DR bragte i januar 2023 en artikel om et politisk initiativ om statslig tildeling af midler til voldsramte kvinder og mænd. Interesseorganisationen Foreningen Far klagede til Pressenævnet og henviste blandt andet til, at artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger. Foreningen Far var ikke omtalt i artiklen og havde derfor ikke retlig interesse. Pressenævnet fandt, henset til omtalens indhold og karakter, at Foreningen Fars klage ikke havde en sådan væsentlig samfundsmæssig interesse, at der var grundlag for at behandle klagen i forhold til Foreningen Far, uanset den manglende retlige interesse.
Ekstra Bladet får kritik for at bringe interview med forvaringsdømt hooligan-leder
30/06/2023Ekstra Bladet bragte i januar 2023 en artikel om retssagen mod en tidligere hooligan-leder, som i byretten blev idømt forvaring for blandt andet talrige seksualforbrydelser. Artiklen indeholdt et interview med den indsatte hooligan-leder, der på tidspunktet for offentliggørelsen af artiklen sad varetægtsfængslet, og som udtalte sig om sin verserende ankesag. Ekstra Bladet havde inden interviewet med den indsatte fået afslag fra kriminalforsorgen på at interviewe ham med henvisning til, at anklagemyndigheden havde udtalt sig imod den indsattes kontakt til medierne på daværende tidspunkt på grund af risiko for vidnepåvirkning.
Direktoratet for Kriminalforsorgen klagede til Pressenævnet over Ekstra Bladets interview med den omtalte indsatte og offentliggørelsen af interviewet, herunder særligt hensynet til ofrene i sagen, samt det daværende hensyn til en verserende straffesag.
Pressenævnet kritiserede Ekstra Bladet for ikke at have udvist størst muligt hensyn til ofrene i den omtalte straffesag ved at have offentliggjort den indsattes udtalelser med risiko for vidnepåvirkning samt for handlemåden i forbindelse med interviewet.
Frihedens Stemme får kritik for at undlade at opdatere artikel efter navneforbud
26/06/2023Frihedens Stemme bragte i april 2023 en artikel om en sigtet person i en omtalt bortførelsessag, som indeholdt den sigtedes fulde navn og billede. Den sigtede person blev samme dag som artiklens offentliggørelse fremstillet i grundlovsforhør, hvor der blev nedlagt navneforbud i straffesagen. En person klagede til Pressenævnet over, at Frihedens Stemme bragte artiklen kort før, der blev nedlagt navneforbud i sagen. Pressenævnet udtalte kritik af Frihedens Stemme for at undlade at fjerne oplysningerne i artiklen, som gør det muligt at identificere den sigtede person, da det er nævnets vurdering, at der påhvilede Frihedens Stemme en selvstændig presseetisk forpligtelse til at opdatere artiklen, så den bringes i overensstemmelse med det nedlagte navneforbud.
Klage afvises på grund af manglende retlig interesse
04/04/2023DR bragte i februar 2023 en artikel om psykiske lidelser blandt unge elitesportsudøvere. En person klagede til Pressenævnet og henviste blandt andet til, at DRs brug af begrebet ”psykose” er objektivt forkert, da begrebet er afskaffet for mere end 28 år siden og erstattet af den ”psykotiske tilstand”. Personen, der klagede, var ikke omtalt i artiklen og havde derfor ikke retlig interesse. Pressenævnet fandt, henset til omtalens indhold og karakter, at klagen ikke havde en sådan væsentlig samfundsmæssig interesse, at der var grundlag for at behandle klagen, uanset den manglende retlige interesse.
Frihedens Stemme får ikke kritik for omtale af musikers død
24/03/2023I en artikel bragt i november 2022 omtalte Frihedens Stemme en kendt musikers død. Forældrene til den afdøde klagede til Pressenævnet blandt andet over, at Frihedens Stemme havde krænket privatlivets fred ved at offentliggøre deres søns død, uden at de havde givet samtykke hertil. Nævnet fandt, at oplysningen om dødsfaldet som udgangspunkt hører under privatlivets fred, men fandt efter en samlet vurdering ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at afdøde var en offentlig kendt musiker, at oplysningen om dødsfaldet stammede fra en offentlig myndighed og var faktisk korrekt, at videregivelse af denne oplysning i sammenhængen ikke kunne anses for krænkende, og at artiklen blev offentliggjort fire dage efter dødsfaldet.
Klage afvises på grund af manglende retlig interesse
16/02/2023Politiken bragte i januar 2023 en artikel om, hvordan stramhed i bindevævet har indflydelse på smerter og stivhed i kroppen. En vidensportal klagede til Pressenævnet navnlig over en forskers omtale af bindevævets påvirkning på langvarige gener ved hjernerystelse. Vidensportalen var ikke omtalt i artiklen og havde derfor ikke retlig interesse. Selv om vidensportalen omhandler hjernerystelse og aktivt beskæftiger sig med patientgruppen, findes klagen – henset til omtalens indhold og karakter – ikke at have en sådan væsentlig samfundsmæssig interesse, at der er grundlag for at behandle klagen, uanset den manglende interesse.
Klage afvist på grund af manglende retlig interesse
27/01/2023Berlingske bragte i november 2022 en artikel og en leder om Danmarks Naturfredningsforenings ret til at rejse fredningssager og de konsekvenser, som dette kan medføre for Gisselfeld Kloster. En talsmand for en komite klagede over indholdet af artiklen og lederen samt over Berlingskes afvisning af at bringe en opfølgende kommentar. Talsmanden og komiteen var ikke omtalt i artiklen eller lederen og havde derfor ikke retlig interesse. Selv om komiteen er en naturorganisation, findes klagen – henset til omtalens indhold og karakter – ikke at have en sådan væsentlig samfundsmæssig interesse, at der er grundlag for at behandle klagen, uanset den manglende interesse. Pressenævnets formand fandt endvidere ikke, at Berlingske havde overskredet redigeringsretten ved at undlade at bringe klagers opfølgende kommentar.
DR får kritik for redigering af vagtlægeopkald
17/11/2022DR bragte i september 2021 en programserie om patienters og de pårørendes oplevelser med for sen diagnosticering og behandling af den sjældne og livstruende infektionssygdom kødædende bakterier. I udsendelserne afspillede DR blandt andet lydoptagelser af vagtlægeopkald, hvor lægernes stemmer var uslørede. Lægeforeningen, Praktiserende Lægers Organisation og to af de medvirkende læger klagede til Pressenævnet over blandt andet, at DR havde anvendt vagtlægeopkaldene uden at have sløret de medvirkende lægers stemmer, og at optagelserne efter deres opfattelse skulle sidestilles med skjulte optagelser. De klagede også over, at DR havde klippet i et vagtlægeopkald i et omfang, der fik vagtlægen til at fremstå uempatisk og forhastet. Nævnet fandt, at DRs redigering af det ene vagtlægeopkald over for seerne gav et misvisende indtryk af vagtlægens håndtering af opkaldet, og nævnet udtalte kritik af DR for redigeringen.
I forhold til lydoptagelserne fandt nævnet, at disse ikke udgjorde skjulte optagelser i de presseetiske regler punkt B.7s forstand. Nævnet udtalte ikke kritik af DR for at anvende lydoptagelserne og lagde blandt andet vægt på, at disse blev anvendt til at illustrere de medvirkende patienters kritiske sygdomsforløb og møde med autoriserede sundhedspersoner, at lydoptagelserne ikke indeholdt private eller følsomme oplysninger om lægerne, og at lægerne ikke kunne anses for at have en sådan underordnet stilling, at sløring af deres stemmer burde være sket.
Klage afvises på grund af manglende retlig interesse
14/10/2022DR bragte i oktober måned i et indslag i 21 SØNDAG et interview med den danske forsvarsminister om blandt andet regeringens beslutning om at øge Danmarks bidrag af våben til Ukraine. En person klagede til Pressenævnet over navnlig DRs dækning af regeringens holdning til krigen i Ukraine. Selv om klager oplyste, at han har en personlig interesse i sagen, afviste Pressenævnet at behandle klagen, da klageren ikke var omtalt eller afbildet i udsendelsen, og derfor ikke har retlig interesse.
Klage afvises på grund af manglende retlig interesse
01/09/2022Børsen bragte i august måned en artikel med omtale af en bedragerisag, hvor blandt andet en advokat var omtalt. En person klagede til Pressenævnet og henviste til, at Børsen havde afvist at slette en del af advokatens efternavn. Selv om klager og hendes børn efter det oplyste er de eneste personer, der juridisk bærer det pågældende efternavn, afviste Pressenævnet at behandle klagen, da klager ikke var omtalt eller afbildet i artiklen, og derfor ikke har retlig interesse.
Pressenævnet behandler klage over omtale af afgørelse fra brugernes redaktør
26/08/2022DR bragte i april 2022 en artikel med omtale af DRs lytternes og seernes redaktørs udtalelse om DRs overholdelse af DRs etiske retningslinjer i en konkret sag med et resumé af sagen. Artiklen blev bragt på DRs netavis dr.dk under bjælken ”BRUGERNES REDAKTØR”. Brugeren i den omtalte sag klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger. Pressenævnet fandt, at artiklen måtte betragtes som et redigeret indlæg, og at der var tale om en offentliggørelse omfattet af Pressenævnets kompetence, jf. medieansvarslovens § 1, nr. 3.
Klage afvises på grund af manglende retlig interesse
25/08/2022DR bragte i januar 2022 et indslag i TV Avisen om et tysk vandinitiativ og grundvandsbeskyttelse i Danmark, hvor der blev foretaget en sammenkobling af dansk og tysk drikkevand, herunder i forhold til vandkvaliteten og regelgrundlaget herfor. Erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer klagede til Pressenævnet og henviste blandt andet til, at indslaget indeholdt ukorrekte oplysninger, og at DR ikke havde foretaget en tilstrækkelig berigtigelse. Landbrug & Fødevarer var ikke omtalt i indslaget og havde derfor ikke retlig interesse. Pressenævnet fandt, henset til omtalens indhold og karakter, at Landbrug & Fødevarer ikke havde en sådan interesse i sagen, at der var grundlag for at behandle klagen i forhold til Landbrug & Fødevarer, uanset den manglende retlige interesse.
Klage afvises på grund af manglende retlig interesse
11/08/2022Berlingske bragte i juni 2022 en artikel med omtale af en aftale vedtaget af et flertal i Folketinget om at fjerne modregning i partners pension. En person klagede til Pressenævnet og henviste navnlig til, at det er ukorrekt, at aftalen kommer efter pres fra dele af fagbevægelsen, da afskaffelse af modregning i pension er en del af borgerforslaget ”Fjernelse af gensidig forsørgerpligt for alle”. Selv om personen, der klagede, er medlem af gruppen TAAGF (Total Afskaffelse Af Gensidig Forsørgerpligt), som har fremsat borgerforslaget, afviste Pressenævnet at behandle klagen, da personen ikke var omtalt eller afbildet i artiklen, og derfor ikke har retlig interesse.
Klage afvises på grund af manglende retlig interesse
30/06/2022DR bragte i perioden fra marts til maj 2022 fire radioudsendelser som en del af en programserie om bibelfortællinger samt en artikel om en journalist, som havde mistet livet efter beskydning fra israelske soldater. En person klagede til Pressenævnet og henviste til, at DR fremfører antisemitisk propaganda blandt andet i forhold til jøder. Pressenævnet afviste at behandle klagen, da personen, der klagede, hverken var omtalt i radioudsendelserne eller artiklen, og derfor ikke har retlig interesse.
Dagbladet Ringkøbing-Skjern får ikke kritik for omtale af erstatningssag
23/06/2022I en artikel bragt i januar 2022 omtalte Dagbladet Ringkøbing-Skjern en højesteretsdom i en sag om tortgodtgørelse, som en familie havde anlagt i forlængelse af omtale i en tv-udsendelse. Den omtalte familie klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklens overskrift ikke havde dækning, og at omtalen var sket på en måde, der indebar en krænkelse af privatlivets fred. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at overskriften fremstod som Dagbladet Ringkøbing-Skjerns sammenfatning af det fremsatte krav om godtgørelse, og at oplysningerne i artiklen ikke – for en bredere kreds – kunne tjene til identificering af klagerne.
Klage afvises på grund af manglende retlig interesse
17/05/2022Ritzau bragte i april 2022 en artikel om, at ventetiden hos Familieretshuset er nedbragt. En forening klagede til Pressenævnet og henviste blandt andet til, at artiklen fremstod som ”plantet” af enten Socialdemokratiet eller Familieretshuset, og at de lovgivningsmæssige ventetider fortsat ikke overholdes i henhold til lovgivningen. Foreningen var ikke omtalt i artiklen og havde derfor ikke retlig interesse. Selv om foreningen blandt andet har til formål at virke for, at børn i videst muligt omfang kan have en tæt kontakt til begge forældre, findes klagen – henset til artiklens indhold og karakter – ikke at have en sådan væsentlig samfundsmæssig interesse, at der er grundlag for at behandle klagen, uanset den manglende retlige interesse.
Ikke kritik af Bolius for at bringe oplysninger fra troværdig kilde
16/05/2022Magasinet Bolius bragte i januar måned en gennemgang af syv forskellige former for isoleringsmateriale. En brancheforening klagede til Pressenævnet over omtalen af et af de syv gennemgåede materialer. Brancheforeningen klagede blandt andet over, at Bolius havde afvist at berigtige nogle tal, som efter brancheforeningens opfattelse ikke var korrekte. Bolius henviste til, at tallene stammede fra en troværdig kilde og afviste at berigtige tallene, før kilden eventuelt måtte gøre dette. Brancheforeningen var ikke selv omtalt eller afbildet i den påklagede artikel. Brancheforeningen repræsenterer efter det oplyste en række producenter af et af de omtalte former for isoleringsmateriale. På denne baggrund og henset til den samfundsmæssige interesse i den konkrete omtale fandt Pressenævnet grundlag for at behandle klagen i forhold til brancheforeningen. Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik, da der var tale om oplysninger fra en troværdig kilde.
Ekstra Bladet får kritik for misvisende overskrift om podcastværter
16/05/2022Ekstra Bladet omtalte i februar måned, at en kendt podcast havde valgt at blive en del af en podcastplatform, der kræver brugerbetaling. Det fremgik af artiklen, at den pågældende podcastplatform er delvist ejet af et aktieselskab, der har investeret i en række virksomheder blandt andet i tobaksindustrien. Den kendte podcasts værter klagede til Pressenævnet over, at Ekstra Bladet i artiklens overskrift havde omtalt, at de var ”i lommen på tobaksgigant”. Pressenævnet fandt, at artikeloverskriften hverken havde dækning i artiklen eller i de faktiske forhold, og nævnet udtalte kritik.
Kritik af Nordjyske Stiftstidende for at bringe billede ved en fejl
16/05/2022Nordjyske Stiftstidende bragte i februar måned en artikel om den hospitalsbehandling, en patient havde fået, før han var gået bort. De pårørende til patienten fortalte om behandlingen til avisen, og der blev i den forbindelse taget et billede fra den afdøde patients gravsted. Selv om det efterfølgende var aftalt med de pårørende, at billedet fra gravstedet ikke skulle bringes i avisen, blev billedet bragt ved en fejl, og de pårørende klagede til Pressenævnet over dette. Nævnet fandt, at billedet ikke udgjorde en krænkelse af de pårørendes privatliv, men fandt samtidig, at de pårørende, på baggrund af aftalen med avisen, havde en berettiget forventning om, at billedet ikke ville blive bragt. Nævnet udtalte derfor kritik. Nævnet fandt efter en samlet vurdering ikke grundlag for at pålægge Nordjyske Stiftstidende at offentliggøre kritikken.
Medier måtte gerne bringe omtale af politikers ægtefælle
07/04/2022I forlængelse af, at en kendt politiker i efteråret 2021 annoncerede, at han var blevet gift med en kvinde, hvis identitet, han ikke ønskede at afsløre, bragte flere medier få dage efter brylluppet omtale af kvinden. I artiklerne, som hverken indeholdt politikerens ægtefælles navn eller billede, omtalte medierne, hvordan politikerens ægtefælle ved flere forskellige sammenhænge og på flere forskellige måder havde optrådt frivilligt i medierne. Ægtefællen havde bl.a. udtalt sig flere gange til medierne om sit forhold til en drabsdømt person.
Politikeren klagede til Pressenævnet over artiklerne og anførte bl.a., at medierne med artiklerne havde krænket hans privatlivs fred. Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af artiklerne. Nævnet lagde bl.a. vægt på, at omtalen af to offentlige personers ægteskab var af offentlig interesse, og at politikeren selv havde inviteret pressen til at overvære brylluppet, og at han derfor måtte forvente, at pressen ville bringe omtale af hans ægtefælle.