En person, som oplyste ikke længere at være aktiv CS:GO-spiller, klagede til Pressenævnet over, at hjemmesiden HLTV.org, der bringer nyheder og statistik om e-sporten Counter-Strike: Global Offence (CS:GO), havde afvist hans anmodning om at få slettet hans navn fra en spillerprofil på hjemmesiden.

HLTV.org er alene anmeldt til Pressenævnet efter lov om massemediers informationsdatabaser, og personens anmodning blev derfor behandlet efter denne lov. Pressenævnet fandt, at personens navn hverken kunne betegnes som følsomt eller privat, ligesom navnet ikke kunne siges at vedrøre personens rent private forhold. Nævnet fandt derfor ikke grundlag for at pålægge HLTV.org at slette navnet.

Sjællandske Medier omtalte i maj måned indvielsen af en minigolfbane og en nabos utilfredshed med dette. Naboen klagede til Pressenævnet over blandt andet, at artiklen indeholdt ukorrekt information, og at omtalen havde karakter af personlig hetz mod ham. Pressenævnet fandt, at der var tilstrækkelig dækning af omtalen, og at mediets valg og fravalg af informationer lå inden for redigeringsretten. Nævnet udtalte ikke kritik.

IT Watch omtalte i april måned, at en af stifterne bag et selskab, der var under tvangsopløsning, havde startet en ny virksomhed. Den pågældende klagede til Pressenævnet over, at omtalen ikke var korrekt, da hun ikke havde oprettet et nyt selskab. Pressenævnet fandt, at der var tilstrækkelig dækning for omtalen og lagde vægt på, at det omtalte selskab er stiftet af et holdingselskab, som klageren er medejer af. Nævnet udtalte ikke kritik.

Redox omtalte i februar måned en kunstnerisk happening, der blev gennemført i København. Redox omtalte i den forbindelse personen, der stod bag den omtalte happening, som højreradikal, men oplyste ikke titlen på værket. Den pågældende klagede til Pressenævnet over blandt andet, at det ikke var korrekt, at han er højreradikal, og at Redox ikke omtalt værket ved dets titel. Pressenævnet fandt, at betegnelsen ”højreradikal” fremstod som mediets subjektive vurdering på baggrund af klagers handlinger under den omtalte happening. Nævnet fandt herudover også, at undladelsen af at omtale titlen på værket lå inden for mediets redigeringsret. Nævnet udtalte derfor ikke kritik.

Podimo bragte i februar en udsendelse i en programserie, hvor to komikere ringer sammen. I den påklagede udsendelse indgik en samtale, hvor den ene komiker fortalte om en oplevelse, hvor han var blevet kontaktet af en person, som arbejdede for et firma, der solgte hundefoder. Komikeren fortalte blandt andet, at den pågældende person havde henvendt sig til ham et utal af gange for at tilbyde ham gratis hundefoder, og at han havde forsøgt at ignorere det. Komikeren fortalte endvidere, at hundefoderet, som han endte med at takke ja til, havde gjort hans hund syg. Personen, som havde taget kontakt til komikeren, klagede til Pressenævnet over, at komikeren havde fortalt en usand historie, som var krænkende for personen. Pressenævnet fandt, at den påklagede udsendelse fremstod som et program med satiriske elementer, og at de oplysninger, som fremgik af udsendelsen, ikke havde en sådan karakter, at de kunne anses for at udgøre en krænkelse af klagers privatliv. Pressenævnet lagde i den forbindelse navnlig vægt på, at klager ikke var nævnt ved navn, ligesom de øvrige oplysninger, der indgik i udsendelse ikke for en bredere kreds kunne tjene til identificering af klager.

Altinget bragte i februar 2023 en artikel, som navnlig omhandlede kommunikationen mellem en borgmester og hendes forvaltning om et socialt projekt, som kommunen samarbejdede med nogle organisationer om. Artiklen gengav blandt en korrespondance mellem kommunens socialforvaltning og Socialstyrelsen om projektet, og det fremgik heraf, at forvaltningen udtrykte utilfredshed med en af de organisationer, som deltog i samarbejdet. Den omtalte organisation klagede til Pressenævnet over, at Altinget undlod at bringe eller omtale de fulde citater, som organisationen havde givet som svar på Altingets forelæggelse af blandt andet den kritiske korrespondance. Nævnet fandt, at Altinget ikke havde forpligtet sig til at bringe de konkrete citater, og nævnet fandt ikke grundlag for kritisere Altinget for at have redigeret i organisationens citater.

En person klagede til Pressenævnet over, at Finans ikke ville afindeksere en artikel bragt i 2016, som omhandlede personens straffedom på 15 måneders betinget fængsel for bedrageri, underslæb, mandatsvig og dokumentfalsk. Pressenævnet fandt, at artiklen indeholdt oplysninger, som måtte anses for særligt belastende for personen, men flertallet fandt på baggrund af blandt andet sagens karakter, alvor og omfang sammenholdt med den tid, der er gået, ikke anledning til at udtale kritik af Finans for at afvise anmodningen om afindeksering. Et mindretal fandt på baggrund af tiden, der var gået, og at der var tale om en betinget dom, anledning til at udtale kritik.

I artikler bragt i marts 2023 omtalte B.T., Ekstra Bladet, Berlingske, Politiken, Se og Hør og Viborg Stifts Folkeblad, at en politiker var blevet udelukket fra at indrejse i Storbritannien på grund af planer om koranafbrænding i en britisk by. I artiklerne omtales politikeren som ”aktivist”, og det fremgik i fem af artiklerne, at han var blevet sigtet i Sverige for blandt andet at have ført hetz mod en folkegruppe. Den omtalte politiker klagede til Pressenævnet over, at han var omtalt som ”aktivist”, og at det var ukorrekt, at han var blevet sigtet i Sverige, idet han alene var ”misstänkt”.
Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af medierne. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at benævnelsen ”aktivist” fremstod som mediernes vurdering på baggrund af politikerens handlinger og politiske aktiviteter, herunder demonstrationer i det offentlige rum. I forhold til oplysningen om sigtelsen fandt nævnet, at det havde været hensigtsmæssigt, såfremt sagens stadie havde været gengivet mere præcist. Henset til de processuelle rettigheder, som en ”misstänkt” har adgang til efter svensk ret, og at oplysningen ikke kunne anses for at være tilstrækkelig væsentlig i sammenhængen, fandt nævnet imidlertid ikke grundlag for at udtale kritik.

EjendomsWatch bragte i perioden fra november 2022 til februar 2023 artikler med kritisk omtale af et privat ejendomsprojekt, som en udviklingsdirektør i en detailhandelskæde stod bag. Det fremgik blandt andet af artiklerne, at nuværende og tidligere ansatte i detailhandelskæden og forretningspartnere havde arbejdet for udviklingsdirektøren på projektet sideløbende med deres arbejde for detailhandelskæden. Den omtalte udviklingsdirektør og detailhandelskæden klagede til Pressenævnet blandt andet over, at EjendomsWatch havde udeladt den relevante og væsentlige oplysning, at detailhandelskæden var indforstået med at stille medarbejderressourcer til rådighed for udviklingsdirektørens private ejendomsprojekter. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at omtalen angik en mulig interessekonflikt i detailhandelskædens ejendomsafdeling, at det i artiklerne korrekt var gengivet, at flere personer og selskaber med relation til detailkoncernen havde arbejdet for udviklingsdirektøren på hans projekt, og at omtalen ikke kunne anses for at have givet læserne et ukorrekt indtryk af, at detailhandelskæden ikke havde modtaget vederlag fra udviklingsdirektøren for dette arbejde.

Sjællandske Medier bragte i april måned en artikel om en demonstration, som var arrangeret af en nabo til en nyopført minigolfbane, fordi naboen var utilfreds med, at kommunen havde givet tilladelse til etableringen. Den omtalte nabo klagede over blandt andet, at artiklen indeholdt ukorrekt information om, at politiet havde været forbi demonstrationen to gange, og at der i artiklen var bragt et billede af ham. Pressenævnet fandt, at der var tilstrækkelig dækning for omtalen. Nævnet fandt herudover, at billedet af klager ikke krænkede hans privatliv, og lagde vægt på, at billedet var taget på et offentligt tilgængeligt sted, og at det var klager selv, der havde anmeldt demonstrationen. Nævnet udtalte derfor ikke kritik.

En person klagede til Pressenævnet over, at DR havde afvist at slette hendes fødselsår og alder fra en artikel på dr.dks kunstnerside. Af artiklen fremgik desuden hendes navn og kunstneriske beskæftigelse. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af DR for at afvise klagers anmodning om at slette hendes fødselsår og alder fra artiklen. Nævnet lagde vægt på, at oplysningerne om fødselsår og alder ikke kunne anses for særligt belastende for klager, og at de var offentliggjort i relation til klagers professionelle virke.

DR bragte i november 2022 en udsendelse i programmet Ultra Nyt om betydningen af forskellige ord og begreber relateret til folketingsvalg. I udsendelsen forklarede DR blandt andet begrebet ”sofavælger”, hvor der blev vist en række korte klip, herunder af en person, som sad i en sofa. Dette klip var oprindeligt optaget og vist i et nyhedsindslag i TV Avisen i 2011, hvor den viste person blev ukorrekt fremstillet som et eksempel på en sofavælger, der på grund af manglende engagement ikke ville stemme ved folketingsvalget. Personen på klippet klagede til Pressenævnet over, at DR havde brugt dette klip med ham i en ukorrekt og krænkende sammenhæng. Nævnet fandt ikke tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at klippet, der kun blev vist kortvarigt i udsendelsen, ikke viste personen i en privat situation, ligesom personen ikke blev nævnt ved navn i udsendelsen eller i øvrigt blev omtalt nærmere i udsendelsen.

En person klagede til Pressenævnet over, at Fyens Stiftstidende havde afvist at anonymisere hende blandt andet i to artikler på fyens.dk, som omtaler en retssag, hvor personen i byretten i 2018 blev idømt ét års fængsel for bl.a. chikane af offentligt ansatte. Den idømte straf var i landsretten efterfølgende blevet nedsat til seks måneders fængsel. Pressenævnet fandt, at artiklerne indeholder oplysninger af personfølsom karakter. På baggrund af sagens alvor og karakter fandt nævnet imidlertid, at Fyens Stiftstidende ikke havde handlet i strid med god presseskik ved at have afvist personens anmodning om anonymisering, og nævnet udtalte ikke kritik.

TV-Kalundborg bragte i januar måned to artikler om udskiftningen af medlemmer i et menighedsråd. I den ene artikel var et tidligere citat fra et af medlemmerne genanvendt. Personen, der var citeret, klagede til Pressenævnet blandt andet over, at mediet havde genanvendt hendes citat, at artiklerne indeholdte ukorrekt information, at mediet ikke havde forelagt beskyldninger i artiklerne for hende, samt at hendes navn var bragt uden hendes samtykke. Pressenævnet fandt, at beskyldningerne i artiklerne ikke i presseetisk forstand udgjorde beskyldninger, der skulle forelægges, og fandt endvidere ikke grundlag for at kritisere brugen af citatet. Nævnet fandt herudover ikke, at omtalen af klager ved navn udgjorde en krænkelse af privatlivets fred.

En person, som var direktør for en række virksomheder, klagede til Pressenævnet over, at Frihedsbrevet ikke ville slette en række artikler bragt i 2022, som indeholdt kritisk omtale af personen med beskyldninger om en mistænkelig og mulig ulovlig forvaltning af offentlige midler, som hendes virksomheder modtog. Nævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af Frihedsbrevet. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at personen havde indtaget en fremtrædende rolle som direktør for virksomheder, der havde udført opgaver på vegne af offentlige myndigheder, sagens karakter, alvor og aktualitet.

To personer klagede til Pressenævnet over, at Fyens Stiftstidende ikke ville anonymisere eller afindeksere to artikler bragt i 2017, som omhandlede personernes straffedomme for voldtægt og medvirken til voldtægt. Nævnet fandt, at artiklerne indeholdt oplysninger, som måtte anses for særligt belastende for personerne, men fandt på baggrund af sagens karakter og alvor sammenholdt med den tid, der er gået, ikke anledning til at udtale kritik af Fyens Stiftstidende for at afvise anmodningen om anonymisering eller afindeksering.

JydskeVestkysten bragte i januar måned et læserbrev, der indeholdt nogle beskyldninger af faktisk karakter mod avisen. Avisen besvarede disse i en kommentar til læserbrevet. Skribenten bag læserbrevet klagede til Pressenævnet over, at der var bragt en kommentar med ukorrekte oplysninger til læserbrevet. Pressenævnet fandt, at kommentaren tydeligt var angivet som chefredaktørens konkrete svar på de beskyldninger, der var fremsat i læserbrevet, og at det lå inden for mediets redigeringsret at bringe en kommentar i forlængelse af læserbrevet.

Frihedsbrevet bragte i december 2022 en artikel om en lokalradio, der fik inddraget deres sendetilladelse. Frihedsbrevet omtalte i den forbindelse en straffesag mod en af de personer, der stod bag radioen. Et bestyrelsesmedlem klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt ukorrekt information, og at mediet havde optaget en telefonsamtale med hende og anvendt indholdet i artiklen, selv om hun ikke havde indvilget i at deltage i et interview. Pressenævnet fandt, at omtalen havde dækning i faktiske forhold, herunder i en afgørelse fra Radio og tv-nævnet og i en straffedom, og udtalte derfor ikke kritik. Nævnet kritiserede heller ikke brugen af lydoptagelsen.

TV 2 bragte i april 2022 en udsendelse i Station 2, som handlede om, hvor de våben, der bliver brugt i skudepisoder i Danmark, kommer fra. I udsendelsen omtalte TV 2 en våbenmekaniker, som blev idømt 7½ års fængsel for at have ombygget og solgt våben. Våbenmekanikeren havde på tidspunktet for udsendelsens offentliggørelse anket dommen til frifindelse. Den omtalte våbenmekaniker klagede til Pressenævnet blandt andet over, at TV 2 havde omtalt straffesagen mod ham og nævnt hans fulde navn, og at der i udsendelsen blev vist et billede af ham. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på sagens alvorlige karakter og straffens længde, herunder at der var tale om mange og grove forhold, at billedet af våbenmekanikeren ikke viste ham i en privat eller en krænkende situation, og at det fremgik af udsendelsen, at han på stedet ankede dommen til frifindelse.

En virksomhed, som var blevet omtalt i en artikel i Politiken i 2022, klagede til Pressenævnet over Politikens afvisning af at slette artiklen. Artiklen indeholdt kritisk omtale af virksomheden, og Pressenævnet havde i januar 2023 udtalt kritik af Politiken for tilsidesættelse af de presseetiske regler om forelæggelse. Nævnet fandt, at artiklen indeholdt omtale, der var belastende for virksomheden, men fandt samtidig, at omtalen, der angår erhvervsmæssige forhold, havde almen interesse, ligesom det fremgår af artiklen, at nævnet har udtalt kritik for tilsidesættelse af god presseskik. Nævnet kritiserede derfor ikke Politiken for at afvise anmodningen om sletning.