En person klagede over, at TV Syd i et indslag i ”De sene nyheder” bragte forkerte oplysninger i forhold til Fredericia Kommunes tilhørsforhold til Syd- og Sønderjyllands Politi. Personen var ikke omtalt eller afbildet i artiklen, og Pressenævnet afviste derfor at behandle klagen på grund af manglende retlig interesse.
Sagsnummer: 2019-80-0283