Klager klagede over, at bladet havde bragt et læserbrev med et i forhold til klager krænkende indhold, og at bladet havde afvist at bringe klagers svar på læserbrevet. Pressenævnet bemærkede, at klageren ikke havde retlig interesse i at klage over bladets vildledning af læserne i forhold til Pælæstina-spørgsmålet. Det var nævnets opfattelse, at læserbrevsdebatten må […]
Klager klagede over, at bladet havde bragt et læserbrev med et i forhold til klager krænkende indhold, og at bladet havde afvist at bringe klagers svar på læserbrevet.
Pressenævnet bemærkede, at klageren ikke havde retlig interesse i at klage over bladets vildledning af læserne i forhold til Pælæstina-spørgsmålet.
Det var nævnets opfattelse, at læserbrevsdebatten må have vide rammer, og læserbreve indeholder – efter sagens natur – ofte mere vurderende og kommenterende bemærkninger end redaktionelle artikler.
Nævnet fandt, at de af klager fremhævede udsagn ikke var af en sådan karakter, at bladet ved at bringe disse havde handlet i strid med god presseskik.
I overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet er redaktøren berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i bladet. Redaktøren er herunder berettiget til at fastsætte pladsmæssige begrænsninger i forhold til læserbreve. Nævnet fandt på den baggrund ikke grundlag for at udtale kritik i anledning af, at bladet havde afvist klagers læserbrev i den oprindelige form.
Kendelsen kan i sin fulde ordlyd ses fra Retsinformations afgørelsesdatabase: Sag nr. 2003-0024.