I en artikel samt radio- og nyhedsindslag bragt i januar omtalte DR udfordringerne med det manglende efterværn til kvinder, som forlader et krisecenter efter endt ophold. I omtalen medvirkede en kvinde, som havde været på krisecenter, og som fortalte, at hun i et tidligere forhold var blevet udsat for blandt andet psykisk vold. Kvindens stemme var ikke sløret i indslagene. Kvindens forhenværende partner klagede til Pressenævnet over, at han er identificerbar i DRs omtale, som krænker hans privatliv, at DR ikke havde forelagt beskyldningen for ham, og at DR havde bragt en ensidig skildring af sagen. Pressenævnet kritiserede DR for den utilstrækkelige sløring og manglende forelæggelse. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.
Kritik af Berlingske for formulering af underrubrik
01/09/2023Berlingske omtalte i februar måned i en artikelserie en række sager om overgreb i den katolske kirke i Danmark. I artiklerne var en række præster nævnt ved navn. En af de nævnte præster klagede til Pressenævnet blandt andet over, at avisen havde bragt hans navn, billede af ham samt oplysninger om, hvor han boede. Pågældende klagede også over, at det af en underrubrik fremgik, at en navngiven kilde var blevet misbrugt. Pressenævnet fandt, at der ikke var dækning for formuleringen i underrubrikken og lagde vægt på, at der var tale om en påstand fra en part, der blev præsenteret som en faktisk oplysning, der ikke var dækning for, da den omtalte sag ikke havde medført nogle strafferetlige sanktioner. Nævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik i af de øvrige klagepunkter.
Se og Hør får kritik for omtale af politianmeldelse og manglende forelæggelse
29/08/2023I en artikel bragt i marts 2023 omtalte Se og Hør, at politiet i Sverige kulegravede, at en politiker blandt andet havde ført hetz mod en folkegruppe. Der var i artiklen indsat et billede af politikeren, hvor det fremgik af billedteksten, at han var blevet politianmeldt i Danmark. Den omtalte politiker klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger, at Se og Hør havde omtalt politianmeldelsen, som vedrørte en anden sag, og at Se og Hør ikke havde forelagt oplysningen for ham. Pressenævnet kritiserede Se og Hør for at omtale politianmeldelsen og for den manglende forelæggelse. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.
Forening får ret til genmæle i Weekendavisen
25/08/2023Weekendavisen bragte i september 2022 en kommentar om forbindelsen mellem ”wokeismen” og islam, hvor en forening i Danmark blev nævnt som et eksempel på en rettighedsfokuseret organisation, der har et ”woke” udtryk. Det fremgik af kommentaren, at en tyrkisk tænketank har været tidligere samarbejdspartner til foreningen, og at foreningen har et personoverlap med den tyrkiske tænketank. Weekendavisen bragte en rettelse af oplysningen om personoverlappet med tænketanken ved en opdatering af online-artiklen og med en rettelse i den trykte udgave.
Den omtalte forening klagede til Pressenævnet over, at Weekendavisen havde afvist at bringe et fyldestgørende genmæle over for en række oplysninger, som foreningen mener er faktuelt forkerte, at Weekendavisen havde foretaget en utilstrækkelig berigtigelse, og at Weekendavisen ikke havde forelagt oplysningerne for foreningen.
Pressenævnet fandt grundlag for at give foreningen delvist genmæle over for skadelige oplysninger, der ikke var dokumenterede som utvivlsomt rigtige. Nævnet udtalte også kritik af Weekendavisen for utilstrækkelig rettelse og manglende forelæggelse, fordi Weekendavisen ikke bragte en særskilt nyhed i den løbende nyhedsstrøm om, at kommentaren var blevet rettet, og fordi Weekendavisen ikke havde forelagt foreningen de skadelige oplysninger.
Berlingske får kritik for skadelig omtale og utilstrækkelig rettelse
24/08/2023Berlingske bragte i foråret en artikel, hvor en kunstprofessor blev interviewet om sit syn på to kunstaktioner, herunder en kunstaktion, hvor kunstneren bag var blevet idømt fængselsstraf for hærværk. Professoren udtalte i artiklen, at en anden person havde deltaget i denne kunstaktion. Denne person klagede til Pressenævnet over, at han med professorens udtalelser var blevet sammenkædet med alvorlig kriminalitet, selv om han alene havde dækket kunstaktionen som journalist og fotograf, ligesom han klagede over, at Berlingskes rettelse af artiklen var utilstrækkelig. Pressenævnet fandt, at Berlingske havde bragt ukorrekt og skadelig omtale af klager, ligesom nævnet fandt, at Berlingskes rettelse af artiklen var utilstrækkelig, idet rettelsen blev bragt for sent, og fordi Berlingske ikke bragte en særskilt nyhed i den løbende nyhedsstrøm om, at artiklen var blevet rettet. Nævnet udtalte på denne baggrund kritik af Berlingske.
NORDJYSKE får kritik for bringe ukorrekte oplysninger
23/08/2023NORDJYSKE bragte i februar en artikel om arbejdsmiljøet i en kulturinstitution, herunder med omtale af, hvor mange medarbejdere der havde sagt op siden januar 2021. Det fremgik af forsiden til NORDJYSKE Stiftstidende, at 20 ud af 47 medarbejdere i kulturinstitutionen siden 1. januar 2021 havde sagt op som følge af problemer med arbejdsmiljøet, mens det af artiklen i såvel den trykte som digitale udgave fremgik, at 13 medarbejdere havde sagt op. Der var reelt tale om ni medarbejdere, der havde sagt op i den omtalte periode. NORDJYSKE bragte en rettelse af forsidehenvisningen og artiklen i den trykte udgave af NORDJYSKE Stiftstidende og bragte en rettelse ved en opdatering af den digitale udgave af artiklen. Den omtalte kulturinstitution klagede til Pressenævnet over, at NORDJYSKE havde bragt ukorrekte oplysninger om antallet af medarbejdere, der havde sagt op.
Pressenævnet fandt, at NORDJYSKE havde bragt ukorrekt information, der ikke var berigtiget tilstrækkeligt, idet NORDJYSKE ikke bragte en særskilt nyhed i den løbende nyhedsstrøm om, at artiklen var rettet. Nævnet udtalte på denne baggrund kritik.
Ekstra Bladet får kritik for at bringe interview med forvaringsdømt hooligan-leder
30/06/2023Ekstra Bladet bragte i januar 2023 en artikel om retssagen mod en tidligere hooligan-leder, som i byretten blev idømt forvaring for blandt andet talrige seksualforbrydelser. Artiklen indeholdt et interview med den indsatte hooligan-leder, der på tidspunktet for offentliggørelsen af artiklen sad varetægtsfængslet, og som udtalte sig om sin verserende ankesag. Ekstra Bladet havde inden interviewet med den indsatte fået afslag fra kriminalforsorgen på at interviewe ham med henvisning til, at anklagemyndigheden havde udtalt sig imod den indsattes kontakt til medierne på daværende tidspunkt på grund af risiko for vidnepåvirkning.
Direktoratet for Kriminalforsorgen klagede til Pressenævnet over Ekstra Bladets interview med den omtalte indsatte og offentliggørelsen af interviewet, herunder særligt hensynet til ofrene i sagen, samt det daværende hensyn til en verserende straffesag.
Pressenævnet kritiserede Ekstra Bladet for ikke at have udvist størst muligt hensyn til ofrene i den omtalte straffesag ved at have offentliggjort den indsattes udtalelser med risiko for vidnepåvirkning samt for handlemåden i forbindelse med interviewet.
Berlingske får kritik for skadelig omtale uden tilstrækkeligt grundlag
29/06/2023Berlingske bragte i januar artikler om en smykkevirksomhed og ejeren af virksomheden, som blandt andet indeholdt omtale af, at ejeren af virksomheden angiveligt havde kopieret sin tidligere leverandørs design og videresolgt dem som sine egne design. Ejeren af smykkevirksomheden klagede til Pressenævnet blandt andet over, at Berlingske i artiklerne uden dokumentation havde fremsat denne alvorlige påstand, og at Berlingske ikke havde udvist tilstrækkelig kildekritik. Pressenævnet fandt, at Berlingske ikke har haft tilstrækkeligt grundlag for at bringe den kritiske omtale af, at smykkevirksomheden og dennes ejer angiveligt havde kopieret sin tidligere leverandørs design og videresolgt dem som sine egne design og udtalte på denne baggrund kritik. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.
Kritik for manglende forelæggelse af citathistorie
27/06/2023IT Watch bragte i februar måned en artikel om et selskab, der var under tvangsopløsning. I artiklen var henvist til omtale af sagen fra andre medier, og det var i den forbindelse gengivet, at der havde været beskyldninger mod selskabet om kunder, der ikke fandtes. Selskabet klagede til Pressenævnet blandt andet over, at denne beskyldning ikke var blevet forelagt for selskabet. Pressenævnet fandt, at omtalen indeholdt beskyldninger af faktisk karakter mod selskabet, som burde være blevet forelagt. Nævnet kritiserede på den baggrund den manglende forelæggelse af de konkrete beskyldninger om manglende kunder.
24syv får kritik for fiktivt interview
27/06/202324syv bragte i januar en udsendelse, der drejede sig om en navngiven journalist, som selv var gæst i udsendelsen. I udsendelsen bragte 24syv et indslag, hvor værterne angiveligt ringede op til gæstens ekskones nye kæreste med det formål at få gæsten til at undskylde over for den nye kæreste. Personen, som angiveligt var den nye kæreste til gæstens ekskone, var en fiktiv karakter, som fortalte, at gæsten ikke var der nok for gæsten og dennes ekskones fælles barn, og at den nye kæreste derfor var blevet far for barnet.
Gæstens ekskone, hendes kæreste og hendes søn klagede til Pressenævnet over, at udsendelsen indeholdt ukorrekt information, som krænkede privatlivets fred for dem, og at der i udsendelsen ikke blev taget fornødent hensyn til sønnen.
Pressenævnet var enig med klagerne og kritiserede 24syv for at have bragt indslaget, som indeholdt ukorrekt information, der kunne krænke privatlivets fred, og som ikke havde offentlig interesse.
Kritik af Frihedsbrevet for citathistorie
27/06/2023Frihedsbrevet omtalte i januar måned forvaltningen af en organisation, der bekæmper madspild. Organisationen klagede til Pressenævnet over omtalen, herunder at overskriften var misvisende, at artiklen indeholdt ukorrekt information om, at foreningen gang på gang havde indsendt dokumentation for sent til Indsamlingsnævnet, og at Frihedsbrevet ikke havde forelagt indholdet af en citathistorie. Pressenævnet fandt, at overskriften var misvisende, at der ikke var tilstrækkelig dækning i omtalen af indsendelse af dokumentation, og at beskyldningerne i en citathistorie burde være blevet forelagt for organisationen og udtalte kritik.
Kritik for omtale af Helsingørs Kommunes køb af en stadion-lounge
27/06/2023Frederiksborg Amts Avis bragte i februar måned en artikel om Helsingørs Kommunes køb af en stadion-lounge. Det blev i artiklen omtalt, at embedsmændene i kommunen havde advaret en direktør i kommunen om problemer ved aftalen, og at direktøren havde ignoreret advarsler om ulovligheder fra både embedsværket og Kammeradvokaten. Kommunen klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt ukorrekt information, at avisen ikke havde udvist tilstrækkelig kildekritik, og at kommunen ikke havde fået forelagt beskyldningerne. Frederiksborg Amts Avis havde i forbindelse med sagen erkendt flere af klagepunkterne. Pressenævnet fandt, at avisen havde tilsidesat god presseskik ved omtalen og udtalte kritik.
Frihedens Stemme får kritik for at undlade at opdatere artikel efter navneforbud
26/06/2023Frihedens Stemme bragte i april 2023 en artikel om en sigtet person i en omtalt bortførelsessag, som indeholdt den sigtedes fulde navn og billede. Den sigtede person blev samme dag som artiklens offentliggørelse fremstillet i grundlovsforhør, hvor der blev nedlagt navneforbud i straffesagen. En person klagede til Pressenævnet over, at Frihedens Stemme bragte artiklen kort før, der blev nedlagt navneforbud i sagen. Pressenævnet udtalte kritik af Frihedens Stemme for at undlade at fjerne oplysningerne i artiklen, som gør det muligt at identificere den sigtede person, da det er nævnets vurdering, at der påhvilede Frihedens Stemme en selvstændig presseetisk forpligtelse til at opdatere artiklen, så den bringes i overensstemmelse med det nedlagte navneforbud.
24syv får kritik for brug af lydoptagelse
01/06/202324syv bragte i september en udsendelse, som omhandlede en kommunes sagsbehandling i en konkret tvangsfjernelsessag. I udsendelsen indgik blandt andet en usløret lydoptagelse mellem en medarbejder og en mor, der havde fået sine to børn tvangsfjernet, og 24syv omtalte i udsendelsen også, at en tidligere ledende medarbejder var blevet fyret. 24syv omtalte i udsendelsen desuden, at sagsbehandlere i kommunen havde skrevet fiktive diagnoser og lavet ulovlige rettelser i den konkrete sag. Kommunen klagede til Pressenævnet blandt andet over, at 24syv havde bragt den ovennævnte lydoptagelse uden samtykke fra medarbejderen eller kommunen, og kommunen klagede også over, at det var ukorrekt, at den tidligere ledende medarbejder var fyret, idet der rettelig var indgået en gensidig fratrædelsesaftale, samt over den kritiske omtale vedrørende fiktive diagnoser og ulovlige rettelser. Pressenævnet kritiserede 24syvs anvendelse af lydoptagelsen og fandt også, at 24syv ikke havde haft tilstrækkeligt grundlag for at omtale den tidligere medarbejders fratrædelse som fyring. Nævnet kritiserede ikke 24syv omtale af fiktive diagnoser og ulovlige rettelser.
Redox får kritik for ukorrekt oplysning og utilstrækkelig forelæggelse
30/05/2023Redox bragte i oktober en artikel, der omhandlede en person, som var blevet idømt ét års fængsel for overtrædelse af en række polititilhold. I artiklen blev den dømte person blandt andet omtalt som Pegida-stifter. Personen klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklen indeholdte en række ukorrekte oplysninger, herunder at det ikke var korrekt, at han havde stiftet Pegida, og at Redox ikke havde afventet hans kommentarer til omtalen af ham i artiklen, selv om han havde givet udtryk for at ville deltage i artiklen. Pressenævnet fandt, at Redox for nævnet ikke havde dokumenteret at have haft tilstrækkeligt grundlag for at bringe oplysningen om, at klager havde stiftet Pegida, og nævnet fandt endvidere, at Redox burde have afventet klagers kommentarer til artiklens omtale af ham, og udtalte på denne baggrund kritik af Redox.
NORDJYSKE får kritik for utilstrækkelig rettelse og forelæggelse
26/05/2023NORDJYSKE bragte i september 2022 en artikel om en børnechefs fratrædelse, herunder hendes rolle i en række belastende børne- og familiesager. Det fremgik af artiklen, at der i kølvandet på en omtalt familiesag blev lavet en kritisk redegørelse fra en konsulentvirksomhed, som indeholdt en kraftig kritik af børnechefen. Denne sammenkobling var ikke korrekt. NORDJYSKE rettede artiklen og bragte en rettelse ved en opdatering af artiklen. Børnechefen klagede til Pressenævnet blandt andet over, at NORDJYSKE havde foretaget en ukorrekt sammenkobling mellem familiesagen og redegørelsen, at NORDJYSKE ikke havde forelagt artiklens indhold for hende, og at NORDJYSKE havde udvist manglende kildekritik. Pressenævnet fandt, at NORDJYSKE havde foretaget en utilstrækkelig rettelse og forelæggelse, idet NORDJYSKE ikke bragte en særskilt nyhed i den løbende nyhedsstrøm om, at artiklen var blevet rettet, og idet NORDJYSKE ikke havde forelagt børnechefen de konkrete oplysninger om de belastende børne- og familiesager, og nævnet udtalte kritik af NORDJYSKE. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.
Dkdox.tv får kritik for ikke at efterleve pålæg om at bringe kritik
09/05/2023Pressenævnet udtalte alvorlig kritik af dkdox.tv i en sag, hvor en person og en forening blandt andet havde klaget over, at dkdox.tv havde bragt interview med personer, som kritiserede foreningens økonomi, ligesom Pressenævnet pålagde dkdox.tv at offentliggøre et genmæle. Dkdox.tv anmodede efterfølgende om genoptagelse, hvilket Pressenævnet afviste. Herefter bragte dkdox.tv nævnets kritik med kommenterende tilføjelser og afviste samtidig at bringe genmælet. Den omtalte person og foreningen klagede herefter til Pressenævnet over, at dkdox.tv ikke havde bragt genmælet, og nævnet konstaterede, at dkdox.tv havde bragt nævnets kritik med kommenterende tilføjelser. På den baggrund udtalte nævnet kritik af dkdox.tv for ikke at have efterlevet nævnets pålæg i klagesagen og pålagde samtidig dkdox.tv at offentliggøre den ved kendelse pålagte kritik i klagesagen.
Kritik af Sjællandske for sen berigtigelse og utilstrækkelig forelæggelse
01/05/2023Sjællandske omtalte i to artikler i november 2022, at en række lejere kritiserede forholdene i et privatejet ejendomsselskab. Ejendomsselskabet klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklerne indeholdt ukorrekt information, som avisen ikke havde berigtiget, da avisen blev gjort opmærksom på de faktuelle fejl, samt over, at avisen ikke havde forelagt de konkrete beskyldninger, der fremgik af artiklen. Nævnet fandt, at artiklerne indeholdt beskyldninger, som ejendomsselskabet ikke var blevet forelagt, og udtalte kritik af Sjællandske for utilstrækkelig forelæggelse og for sen berigtigelse af de faktuelle fejl.
Licitationen får kritik for utilstrækkelig forelæggelse (Dissens)
28/04/2023Licitationen bragte i november 2022 en artikel om ændringerne i ledelsen og ejerstrukturen i et entreprenørfirma. Det fremgik af artiklen, at entreprenøren udtrådte som henholdsvis administrerende direktør og medlem af bestyrelsen i firmaet, og at han nu var den ultimative ejer af selskabet, efter at han havde købt sine fire partnere ud. Det fremgik også af artiklen, at entreprenøren i juni 2022 blev dømt for bestikkelse i forbindelse med et milliardbyggeri i Københavns Nordhavn. Forud for offentliggørelsen af artiklen havde Licitationen forsøgt at indhente en kommentar fra entreprenøren uden dog at nævne straffedommen og uden angivelse af svarfrist. Den omtalte entreprenør klagede til Pressenævnet blandt andet over, at hans straffedom var omtalt i artiklen, selv om dette ikke havde noget med de selskabsretlige ændringer at gøre, og at Licitationen ikke havde forelagt artiklens indhold for ham.
Pressenævnet (flertallet) fandt anledning til at udtale kritik af Licitationen for utilstrækkelig forelæggelse. Et mindretal fandt på baggrund af Licitationens henvendelser til entreprenøren og artiklens indhold ikke grundlag for at kritisere Licitationen. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.
TV2 Nord får kritik for manglende forelæggelse
27/04/2023TV2 Nord bragte i december 2022 en artikel, som navnlig drejede sig om en ny miljøkonsekvensrapport om en vindmøllepark. Den nye rapport var blevet udarbejdet som følge af, at Planklagenævnet havde hjemvist plangrundlaget for vindmølleparken til fornyet behandling i de respektive kommuner. I artiklen indgik udsagn fra flere navngivne kilder, som udtalte sig kritisk om den nye rapport, herunder pålideligheden af denne. Energivirksomheden bag vindmølleparken og den nye miljøkonsekvensrapport klagede over, at disse konkrete udtalelser ikke var blevet forelagt for dem. Pressenævnet fandt, at to af de påklagede udtalelser havde en sådan karakter, at de burde være forelagt for energivirksomheden inden offentliggørelsen af artiklen. Nævnet udtalte på denne baggrund kritik af TV2 Nord for at have bragt disse udtalelser uden at have givet energivirksomheden mulighed for at forholde sig til dem.