Politiken bragte i februar og maj 2020 tre billeder fra teaterscener med let genkendelige og navngivne skuespillere som illustration til generel omtale af behovet for intimitetskoordinatorer i teaterbranchen. Billederne er pressebilleder taget til brug for offentlig omtale af nogle teaterforestillinger. Dansk Skuespillerforbund klagede på vegne af fire af de afbildede skuespillere til Pressenævnet. Pressenævnet udtalte ikke kritik af Politikens anvendelse af to af arkivbillederne uden forudgående samtykke.
På det tredje billede optræder en af skuespillerne nøgen. Ved behandlingen af dette billede var der dissens. To af nævnets medlemmer (herunder formanden) udtalte kritik af Politiken for at have krænket privatlivets fred ved at bringe det særligt følsomme billede af skuespilleren, der optræder nøgen, uden forinden at indhente samtykke fra skuespilleren. De to øvrige nævnsmedlemmer udtalte ikke kritik af Politikens anvendelse af det pågældende billede uden forudgående samtykke. Da der var stemmelighed, er formandens stemme afgørende, og nævnet udtalte herefter kritik af Politiken. Nævnet noterede sig, at Politiken har fjernet billedet med den nøgne skuespiller fra artiklerne på politiken.dk.
Berlingske får kritik for utilstrækkelig sløring
25/11/2020I december 2019 bragte Berlingske et debatindlæg, hvor en unavngiven elev blev kritiseret af debattøren, der også selv var elev. Den omtalte og kritiserede elev blev genkendt i sit nærmiljø på baggrund af oplysninger i debatindlægget. Elevens mor klagede på vegne af eleven til Pressenævnet blandt andet over, at Berlingske bragte et debatindlæg med skadelige og krænkende oplysninger om hendes datter uden tilstrækkelig sløring. Der blev også anmodet om genmæle. Berlingske rettede efterfølgende debatindlægget og har beklaget den manglende sløring af eleven i debatindlæggets oprindelige form. Pressenævnet (flertallet) udtalte kritik af Berlingske for at bringe debatindlægget med skadelige, krænkende og agtelsesforringende udsagn om eleven uden effektiv sløring af elevens identitet. Et mindretal fandt, at elevens identitet var tilstrækkelig sløret i debatindlægget Pressenævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter og afviste anmodningen om genmæle.
DR får kritik for omtale af to 14-åriges video på Musical.ly
06/03/2019DR bragte i maj 2018 kritisk omtale, hvor et stort pladeselskab blev beskyldt for at bruge mindreårige influencers på musik-appen Musical.ly til at lave skjult reklame rettet mod børn i strid med markedsføringsloven. Forældrene til to 14-årige klagede til Pressenævnet over, at DR på trods af, at der var tale om mindreårige, og forældrene ikke havde givet samtykke, i forbindelse med omtalen viste en video fra de to 14-åriges profil på Musical.ly som et konkret eksempel på skjult reklame. Den anvendte video var offentlig tilgængelig på en åben platform, og de to 14-årige havde på offentliggørelsestidspunktet et kommercielt samarbejde med et professionelt managementbureau.
Pressenævnet (flertallet) fandt, at den bragte omtale var krænkende grundet de fremsatte beskyldninger om lovovertrædelser sammen med oplysninger om pigernes identitet. Pressenævnet udtalte derfor kritik af DR for at anvende videoen uden nærmere anonymisering af de to 14-årige på trods af deres og forældrenes indsigelse mod offentliggørelse af videoen. Et mindretal var uenig i vurderingen og mente, at DR ikke kunne kritiseres for at have bragt et kort videoklip fra en af pigernes i forvejen mange offentlig tilgængelige videoer.
Økonomisk Ugebrev kritiseres for sin udlægning af Nykredits formands udtalelser i DR P1
23/06/2017Bestyrelsesformanden for Forenet Kredit (tidligere Foreningen Nykredit) udtalte sig i februar måned om en mulig børsnotering af selskabet Nykredit A/S i et radioprogram på DR P1. I radioudsendelsen udtalte formanden: ”De [Finanstilsynet og Nationalbanken] har begge skrevet til os, sagt i medierne, at det er gavnligt, at store SIFI-institutioner har adgang til kapitalmarkederne.” Under overskriften ”[Bestyrelsesformanden]: Nalen og tilsyn skrev at vi skal på børsen” bragte Økonomisk Ugebrev en omtale af formandens udtalelse og en mulig børsnotering.
Økonomisk Ugebrev skrev bl.a. i artiklen, at formanden ”siger direkte, at Nationalbanken og Finanstilsynet har skrevet til Nykredit, at de ønsker, at Nykredit børsnoteres” og henviste til, at der var tale om breve. Det oplystes videre i artiklen, at Nationalbanken ikke bekræftede at have sendt et brev, og at Finanstilsynet hverken kunne be- eller afkræfte at have skrevet til Nykredit. Forud for offentliggørelsen af ugebrevets artikel var foreningens pressechef og Økonomisk Ugebrev i kontakt. Pressechefen afviste ikke ordret, at der eksisterede breve, men oplyste, at formandens udtalelse i radioprogrammet havde dækning i Nationalbankens kvartalsoversigt og en redegørelse fra Finanstilsynet.
Efter Pressenævnets (flertallets) opfattelse gav formanden ikke i radioudsendelsen udtryk for, at de to institutioner havde sendt breve til Nykredit. Indholdet af artiklen var efter nævnets opfattelse herved egnet til at skade foreningen og formanden, idet der blev stillet spørgsmål ved deres troværdighed. Nævnet udtalte kritik af ugebrevet og gav foreningen og formanden ret til at få bragt et genmæle. Et mindretal var uenig i vurderingen og mente, at der var dækning for udsagnet i formandens udtalelse i DR P1 og ville ikke kritisere eller give genmæle.