Sagsnummer: 2025-09697

B.T får kritik for utilstrækkelig forelæggelse

I august 2025 omtalte B.T. en forening, der havde modtaget offentlige midler, og i den forbindelse omtalte en politiker foreningen som ”venstreekstrem”. Foreningen klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt ukorrekt information og beskyldninger, som ikke var blevet forelagt for foreningen.
B.T. havde forud for offentliggørelsen fremsendt tre mails til foreningen. Foreningen oplyste, at disse ikke var kommet frem. Pressenævnet fandt – henset til beskyldningernes karakter – at B.T. i den konkrete sag var forpligtet til at foretage betydelige bestræbelser på at forelægge beskyldningerne, og at B.T., da mediet ikke modtog svar på de mails, de havde sendt, burde have forsøgt at opnå kontakt på anden vis.

Sagsnummer: 2025-09331

Ekstra Bladet får kritik for at bringe ukorrekte oplysninger og for sen berigtigelse

Ekstra Bladet bragte i august 2025 en forsideomtale og artikler med omtale af straffesagen mod en tidligere minister og salget af hans andelslejlighed. Det fremgik af artiklerne, at den tidligere minister havde ”scoret en millionformue” på sit lejlighedssalg, og at han var tiltalt for at have været i besiddelse af en sexdukke med detaljeret beskrivelse af udformningen af denne, som stammede fra Ekstra Bladets kilder, men ikke fremgik af anklageskriftet. Den omtalte tidligere minister klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklen indeholdt ukorrekte og krænkende oplysninger, og at Ekstra Bladet havde offentliggjort en telefonsamtale med ham. Pressenævnet kritiserede Ekstra Bladet for at bringe de ukorrekte oplysninger og ikke at berigtige oplysningerne, så snart mediet blev opmærksom på fejlene. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.

Sagsnummer: 2025-09617

SønderborgNYT får kritik for manglende forelæggelse

I august 2025 omtalte SønderborgNYT rengøringsforholdene på en skole i Sønderborg Kommune. Kommunen klagede til Pressenævnet over, at SønderborgNYT ikke havde forelagt artiklens oplysninger for kommunen. Pressenævnet fandt, at artiklen indeholdt udtalelser, der kunne være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for kommunen, og at SønderborgNYT derfor burde have forelagt oplysningerne for Sønderborg Kommune. Nævnet udtalte derfor kritik.

Sagsnummer: 2025-08870

Kritik for misvisende omtale og utilstrækkelig berigtigelse

TV MIDTVEST bragte i 2024 en artikel og et nyhedsindslag med omtale af en kommunes sagsbehandling vedrørende en sag om et barn med cerebral parese, hvis familie havde søgt om hjemmetræning samt tabt arbejdsfortjeneste. Af artiklen fremgik det blandt andet, at familien havde sendt en ansøgning til kommunen om hjemmetræning i 2023, og at familien havde ventet 15 måneder på at få svar på denne ansøgning, hvilket ikke stemte overens med kommunens oplysninger om en sagsbehandlingstid på maksimalt seks måneder. Det fremgik ligeledes, at børne-og familiechefen i kommunen ikke ville udtale sig om sagen. TV MIDTVEST opdaterede efter henvendelse fra børne-og familiechefen artiklen med oplysning om, at familien ”rettede henvendelse” til kommunen i juni 2023, og at børne-og familiechefen ”ikke kan gå ind i konkret sag”.
Børne- og familiechefen klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklen indeholdt ukorrekt og misvisende information om sagsbehandlingstiden i kommunen, samt at artiklens oplysning om, at han ikke ville udtale sig om sagen, var ukorrekt. Han klagede også over, at TV MIDTVESTs berigtigelse af omtalen var utilstrækkelig, idet artiklen alene var opdateret, hvorved læsere af artiklen ikke kunne antages at blive bekendt med rettelserne.
Pressenævnet fandt, at det forhold, at børne- og ungechefen som følge af reglerne om tavshedspligt var afskåret fra at kommentere oplysninger om konkrete forhold i sagen, skærpede mediets forpligtelse til at referere de faktiske forhold i sagen præcist. Nævnet fandt herefter grundlag for at kritisere TV MIDTVEST for at bringe misvisende omtale om ansøgningstidspunktet og sagsbehandlingstiden, idet det ikke fremgik af den påklagede omtale, at sagsbehandlingstiden blev regnet fra indgivelse af en officiel ansøgning, og uden at angive, at det var familiens opfattelse, at de med deres henvendelse i 2023 allerede havde ansøgt om hjemmetræning/tabt arbejdsfortjeneste. Nævnet kritiserede endvidere TV MIDTVEST for utilstrækkelig berigtigelse.

Sagsnummer: 2025-09736

TV2 Øst får kritik for manglende forelæggelse

TV2 Øst bragte i august 2025 omtale af en konflikt omkring en minigolfbane. En af de omtalte personer klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt ukorrekt information, som ikke var blevet forelagt for ham. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere TV2 Øst for at omtale sagen, men fandt, at omtalen indeholdt beskyldninger, der burde have været forelagt, og udtalte kritik.

Sagsnummer: 2025-09763

Netavisen.nu får kritik for manglende forelæggelse

Netavisen.nu bragte i august 2025 en artikel med omtale af, at en mand var blevet sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen i forbindelse med en nabokonflikt omkring en minigolfbane. Den omtalte nabo klagede til Pressenævnet over, at Netavisen.nu ikke havde forelagt beskyldningerne for ham forud for offentliggørelsen. Pressenævnet kritiserede mediet for manglende forelæggelse.

Sagsnummer: 2025-08562

Fyens Stiftstidende får kritik for betegnelsen ”cateringssvindler”

Fyens Stiftstidende bragte i juli 2025 en artikel med omtale af en navngiven person, der var tiltalt for bedrageri, og hvordan politiet håndterer sådanne sager. Personen klagede til Pressenævnet blandt andet over, at han i artiklens overskrift var omtalt som ”cateringsvindler”, selv om han aldrig var blevet tiltalt eller dømt for bedrageri i forbindelse med hans cateringvirksomhed. Pressenævnet fandt, at Fyens Stiftstidendes anvendelse af betegnelsen ”cateringsvindler”, som det var bragt i sammenhæng med citatet ”det er ikke slaraffenland for kriminelle”, ikke havde tilstrækkelig dækning i de faktiske forhold og udtalte på denne baggrund kritik.

Sagsnummer: 2025-06029

Kritik af Kontrast for ikke at udvise hensyn til offer

Kontrast bragte i to artikler i april 2025 omtale af en straffesag, hvor en person var blevet dømt for blandt andet voldtægt og udvist af Danmark. I artiklerne blev der rettet en række beskyldninger mod den tidligere partner til den dømte. Begge var anonymiserede i omtalen. Begge de omtalte var benævnt ved pseudonym. Den omtalte tidligere partner klagede til Pressenævnet over, at Kontrast ikke havde udvist hensyn til hende som forurettet i den omtalte straffesag, og at artiklerne indeholdt grove beskyldninger, hun ikke var blevet forelagt. Pressenævnet kritiserede Kontrast for ikke at have udvist størst muligt hensyn til klager og for uden forelæggelse at bringe omtalen med krænkende beskyldninger uden et tilstrækkeligt faktuelt grundlag.

Sagsnummer: 2025-09654

Kritik for at afvise tilføjelse af kommentar til omtale af muligt hærværk

Berlingske bragte i august sidste år en artikel med omtale af, at en slagterbutik var blevet udsat for hærværk. I artiklen indgik endvidere en videooptagelse af to personer, der med en spraydåse malede ordene ”Stop drab” på fortovet foran slagterbutikken, og Berlingske oplyste i videoen, at et overvågningskamera havde fanget øjeblikket, hvor to mænd udøvede ”hærværk” på en slagterbutik. Vegan Activism Denmark, som stod bag påmalingen af fortovet, klagede til Berlingske over, at mediet omtalte videoepisoden som ”hærværk” og oplyste i den forbindelse, at der i videoen blev anvendt kridtmaling, og at dette ifølge foreningen var lovlig aktivisme. Berlingske afviste foreningens indsigelser. Vegan Activism Denmark klagede til Pressenævnet over, at Berlingske havde omtalt hændelsen i videoen som hærværk og afvist at rette omtalen på baggrund af deres henvendelse.
Pressenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere Berlingske for omtalen af fortovsmalingen som hærværk, da nævnet fandt, at dette måtte anses for at have haft dækning i de faktiske forhold, herunder at videoen gav indtryk af, at der blev malet med graffiti, og at mediet – på baggrund af sagens forløb og de øvrige episoder, der blev beskrevet i artiklen – ikke havde overskredet rammerne for redigering. Nævnet udtalte imidlertid kritik af Berlingske for at overskride rammerne for redigering ved at afvise at tilføje foreningens kommentar. Nævnet lagde i den forbindelse vægt på, at Berlingske – navnlig henset til karakteren af omtalen, der kunne forstås som en beskyldning om en lovovertrædelse – burde have tilføjet Vegan Activism Denmarks kommentar til omtalen, da mediet blev gjort opmærksom herpå, idet den måtte anses for at have betydning for det samlede billede.

Sagsnummer: 2025-09202

Kritik for manglende forelæggelse

Sjællandske Nyheder omtalte i august 2025 en nabokonflikt mellem en nabo til en minigolfbane og minigolfbanens ejer. Det blev i den forbindelse omtalt, at der var rejst tiltale mod naboen til minigolfbanen for blandt andet chikane rettet mod Minigolfparken og dennes ansatte. Den omtalte nabo klagede til Pressenævnet over blandt andet, at Sjællandske Nyheder ikke havde forelagt beskyldningerne mod ham forud for offentliggørelsen. Pressenævnet kritiserede Sjællandske Nyheder for manglende forelæggelse.

Sagsnummer: 2025-08473

Kritik for at bringe nummerplade uden sløring

B.T. bragte i juni sidste år en artikel med omtale af en hændelse, hvor personer i to forskellige biler kastede æg på en studentervogn. Artiklen var ledsaget af en video af episoden, hvor man blandt andet kunne se de to biler følge efter studentervognen og køre over for rødt lys. De to bilers nummerplade-oplysninger var synlige i videoen.
Ejeren af den ene bil klagede til Pressenævnet over, at B.T. havde bragt optagelsen uden at sløre hans bils nummerplade, og at B.T. efterfølgende havde afvist at sløre optagelsen. Pressenævnet kritiserede B.T. for at have bragt optagelsen uden at have sløret nummerpladen på klagers bil. Nævnet lagde i den forbindelse navnlig vægt på, at artiklens omtale og navnlig indholdet af selve videooptagelsen indeholdt oplysninger om en mulig lovovertrædelse, og at de uslørede optagelser derfor måtte anses for at vise forhold, der i sig selv kunne være krænkende for klager. Derudover lagde nævnet også vægt på, at omtalen af den konkrete hændelse kunne være bragt uden at vise nummerplade-oplysninger. Nævnet kritiserede også B.T. for at afvise klagers efterfølgende anmodning om sløring.

Sagsnummer: 2025-08783

B.T. får kritik for brug af billede uden samtykke

B.T. bragte i juli 2025 en artikel med kritisk omtale af den demografiske fordeling i danske grundskoler, som har en høj andel af elever med ikke-vestlig herkomst. Som illustration til artiklen havde B.T. brugt et billede af to mindreårige elever i et klasselokale. B.T. havde efterfølgende fjernet billedet fra artiklen. Den ene af de to elever klagede til Pressenævnet over, at B.T. havde brugt billedet af ham i en krænkende sammenhæng og uden forældresamtykke. Pressenævnet kritiserede B.T. for brugen af billedet i en misvisende og krænkende sammenhæng og uden at have indhentet samtykke hertil.

Sagsnummer: 2025-06100

Kritik af Ekstra Bladet for at omtale menig medarbejder ved navn (Dissens)

Ekstra Bladet bragte i maj 2025 en artikel og en podcastepisode, der blandt andet omtalte, at en person var blevet tilkendt en erstatning for de skader, han havde pådraget sig i forbindelse med, at han var blevet stoppet på knallert af en færdselsbetjent. Den pågældende betjent var omtalt ved navn, og omtalen indeholdt henvisninger til tidligere omtale bragt af Ekstra Bladet. Den omtalte tidligere færdselsbetjent klagede til Pressenævnet over blandt andet, at omtalen indeholdt ukorrekt og krænkende information. To af nævnets medlemmer (herunder formanden) fandt grundlag for at udtale kritik af Ekstra Bladet for at have omtalt færdselsbetjenten ved navn. De to øvrige nævnsmedlemmer fandt det ikke kritisabelt, at Ekstra Bladet havde bragt færdselsbetjentens navn. Da der var stemmelighed, var formandens stemme afgørende, og Pressenævnet udtalte herefter kritik af Ekstra Bladet. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af de øvrige klagepunkter.

Sagsnummer: 2025-03303

Kritik af Ekstra Bladet for at omtale menig medarbejder ved navn (Dissens)

Ekstra Bladet omtalte i to artikler og i en podcast-episode i februar 2025, at en færdselsbetjent fra flere sider var blevet beskyldt for at fremprovokere hastighedsforseelser. Den omtalte betjent klagede til Pressenævnet over blandt andet, at omtalen krænkede hans privatliv. To af nævnets medlemmer (herunder formanden) fandt grundlag for at udtale kritik af Ekstra Bladet for at have omtalt den pågældende færdselsbetjent ved navn. De to øvrige nævnsmedlemmer fandt det ikke kritisabelt, at Ekstra Bladet havde bragt navnet. Da der var stemmelighed, var formandens stemme afgørende, og Pressenævnet nævnet udtalte herefter kritik af Ekstra Bladet for krænkelse af privatlivets fred. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af de øvrige klagepunkter.

Sagsnummer: 2025-06781

Din Avis Randers får kritik for omtale af politianmeldelse

Din Avis Randers bragte i april 2025 en artikel med omtale af politianmeldelser mod en energikoncerns nuværende og tidligere bestyrelse og direktører for bedrageri mod fjernvarmeforbrugere i Randers. I artiklen havde Din Avis Randers bragt navnene på de politianmeldte personer. En af de politianmeldte personer klagede til Pressenævnet over, at Din Avis Randers havde bragt hans navn i forbindelse med omtalen af politianmeldelsen mod ham. Pressenævnet kritiserede Din Avis Randers for omtalen af politianmeldelsen, som på tidspunktet for omtalen ikke havde ført til indgriben fra politiets eller anklagemyndighedens side.

Sagsnummer: 2025-03921

EjendomsWatch får kritik for at offentliggøre navnet på en mistænkt person og for at afvise anonymisering (Dissens)

EjendomsWatch bragte i februar 2025 en artikel med omtale af politiets ransagninger af en række adresser i tilknytning til blandt andre en nordjysk ejendomsudvikler, som var mistænkt for moms- og skatteunddragelse. På tidspunktet for artiklens offentliggørelse var der anmodet om navneforbud for den omtalte ejendomsudvikler. Der blev efter offentliggørelsen nedlagt navneforbud. Den omtalte ejendomsudvikler klagede til Pressenævnet over, at EjendomsWatch havde offentliggjort hans navn, og at mediet havde afvist hans anmodning om at anonymisere hans navn. Pressenævnet udtalte, at der som udgangspunkt påhviler medier en selvstændig presseetisk forpligtelse til ikke at offentliggøre oplysninger, der er egnet til at identificere en sigtet eller tiltalt person, når mediet er bekendt med, at der er anmodet om navneforbud i straffesagen. Nævnet (flertallet) fandt herefter anledning til at udtale kritik af EjendomsWatch for at have offentliggjort navnet på personen og undladt at opdatere artiklen efter navneforbuddet samt for ikke at have imødekommet personens anmodning om anonymisering. Et mindretal fandt på baggrund af personens fremtrædende rolle, historik og den forudgående dækning ikke grundlag for at kritisere EjendomsWatch.

Sagsnummer: 2025-03918

Nordjyske får kritik for at offentliggøre navnet på en mistænkt person og for at afvise anonymisering (Dissens)

Nordjyske bragte i februar 2025 en artikel med omtale af politiets ransagninger af en række adresser i tilknytning til blandt andre en nordjysk ejendomsudvikler, som var mistænkt for moms- og skatteunddragelse. På tidspunktet for artiklens offentliggørelse var der anmodet om navneforbud for den omtalte ejendomsudvikler. Der blev efter offentliggørelsen nedlagt navneforbud. Den omtalte ejendomsudvikler klagede til Pressenævnet over, at Nordjyske havde offentliggjort hans navn, og at mediet havde afvist hans anmodning om at anonymisere hans navn. Pressenævnet udtalte, at der som udgangspunkt påhviler medier en selvstændig presseetisk forpligtelse til ikke at offentliggøre oplysninger, der er egnet til at identificere en sigtet eller tiltalt person, når mediet er bekendt med, at der er anmodet om navneforbud i straffesagen. Nævnet (flertallet) fandt herefter anledning til at udtale kritik af Nordjyske for at have offentliggjort navnet på personen og undladt at opdatere artiklen efter navneforbuddet samt for ikke at have imødekommet personens anmodning om anonymisering. Et mindretal fandt på baggrund af personens fremtrædende rolle, historik og den forudgående dækning ikke grundlag for at kritisere Nordjyske.

Sagsnummer: 2025-02726

Kritik af JydskeVestkysten for ikke at bringe angreb og svar i sammenhæng

JydskeVestkysten omtalte i en række artikler i foråret 2025 arbejdsforholdene på en uddannelsesinstitution. Uddannelsesinstitutionen og dennes rektor klagede til Pressenævnet over blandt andet, at der i de påklagede artikler ved links var henvist til tidligere kritisk omtale, der angik andre forhold end dem, de påklagede artikler beskrev. Pressenævnet fandt, at henvisningerne til den tidligere bragte omtale i de påklagede artikler var bragt på en sådan måde, at uddannelsesinstitutionen ikke kom til orde i sammenhængen, og at angreb og svar således ikke var bragt i sammenhæng.

Sagsnummer: 2025-06267

PROSAbladet får kritik for manglende forelæggelse og redigering af citat

PROSAbladet bragte i april 2025 en artikel med kritisk omtale af en virksomheds arbejdsmiljø. Virksomheden klagede til Pressenævnet over blandt andet, at artiklen indeholdt krænkende oplysninger, som virksomheden ikke var blevet forelagt og dermed ikke havde fået mulighed for at kommentere, og at mediet havde bragt et citat ude af kontekst. Pressenævnet fandt, at omtalen havde en sådan faktisk og krænkende karakter, at virksomheden burde være forelagt omtalen, så de havde haft mulighed for at besvare denne i den sammenhæng, den blev bragt. Nævnet fandt endvidere, at der ved PROSAbladets redigering var sket en forvanskning af citatet. Nævnet udtalte derfor kritik.

Sagsnummer: 2025-05037

Ekstra Bladet får kritik for at krænke privatlivets fred

Ekstra Bladet bragte i februar 2025 en forsideomtale af en podcastudsendelse og en artikel om en navngiven persons kriminelle fortid og hans rolle i forbindelse med en film. Forsideomtalen og artiklen indeholdt et pressebillede af de medvirkende fra filmen. En af de afbildede personer har klaget til Pressenævnet over blandt andet, at Ekstra Bladet har bragt billedet i en krænkende sammenhæng uden hendes samtykke. Henset til omtalens karakter fandt nævnet, at Ekstra Bladet havde tilsidesat god presseskik ved uden samtykke at have bragt billedet uden at sløre klager, der ikke var genstand for omtalen.