, og at formuleringerne havde tilstrækkelig dækning i artiklen. Nævnet udtalte derfor ikke kritik.

Sagsnummer: 2025-06244

Se og Hør får ikke kritik for ikke at forelægge rådgivers vurdering

Se og Hør omtalte i februar 2025, at en person, der blandt andet var kendt fra radio og TV, var blevet sigtet i en sag. I artiklen var omtalt en kommunikationsrådgivers vurdering af sagen. Den omtalte person klagede til Pressenævnet over, at Se og Hør ikke havde forelagt kommunikationsrådgiverens udtalelser for hende. Nævnet fandt, at der var tale om subjektive vurderinger, der ikke havde en sådan faktisk karakter, at de skulle forelægges.

Sagsnummer: 2025-06242

Se og Hør får kritik for misvisende overskrift

Se og Hør bragte sidste år en artikel om, hvordan en række kendte personer på forskellig vis havde oplevet at blive stalket igennem deres karriere og liv i offentligheden. Artiklen, som blev bragt på seoghoer.dk, havde på forsiden af mediets hjemmeside overskriften ”De blev også stalket” og var ledsaget af et portrætfoto af en person, som på tidspunktet for artiklens offentliggørelse var tiltalt for stalking og identitetsmisbrug over for én person. Den portrætterede person klagede til Pressenævnet blandt andet over, at overskriften i sammenhæng med billedet af hende gav indtryk af, at hun havde stalket flere personer, hvilket var misvisende.
Pressenævnet fandt efter en samlet vurdering, at Se og Hør med formuleringen af overskriften i sammenhæng med billedet på forsiden af seoghoer.dk havde overskredet rammerne for mediets redigeringsret.

Sagsnummer: 2025-06215 og 2025-06238

Medier får ikke kritik for at bringe navn fra tilståelsessag

Ekstra Bladet og Se og Hør bragte i begyndelsen af 2025 omtale af, at en navngiven journalist var tiltalt for stalking og identitetsmisbrug. Journalisten klagede til Pressenævnet over, at der var sket utilstrækkelig forelæggelse, og at medierne havde bragt hendes navn, selv om medierne var blevet gjort bekendt med, at hendes advokat før offentliggørelsen af artiklerne havde anmodet om at få nedlagt navneforbud i sagen.
Pressenævnet udtalte, at det er nævnets opfattelse, at der som udgangspunkt påhviler medier en selvstændig presseetisk forpligtelse til ikke at offentliggøre oplysninger, der er egnet til at identificere en sigtet eller tiltalt person, når mediet er bekendt med, at der er anmodet om navneforbud i straffesagen, men fandt efter en samlet vurdering af de konkrete omstændigheder, at medierne ikke havde tilsidesat god presseskik ved at bringe journalistens navn. Nævnet lagde i den forbindelse navnlig vægt på sagens karakter og offentlige interesse, herunder at der var tale om en tilståelsessag, hvorefter journalisten forud for retsmødet havde erkendt de faktiske forhold i sagen, samt at journalisten, som var en offentlig kendt person, tidligere havde været vært for en landsdækkende udsendelse om identitetstyveri.

Sagsnummer: 2025-05935

Se og Hør får kritik for at bringe ukorrekt oplysning og for sen berigtigelse

Se og Hør bragte i maj 2025 en artikel med omtale af en fængselsdømt mands kærlighedsliv i fængslet. Se og Hør bragte i den forbindelse en oplysning om, at den fængselsdømte havde været gift med en navngiven politikers ekskone. Politikeren klagede til Pressenævnet over blandt andet, at oplysningen var ukorrekt, og at Se og Hør ikke havde berigtiget oplysningen. Pressenævnet kritiserede Se og Hør for at have bragt den ukorrekte oplysning og for ikke at have berigtiget oplysningen, så snart mediet blev bekendt med fejlen.

Sagsnummer: 2024-10164

Se og Hør får ikke kritik for artikel om straffesag

I en artikel bragt i august 2024 omtalte Se og Hør en straffesag mod en tidligere realitydeltager. Det fremgik af artiklen, at den tidligere realitydeltager blev idømt fire måneders fængsel, og at han skulle ”i fængsel igen”. Efter offentliggørelsen foretog Se og Hør rettelser i artiklens overskrift og brødtekst, så det fremgår af omtalen, at han ”har tænkt sig at anke sagen”, ligesom Se og Hør indsatte et link i artiklen til en anden artikel, hvor anken omtales. Den omtalte realitydeltager klagede til Pressenævnet over, at det ikke fremgik af artiklen, at dommen i straffesagen mod ham var anket og derfor ikke endeligt afgjort. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at Se og Hør meget hurtigt efter at være gjort bekendt med anken til landsretten opdaterede artiklen, og at det af den oprindelige artikel klart fremgik, at han nægtede sig skyldig i samtlige forhold.

Sagsnummer: 2024-02246

Se og Hør får kritik for at bringe ukorrekt oplysning og utilstrækkelig rettelse

Se og Hør bragte i februar 2024 en artikel med omtale af en straffesag mod en tidligere realitydeltager. Det fremgik af artiklen, at den tidligere realitydeltager var blevet dømt for blandt andet vold mod sine ekskærester, hvilket ikke var korrekt. Den omtalte tidligere realitydeltager klagede til Pressenævnet blandt andet over, at Se og Hør havde bragt den ukorrekte oplysning. Pressenævnet kritiserede Se og Hør for at bringe den ukorrekte oplysning af agtelsesforringende og skadelig karakter og for utilstrækkelig rettelse. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.

Sagsnummer: 2023-80-1003

Se og Hør får kritik for omtale af politianmeldelse og manglende forelæggelse

I en artikel bragt i marts 2023 omtalte Se og Hør, at politiet i Sverige kulegravede, at en politiker blandt andet havde ført hetz mod en folkegruppe. Der var i artiklen indsat et billede af politikeren, hvor det fremgik af billedteksten, at han var blevet politianmeldt i Danmark. Den omtalte politiker klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger, at Se og Hør havde omtalt politianmeldelsen, som vedrørte en anden sag, og at Se og Hør ikke havde forelagt oplysningen for ham. Pressenævnet kritiserede Se og Hør for at omtale politianmeldelsen og for den manglende forelæggelse. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.

Sagsnummer: 2023-80-0998, 2023-80-0999, 2023-80-1000, 2023-80-1001, 2023-80-1002 og 2023-80-1004

Medier får ikke kritik for omtale af politiker

I artikler bragt i marts 2023 omtalte B.T., Ekstra Bladet, Berlingske, Politiken, Se og Hør og Viborg Stifts Folkeblad, at en politiker var blevet udelukket fra at indrejse i Storbritannien på grund af planer om koranafbrænding i en britisk by. I artiklerne omtales politikeren som ”aktivist”, og det fremgik i fem af artiklerne, at han var blevet sigtet i Sverige for blandt andet at have ført hetz mod en folkegruppe. Den omtalte politiker klagede til Pressenævnet over, at han var omtalt som ”aktivist”, og at det var ukorrekt, at han var blevet sigtet i Sverige, idet han alene var ”misstänkt”.
Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af medierne. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at benævnelsen ”aktivist” fremstod som mediernes vurdering på baggrund af politikerens handlinger og politiske aktiviteter, herunder demonstrationer i det offentlige rum. I forhold til oplysningen om sigtelsen fandt nævnet, at det havde været hensigtsmæssigt, såfremt sagens stadie havde været gengivet mere præcist. Henset til de processuelle rettigheder, som en ”misstänkt” har adgang til efter svensk ret, og at oplysningen ikke kunne anses for at være tilstrækkelig væsentlig i sammenhængen, fandt nævnet imidlertid ikke grundlag for at udtale kritik.

Sagsnummer: 2021-80-0754, 2021-80-0755, 2021-80-0756, 2021-80-0757 og 2021-80-0758

Medier måtte gerne bringe omtale af politikers ægtefælle

I forlængelse af, at en kendt politiker i efteråret 2021 annoncerede, at han var blevet gift med en kvinde, hvis identitet, han ikke ønskede at afsløre, bragte flere medier få dage efter brylluppet omtale af kvinden. I artiklerne, som hverken indeholdt politikerens ægtefælles navn eller billede, omtalte medierne, hvordan politikerens ægtefælle ved flere forskellige sammenhænge og på flere forskellige måder havde optrådt frivilligt i medierne. Ægtefællen havde bl.a. udtalt sig flere gange til medierne om sit forhold til en drabsdømt person.

Politikeren klagede til Pressenævnet over artiklerne og anførte bl.a., at medierne med artiklerne havde krænket hans privatlivs fred. Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af artiklerne. Nævnet lagde bl.a. vægt på, at omtalen af to offentlige personers ægteskab var af offentlig interesse, og at politikeren selv havde inviteret pressen til at overvære brylluppet, og at han derfor måtte forvente, at pressen ville bringe omtale af hans ægtefælle.

Sagsnummer: 2018-80-0159

SE og HØR får kritik for manglende forelæggelse

SE og HØR bragte i juli 2018 oplysninger om, at klager lever som tigger og bor på gaden i Los Angeles, USA. Oplysningerne om klagers livsforhold adskiller sig fra SE og HØRs oplysninger i december 2017 til februar 2018, hvor SE og HØR i flere artikler blandt andet anførte, at klager havde fået fast bolig. Pressenævnet fandt, at SE og HØR har bragt påstande, der kan være skadelige, krænkende eller agtelsesforringende for klager uden at give klager mulighed for at kommentere påstandene. Pressenævnet udtalte derfor kritik.

Sagsnummer: 2017-80-0054

SE og HØR får ikke kritik for omtale med private billeder af kendt indsat

En offentlig kendt indsat klagede over SE og HØRs omtale af blandt andet hans samværssag og navneændring samt brug af en række private billeder af ham. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at offentlige personer må tåle en mere nærgående omtale end andre, samt at klager tidligere selv har offentliggjort oplysninger om sit liv som indsat og private forhold.

Nævnet fandt herefter, at oplysningerne om samværssagen og klager, der afsoner en livstidsdom, har offentlig interesse og fandt ikke grundlag for at udtale kritik af hverken omtalen eller offentliggørelsen af de private billeder af klager. Klager klagede desuden over forelæggelsen, der var sket for hans advokater. Nævnet udtalte ikke kritik heraf, da klager er indsat i et lukket fængsel.

Sagsnummer: 2017-80-0047

SE og HØR får kritik for manglende forelæggelse af udokumenterede påstande

En kendt person klagede til Pressenævnet over SE og HØRs artikel ”SKUFFER I NYT JOB”. Artiklen omhandlede personens ansættelse på et amerikanske universitet, og ifølge SE og HØR skulle personen have tilkendegivet over for universitet, at hun ikke ønskede omtale af sine arrangementer på universitetet, ligesom hun skulle have aflyst et planlagt pressemøde. Personen bestred oplysningerne og klagede over manglende forelæggelse.

Pressenævnet fandt, at SE og HØR havde bragt påstande, der kunne være skadelige eller krænkende for personen, uden nogen form for dokumentation. Endvidere gav SE og HØR ikke personen mulighed for at kommentere påstandene. Pressenævnet udtalte derfor kritik af SE og HØR.

Sagsnummer: 2017-80-0029

SE og HØR får ikke kritik for omtale af Forbrugerklagenævnets afgørelse

JEWLSCPH ApS og firmaets kreative direktør klagede blandt andet over, at SE og HØR omtalte en afgørelse fra Forbrugerklagenævnet, hvor forbrugeren fik ret til at hæve købet af en ring fra JEWLSCPH ApS, fordi ringen havde en ringere kvalitet og værdi end man måtte forvente i forhold til forbrugerens købspris. Pressenævnet fandt, at det ikke var en krænkelse af klagers privatliv at nævne en afgørelse vedrørende klagers erhvervsmæssige virke. Nævnet lagde i den forbindelse også vægt på, at offentlige personer må tåle en mere nærgående omtale end andre.