Sjællandske Nyheder bragte i maj 2025 en forsidehenvisning til en artikel om indvielsen af en badebro i den trykte udgave af Sjællandske Slagelse. Forsidehenvisningen var ledsaget af et billede fra indvielsen, hvis primære fokus var en badende kvinde iført bikini på vej op af vandet. Kvinden på billedet klagede til Pressenævnet over, at Sjællandske Nyheder havde bragt billedet uden hendes samtykke. Forsidehenvisningen udgjorde omtrent halvdelen af forsidens redaktionelle indhold.
Pressenævnet fandt efter en samlet vurdering af den konkrete situation, at Sjællandske Nyheder burde have fået et udtrykkeligt samtykke fra kvinden til at bringe det påklagede billede på forsiden af avisen. Nævnet lagde i den forbindelse navnlig lagt vægt på billedets karakter, herunder beskæringen og proportionerne af billedet på forsiden, hvorefter det alene var kvinden i bikini, der var det primære fokus på billedet, ligesom billedet i meget begrænset omfang måtte anses for at illustrere begivenheden om indvielsen af badebroen.
Sagsnummer: 2025-07053