Sjællandske Medier bragte i oktober 2023 tre artikler om en straffesag, hvor en dørmand efter en kontrovers med en diskoteksgæst blev dømt for vold. Den omtalte diskoteksgæst klagede til Pressenævnet blandt andet over, at to af artiklernes overskrifter var ukorrekte, at der var bragt et ukorrekt udsagn, samt at gengivelsen af hændelsesforløbet og sagens behandling i retten ikke var objektiv. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik og lagde vægt på, at overskrifterne havde dækning i de faktiske forhold og artiklernes brødtekst, ligesom det påklagede udsagn fremstod som dørmandens udlægning af, hvad klageren havde udtalt under hændelsen. Nævnet lagde endvidere vægt på, at tiltalen og dommen var omtalt i artiklernes brødtekst.

Berlingske bragt i juli 2023 en kronik, der indeholdt kritisk omtale af en musikfestival. Kronikken omtalte blandt andet økonomien omkring festivalen. Arrangørerne klagede til Pressenævnet over blandt andet, at omtalen indeholdt ukorrekte beskyldninger, som ikke var blevet forelagt. Pressenævnet fandt ikke anledning til at kritisere Berlingske for at bringe kronikken og lagde vægt på, at mediet fem dage før publiceringen havde at kontaktet festivalen telefonisk og via mail til den mailadresse, der fremgik af festivalens hjemmeside. Nævnet fandt således, at Berlingske måtte have haft en berettiget forventning om, at mailen var nået frem til klagerne. Nævnet bemærkede herudover, at Berlingske efter publiceringen gav klagerne mulighed for at komme med et modsvar til kronikken.

I juli måned omtalte Århus Stiftstidende en sag om et byggeri, der havde stået ufærdigt i flere år. Ejeren af ejendommen klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger og udtalelser fra en tidligere samarbejdspartner, som han ikke var blevet forelagt, samt at mediet ikke havde udvist tilstrækkelig kildekritik. Pressenævnet fandt, at avisen i den konkrete situation ikke havde tilsidesat god presseskik og lagde vægt på, at det for læseren fremgik tilstrækkelig tydeligt, at klager og den tidligere samarbejdspartner var parter i en verserende voldgiftssag, og at begge parters synspunkter var gengivet loyalt. Nævnet fandt videre, at mediet havde givet læserne tilstrækkelig mulighed for at vurdere kildens troværdighed og udtalte ikke kritik.

Vejle Amts Folkeblad omtalte i juli 2023, at en højskoleforstander var blevet stævnet af en tidligere elev. Den tidligere elev klagede til Pressenævnet over blandt andet, at avisen ikke havde ladet ham komme til orde i artiklen, og at avisen havde afsløret ham som kilde til omtalen. Nævnet fandt, at omtalen af sagen ikke overskred mediets redigeringsret, og at den omtaltes synspunkter var gengivet loyalt. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at den omtalte person selv havde sendt en kopi af den omtalte stævning til mediet, og at der ikke var indgået en aftale om, at han skulle være anonym i artiklen.

Fyens Stiftstidende bragte i november 2023 en artikel med blandt andet med omtale af en artikel, der udløste et byrådsmøde om kommunalt ansattes ytringsfrihed. Artiklens skribent klagede til Pressenævnet over, at han var omtalt som ”provokunstner” og kandidat for et bestemt parti. Nævnet udtalte ikke kritik af Fyens Stiftstidende for omtalen og lagde blandt andet vægt på, at omtalen af klageren som ”provokunstner” var udtryk for mediets subjektive vurdering af hans handlinger, og at omtalen af hans kandidatur ikke kunne anses for væsentlig i sammenhængen.

Vejle Amts Folkeblad bragte i december 2023 en artikel blandt andet med omtale af en families ageren under en retssag om politiets ransagning af en lejlighed. Efter publiceringen opdaterede Vejle Amts Folkeblad løbende artiklens overskrift og brødtekst. En række af familiemedlemmerne klagede til Pressenævnet over, at artiklens overskrift var misvisende. Nævnet fandt, at overskriften havde dækning i de faktiske forhold, som var nærmere beskrevet i artiklens brødtekst. Nævnet udtalte derfor ikke kritik.

24syv bragte i januar måned en udsendelse med omtale af en dokumentar om en familie. En række af familiemedlemmerne klagede til Pressenævnet over, at udsendelsen indeholdt en ukorrekt oplysning om, at den i udsendelsen omtalte vandpibecafé blev omtalt som deres. Nævnet fandt, at ordet ”deres” havde en vis dækning i de faktiske forhold, herunder at klagerne bestyrede eller drev den pågældende vandpibecafé, og at udsagnet efter en almindelig sproglig forståelse i den konkrete sammenhæng ikke nødvendigvis betød, at klagerne var ejere af vandpibecaféen. Nævnet udtalte derfor ikke kritik.

I en artikel bragt i oktober 2023 omtalte Netavisen Gribskov et jordforbedringsprojekt, herunder bekymringer for en mulig jordforurening i området. Til artiklen var indsat en video, hvor en formand for det lokale vandværk talte med en lastbilchauffør, som fragtede jord til området. Lastbilchaufføren var sløret i videoen. Lastbilchaufføren klagede til Pressenævnet over, at Netavisen Gribskov havde bragt optagelser af ham, uden at han havde givet samtykke hertil. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at de anvendte optagelser ikke viste forhold, der var egnede til at krænke lastbilchaufførens privatliv, og at optagelserne af lastbilchaufføren, der vises kortvarigt, ikke viste ham i en privat situation, men viste hans ageren som led i hans arbejde som lastbilchauffør, der fragtede jord til den omtalte mark.

En person og et selskab klagede til Pressenævnet over, at Vejle Amts Folkeblad ikke ville slette en artikel bragt i 2019, som omhandlede opførelsen af en række byggerier, herunder omtale af en andelsboligforenings politianmeldelse indgivet mod bygherren for bedrageri. Den omtalte person var direktør for og medejer af selskabet, som var bygherren. Nævnet fandt, at artiklen indeholdt oplysninger, som måtte anses for særligt belastende for klagerne, men nævnet fandt imidlertid, at der ikke var tale om private oplysninger eller oplysninger af en sådan karakter, at det i sig selv talte for at hindre tilgængeligheden af artiklen. Nævnet lagde vægt på, at omtalen angik erhvervsmæssige forhold, at personen havde indtaget en fremtrædende rolle som direktør for og medejer af selskabet, og at omtalen i artiklen fortsat kunne anses at have almen interesse.

Ekstra Bladet bragte i september 2023 en podcastepisode om dannelsen af en midtjysk hooligangruppering. I episoden anvendte Ekstra Bladet et klip fra en anden podcast, hvor en kilde blev interviewet om hans oplevelser med hooligangrupperingen. Ekstra Bladet oplyste i podcastepisoden, hvor det anvendte klip stammede fra. Personen, som ejer og har produceret denne podcast, klagede til Pressenævnet over, at Ekstra Bladet havde anvendt et klip fra hans podcast, uden at han har givet samtykke hertil, og at Ekstra Bladet ikke havde krediteret ham tilstrækkeligt. Nævnet fandt, at Ekstra Bladets kreditering ikke var i strid med god presseskik. Nævnet lagde vægt på, at Ekstra Bladet forud for klipningen til interviewet med kilden oplyste, hvor kildens udtalelser stammede fra, at Ekstra Bladets anvendelse af klippet ikke fik budskabet i det oprindelige interview med kilden til at fremstå forvansket, ligesom interviewet ikke var bragt i en anden kontekst.

Sundhedspolitisk Tidsskrift bragte i marts 2023 en skribents anmeldelse af en podcastserie om en dansk plastikkirurg. Den omtalte plastikkirurg klagede til Pressenævnet over, at anmeldelsen indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger, som ikke var efterprøvet inden offentliggørelsen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at udsagnene klart fremstod som skribentens vurdering, der ikke overskred de vide rammer for frisprog i en anmeldelse.

Avisen Danmark bragte i september 2023 en artikel om en kronisk syg person, der havde købt bistand af en privat socialrådgiver. Den omtalte socialrådgiver klagede til Pressenævnet over blandt andet, at artiklen indeholdt ukorrekt information og beskyldninger mod hende, som hun ikke var blevet forelagt, at avisen ikke havde udvist tilstrækkelig kildekritik, og at avisen ikke havde beskrevet de omstændigheder, hun havde oplyst til mediet om sagen. Pressenævnet fandt, at den omtalte socialrådgiver forud for offentliggørelsen af artiklen, herunder ved en skriftlig forelæggelse og ved to telefonsamtaler med henholdsvis journalisten og chefredaktøren, havde fået forelagt de centrale elementer i den kritik, som omtalen i artiklen rettede mod hende. Nævnet fandt endvidere, at valget af kilder og vinklingen af artiklen lå inden for redaktørens redigeringsret, og udtalte ikke kritik.

Berlingske bragte i april 2023 en udsendelse i podcastserien ”Pilestræde”, der blandt andet indeholdt kritisk omtale af en tidligere dirigent i forbindelse med hans ansættelse som vært på en tv-kanal. Den omtalte tidligere dirigent klagede til Pressenævnet blandt over, at udsendelsen indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger om ham, og at Berlingske havde afvist at bringe et genmæle. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at omtalen måtte anses for at have tilstrækkelig dækning i de faktiske forhold, og at enkelte udsagn var udtryk for Berlingskes subjektive vurderinger. Nævnet fandt heller ikke grundlag for at give den tidligere dirigent genmæle.

Fyens Stiftstidende bragte i september 2023 en artikel om en familie, der havde lejet en feriebolig gennem et udlejningsbureau. I artiklen rettede familien en kritik mod blandt andet den rengøringsmæssige stand, som de havde modtaget ferieboligen i. Avisen havde forelagt beskyldningerne for udlejningsbureauet, som var kommet til orde i artiklen. Ejerne af den omtalte feriebolig klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt ukorrekt information og beskyldninger, de som ejere ikke var blevet forelagt. Pressenævnet fandt, at kritikken i det væsentlige rettede sig mod udlejningsbureauets håndtering af udlejningsopgaven og fandt ikke anledning til at kritisere mediet for manglende forelæggelse.

Børsen bragte i perioden fra maj til juli 2023 en artikelserie med kritisk omtale af seks ejerpartnere i et revisionsselskab, som havde ydet finansiering til selskaber i en ejendomskoncern. Det fremgik af omtalen, at to tidligere dømte ejendomsspekulanter, som havde foretaget navneændring, spillede en central rolle i ejendomskoncernen. I artikelserien var indsat grafiske illustrationer af blandt andet de omtalte ejerpartnere. Ejerpartnerne, deres selskaber og revisionsselskabet klagede til Pressenævnet blandt andet over artiklernes vinkling, herunder at Børsens illustrationer antydede, at ejerpartnerne var i ledtog med tidligere dømte kriminelle. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at illustrationerne havde tilstrækkelig dækning i de faktiske forhold og i artiklerne, at klagerne blev forelagt kritikken, og at deres synspunkter var gengivet i artiklerne.

I artikler bragt i februar og marts 2023 omtalte Kristeligt Dagblad et forestående fællessangarrangement i et kulturhus, herunder kritik af en tidligere dirigents deltagelse i arrangementet. Den omtalte tidligere dirigent klagede til Pressenævnet blandt andet over Kristeligt Dagblads forelæggelse, og at Kristeligt Dagblad havde afvist hans anmodning om genmæle. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at den tidligere dirigent i tilstrækkeligt omfang var blevet gjort bekendt med kritikpunkterne i omtalen, og at hans svar på kritikken tydeligt fremfik af omtalen. Nævnet fandt heller ikke grundlag for at give den tidligere dirigent genmæle.

Vejle Amts Folkeblad bragte i november 2023 en artikel med omtale af en families klage til Den Uafhængige Politianklagemyndighed. Et familiemedlem klagede til Pressenævnet over, at artiklens overskrift var ukorrekt. Nævnet fandt, at overskriftens formulering fremstod som Vejle Amts Folkeblads sammenfatning af familiens klage, som havde tilstrækkelig dækning i de faktiske forhold og artiklens brødtekst. Nævnet udtalte derfor ikke kritik.

I oktober 2023 omtalte Vejle Amts Folkeblad i en artikel og i et Facebook-opslag en tiltale mod en navngiven person. Vejle Amts Folkeblad opdaterede løbende artiklens overskrift og brødtekst. Den tiltalte klagede til Pressenævnet blandt andet over, at han ikke var kommet til orde i forbindelse med omtalen, og at artiklens oprindelige overskrift ikke blev opdateret i Facebook-opslaget. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af Vejle Amts Folkeblad. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at den tiltalte var kommet til orde i artiklen gennem sin advokat, og at artiklens oprindelige overskrift havde dækning i de faktiske forhold.

I en artikel bragt i oktober 2023 omtalte B.T. en straffesag, hvor en person blev idømt fængselsstraf for bedrageri. Personen klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklens indhold om sagen var misvisende. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at B.T. havde gengivet retssagen med angivelse af sagens parter og sagens tvist, herunder personens forklaringer for retten, og at det fremgik klart af omtalen, at personen havde anket dommen.

I en artikel bragt i oktober 2023 omtalte B.T., at en tidligere forretningsmands holdingselskab var blevet erklæret konkurs, og at konkursen skyldes, at hans firma ikke kunne overholde en aftale om et byggeprojekt. Kort efter offentliggørelsen modtog B.T. en indsigelse fra forretningsmanden om, at oplysningen var ukorrekt, idet det var en kundes firma, der ikke kunne overholde en aftale om et byggeprojekt. B.T. bragte straks herefter en rettelse i artiklen. Den omtalte forretningsmand klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger. Nævnet fandt, at den ukorrekte oplysning om årsagen til konkursen af holdingselskabet kunne virke agtelsesforringende for forretningsmanden. Efter en samlet vurdering fandt nævnet imidlertid, at der ikke var grundlag for at kritisere, at B.T. bragte den ukorrekte oplysning, og nævnet lagde i den forbindelse vægt på den korte tid, der forløb før rettelsen blev bragt.