2. Kildekreditering
Pressenævnet har flere gange udtalt, at nævnet ikke har kompetence til at behandle spørgsmål om, hvorvidt et medie har overtrådt ophavsretlige regler. Sag nr. 4/1999, som er gengivet i årsberetningen 1999 side 63, og sag nr. 33/2001, som er gengivet nedenfor på side 75, er eksempler herpå.
I 2001 har nævnet i sag nr. 18/2001 (gengivet nedenfor side 62) taget stilling til spørgsmålet om, hvorvidt et medies undladelse af at kreditere en kilde vil kunne indebære en 12 tilsidesættelse af god presseskik over for kilden. I sagen anførte klager, at Danmarks Radio ikke havde nævnt ham som kilde til oplysningerne om gældssanering i den pågældende tv-udsendelse.
Danmarks Radio anførte heroverfor, at man ikke havde benyttet klagers oplysninger i udsendelsen. Pressenævnet udtalte indledningsvis i lighed med tidligere, at nævnet ikke havde kompetence til at behandle spørgsmålet om, hvorvidt Danmarks Radio havde overtrådt ophavsretlige regler i forhold til klageren. Herefter udtalte nævnet, at massemediers manglende kildekreditering i helt særlige tilfælde vil kunne indebære en tilsidesættelse af god presseskik over for kilden. I den konkrete sag fandt nævnet ikke at have mulighed for, ud fra parternes modstridende udsagn, at vurdere, om Danmarks Radio i programmet havde anvendt oplysninger fra klageren i en sådan grad og af en sådan karakter, at kreditering burde have fundet sted. Nævnet fandt således ikke at have mulighed for at vurdere, om Danmarks Radio havde tilsidesat god presseskik ved at undlade at nævne klager som kilden til udsendelsens oplysninger.
Pressenævnet har på et plenarmøde drøftet spørgsmålet om kildekreditering, herunder om dette spørgsmål overhovedet ligger inden for nævnets kompetence. Et flertal blandt nævnets medlemmer fandt, at nævnet er kompetent til at behandle spørgsmålet. Der var samtidig enighed i nævnet om, at det er det enkelte nævn, der må tage stilling, såfremt spørgsmålet måtte blive forelagt nævnet.