Klager klagede over tre artikler bragt i bladet, idet man mente, at god presseskik var tilsidesat. Klager anførte blandt andet, at bladet på intet tidspunkt havde kontaktet klager for at høre dennes version af sagen, ligesom tre påståede sager om uberettigede afskedigelser/bortvisninger ikke var korrekte. Der var endvidere klaget over, at bladet havde afvist at bringe et genmæle.
Pressenævnet fandt, at klager i artiklen den 6. december 2001 var kommet tilstrækkelig til orde i forbindelse med oplysningerne om, hvorvidt der var tale om to eller tre sager om bortvisning og afskedigelse. Nævnet fandt med hensyn til artiklen den 20. december 2001, at bladet – med henblik på en kommentar – burde have forelagt klager oplysningerne om de yderligere to sager, der blev ført mod klager og om, at det dårlige arbejdsmiljø hos klager nu var blevet bekræftet af 11 tidligere ansatte, som bladet havde talt med. Ved ikke at have forelagt disse oplysninger havde bladet handlet i strid med god presseskik, og nævnet udtalte sin kritik. Herudover fandt nævnet ikke, at god presseskik var tilsidesat.
Nævnet bemærkede endvidere, at der ikke kunne gives genmæle med hensyn til, at bladet ikke havde kontaktet klager for at høre om deres version af sagen, idet det ikke af artiklerne den 6. og 20. december 2001 fremgik, at dette skulle være tilfældet. Ligeledes fandt nævnet ikke grundlag for genmæle med hensyn til oplysningen om, at afskedigelserne/bortvisningen skulle være usaglige, idet bladet alene videregav Dansk Magisterforenings vurdering af dette spørgsmål.
Endelig fandt nævnet ikke grundlag for at give genmæle med hensyn til oplysningen om det dårlige arbejdsmiljø hos klager, idet der her var tale om en gengivelse af Dansk Magisterforenings vurdering samt bladets egen vurdering baseret på interviews med tidligere ansatte hos klager.
Kendelsen kan ses i sin fulde ordlyd på Retsinformations afgørelsesdatabase: Sag nr. 2002-0004