DR bragte i januar 2023 en artikel om et politisk initiativ om statslig tildeling af midler til voldsramte kvinder og mænd. Interesseorganisationen Foreningen Far klagede til Pressenævnet og henviste blandt andet til, at artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger. Foreningen Far var ikke omtalt i artiklen og havde derfor ikke retlig interesse. Pressenævnet fandt, henset til omtalens indhold og karakter, at Foreningen Fars klage ikke havde en sådan væsentlig samfundsmæssig interesse, at der var grundlag for at behandle klagen i forhold til Foreningen Far, uanset den manglende retlige interesse.

Pressenævnet afviste at behandle en persons klage over DRs afvisning af en klage over en udsendelse, da klagen var indgivet til DR efter udløbet af 12-ugers klagefristen. Personen anmodede efterfølgende Pressenævnet om at genoptage behandlingen af sagen med henvisning til, hun ikke var klagevejledt i forbindelse med optagelserne til udsendelsen. Pressenævnets formand fandt, at personen ikke var fremkommet med nye faktiske oplysninger af betydning for sagens afgørelse. Da der heller ikke var påvist sagsbehandlingsfejl, afviste nævnets formand at genoptage sagen.

En klager klagede over DRs afvisning af en klage over en udsendelse. Klagen var indgivet til DR efter udløbet af 12-ugers klagefristen. Klager henviste til, at klager ikke var gjort opmærksom på den 12-ugers klagefrist, og at udsendelsen fortsat var tilgængelig på dr.dk. Pressenævnet afviste klagen uden nærmere behandling med bemærkning om, at der efter medieansvarsloven ikke er hjemmel til at dispensere fra klagefristen, og at det forhold, at en udsendelse efterfølgende er tilgængelig for streaming, ikke kan føre til, der gælder en ny klagefrist.

Region Syddanmark klagede over DRs afvisning af en klage over en udsendelse. Klagen var indgivet til DR efter udløbet af 12-ugers klagefristen. Klager henviste til, at DR har afvist to anmodninger om aktindsigt, hvilket har besværliggjort regionens undersøgelse af, om god presseskik er tilsidesat. Pressenævnet afviste klagen uden nærmere behandling med bemærkning om, at der efter medieansvarsloven ikke er hjemmel til at dispensere fra klagefristen.

DR bragte i februar 2023 en artikel om psykiske lidelser blandt unge elitesportsudøvere. En person klagede til Pressenævnet og henviste blandt andet til, at DRs brug af begrebet ”psykose” er objektivt forkert, da begrebet er afskaffet for mere end 28 år siden og erstattet af den ”psykotiske tilstand”. Personen, der klagede, var ikke omtalt i artiklen og havde derfor ikke retlig interesse. Pressenævnet fandt, henset til omtalens indhold og karakter, at klagen ikke havde en sådan væsentlig samfundsmæssig interesse, at der var grundlag for at behandle klagen, uanset den manglende retlige interesse.

Politiken bragte i januar 2023 en artikel om, hvordan stramhed i bindevævet har indflydelse på smerter og stivhed i kroppen. En vidensportal klagede til Pressenævnet navnlig over en forskers omtale af bindevævets påvirkning på langvarige gener ved hjernerystelse. Vidensportalen var ikke omtalt i artiklen og havde derfor ikke retlig interesse. Selv om vidensportalen omhandler hjernerystelse og aktivt beskæftiger sig med patientgruppen, findes klagen – henset til omtalens indhold og karakter – ikke at have en sådan væsentlig samfundsmæssig interesse, at der er grundlag for at behandle klagen, uanset den manglende interesse.

To personer klagede til Pressenævnet over, at deres navne først blev anonymiseret fra en artikel bragt af Helsingør Dagblad i november 2021 et år efter, at dagbladet havde tilkendegivet at ville anonymisere artiklen. Pressenævnets formand afviste klagen som åbenbart grundløs, idet Helsingør Dagblad havde imødekommet klagernes anmodning om anonymisering inden klagen til Pressenævnet, således at artiklen ikke længere er tilgængelig på dagbladets netavis.

Berlingske bragte i november 2022 en artikel og en leder om Danmarks Naturfredningsforenings ret til at rejse fredningssager og de konsekvenser, som dette kan medføre for Gisselfeld Kloster. En talsmand for en komite klagede over indholdet af artiklen og lederen samt over Berlingskes afvisning af at bringe en opfølgende kommentar. Talsmanden og komiteen var ikke omtalt i artiklen eller lederen og havde derfor ikke retlig interesse. Selv om komiteen er en naturorganisation, findes klagen – henset til omtalens indhold og karakter – ikke at have en sådan væsentlig samfundsmæssig interesse, at der er grundlag for at behandle klagen, uanset den manglende interesse. Pressenævnets formand fandt endvidere ikke, at Berlingske havde overskredet redigeringsretten ved at undlade at bringe klagers opfølgende kommentar.

DR bragte i oktober måned et indslag i nyhedsudsendelsen ”21 SØNDAG” om blandt andet regeringens beslutning om at øge Danmarks bidrag af våben til Ukraine. Pressenævnet fandt, at spørgsmålet om, hvorvidt DR havde tilsidesat god presseskik ved at bringe indslaget, ikke kunne anses for at være et spørgsmål af væsentlig eller principiel betydning, hvorfor der ikke var grundlag for at tage sagen op til behandling af egen drift.

En person klagede over, at Kristeligt Dagblad ikke bragte hans læserbrev. Da redaktøren som udgangspunkt er berettiget til at redigere mediet og beslutte, hvad man vil bringe, afviste Pressenævnets formand klagen. Det kunne ikke føre til et andet resultat, at Kristeligt Dagblad flere gange i de senere år havde afvist at bringe personens læserbreve.

DR bragte i oktober måned i et indslag i 21 SØNDAG et interview med den danske forsvarsminister om blandt andet regeringens beslutning om at øge Danmarks bidrag af våben til Ukraine. En person klagede til Pressenævnet over navnlig DRs dækning af regeringens holdning til krigen i Ukraine. Selv om klager oplyste, at han har en personlig interesse i sagen, afviste Pressenævnet at behandle klagen, da klageren ikke var omtalt eller afbildet i udsendelsen, og derfor ikke har retlig interesse.

Pressenævnet udtalte ikke kritik af Fyns Amts Avis i en sag, hvor en person havde klaget over blandt andet, at avisen havde bragt privat information som læserbreve, som alene var tiltænkt som information til redaktionen.
Personen anmodede efterfølgende Pressenævnet om at genoptage behandlingen af sagen. Pressenævnets formand fandt, at personen ikke var fremkommet med nye faktiske oplysninger af betydning for sagens afgørelse. Da der heller ikke var påvist sagsbehandlingsfejl, afviste nævnets formand at genoptage sagen.

Børsen bragte i august måned en artikel med omtale af en bedragerisag, hvor blandt andet en advokat var omtalt. En person klagede til Pressenævnet og henviste til, at Børsen havde afvist at slette en del af advokatens efternavn. Selv om klager og hendes børn efter det oplyste er de eneste personer, der juridisk bærer det pågældende efternavn, afviste Pressenævnet at behandle klagen, da klager ikke var omtalt eller afbildet i artiklen, og derfor ikke har retlig interesse.

DR bragte i april 2022 en artikel med omtale af DRs lytternes og seernes redaktørs udtalelse om DRs overholdelse af DRs etiske retningslinjer i en konkret sag med et resumé af sagen. Artiklen blev bragt på DRs netavis dr.dk under bjælken ”BRUGERNES REDAKTØR”. Brugeren i den omtalte sag klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger. Pressenævnet fandt, at artiklen måtte betragtes som et redigeret indlæg, og at der var tale om en offentliggørelse omfattet af Pressenævnets kompetence, jf. medieansvarslovens § 1, nr. 3.

DR bragte i januar 2022 et indslag i TV Avisen om et tysk vandinitiativ og grundvandsbeskyttelse i Danmark, hvor der blev foretaget en sammenkobling af dansk og tysk drikkevand, herunder i forhold til vandkvaliteten og regelgrundlaget herfor. Erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer klagede til Pressenævnet og henviste blandt andet til, at indslaget indeholdt ukorrekte oplysninger, og at DR ikke havde foretaget en tilstrækkelig berigtigelse. Landbrug & Fødevarer var ikke omtalt i indslaget og havde derfor ikke retlig interesse. Pressenævnet fandt, henset til omtalens indhold og karakter, at Landbrug & Fødevarer ikke havde en sådan interesse i sagen, at der var grundlag for at behandle klagen i forhold til Landbrug & Fødevarer, uanset den manglende retlige interesse.

Berlingske bragte i juni 2022 en artikel med omtale af en aftale vedtaget af et flertal i Folketinget om at fjerne modregning i partners pension. En person klagede til Pressenævnet og henviste navnlig til, at det er ukorrekt, at aftalen kommer efter pres fra dele af fagbevægelsen, da afskaffelse af modregning i pension er en del af borgerforslaget ”Fjernelse af gensidig forsørgerpligt for alle”. Selv om personen, der klagede, er medlem af gruppen TAAGF (Total Afskaffelse Af Gensidig Forsørgerpligt), som har fremsat borgerforslaget, afviste Pressenævnet at behandle klagen, da personen ikke var omtalt eller afbildet i artiklen, og derfor ikke har retlig interesse.

DR bragte i perioden fra marts til maj 2022 fire radioudsendelser som en del af en programserie om bibelfortællinger samt en artikel om en journalist, som havde mistet livet efter beskydning fra israelske soldater. En person klagede til Pressenævnet og henviste til, at DR fremfører antisemitisk propaganda blandt andet i forhold til jøder. Pressenævnet afviste at behandle klagen, da personen, der klagede, hverken var omtalt i radioudsendelserne eller artiklen, og derfor ikke har retlig interesse.

En person klagede til Pressenævnet over, at Børsen havde slettet hans debatopslag i Facebook-gruppen ”Børsens Aktienetværk”. Debatsider, hvor udefrakommende kan skrive uredigerede debatindlæg/kommentarer, hører ikke under medieansvarsloven og dermed heller ikke under Pressenævnets kompetence, idet der ikke er tale om en redigeret envejskommunikation. Det samme gælder sletning af sådanne debatindlæg. Pressenævnet afviste derfor at behandle sagen.