Sagsnummer: 2019-80-0334

Ekstra Bladet skal ikke anonymisere ældre artikel om selskabstømning

13-09-2019

En person klagede over, at Ekstra Bladet havde afvist at anonymisere hans navn i en artikel fra 2001. Artiklen omtalte en dom, hvor klageren og tre andre navngivne personer blev idømt fængselsstraffe for selskabstømning. Pressenævnet udtalte ikke kritik af Ekstra Bladet for at have afvist at anonymisere eller at afindeksere artiklen. Nævnet lagde ved sin afgørelse vægt på længden af den straf, klageren var blevet idømt, at sagen fortsat havde almen interesse, samt at klageren selv havde omtalt sagen ved et nyligt afgivet interview med et andet medie.

Hele kendelsen i pdf kan hentes her

Del på sociale medier ved at klikke her: