Sagsnummer: 2025-06246

Se og Hør får ikke kritik for manglende forelæggelse

Se og Hør omtalte i marts 2025 en retssag, hvor en journalist var tiltalt i en sag om blandt andet identitetstyveri. I artiklen blev en kommunikationsrådgivers vurdering af den tiltaltes ægtefælles ageren omtalt. Den omtalte ægtefælle klagede til Pressenævnet over, at Se og Hør ikke havde forelagt kommunikationsrådgiverens udtalelser for ham. Nævnet fandt, at der var tale om subjektive vurderinger, der ikke havde en sådan faktisk karakter, at de skulle forelægges, og udtalte derfor ikke kritik.

Sagsnummer: 2025-07520

Radio IIII får ikke kritik for omtale af forening og forperson

Radio IIII omtalte i sommeren 2025, at en Instagram-konto med memes blev bestyret af en person, der også var forperson i en forening, der blandt andet beskæftigede sig med adfærd på nettet, og der blev i omtalen rettet en kritik heraf. Foreningen og den omtalte forperson klagede til Pressenævnet over blandt andet, at udsendelserne indeholdt ukorrekt information om foreningen, og at der ikke var sket tilstrækkelig forelæggelse. Pressenævnet fandt, at der var tilstrækkelig dækning for omtalen, og at både foreningen og forpersonen var blevet gjort tilstrækkelig bekendt med den kritik, der blev rejst i de påklagede udsendelser.

Sagsnummer: 2025-07492

DR får ikke kritik for omtale af forlag

I marts 2025 bragte DR en udsendelse med omtale af blandt andet en række forfattere og fotografers utilfredshed med et forlag. Forlaget og en medejer klagede til Pressenævnet over blandt andet DRs brug af en kilde, og at mediet ikke i tilstrækkelig grad havde efterprøvet kildernes udtalelser.
Pressenævnet fandt, at DR havde givet lytterne tilstrækkelig mulighed for at forholde sig til kildens troværdighed, og at DR ikke i den konkrete sammenhæng havde overskredet rammerne for mediets redigering ved at anvende kilden. Nævnet fandt endvidere, at DR i tilstrækkeligt omfang og i rimelig tid havde gjort forlaget bekendt med kritikken, og at forlaget fik fornøden mulighed for at kommentere denne. Nævnet udtalte ikke kritik.

Sagsnummer: 2025-08564

Nordjyske får ikke kritik for omtale af bortvist direktør

Nordjyske bragte i juli 2025 en række artikler og opslag med kritisk omtale af en bortvist direktør for en grossistvirksomhed. Den omtalte direktør klagede til Pressenævnet blandt andet over Nordjyskes vinkling, og at han ikke havde haft mulighed for at kommentere sagen, idet han var involveret i en fortrolig voldgiftssag. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at oplysningerne i omtalen havde dækning i de faktiske forhold, at det klart fremgik af omtalen, hvor oplysningerne stammede fra, og at direktørens afvisning af kritikken fremgik tydeligt af omtalen. Det forhold, at direktøren måtte være underlagt tavshedspligt i relation til nogle af de spørgsmål, som Nordjyske stillede i forbindelse med forelæggelsen, og dermed som udgangspunkt måtte anses for at have været afskåret fra at kunne udtale sig om disse konkrete forhold i sagen, medførte efter nævnets opfattelse ikke, at det kunne lægges til grund, at direktøren i det hele var afskåret fra at kommentere sagen.

Sagsnummer: 2025-06244

Se og Hør får ikke kritik for ikke at forelægge rådgivers vurdering

Se og Hør omtalte i februar 2025, at en person, der blandt andet var kendt fra radio og TV, var blevet sigtet i en sag. I artiklen var omtalt en kommunikationsrådgivers vurdering af sagen. Den omtalte person klagede til Pressenævnet over, at Se og Hør ikke havde forelagt kommunikationsrådgiverens udtalelser for hende. Nævnet fandt, at der var tale om subjektive vurderinger, der ikke havde en sådan faktisk karakter, at de skulle forelægges.

Sagsnummer: 2025-06228

Ekstra Bladet får ikke kritik for ikke at forelægge generelle udtalelser

Ekstra Bladet bragte i februar 2025 en artikel, der omtalte, at en journalist var blevet sigtet for stalking og identitetsmisbrug. I artiklen var bragt en udtalelse fra en psykolog, der udtalte sig om stalking. Den omtalte journalist klagede til Pressenævnet over, at hun ikke var blevet forelagt udtalelserne fra psykologen og dermed ikke havde fået mulighed for at komme til orde i sammenhængen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at udsagnene fremstod som generelle udtalelser og ikke som en kommentar til den konkrete sag.

Sagsnummer: 2025-04751

Radio IIII får ikke kritik for podcastserie om botilbud

Radio IIII bragte i januar til marts 2025 en podcastserie og en række radioindslag om en ung kvinde, som døde efter at have pådraget sig ætsningsskader på sit bosted. I omtalen medvirkede en række fagkilder, tidligere medarbejdere på botilbuddet og forældrene til den unge kvinde, som blandt andet kritiserede botilbuddets håndtering af kvindens tilskadekomst på botilbuddet og efterforskningen i sagen. Direktøren for det omtalte botilbud klagede til Pressenævnet blandt andet over, at omtalen indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger, som ikke var efterprøvet tilstrækkeligt. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at oplysningerne i den samlede omtale havde dækning i de faktiske forhold og de fremsatte vurderinger, at Radio IIII forud for offentliggørelsen i vidt omfang og i rimelig tid gjorde direktøren bekendt med kritikpunkterne, og at hans afvisning af kritikken og hans synspunkter eller afvisning af at svare var gengivet i omtalen.

Sagsnummer: 2025-08317

TV 2 får ikke kritik for udsendelse om omstridt læge

TV 2 bragte i juni 2025 en udsendelse og en artikel, som omhandlede en omstridt praktiserende læges drift af to lægeklinikker, herunder lægens travlhed og håndtering af patienter. I den ene af lægeklinikkerne var en anden læge anført som fast lægekapacitet, selv om denne læge imidlertid ikke fungerede som fast tilknyttet læge i klinikken. Denne læge klagede til Pressenævnet blandt andet over, at TV 2s omtale efterlod et misvisende samlet indtryk af, at han havde ageret som ”stråmandslæge”. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at oplysningerne i omtalen havde dækning i de faktiske forhold, og at det klart fremgik af omtalen, hvor oplysningerne stammede fra.

Sagsnummer: 2025-07183

Ikke kritik af DR for kritisk omtale af politiets arbejde

DR bragte i marts 2025 en artikel med omtale af politiets arbejde. I artiklens omtale stod blandt andet en tidligere betjent frem og kritiserede, at nogle sager blev lukket uden den rette efterforskning. Den omtalte politikreds klagede til Pressenævnet over blandt andet, at DR ved redigeringen havde udeladt væsentlige oplysninger om, at den kritik, der blev rejst af den tidligere betjent, baserede sig på oplevelser fra 2016, og at der ikke var sket tilstrækkelig forelæggelse. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere omtalen og lagde blandt andet vægt på, at det fremgik af omtalen, at den tidligere betjent, der udtalte sig, var pensioneret, og at den fremsatte kritik således ikke rettede sig mod aktuelle forhold. Nævnet fandt herudover, at politikredsen var blevet gjort tilstrækkelig bekendt med kritikken forud for offentliggørelsen, og at det fremgik tydeligt, at politikredsen havde afvist beskyldningerne.

Sagsnummer: 2025-03303

Kritik af Ekstra Bladet for at omtale menig medarbejder ved navn (Dissens)

Ekstra Bladet omtalte i to artikler og i en podcast-episode i februar 2025, at en færdselsbetjent fra flere sider var blevet beskyldt for at fremprovokere hastighedsforseelser. Den omtalte betjent klagede til Pressenævnet over blandt andet, at omtalen krænkede hans privatliv. To af nævnets medlemmer (herunder formanden) fandt grundlag for at udtale kritik af Ekstra Bladet for at have omtalt den pågældende færdselsbetjent ved navn. De to øvrige nævnsmedlemmer fandt det ikke kritisabelt, at Ekstra Bladet havde bragt navnet. Da der var stemmelighed, var formandens stemme afgørende, og Pressenævnet nævnet udtalte herefter kritik af Ekstra Bladet for krænkelse af privatlivets fred. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af de øvrige klagepunkter.

Sagsnummer: 2025-05531

Jyllands-Posten får ikke kritik for omtale af skønhedskliniks bonusordninger

Jyllands-Posten bragte i marts 2025 en artikel med omtale af en skønhedskliniks bonusordninger på baggrund af tidligere medarbejderes anonyme udtalelser. Skønhedsklinikken klagede til Pressenævnet navnlig over Jyllands-Postens brug af anonyme kilder. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik og lagde i den forbindelse vægt på, at Jyllands-Posten i tilstrækkelig grad havde oplyst læserne om kildernes baggrund, og at mediet havde forsøgt at kontrollere deres udtalelser ved forelæggelse for klinikken.

Sagsnummer: 2025-04452

Jyllands-Posten får ikke kritik for omtale af skønhedsklinik

Jyllands-Posten bragte i marts 2025 to artikler med omtale af en skønhedskliniks genbrug af kosmetiske sprøjter og konsekvensen heraf. I begge artikler udtalte tidligere medarbejdere sig anonymt og to eksperter forholdte sig konkret og generelt til genbrugen af kosmetiske sprøjter. Skønhedsklinikken klagede til Pressenævnet over navnlig Jyllands-Postens brug af kilder. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik og lagde i den forbindelse vægt på, at Jyllands-Posten havde forelagt de anonyme kilder og ekspertkildernes udtalelser, at mediet i tilstrækkelig grad havde gjort det muligt for læserne at vurdere deres troværdighed, samt at skønhedsklinikkens afvisning på kritikken var gengivet i artiklerne.

Sagsnummer: 2025-05523

Ikke kritik af B.T. for omtale af skønhedsklinik

B.T. bragte i marts 2025 en artikel med omtale af en skønhedskliniks genbrug af kosmetiske sprøjter. Omtalen var i overvejende grad baseret på udtalelser fra anonyme kilder. Skønhedsklinikken klagede til Pressenævnet over, at B.T.s beskrivelse af fillersprøjter var ukorrekt og gav et misvisende indtryk af, at klinikken genbrugte sprøjter og filler, der var anvendt på en anden patient. Skønhedsklinikken klagede desuden over B.T.s brug af anonyme kilder. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af B.T. med henvisning til, at klinikkens afvisning af kritikken var gengivet i artiklen, at B.T. i tilstrækkelig grad havde oplyst læserne om kildernes baggrund og ved mediets forelæggelse havde kontrolleret rigtigheden af kildernes udtalelser.

Sagsnummer: 2025-00395

Ikke kritik af DR for dokumentar om udenlandsk arbejdskraft

DR bragte i oktober 2024 en dokumentar, som blandt andet omtalte forholdene på byggepladser i Danmark og brugen af udenlandsk arbejdskraft. En ejer af et af de selskaber, der blev omtalt i udsendelsen, klagede til Pressenævnet over blandt andet, at udsendelsen indeholdt ukorrekte oplysninger og beskyldninger mod selskabets ejer, som ikke var blevet tilstrækkelig forelagt, at angreb og svar ikke var bragt i sammenhæng, og at DR havde gjort brug af skjulte optagelser. Pressenævnet fandt, at DR inden offentliggørelsen havde udvist tilstrækkelig ihærdighed for at opnå kontakt til ejeren af den omtalte virksomhed. Nævnet lagde vægt på, at DR på forskellige måder gennem en længere periode, herunder ved fremsendelse af mails og aflevering af fysiske breve, og at DR modtog svar fra den omtalte persons advokat, som af DR var blevet gjort opmærksom på muligheden for at komme til orde i udsendelsen. Nævnet fandt endvidere ikke grundlag for at kritisere DR for brug af skjulte optagelser.

Sagsnummer: 2025-02730

Ikke kritik af JydskeVestkysten for afvisning af genmæle

JydskeVestkysten bragte i januar måned to artikler, der indeholdt kritisk omtale af en uddannelsesinstitution. Uddannelsesinstitutionen klagede til Pressenævnet over blandt andet, at avisen havde redigeret i de svar, uddannelsesinstitutionen havde givet til mediet, at centrale kilder ikke var hørt, og at mediet havde afvist at bringe et genmæle. Pressenævnet fandt, at redigeringen af svarene samt valget af kilder lå inden for mediets redigeringsret. Pressenævnet fandt videre, at JydskeVestkysten var berettiget til at afvise uddannelsesinstitutionens genmæletekst, idet det ikke var klart angivet, hvilke faktiske oplysninger der ønskedes genmæle over for, og fordi teksten i det væsentlige indeholdt vurderinger og kommentarer. Nævnet udtalte derfor ikke kritik.

Sagsnummer: 2025-00671

Ikke kritik af Berlingske for omtale af udsagn fremsat i offentlig debat

Berlingske omtalte i november 2024, at en forsker i en offentlig debat havde udtalt sig om den klimamæssige belastning ved brugen af ”private jets” og sabotage heraf. Forskeren klagede til Pressenævnet over blandt andet, at udtalelserne var sat ind i en misvisende sammenhæng, samt mediets redigering. Pressenævnet fandt, at Berlingskes redigering ikke overskred mediets redigeringsret. Nævnet lagde vægt på, at angreb og svar var bragt på en sådan måde, at forskeren fik lejlighed til at besvare beskyldningerne i sammenhængen.

Sagsnummer: 2024-12505

TV 2 får kritik for redigering af programserie om døgninstitution

TV 2 bragte i foråret 2024 en programserie, som omhandlede forholdene på en kommunalt ejet døgninstitution. I programserien fortalte blandt andet flere tidligere anbragte og tidligere ansatte om voldsomme fysiske magtanvendelser. Programserien indeholdt kritik af ledelsen på døgninstitutionen, som ifølge nogle tidligere ansatte havde opfordret til magtanvendelser mod de anbragte unge, ligesom programserien indeholdt beskyldninger om blandt andet hårdhændet og ulovlig adfærd fra en tidligere institutionsleder. Den ved navn omtalte tidligere institutionsleder klagede til Pressenævnet blandt andet over, at udsendelserne indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger, som ikke var efterprøvet i tilstrækkelig grad, at TV 2 ikke havde udvist den fornødne kildekritik over for de medvirkende, og at TV 2 havde afvist at bringe et genmæle. Nævnet fandt blandt andet, at TV 2 i relation til omtalen af en række konkrete magtanvendelsestilfælde havde overskredet rammerne for redigering. TV 2 havde endvidere præsenteret seeren for en definition af magtanvendelsesbegrebet, som nævnet – navnlig i sammenhæng med omtalen af det samlede antal magtanvendelser – fandt fremstod misvisende. Nævnet udtalte på denne baggrund kritik af TV 2 for at udelade en række væsentlige oplysninger, som gav et ikke retvisende indtryk af det samlede billede. For så vidt angår de øvrige klagepunkter fandt nævnet ikke grundlag for at udtale kritik, ligesom nævnet ikke fandt grundlag for at kritisere TV 2 for at have afvist klagers genmæle, da det ikke var begrænset til de nødvendige faktiske oplysninger.

Sagsnummer: 2024-09472

Kommunen.dk får ikke kritik for omtale af botilbud

Kommunen.dk bragte i juni og juli 2024 en række artikler med kritisk omtale af et bo- og dagtilbud for borgere med blandt andet autisme og udviklingshandikap. I omtalen medvirkede en række fagkilder, tidligere ansatte og pårørende til tidligere beboere på bostedet, som blandt andet kritiserede ejerens økonomiske dispositioner og forholdene på bostedet. Ejeren af det omtalte bo- og dagtilbud klagede til Pressenævnet blandt andet over, at omtalen indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger, som ikke var efterprøvet tilstrækkeligt. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at oplysningerne i den samlede omtale havde dækning i de faktiske forhold og de fremsatte vurderinger, at Kommunen.dk forud for offentliggørelsen i vidt omfang og i rimelig tid gjorde ejeren bekendt med kritikpunkterne, og at hendes afvisning af kritikken og hendes synspunkter var gengivet i omtalen.

Sagsnummer: 2024-11958

Frihedsbrevet får kritik for kort svarfrist

I en artikel bragt i september 2024 omtalte Frihedsbrevet, at Københavns Kommune over en periode havde udbetalt mere end 1,1 milliarder kr. til en række selskaber og fonde, hvor en advokat var involveret i enten bestyrelsen eller direktionen. Den omtalte advokat og hans advokatselskab klagede til Pressenævnet blandt andet over, at advokaten ikke blev givet en rimelig frist til at svare på Frihedsbrevets forelæggelse, og at Frihedsbrevet ikke havde udvist kritik over for deres kilde. Pressenævnet kritiserede Frihedsbrevet for forelæggelsen, som på grund af sagens omfang og kompleksitet ikke var mulig at besvare uden længere forberedelsestid og uden at blive ledsaget af dokumentation. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.

Sagsnummer: 2025-03517

Kritik af JydskeVestkysten for manglende forelæggelse

JydskeVestkysten omtalte i marts måned en straffesag, hvor en person var blevet dømt for at sætte klistermærker med homofobiske og racistiske udtalelser op i en by forud for afholdelse af Pride. Avisen bragte sammen med omtalen en faktaboks med oplysninger om den bevægelse, den dømte person tilhørte. Bevægelsen klagede til Pressenævnet over, at faktaboksen indeholdt beskyldninger, som ikke var blevet forelagt. JydskeVestkysten erkendte i forbindelse med sagen, at oplysningerne burde have været forelagt. Pressenævnet udtalte kritik for manglende forelæggelse, men fandt efter en samlet vurdering af sagen, herunder at mediet havde bragt en beklagelse samt fjernet faktaboksen fra artiklen, ikke anledning til at pålægge offentliggørelse af nævnets kritik.