Avisen Sydkysten medgav, at læserbrevet ”Synes I dette er et dansk frimærke” manglede et spørgsmålstegn i rubrikken, men mente ikke, at det havde nogen betydning. Pressenævnet er enigt og udtaler ikke kritik.

 

 

Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

 

Et massemedie har som led i den redaktionelle proces ret til at forkorte manuskripter til læserbreve og debatindlæg, såfremt skribentens opfattelse trods sådanne forkortelser fremstår som uforvansket.
Pressenævnet finder, at det fremgår klart af den måde, hvorpå læserbrevsrubrikken ”Synes I dette er et dansk frimærke” er formuleret, at der er tale om et spørgsmål.
Læsere, der kunne være interesserede i at se frimærket, har videre tilstrækkelig information i læserbrevet til at kunne finde det omtalte frimærke. Pressenævnet finder således ikke, at udeladelsen af spørgsmålstegnet i rubrikken og billedet af frimærket medfører en forvanskning af indholdet af [Klager]s læserbrev.
Nævnet udtaler ikke kritik. 

Kendelsen kan i sin fulde ordlyd ses fra Retsinformations afgørelsesdatabase: Sag nr. 14-70-00661.

 

Del på sociale medier ved at klikke her: