Sagsnummer: 2019-80-0351

Berlingske skal ikke slette artikel om chikane mod advokat

20-12-2019

Berlingske bragte i marts måned et interview med en advokat, som fortalte om en sag, hvor hun var blevet chikaneret af sin klients modpart. Klientens modpart klagede til Pressenævnet over artiklen. Personen klagede blandt andet over, at artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger om sagen, og at Berlingske havde afvist at slette artiklen. Klagen blev modtaget i Pressenævnet efter udløbet af den i medieansvarsloven fastsatte klagefrist. Pressenævnet kunne derfor alene tage stilling til den del af klagen, som vedrørte sletning af artiklen. Klageren var ikke nævnt ved navn eller på anden måde identificerbar i artiklen, og nævnet fandt derfor ikke grundlag for at udtale kritik af Berlingske for at have afvist at slette artiklen.

Hele kendelsen i pdf kan hentes her

Del på sociale medier ved at klikke her: