Hvordan klager man?

Pressenævnet kan behandle to typer klager. Nævnet kan behandle spørgsmål om, hvorvidt god presseskik er overtrådt, og nævnet kan behandle klager over, at et medie har afvist at rette forkerte oplysninger, et såkaldt genmæle. 

God presseskik

Mediernes indhold og handlemåde skal ifølge medieansvarsloven være i overensstemmelse med hvad der kaldes god presseskik. Loven giver ikke en præcis beskrivelse af, hvad god presseskik er, så det er op til Pressenævnets skøn i den konkrete sag. Skønnet tager udgangspunkt i de vejledende regler for god presseskik.

Det er ikke bare mediernes indhold, men også deres handlemåde, der skal være i overensstemmelse med god presseskik.

Det vil sige, at indholdet af en artikel eller udsendelse skal følge god presseskik, og det samme gælder den måde, som oplysningerne og billedmaterialet (f.eks. fotografier af personer) er fremskaffet på.

I en sag om god presseskik kan man som hovedregel enten klage til det pågældende medie eller direkte til Pressenævnet. En klage over DR, TV 2 eller TV 2’s regionale stationer skal dog altid først indgives til det pågældende medie.

Klagefristen efter medieansvarsloven er 12 uger fra det tidspunkt, hvor oplysningerne er offentliggjort i det pågældende medie. Hvis der er klaget til mediet først, kan sagen indbringes for Pressenævnet inden 12 uger efter, at mediets svar er modtaget.

Hvis der klages over oplysninger i en offentligt tilgængelige informationsdatabase, skal klagen altid indgives til den ansvarlige for informationsdatabasen, før der kan klages til Pressenævnet. Der kan klages over informationsdatabasen, så længe oplysningerne befinder sig i informationsdatabasen.

Et afslag fra den, der er ansvarlig for informationsdatabasen, skal indbringes for Pressenævnet senest fire uger efter, at afslaget er kommet frem.

Klagefristen udløber ved kontortids ophør. Det vil sige, at en klage skal være indgivet inden kl. 15 mandag til torsdag og inden kl. 14 om fredagen.

Genmæle

Handler klagen om genmæle, betyder det, at en person, organisation eller virksomhed har krav på at få korrigeret faktiske oplysninger, der har været omtalt i et medie.

Vær opmærksom på, at det skal være forkerte oplysninger, som kan påføre klageren skade af betydning. Det betyder, at mindre fejl ikke kan kræves rettet.

I sager om genmæle skal man altid først sende anmodningen til redaktøren af mediet. Anmodningen skal være skriftlig, og fristen er 12 uger regnet fra offentliggørelsesdagen i mediet. Mediet kan kræve, at den, der ønsker genmæle, selv udformer det. Derfor er det en god idé at formulere indholdet af genmælet samtidig med, at man anmoder om at få det bragt.

Hvis mediet afslår at bringe genmælet, eller det offentliggjorte genmæle er ufyldestgørende, kan sagen indbringes for Pressenævnet. Fristen er her 12 uger fra modtagelsen af afslaget eller offentliggørelsen af det ufyldestgørende genmæle (klagefristen er fire uger, hvis der klages over en informationsdatabase).

For at have krav på genmæle skal alle disse betingelser være opfyldt:

  • Oplysningerne skal vedrøre én selv som person, virksomhed, forening, organisation eller lignende. Man har ikke krav på at få bragt et genmæle, hvis de oplysninger, der er bragt, vedrører andre.
  • De bragte oplysninger skal være forkerte.
  • Oplysningerne skal være af faktisk karakter. Man har altså ikke krav på genmæle over for artiklens eller udsendelsens vurderinger eller meningstilkendegivelser.
  • Oplysningerne skal indebære en risiko for, at den omtalte person, organisation eller virksomhed kan lide en økonomisk eller anden skade af betydning (skaden behøver dog ikke være dokumenteret). Er der tale om mere bagatelagtige skader eller risici, har man ikke krav på genmæle.
  • Indholdet af det genmæle, der ønskes bragt, skal være begrænset til faktiske oplysninger. Genmælet må altså ikke indeholde vurderinger eller kommentarer, og man kan ikke kræve, at mediet beklager eller undskylder de oplysninger, der er offentliggjort.

Hvis disse betingelser ikke er overholdt, kan redaktøren og sidenhen Pressenævnet afvise genmælet.

Mediet kan kræve, at den, der fremsætter anmodningen, selv udformer genmælet. Det er derfor praktisk at formulere indholdet af genmælet samtidig med anmodningen om genmæle.

Se også Pressenævnets Vejledning om genmæle.

Send klagen på skrift

En klage til Pressenævnet skal være skriftlig. Klagen kan både indgives per brev eller e-mail (sekr@pressenaevnet.dk). Det er gratis at klage.

Ved indgivelse af en klage over en udsendelse bedes det præciseret, hvilken udsendelse, der klages over (angivelse af tid og sted, eksempelvis DR, TV Avisen, den 1. januar, 2016, kl. 21.00). Ved indgivelse af en klage over en artikel bedes en kopi af denne og/eller evt. link til netartiklen vedlægges klagebrevet. Haves artiklen ikke, kan man blot henvise til overskriften i klagen.

Nævnet besvarer gerne spørgsmål om, hvordan man skal klage.

Spørgsmål kan rettes på mail: sekr@pressenaevnet.dk 

Eller på telefon: 33 15 55 64

Telefontider: Mandag til torsdag kl. 9.00 – 15.00. Fredag kl. 9.00 – 14.00.