Sagsnummer: 2025-06243

Se og Hør får kritik for redigering og forsidehenvisning

Se og Hør bragte sidste år på mediets hjemmeside en liveblog fra et retsmøde vedrørende en sag, hvor en kendt journalist var tiltalt for stalking og identitetsmisbrug, samt en forsidehenvisning til sagen i den trykte version af Se og Hør.
Af livebloggen fremgik det blandt andet, at den tiltalte journalist under sin forklaring i retten henviste til, at baggrunden for hendes adfærd over for forurettede var, at hun havde opdaget, at hendes ægtefælle havde været hende utro med forurettede. I den forbindelse blev det i livebloggen refereret, at journalisten henviste til, at hun på sin ægtefælles telefon havde set en besked fra forurettede til journalistens ægtefælle, hvor ægtefællen blev inviteret til at komme og tage coke mellem forurettedes bryster.
Journalistens ægtefælle klagede til Pressenævnet blandt andet over, at Se og Hør – ved at udelade centrale oplysninger – havde bragt misvisende oplysninger i livebloggen fra retsmødet, og at han ikke havde fået disse forelagt. Han henviste i den forbindelse navnlig til, at Se og Hør ikke i livebloggen havde oplyst, at den tiltalte journalist i retten også havde forklaret, at hendes ægtefælle havde afslået at tage stoffer. Nævnet fandt, at den påklagede omtale indeholdt oplysninger, der som udgangspunkt skulle forelægges for klager. Pressenævnet udtalte herefter, at kravet om forelæggelse må anses for at være illusorisk under formatet ”liveblogging” fra retsmøder, og at mediet på denne baggrund skal skærpe opmærksomheden på, at der ikke om udenforstående bringes oplysninger, der ikke er væsentlige for dækningen af retssagen, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende, og som ellers ville skulle forelægges inden offentliggørelse. På denne baggrund fandt nævnet grundlag for at kritisere Se og Hør for at have overskredet rammerne for redigering ved at bringe den skadelige og krænkende omtale af klager fra retsmødet. Nævnet udtalte endvidere kritik af Se og Hør for forsidehenvisningen.

Sagsnummer: 2025-06242

Se og Hør får kritik for misvisende overskrift

Se og Hør bragte sidste år en artikel om, hvordan en række kendte personer på forskellig vis havde oplevet at blive stalket igennem deres karriere og liv i offentligheden. Artiklen, som blev bragt på seoghoer.dk, havde på forsiden af mediets hjemmeside overskriften ”De blev også stalket” og var ledsaget af et portrætfoto af en person, som på tidspunktet for artiklens offentliggørelse var tiltalt for stalking og identitetsmisbrug over for én person. Den portrætterede person klagede til Pressenævnet blandt andet over, at overskriften i sammenhæng med billedet af hende gav indtryk af, at hun havde stalket flere personer, hvilket var misvisende.
Pressenævnet fandt efter en samlet vurdering, at Se og Hør med formuleringen af overskriften i sammenhæng med billedet på forsiden af seoghoer.dk havde overskredet rammerne for mediets redigeringsret.

Sagsnummer: 2025-08624

Kritik af Ekstra Bladet for overskrift og manglende forelæggelse

Ekstra Bladet omtalte i maj 2025, at en navngiven person var ”Russisk agent”. Pågældende klagede til Pressenævnet over, at omtalen ikke var korrekt, og at de beskyldninger, der blev rettet mod hende i artiklen, ikke var blevet forelagt for hende. Ekstra Bladet ændrede efterfølgende overskriften og underrubrikken og bragte en særskilt artikel, hvor Ekstra Bladet beklagede. Pressenævnet fandt, at Ekstra Bladet havde tilsidesat god presseskik ved at bringe den misvisende overskrift samt ved ikke at efterprøve de grove beskyldninger. Henset til sagens forløb, herunder at Ekstra Bladet havde bragt en særskilt nyhed om rettelsen, pålagde nævnet ikke Ekstra Bladet at offentliggøre kritikken.

Sagsnummer: 2025-06221

Ekstra Bladet får kritik for konfrontationsoptagelse

Ekstra Bladet bragte i februar 2025 en artikel, som handlede om sigtelserne mod en journalist for stalking og identitetsmisbrug. I artiklen indgik en optagelse af Ekstra Bladets konfrontation med journalisten og hendes ægtefælle, som skete i nærheden af deres bolig. Den omtalte journalist og hendes ægtefælle klagede til Pressenævnet over manglende forelæggelse, og at Ekstra Bladet havde bragt konfrontationsoptagelsen med dem. Pressenævnet kritiserede Ekstra Bladets måde at anvende konfrontation i sagen og lagde i den forbindelse blandt andet vægt på karakteren af de stillede spørgsmål og det forhold, at der ikke ved konfrontationen fremkom nye oplysninger eller oplysninger i øvrigt af væsentlig offentlig interesse. Nævnet udtalte ikke kritik af det øvrige klagepunkt.

Sagsnummer: 2024-13821

Kritik af DR for at bringe affotograferede dokumenter med uslørede navne

DR omtalte i programmet Kontant en rækker sager, hvor arvinger havde klaget over advokaternes salær i forbindelse med skifte. I udsendelsen medvirkede blandt andet en enke i et af de omtalte boer. I programmet blev blandt andet boets størrelse, at der var uenigheder i familien, samt familiens navn omtalt. Tre øvrige arvinger i boet klagede til Pressenævnet over blandt andet, at der i udsendelsen fremgik affotograferede dokumenter med deres navne på, som krænkede deres privatliv. DR havde over for klagerne oplyst, at der var tale om en fejl, og havde efterfølgende sløret navnene. Pressenævnet fandt, at DR havde tilsidesat god presseskik ved at bringe navnene uslørede i en situation, hvor der ikke forelå samtykke. Under henvisning til sagens forløb pålagde Pressenævnet ikke DR at offentliggøre kritikken.

Sagsnummer: 2025-03517

Kritik af JydskeVestkysten for manglende forelæggelse

JydskeVestkysten omtalte i marts måned en straffesag, hvor en person var blevet dømt for at sætte klistermærker med homofobiske og racistiske udtalelser op i en by forud for afholdelse af Pride. Avisen bragte sammen med omtalen en faktaboks med oplysninger om den bevægelse, den dømte person tilhørte. Bevægelsen klagede til Pressenævnet over, at faktaboksen indeholdt beskyldninger, som ikke var blevet forelagt. JydskeVestkysten erkendte i forbindelse med sagen, at oplysningerne burde have været forelagt. Pressenævnet udtalte kritik for manglende forelæggelse, men fandt efter en samlet vurdering af sagen, herunder at mediet havde bragt en beklagelse samt fjernet faktaboksen fra artiklen, ikke anledning til at pålægge offentliggørelse af nævnets kritik.

Sagsnummer: 2024-10933

BPLN.dk får kritik for manglende forelæggelse og krænkelse af privatlivets fred

BPLN.dk bragte i juli 2024 en artikel med kritisk omtale af en forurettet i en straffesag, hvor chefredaktøren for mediet blev frifundet for vold mod personen. Den omtalte forurettede i straffesagen klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklen indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger, som han ikke blev forelagt, og at artiklen krænkede hans personlige anseelse og privatlivets fred. Pressenævnet fandt, at artiklens indhold overvejende fremstod som personligt motiveret chikanøs omtale af den forurettede og udtalte derfor kritik af BPLN.dk for manglende forelæggelse og krænkelse af privatlivets fred. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.

Sagsnummer: 2024-09138

Kritik af TV 2 for ikke at sløre billede

TV 2 bragte i programmet GO’ aften Danmark et indslag, der handlede om overgreb begået på et børnehjem i perioden 1949-1976. En tidligere beboer på børnehjemmet blev i den forbindelse interviewet, og under interviewet blev der vist et billede af nogle børn, der sad i et klasseværelse, herunder den tidligere beboer, som blev interviewet. En af de øvrige børn på billedet klagede til Pressenævnet over, at TV 2 havde vist billedet uden forinden at sløre dem, som omtalen ikke angik. Pressenævnet fandt – henset til omtalens karakter – at TV 2 burde have sløret de personer, der ikke var genstand for omtalen og udtalte kritik. Da TV 2 havde fjernet indslaget, pålagde nævnet ikke offentliggørelse af nævnets kritik.

Sagsnummer: 2024-08960

Århus Stiftstidende får kritik for at afvise anonymisering af lederartikel

En person klagede til Pressenævnet over, at Århus Stiftstidende ikke ville anonymisere en lederartikel fra 2009, som omhandlede højreorienterede grupperinger i en by, herunder at en navngiven ung person havde armen strakt ud i en nazihilsen, og at han havde overvåget og filmet et antiracistisk fodboldoptog. Pressenævnet kritiserede Århus Stiftstidende for at afvise anonymisering af lederartiklen. Nævnet lagde blandt andet vægt på personens unge alder, da han var aktiv i det omtalte miljø, sammenholdt med, at der var gået næsten 16 år, siden de beskrevne aktiviteter fandt sted. Nævnet lagde endvidere vægt på, at personen ikke indtog en særlig betroet eller fremtrædende stilling i samfundet, og at han ikke var en offentlig person.

Sagsnummer: 2023-09447

24syv får kritik for ukorrekt oplysning

I oktober og november 2023 bragte 24syv i en podcastserie to udsendelser med omtale af straffesager mod to navngivne personer. 24syv oplyste i udsendelserne, at anklagemyndigheden mente, at den ene klager skulle udvises ved dom, og at klagernes familie ejede en vandpibecafé. 24syv fjernede efterfølgende oplysningerne fra udsendelserne og bragte en rettelse i programteksten til udsendelsen med oplysningen om ejerskabet af vandpibecaféen. De to navngivne personer klagede til Pressenævnet over, at de pågældende oplysninger var ukorrekte.

Nævnet udtalte kritik af 24syv for så vidt angår oplysningen om udvisning og lagde i den forbindelse vægt på, at oplysningen var ukorrekt, og at 24syv ikke havde foretaget en behørig berigtigelse af denne ved ikke at have bragt en særskilt nyhed om rettelsen i et efterfølgende afsnit i podcastserien.

Sagsnummer: 2023-03643

B.T. får kritik for at bringe krænkende og ukorrekte oplysninger

B.T. bragte i marts en artikel, som omtalte udfaldet af en retssag, der omhandlede offentliggørelsen af en tidligere dirigents mailkorrespondance, som Ekstra Bladet havde bragt i april 2022. Pressenævnet havde tidligere kritiseret Ekstra Bladet for offentliggørelsen af den tidligere dirigents mail, idet det krænkede hans privatlivs fred. I B.T.s artikel indgik et link til Ekstra Bladets artikel, samt et citat af samme mailkorrespondance, og det fremgik endvidere af artiklen, at Ekstra Bladets afsløring af den tidligere dirigents mail endte med, at en virksomhed udbetalte erstatning til 28 tidligere kormedlemmer, der havde været udsat for seksuelle krænkelser.
Den tidligere dirigent klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt ukorrekt og privatlivskrænkende information, samt at B.T. ikke havde forelagt og berigtiget den ukorrekte information eller slettet linket til Ekstra Bladets artikel.
Nævnet fandt, at B.T. ved at citere den private mailkorrespondance havde krænket den tidligere dirigents privatliv, ligesom nævnet fandt, at det var i strid med god presseskik at linke til den af Pressenævnet kritiserede artikel i Ekstra Bladet. Nævnet udtalte også kritik af B.T. for at have bragt den ukorrekte og krænkende oplysning om, at afsløringen af den tidligere dirigents mail førte til, at en virksomhed betalte erstatning til tidligere kormedlemmer. Endelig kritiserede nævnet B.T. for ikke at have forelagt og have berigtiget oplysningen om sammenhængen mellem mailen og virksomhedens erstatningsudbetaling samt for ikke at hindret tilgængeligheden af linket til Ekstra Bladets artikel.

Sagsnummer: 2023-03896

Kritik af Ritzau for fejl i omtale af dom

Ritzau bragte i april et telegram, der omtalte landsrettens afgørelsen i en sag mod en kunstner, der var dømt for blandt andet overtrædelse af navneforbud. Kunstneren klagede til Pressenævnet over, at omtalen indeholdt en række faktuelle fejl om indholdet af dommen. Uanset Ritzau havde berigtiget de ukorrekte oplysninger, fandt Pressenævnet det kritisabelt, at Ritzau havde bragt oplysningerne uden forinden at have kontrolleret, om de var korrekte.

Sagsnummer: 2022-80-0860

Fyens Stiftstidende får kritik for at offentliggøre navnet på en dømt person

I artikler bragt i april 2022 omtalte Fyens Stiftstidende en straffesag, hvor en person blev idømt en fængselsstraf for at have påført sit nyfødte barn alvorlige skader. I omtalen nævnte Fyens Stiftstidende den dømte persons navn. Personen klagede til Pressenævnet over, at Fyens Stiftstidende havde nævnt hans navn i artiklerne i strid med kravet om en klar saglig linje i forbindelse med retsreportage. Pressenævnet udtalte kritik af Fyens Stiftstidende og lagde vægt på, at avisen i den konkrete sag ikke havde fulgt mediets faste praksis om ikke at nævne navn på den dømte i sager om alvorlige overgreb på børn, hvis den dømtes navn kan tjene til identificering af ofret, som var tilfældet i den omtale straffesag.

Sagsnummer: 2022-80-0845

Kritik af Fyens Stiftstidende for at afvise anonymisering af artikel fra 2011

En person klagede til Pressenævnet over Fyens Stiftstidendes afvisning af at anonymisere en artikel fra 2011. Af artiklen fremgik, at personen i 2011 blev idømt et års fængsel for uagtsomt manddrab efter en trafikulykke. Pressenævnet fandt efter en samlet vurdering, at det ville være rimeligt at foretage en anonymisering af personens navn i artiklen. Nævnet lagde vægt på, at der var gået 11 år, siden der faldt dom i sagen, at personen ikke indtog en betroet eller fremtrædende stilling i samfundet, og at personen ikke var en offentlig person. Nævnet udtalte på den baggrund kritik af Fyens Stiftstidende.

Sagsnummer: 2022-80-0841

B.T. får ikke kritik for at afslå genmæle

B.T. bragte i december 2021 en artikelserie, som indeholdt kritisk omtale af et privat parkeringsselskab, herunder en række parkanters oplevelser med opkrævning af kontrolafgifter. Selskabet klagede til Pressenævnet og henviste til, at B.T. havde afvist at bringe selskabets genmæle over for en række ukorrekte oplysninger, der var egnet til at påføre parkeringsselskabet økonomisk skade eller anden skade af betydning. Nævnet fandt, at B.T. ikke havde bragt faktuelt forkerte oplysninger, der kan berettige til at få et genmæle, og allerede af den grund udtalte nævnet ikke kritik af B.T.

Sagsnummer: 2022-80-0839

Brug af genrefoto fra fotodatabase gav anledning til kritik

A4 Arbejdsmiljø bragte i marts måned en artikel, hvor arbejdsmiljøet på landets apoteker blev kritiseret. Som illustration til artiklen var bragt et billede af en apoteker, der på billedet var fuldt genkendelig. Apotekeren henvendte sig herefter til A4 Arbejdsmiljø, og billedet blev samme dag fjernet og erstattet af et andet. Apotekeren klagede til Pressenævnet over, at billedet af ham var bragt uden hans samtykke. Pressenævnet fandt, at billedet kunne give det fejlagtige indtryk, at kritikken af arbejdsmiljøet på apotekerne blandt andet var rettet mod apotekeren på billedet, og udtalte kritik.

Sagsnummer: 2022-80-0800

Kritik af Ritzau for ukorrekt citathistorie og manglende forelæggelse

Ritzaus Bureau bragte i november 2021 en artikel, som gengav oplysninger fra en udsendelse bragt på 24syv (daværende Radio Loud) dagen forinden. Det fremgik af artiklen, at en kunstner havde modtaget støtte fra Statens Kunstfond til at føre valgkamp i forbindelse med kommunalvalget, som blev afholdt samme dag, som artiklen blev offentliggjort. Kunstneren klagede til Pressenævnet, som udtalte kritik af, at artiklen havde indeholdt forkerte oplysninger, og at Ritzaus Bureau ikke havde forelagt artiklens oplysninger for kunstneren inden offentliggørelsen.

Forud for klagen til Pressenævnet havde kunstneren rettet henvendelse til Ritzaus Bureau, som havde udsendt en korrektion til artiklen. Pressenævnet fandt, at Ritzaus Bureau i den korrigerede artikel havde redegjort korrekt for sagens faktisk forhold. Da Ritzaus Bureau samtidig havde gjort tilstrækkeligt for at gøre sine kunder opmærksomme på rettelserne til artiklen, pålagde nævnet ikke Ritzaus Bureau at offentliggøre nævnets kritik.

Sagsnummer: 2022-80-0828, 2022-80-0829, 2022-80-0830, 2022-80-0831, 2022-80-0832 og 2022-80-0833

Person får hindret tilgængeligheden af artikler fra 2005 (Dissens)

En kvinde klagede til Pressenævnet over, at en række medier ikke ville slette, anonymisere eller afindeksere en række artikler fra 2005. Artiklerne omtalte alle en straffesag tilbage i 2005, hvor kvinden var blevet idømt otte års fængsel for i forbindelse med sit arbejde som sygeplejerske at have franarret en 88-årig patient 500.000 kr. og for at have forsøgt at dræbe patienten ved ildspåsættelse af patientens hjem. Kvinden fik endvidere forbud mod at udøve hverv som sygeplejerske.

Pressenævnet (flertallet) fandt ikke anledning til at udtale kritik af medierne for ikke at slette artiklerne, men fandt imidlertid efter en samlet vurdering, at det ville have været rimeligt at hindre tilgængeligheden ved at foretage enten en anonymisering af kvindens navn i artiklerne eller ved at afindeksere artiklerne. Nævnet lagde vægt på, at der var gået 16 år, siden der faldt dom i sagen, at kvinden ikke indtog en fremtrædende stilling i samfundet, at hun ikke var en offentlig person, og at hun siden dommen ikke har måtte arbejde som sygeplejerske. Et mindretal fandt på baggrund af sagens karakter og alvor ikke anledning til at kritisere medierne.

Sagsnummer: 2022-80-0806

Kritik af Nordjyske Stiftstidende for at bringe billede ved en fejl

Nordjyske Stiftstidende bragte i februar måned en artikel om den hospitalsbehandling, en patient havde fået, før han var gået bort. De pårørende til patienten fortalte om behandlingen til avisen, og der blev i den forbindelse taget et billede fra den afdøde patients gravsted. Selv om det efterfølgende var aftalt med de pårørende, at billedet fra gravstedet ikke skulle bringes i avisen, blev billedet bragt ved en fejl, og de pårørende klagede til Pressenævnet over dette. Nævnet fandt, at billedet ikke udgjorde en krænkelse af de pårørendes privatliv, men fandt samtidig, at de pårørende, på baggrund af aftalen med avisen, havde en berettiget forventning om, at billedet ikke ville blive bragt. Nævnet udtalte derfor kritik. Nævnet fandt efter en samlet vurdering ikke grundlag for at pålægge Nordjyske Stiftstidende at offentliggøre kritikken.

Sagsnummer: 2021-80-0734

Frihedens Stemme får alvorlig kritik for grov krænkelse af 12-årig

I efteråret 2021 bragte Frihedens Stemme en reportage fra en politisk begivenhed. Reportagen indeholdt flere letgenkendelige billeder af unge drenge, som var mødt op til begivenheden. De følgende dage bragte Frihedens Stemme en række artikler om én af de unge drenge. Disse artikler indeholdt flere krænkende udsagn og private oplysninger om drengen og hans mor. Samtidig indeholdt artiklerne mange billeder, hvor drengen var let genkendelig og fremstillet i krænkende situationer.

Pressenævnet fandt, at artiklerne udgjorde en grov tilsidesættelse af god presseskik, fordi artiklerne samlet set fremstod som et forsøg fra Frihedens Stemme på at kritisere drengens mor ved at bringe krænkende omtale af drengen. Konkret kritiserede nævnet Frihedens Stemme for ikke at have forelagt artiklernes krænkende oplysninger om drengen for drengens forældre inden offentliggørelsen. Nævnet kritiserede også Frihedens Stemme for at have bragt let genkendelige og krænkende fotos af drengen uden forinden at have indhentet forældrenes samtykke hertil, samt for at have krænket drengens privatlivs fred ved at have bragt private oplysninger om ham. Endelig kritiserede nævnet Frihedens Stemme for at have afvist at slette artiklernes oplysninger om og fotos af drengen.