Sagsnummer: 2025-03303

Kritik af Ekstra Bladet for at omtale menig medarbejder ved navn (Dissens)

Ekstra Bladet omtalte i to artikler og i en podcast-episode i februar 2025, at en færdselsbetjent fra flere sider var blevet beskyldt for at fremprovokere hastighedsforseelser. Den omtalte betjent klagede til Pressenævnet over blandt andet, at omtalen krænkede hans privatliv. To af nævnets medlemmer (herunder formanden) fandt grundlag for at udtale kritik af Ekstra Bladet for at have omtalt den pågældende færdselsbetjent ved navn. De to øvrige nævnsmedlemmer fandt det ikke kritisabelt, at Ekstra Bladet havde bragt navnet. Da der var stemmelighed, var formandens stemme afgørende, og Pressenævnet nævnet udtalte herefter kritik af Ekstra Bladet for krænkelse af privatlivets fred. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af de øvrige klagepunkter.

Sagsnummer: 2025-05531

Jyllands-Posten får ikke kritik for omtale af skønhedskliniks bonusordninger

Jyllands-Posten bragte i marts 2025 en artikel med omtale af en skønhedskliniks bonusordninger på baggrund af tidligere medarbejderes anonyme udtalelser. Skønhedsklinikken klagede til Pressenævnet navnlig over Jyllands-Postens brug af anonyme kilder. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik og lagde i den forbindelse vægt på, at Jyllands-Posten i tilstrækkelig grad havde oplyst læserne om kildernes baggrund, og at mediet havde forsøgt at kontrollere deres udtalelser ved forelæggelse for klinikken.

Sagsnummer: 2025-04452

Jyllands-Posten får ikke kritik for omtale af skønhedsklinik

Jyllands-Posten bragte i marts 2025 to artikler med omtale af en skønhedskliniks genbrug af kosmetiske sprøjter og konsekvensen heraf. I begge artikler udtalte tidligere medarbejdere sig anonymt og to eksperter forholdte sig konkret og generelt til genbrugen af kosmetiske sprøjter. Skønhedsklinikken klagede til Pressenævnet over navnlig Jyllands-Postens brug af kilder. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik og lagde i den forbindelse vægt på, at Jyllands-Posten havde forelagt de anonyme kilder og ekspertkildernes udtalelser, at mediet i tilstrækkelig grad havde gjort det muligt for læserne at vurdere deres troværdighed, samt at skønhedsklinikkens afvisning på kritikken var gengivet i artiklerne.

Sagsnummer: 2025-05523

Ikke kritik af B.T. for omtale af skønhedsklinik

B.T. bragte i marts 2025 en artikel med omtale af en skønhedskliniks genbrug af kosmetiske sprøjter. Omtalen var i overvejende grad baseret på udtalelser fra anonyme kilder. Skønhedsklinikken klagede til Pressenævnet over, at B.T.s beskrivelse af fillersprøjter var ukorrekt og gav et misvisende indtryk af, at klinikken genbrugte sprøjter og filler, der var anvendt på en anden patient. Skønhedsklinikken klagede desuden over B.T.s brug af anonyme kilder. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af B.T. med henvisning til, at klinikkens afvisning af kritikken var gengivet i artiklen, at B.T. i tilstrækkelig grad havde oplyst læserne om kildernes baggrund og ved mediets forelæggelse havde kontrolleret rigtigheden af kildernes udtalelser.

Sagsnummer: 2025-00395

Ikke kritik af DR for dokumentar om udenlandsk arbejdskraft

DR bragte i oktober 2024 en dokumentar, som blandt andet omtalte forholdene på byggepladser i Danmark og brugen af udenlandsk arbejdskraft. En ejer af et af de selskaber, der blev omtalt i udsendelsen, klagede til Pressenævnet over blandt andet, at udsendelsen indeholdt ukorrekte oplysninger og beskyldninger mod selskabets ejer, som ikke var blevet tilstrækkelig forelagt, at angreb og svar ikke var bragt i sammenhæng, og at DR havde gjort brug af skjulte optagelser. Pressenævnet fandt, at DR inden offentliggørelsen havde udvist tilstrækkelig ihærdighed for at opnå kontakt til ejeren af den omtalte virksomhed. Nævnet lagde vægt på, at DR på forskellige måder gennem en længere periode, herunder ved fremsendelse af mails og aflevering af fysiske breve, og at DR modtog svar fra den omtalte persons advokat, som af DR var blevet gjort opmærksom på muligheden for at komme til orde i udsendelsen. Nævnet fandt endvidere ikke grundlag for at kritisere DR for brug af skjulte optagelser.

Sagsnummer: 2025-02730

Ikke kritik af JydskeVestkysten for afvisning af genmæle

JydskeVestkysten bragte i januar måned to artikler, der indeholdt kritisk omtale af en uddannelsesinstitution. Uddannelsesinstitutionen klagede til Pressenævnet over blandt andet, at avisen havde redigeret i de svar, uddannelsesinstitutionen havde givet til mediet, at centrale kilder ikke var hørt, og at mediet havde afvist at bringe et genmæle. Pressenævnet fandt, at redigeringen af svarene samt valget af kilder lå inden for mediets redigeringsret. Pressenævnet fandt videre, at JydskeVestkysten var berettiget til at afvise uddannelsesinstitutionens genmæletekst, idet det ikke var klart angivet, hvilke faktiske oplysninger der ønskedes genmæle over for, og fordi teksten i det væsentlige indeholdt vurderinger og kommentarer. Nævnet udtalte derfor ikke kritik.

Sagsnummer: 2025-00671

Ikke kritik af Berlingske for omtale af udsagn fremsat i offentlig debat

Berlingske omtalte i november 2024, at en forsker i en offentlig debat havde udtalt sig om den klimamæssige belastning ved brugen af ”private jets” og sabotage heraf. Forskeren klagede til Pressenævnet over blandt andet, at udtalelserne var sat ind i en misvisende sammenhæng, samt mediets redigering. Pressenævnet fandt, at Berlingskes redigering ikke overskred mediets redigeringsret. Nævnet lagde vægt på, at angreb og svar var bragt på en sådan måde, at forskeren fik lejlighed til at besvare beskyldningerne i sammenhængen.

Sagsnummer: 2024-12505

TV 2 får kritik for redigering af programserie om døgninstitution

TV 2 bragte i foråret 2024 en programserie, som omhandlede forholdene på en kommunalt ejet døgninstitution. I programserien fortalte blandt andet flere tidligere anbragte og tidligere ansatte om voldsomme fysiske magtanvendelser. Programserien indeholdt kritik af ledelsen på døgninstitutionen, som ifølge nogle tidligere ansatte havde opfordret til magtanvendelser mod de anbragte unge, ligesom programserien indeholdt beskyldninger om blandt andet hårdhændet og ulovlig adfærd fra en tidligere institutionsleder. Den ved navn omtalte tidligere institutionsleder klagede til Pressenævnet blandt andet over, at udsendelserne indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger, som ikke var efterprøvet i tilstrækkelig grad, at TV 2 ikke havde udvist den fornødne kildekritik over for de medvirkende, og at TV 2 havde afvist at bringe et genmæle. Nævnet fandt blandt andet, at TV 2 i relation til omtalen af en række konkrete magtanvendelsestilfælde havde overskredet rammerne for redigering. TV 2 havde endvidere præsenteret seeren for en definition af magtanvendelsesbegrebet, som nævnet – navnlig i sammenhæng med omtalen af det samlede antal magtanvendelser – fandt fremstod misvisende. Nævnet udtalte på denne baggrund kritik af TV 2 for at udelade en række væsentlige oplysninger, som gav et ikke retvisende indtryk af det samlede billede. For så vidt angår de øvrige klagepunkter fandt nævnet ikke grundlag for at udtale kritik, ligesom nævnet ikke fandt grundlag for at kritisere TV 2 for at have afvist klagers genmæle, da det ikke var begrænset til de nødvendige faktiske oplysninger.

Sagsnummer: 2024-09472

Kommunen.dk får ikke kritik for omtale af botilbud

Kommunen.dk bragte i juni og juli 2024 en række artikler med kritisk omtale af et bo- og dagtilbud for borgere med blandt andet autisme og udviklingshandikap. I omtalen medvirkede en række fagkilder, tidligere ansatte og pårørende til tidligere beboere på bostedet, som blandt andet kritiserede ejerens økonomiske dispositioner og forholdene på bostedet. Ejeren af det omtalte bo- og dagtilbud klagede til Pressenævnet blandt andet over, at omtalen indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger, som ikke var efterprøvet tilstrækkeligt. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at oplysningerne i den samlede omtale havde dækning i de faktiske forhold og de fremsatte vurderinger, at Kommunen.dk forud for offentliggørelsen i vidt omfang og i rimelig tid gjorde ejeren bekendt med kritikpunkterne, og at hendes afvisning af kritikken og hendes synspunkter var gengivet i omtalen.

Sagsnummer: 2024-11958

Frihedsbrevet får kritik for kort svarfrist

I en artikel bragt i september 2024 omtalte Frihedsbrevet, at Københavns Kommune over en periode havde udbetalt mere end 1,1 milliarder kr. til en række selskaber og fonde, hvor en advokat var involveret i enten bestyrelsen eller direktionen. Den omtalte advokat og hans advokatselskab klagede til Pressenævnet blandt andet over, at advokaten ikke blev givet en rimelig frist til at svare på Frihedsbrevets forelæggelse, og at Frihedsbrevet ikke havde udvist kritik over for deres kilde. Pressenævnet kritiserede Frihedsbrevet for forelæggelsen, som på grund af sagens omfang og kompleksitet ikke var mulig at besvare uden længere forberedelsestid og uden at blive ledsaget af dokumentation. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.

Sagsnummer: 2025-03517

Kritik af JydskeVestkysten for manglende forelæggelse

JydskeVestkysten omtalte i marts måned en straffesag, hvor en person var blevet dømt for at sætte klistermærker med homofobiske og racistiske udtalelser op i en by forud for afholdelse af Pride. Avisen bragte sammen med omtalen en faktaboks med oplysninger om den bevægelse, den dømte person tilhørte. Bevægelsen klagede til Pressenævnet over, at faktaboksen indeholdt beskyldninger, som ikke var blevet forelagt. JydskeVestkysten erkendte i forbindelse med sagen, at oplysningerne burde have været forelagt. Pressenævnet udtalte kritik for manglende forelæggelse, men fandt efter en samlet vurdering af sagen, herunder at mediet havde bragt en beklagelse samt fjernet faktaboksen fra artiklen, ikke anledning til at pålægge offentliggørelse af nævnets kritik.

Sagsnummer: 2025-01218 og 2025-01547

Ikke kritik af Politiken for omtale af politianmeldelser

Politiken bragte i januar måned artikler, der omtalte frifindelser for terrorbilligelse. Avisen omtalte i den forbindelse sagen, samt hvem der havde anmeldt forholdene. Den omtalte person klagede til Pressenævnet over blandt andet, at det ikke var korrekt, at det var ham, der stod bag anmeldelserne, og at Politiken ikke havde efterprøvet oplysningerne ved forelæggelse for ham. Pressenævnet fandt, at oplysningerne, der kom fra anklagemyndigheden, havde dækning i de faktiske forhold, og fandt herudover, at der ikke var tale om en oplysning, der skulle efterprøves yderligere.

Sagsnummer: 2024-13209

Ikke kritik af Magasinet KBH for gengivelse af citat i anonymiseret form

Magasinet KBH omtalte i september 2024 etableringen af en gang- og cykelbro i København, der i lokalområdet gav anledning til debat. Magasinet KBH gengav i den forbindelse en række synspunkter fra en gruppe borgere med bopæl i området, og som mente, at den planlagte placering af broen var uhensigtsmæssig. To konkrete personer, der var citeret i artiklen, klagede til Pressenævnet over blandt andet, at mediet havde citeret en af personerne, selv om oplysningerne alene var givet til baggrund. Pressenævnet fandt, at det havde været hensigtsmæssigt, hvis Magasinet KBH havde gengivet oplysningerne fra den ene kilde uden brug af direkte citater, som denne havde frabedt sig, men nævnet fandt efter en samlet vurdering, herunder at den citerede person ikke var nævnt ved navn, ikke anledning til at kritisere Magasinet KBH for omtalen.

Sagsnummer: 2025-00362

Ikke kritik af Politiken for ikke at forelægge reaktion på afsagt dom

Politiken omtalte i to artikler i januar måned, at en debattør var blevet dømt for at have fremsat ærekrænkende beskyldninger mod en journalist. Debattøren fremkom i den forbindelse med sin reaktion på dommen, ligesom en professor i strafferet også udtalte sig om resultatet. Journalisten klagede til Pressenævnet over, at han ikke var blevet forelagt udtalelserne i artiklerne og derved havde fået mulighed for at kommentere disse. Pressenævnet fandt, at udtalelserne fra debattøren og professoren fremstod som henholdsvis subjektive reaktioner og subjektive vurderinger, og at der ikke var tale om udtalelser af en sådan karakter, at de skulle forelægges.

Sagsnummer: 2024-13308

Frihedsbrevet får ikke kritik for podcastserie om tilholdssag

Frihedsbrevet bragte i sommeren 2024 en podcastserie, som omhandlede en person, der var blevet bortvist fra et kursus på en højskole, og som herefter havde chikaneret en række personer med tilknytning til højskolen. Den bortviste kursist blev i 2022 idømt ét års fængsel for overtrædelse af en række polititilhold, som han havde fået i forbindelse med konflikten om højskolekurset. I podcastserien indgik interviews med den bortviste kursist samt en række andre personer med tilknytning til konflikten, herunder med kritisk omtale af den bortviste kursists adfærd.
Den bortviste kursist klagede til Pressenævnet blandt andet over, at podcastserien indeholdt en række ukorrekte og krænkende oplysninger, og at han ikke var kommet tilstrækkeligt til orde i sammenhængen. Nævnet fandt, at klager var blevet forelagt de centrale dele af den kritik, der blev fremsat af klager i podcastserien, og at klager ved Frihedsbrevets opsummering af klagers svar på forelæggelse, som fremgik i slutningen af hver episode, var kommet tilstrækkeligt til orde. Nævnet udtalte heller ikke kritik af de øvrige klagepunkter.

Sagsnummer: 2024-15739

Sjællandske Nyheder får ikke kritik for omtale af forpagtningssag

Sjællandske Nyheder bragte i perioden fra september til november 2024 en række artikler med blandt andet kritisk omtale af et byrådsmedlems rolle i en sag om forpagtningen af en lokal hal. Det omtalte byrådsmedlem klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklerne indeholdt urigtige og skadelige oplysninger, der ikke var blevet efterprøvet. Nævnet udtalte ikke kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at formuleringerne fremstod som Sjællandske Nyheders vurderinger og sammenfatninger af forløbet omkring forpagtningen af hallen, at byrådsmedlemmet var kommet til orde i artiklerne, og at hans udlægning af sagen var gengivet i sammenhæng med den øvrige omtale.

Sagsnummer: 2024-16315

Podimo får kritik for at krænke privatlivets fred

Podimo bragte i november 2024 en udsendelse i podcastudsendelsen ”Det, Vi Taler Om” med omtale af blandt andet en politikers fængselsdom for at have udtalt sig strafbart om somalieres intelligensniveau. Mediegruppen for somaliere i Danmark klagede til Pressenævnet blandt andet over, at udsendelsen indeholdt krænkende og diskriminerende udtalelser om somaliere. Mediegruppen for somaliere i Danmark var ikke selv omtalt i udsendelsen, men er efter det oplyste en interesseorganisation bestående af dansk-somaliere, som repræsenterer personer med somalisk herkomst i Danmark. Organisationens primære formål er at nuancere den ensidige offentlige debat vedrørende somaliere. På denne baggrund og henset til den samfundsmæssige interesse i den konkrete omtale fandt Pressenævnet grundlag for at behandle klagen i forhold til organisationen. Pressenævnet fandt, at værtens udtalelser om somalieres intelligensniveau indebar en krænkelse af somalieres personlige anseelse, og at der ikke forelå en klar almen interesse, der berettigede udtalelsen. Nævnet udtalte derfor kritik.

Sagsnummer: 2025-00388

Ikke kritik af TV 2 Fyn for omtale af romkugler i nyhedsindslag

TV 2 Fyn bragte i december 2024 et nyhedsindslag med omtale af, at nogle prisvindende romkugler af eksperter blev betegnet som ultraforarbejdede fødevarer. Ejeren af det firma, der producerede de omtalte romkugler, klagede til Pressenævnet over, at overskriften i indslaget var misvisende, at væsentlige oplysninger var udeladt, og at omtalen var skadelig for hans virksomhed. Pressenævnet fandt, at mediets valg og fravalg af information lå inden for redigeringsretten, og at klager var kommet til strækkeligt til orde i indslaget. Nævnet udtalte derfor ikke kritik.

Sagsnummer: 2025-00386

Ikke kritik af TV 2 for at omtale ingrediensliste i romkugler

TV 2 omtalte i to artikler i december 2024, at nogle prisvindende romkugler af eksperter blev betegnet som ultraforarbejdede fødevarer. Ejeren af det firma, der producerede de omtalte romkugler, klagede til Pressenævnet over, at væsentlige oplysninger var udeladt, og at omtalen var skadelig for hans virksomhed. Pressenævnet fandt, at mediets valg og fravalg af information lå inden for redigeringsretten, og at klager var kommet til strækkeligt til orde. Nævnet udtalte derfor ikke kritik.

Sagsnummer: 2024-09471

Politiken får ikke kritik for omtale af botilbud

Politiken bragte i juni og juli 2024 en række artikler og en podcastepisode med kritisk omtale af et bo- og dagtilbud for borgere med blandt andet autisme og udviklingshandikap. I omtalen medvirkede en række fagkilder, tidligere ansatte og pårørende til tidligere beboere på bostedet, som blandt andet kritiserede ejerens økonomiske dispositioner og forholdene på bostedet. Ejeren af det omtalte bo- og dagtilbud klagede til Pressenævnet blandt andet over, at omtalen indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger, som ikke var efterprøvet tilstrækkeligt. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at oplysningerne i den samlede omtale havde dækning i de faktiske forhold og de fremsatte vurderinger, at Politiken forud for offentliggørelsen i vidt omfang og i rimelig tid gjorde ejeren bekendt med kritikpunkterne, og at hendes afvisning af kritikken og hendes synspunkter var gengivet i omtalen.