Foreningen Far klagede over Politikens afslag på at bringe foreningens debatindlæg, over indholdet i et bragt debatindlæg samt linket ”LÆS OGSÅ Fædrebevægelserne har skabt myten om den onde skilsmissemor”. Pressenævnet udtalte ikke kritik i sagen, blandt andet med henvisning til, at der i debatindlæg og den debat, der opstår som følge heraf, må være vide rammer.
Foreningen Far har klaget til Pressenævnet over debatindlægget ”Fædrebevægelserne har skabt myten om den onde skilsmissemor” og et link indsat til artiklen ”Fraskilt mand: »Jeg vil bare gerne have en afklaring på, om hun er min datter eller ej«” bragt henholdsvis den 7. og 17. oktober 2016 på www.politiken.dk, idet foreningen mener, at god presseskik er tilsidesat. Klagen omhandler endvidere Politikens afvisning af at bringe Foreningen Fars debatindlæg ”Det kønsopdelte familiesystem er fortid”.
Foreningen Far har klaget over Politikens redigering og offentliggørelse af ukorrekte oplysninger.
1 Sagsfremstilling
Foreningen Far anmodede den 2. oktober 2016 Politiken om at bringe debatindlægget ”Det kønsopdelte familiesystem er fortid”. Debatindlægget er skrevet som en kommentar til flere debatindlæg bragt af Politiken. Af indlægget fremgår det blandt andet:
”[…]
Men vi anerkender ikke, at det store flertal af danske fædre – eller mødre – er ”farlige” og som udgangspunkt skal behandles sådan i loven.
Ingen af børnene eller forældrene profiterer af det. Kun industrien bag: Vi ønsker derfor en moderne familielovgivning, der respekterer alle børn og forældre i familielivet, som udgangspunkt, og som samtidig identificerer og stopper de få, dårlige forældre hos begge køn. Vi ønsker et sandt børneperspektiv.
[…]”
Politiken afslog den 4. oktober 2016 at bringe Foreningen Fars debatindlæg med henvisning til, at der ikke var plads til indlægget i denne omgang.
Den 7. oktober 2016 bragte politiken.dk debatindlægget ”Fædrebevægelserne har skabt myten om den onde skilsmissemor” skrevet af [Skribent A], blogger og socialrådgiver. Debatindlægget havde underrubrikken: ”Fædres rettigheder efter en skilsmisse koster dyrt i tryghed hos børnene.” Af debatindlægget fremgår blandt andet:
”Fædrerettighedsbevægelser verden rundt har de seneste årtier skabt en myte om, at fædre bliver undertrykt af onde, hævngerrige mødre, når skilsmissen rammer.
Myten er forklædt som ligestilling.
[…]
Herhjemme er fædrerettighedsbevægelsen repræsenteret af flere mindre grupperinger, hvor Foreningen Far er den mest markante trods foreningens beskedne størrelse.
Samlet set består bevægelsen af nogle tusinde fædre, der har gjort det til en ligestillingssag at pudse advokater på mødre.
Det ses i tydeligt i Foreningen Fars åbne facebookgruppe, hvor varianter af disse to spørgsmål ofte bliver stillet:
• Hvor meget samvær skal jeg kræve for at undgå at betale børnebidrag?
• Hvilken advokat skal jeg vælge for at få samvær, bopæl eller fuld forældremyndighed? Medlemmer af foreningen kan sågar få rabat hos udvalgte advokater.
[…]”
Foreningen Far klagede den 8. oktober 2016 til Pressenævnet.
Politiken anmodede ved mail af 17. oktober 2016 kl. 16.58 formand for Foreningen Far om at kommentere hans citat vedrørende faderskabssager.
Foreningen Far sendte sin kommentar samme dag kl. 18.16. Politiken bragte senere samme aften kl. 20.46 artiklen ”Fraskilt mand: »Jeg vil bare gerne have en afklaring på, om hun er min datter eller ej«” på politiken.dk. Af artiklen fremgår blandt andet:
”[…]
SE HER Socialministerens forslag: Sådan skal de nye faderskabsregler se ud [link til artiklen af 17. oktober 2016. Linket var i rød skift.]
[…]
Det mener også Foreningen Far, der ønsker en livslang mulighed for at få behandlet sin faderskabssag. Blandt andet med henvisning til, at en tredjedel af de dna-prøver, der bliver indleveret til private firmaer i Danmark, viser, at manden ikke er far til det barn, han tror, er hans.
[…]
LÆS OGSÅ Et barn er født med tre forældre: »Jeg kan ikke se problemet« [link til debatindlægget af 8. oktober 2016. Linket var i rød skift.]
Foreningen Fars holdning er, at mange fædre og børn har behov for afklaring, følelsesmæssigt og juridisk. Og at man i en tid med dna-test og skilsmisser må have sandheden frem, da børnene også selv kan google sig frem til søskende og forældrenes tidligere liv, de ikke kendte til.
»Hvis den biologiske far mener, at der er en saglig grund til at køre faderskabssag, så burde han på et sagligt grundlag kunne gå til en domstol. Så kan domstolen afgøre, om der er en rimelig grund til at optage sagen. Uden at forstyrre familien. For er der tale om en forkert registrering, skal det jo rettes. Barnet har krav på sandheden« mener Jesper Lohse, formand for Foreningen Far.
[…]
LÆS OGSÅ Fædrebevægelserne har skabt myten om den onde skilsmissemor [link til debatindlægget af 7. oktober 2016. Linket var i rød skift.]
[…]”
Den 18. oktober 2016 anmodede Foreningen Far Politiken om at fjerne linket til debatindlægget ”Fædrebevægelserne har skabt myten om den onde skilsmissemor”. Politiken afviste anmodningen samme dag. Pressenævnet modtog den 28. oktober 2016 Foreningen Fars klage over artiklen.
2 Parternes synspunkter
2.1 Foreningen Fars synspunkter
Foreningen Far har anført, at foreningen ikke har præferencer for, hvorvidt børn bor hos mænd eller kvinder, men ønsker alle børn skal have et godt børneliv. Halvdelen af foreningens frivillige er kvinder. Foreningen har årligt mellem 100.000 og 200.000 besøgende, der anvender foreningens vejledninger.
Politikens udvælgelse af debatindlæg
Foreningen Far har klaget over, at Politiken har bragt flere misvisende og usande debatindlæg med en klar politisk agenda, hvor Foreningen Far er blevet nævnt og udstillet.
Ifølge Foreningen Far er indlæggene skrevet af personer, som kender hinanden, og indlæggene indeholder ukorrekte oplysninger. Foreningen Far har henvist til kronikken ”Højkonfliktsager er skjult menneskejagt” af [Skribent B] bragt i papirudgaven Politiken den 1. juli 2014 (Der henvises til Pressenævnets kendelse i sag nr. 14-70-00667), og følgende debatindlæg bragt på politiken.dk: ”Forældrenes interesse skal ikke varetages på bekostning af børnenes” skrevet af [Skribent C] den 22. marts 2015, ”For voldsramte mødre holder volden aldrig op” skrevet af [Skribent A] bragt den 19. marts 2016, ”Vi stakkelsgør fædrene, selvom børn og mødre er de egentlige ofre” af [Skribent C] bragt den 30. april 2016, ”Psykopatiske alfahanner chikanerer mødre og børn” af [Skribent D] bragt den 12. september 2016, ”Skilsmissernes vraggods er kvinder og børn” af [Skribent D] bragt den 4. oktober 2016 og det påklagede debatindlæg ”Fædrebevægelserne har skabt myten om den onde skilsmissemor” af [Skribent A] bragt den 7. oktober 2016.
Foreningen Far har tillige henvist til forskellige kommentarer på Facebook og Twitter.
Foreningen Far har anført, at det er kritisabelt, at Politiken ikke giver Foreningen Far mulighed for også at komme til orde ved at bringe foreningens debatindlæg ”Det kønsopdelte familiesystem er fortid”. Foreningen Far stillede ikke ved sin anmodning til Politiken krav om, hvornår indlægget skulle bringes.
Debatindlægget ”Fædrebevægelserne har skabt myten om den onde skilsmissemor”
Foreningen Far har anført, at de i indlægget nævnte spørgsmål, som angiveligt skulle være kopieret fra Foreningen Fars Facebookgruppe, ikke har været mulige at fremfinde ved søgning i foreningens Facebook bruger-til-bruger grupper. Sådanne spørgsmål ville Foreningen Far aldrig svare på. I stedet ville foreningen spørge ind til, hvad der er bedst for barnet. Ifølge Foreningen Far er [Skribent A] i øvrigt heller ikke socialrådgiver.
Som bilag til klagen har foreningen medsendt kopi af [Skribent A]s blogindlæg ”Er denne manual til chikane skrevet af Foreningen Far?” bragt den 15. januar 2016 på hans blog. På bloggen har [Skribent A] betegnet sig selv som jobkonsulent, chilientusiast og borger uden portefølje. Af blogindlægget fremgår blandt andet:
”[…]
Bloggeren skriver, at den [manualen] var postet på Foreningen Fars næstformands profil på Facebook i en kort periode, men ikke specificerer hvilken næstformand eller hvornår.
[Manualens ti punkter er oplistet, Pressenævnet]
Stalking by Proxy
Indholdet beskriver, hvordan man chikanerer sin ekskone gennem barnet eller myndighederne.
[…]”
Foreningen Far har afvist at være ophav til manualen og henvist til foreningens pressemeddelelse ”Falske oplysninger” bragt den 16. september 2016 på hjemmesiden mypresswire.com/dk. Af pressemeddelelsen fremgår blandt andet:
”Foreningen Far bliver løbende orienteret om falske oplysninger og rygter, som forsøges spredt på sociale netværk og til politikere. Det er ofte de samme personer og grupper, der står bag. Der er aktuelt en falsk manual i omløb, som udstilles som om, at Foreningen Far skulle have lavet den. Det har vi naturligvis IKKE og de fleste kan vist god se det med sund fornuft.
[…]”
– Link til anden artikel
Foreningen Far har anført, at foreningen afgav et interview til brug for artiklen ”Fædrebevægelserne har skabt myten om den onde skilsmissemor” med aftale om godkendelse af det bragte.
Politiken har uden aftale eller godkendelse indsat et link til debatindlægget ”Fædrebevægelserne har skabt myten om den onde skilsmissemor”. Foreningen Far ville ikke have udtalt sig til Politiken, hvis foreningen havde været bekendt med det indsatte link. Konsekvensen er, at foreningen fremover ikke betragter det som en mulighed at udtale sig til Politiken, hvilket anses som en krænkelse af ytringsfriheden for børn og fædre samt moderne familier (mand/kvinde).
2.2 Politikens synspunkter
Politikens udvælgelse af debatindlæg
Politiken har anført, at Foreningen Far ikke er nævnt i fire ud af de seks debatindlæg bragt på politiken.dk, som Foreningen Far har henvist til.
Foreningen Far er omtalt i debatindlægget ”Forældrenes interesse skal ikke varetages på bekostning af børnenes” skrevet af [Skribent C] den 22. marts 2015 og det påklagede debatindlæg ”Fædrebevægelserne har skabt myten om den onde skilsmissemor” af [Skribent A] bragt den 7. oktober 2016. Politiken ved kun i meget sjældne tilfælde, hvilke debattører, der kender hvem, og at det i øvrigt er uden betydning for udvælgelsen af debatindlæg eller journalistiske dispositioner i øvrigt.
Redaktionen arbejder ud fra et princip om journalistisk væsentlighed, og Politiken må også afvise, at personlige sympatier eller antipatier blandt medarbejdere har betydning for udvælgelsen af debatindlæg. Det skal i den forbindelse understreges, at Politikens medarbejdere som alle andre selvfølgelig kan ytre sig som privatpersoner på Twitter og øvrige sociale medier.
Politiken har henvist til det almindelige princip om, at det er op til redaktionen af det enkelte medie at beslutte, hvilke oplysninger den vil bringe, herunder hvorvidt Foreningen Fars debatindlæg ”Det kønsopdelte familiesystem er fortid” skulle bringes.
Debatindlægget ”Fædrebevægelserne har skabt myten om den onde skilsmissemor”
Politiken har anført, at [Skribent A]s debatindlæg på ingen måde kan virke skadeligt, krænkende og agtelsesforringende for Foreningen Far i et sådant omfang, at det burde have været forelagt med henblik på en eventuel kommentar, inden indlægget blev bragt. I den forbindelse har Politiken henvist til, at læserbrevsdebat har vide rammer, og debatindlæg efter sagens natur ofte indeholder mere vurderende og kommenterende bemærkninger end redaktionelle artikler.
– Link til anden artikel
Politiken har anført, at det er Politikens praksis for at forebygge fejl og misforståelser, at kilder får at vide, hvad de vil blive citeret for, ligesom faktuelle oplysninger tjekkes med kilderne. Det skete også i det aktuelle tilfælde. Der er imidlertid ikke tale om, at kilderne kan nedlægge veto mod, at oplysninger bringes, eller kan kræve oplysninger bragt. Det ville betyde, at redaktionen gav redigeringsretten fra sig. Redigeringsretten omfatter også mediets ret til at beslutte, hvilke artikler og debatindlæg der skal linkes til, herunder i artiklen ”Fædrebevægelserne har skabt myten om den onde skilsmissemor”. Der gælder ingen pligt til at orientere kilderne herom.
3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse:
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Martin Lavesen, Turid Fennefoss Nielsen, Ulrik Holmstrup og Otto Juhl Nielsen.
God Presseskik
Foreningen Far har klaget over Politikens redigering og offentliggørelse af ukorrekte oplysninger.
– Politikens udvælgelse af debatindlæg
Foreningen Far har klaget over, at Politiken har bragt en række debatindlæg, men afviste at bringe foreningens indlæg ”Det kønsopdelte familiesystem er fortid”.
Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet. Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe det samlede indtryk giver et retvisende billede.
Pressenævnet finder ikke grundlag for at fastslå, at Politiken har overskredet de vide rammer for redigering ved at undlade at bringe Foreningen Fars debatindlæg. Pressenævnet udtaler derfor ikke kritik af Politiken. Det bemærkes i den forbindelse, at Foreningen Far er nævnt i det påklagede debatindlæg af 7. oktober 2016, men ikke i øvrigt er nævnt i de debatindlæg fra 2016, som foreningen har henvist til.
– Debatindlægget ”Fædrebevægelserne har skabt myten om den onde skilsmissemor”
Foreningen Far har klaget over, at de offentliggjorte spørgsmål i debatindlægget ikke ses at være bragt på Foreningen Fars Facebook-side.
Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte. Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende, jf. punkt A.1 og A.3.
Debatindlæg indeholder – i sagens natur – ofte mere vurderende og kommenterende bemærkninger end redaktionelle artikler. Det er Pressenævnets opfattelse, at debatindlæg og den debat, der opstår som følge heraf, må have vide rammer.
Foreningen Far er nævnt i debatindlægget, hvoraf det blandt andet fremgår:
”Herhjemme er fædrerettighedsbevægelsen repræsenteret af flere mindre grupperinger, hvor Foreningen Far er den mest markante trods foreningens beskedne størrelse.
Samlet set består bevægelsen af nogle tusinde fædre, der har gjort det til en ligestillingssag at pudse advokater på mødre.
Det ses tydeligt i Foreningen Fars åbne facebookgruppe, hvor varianter af disse to spørgsmål ofte bliver stillet:
• Hvor meget samvær skal jeg kræve for at undgå at betale børnebidrag?
• Hvilken advokat skal jeg vælge for at få samvær, bopæl eller fuld forældremyndighed? Medlemmer af foreningen kan sågar få rabat hos udvalgte advokater.”
Pressenævnet finder, at udsagnene i debatindlægget fremstår som debattørens subjektive kommentarer. Det gælder også udsagnet om, at Foreningen Far ”har gjort det til en ligestillingssag at pudse advokater på mødre”. De to spørgsmål fremstår efter Pressenævnets opfattelse som en opsummering af Foreningens Fars Facebook-side, og det må derfor være klart for læseren, at spørgsmålene ikke ordret vil kunne genfindes på Facebook-siden. Pressenævnet finder herefter, at debatindlægget ikke overskrider rammerne for frisprog i kommentarer, og nævnet finder derfor, at der ikke har været grund til at kontrollere oplysninger i debatindlægget yderligere inden offentliggørelse.
– Link til anden artikel
Foreningen Far har klaget over, at der i artiklen ”Fraskilt mand: »Jeg vil bare gerne have en afklaring på, om hun er min datter eller ej«” er indsat et link til debatindlægget ”LÆS OGSÅ Fædrebevægelserne har skabt myten om den onde skilsmissemor”.
I artiklen er der i alt tre links til andre artikler og debatindlæg. Ved at klikke på det indsatte link (med overskriften til en anden artikel) bliver læseren ført direkte videre til artiklen. Linket til debatindlægget er indsat i rød skriftfarve, mens den øvrige del af artiklen er i sort skrift. Linket indledes med ordene ”LÆS OGSÅ” efterfulgt af overskriften til debatindlægget, der linkes til.
Pressenævnet finder, at linket tydeligt fremstår som et link, der ikke udgør en egentlig del af selve indholdet i artiklen, idet ordlyden ”Læs også” og layoutet tydeligt viser, at der er tale om et link til anden omtale. Det er videre almindelig praksis på internettet, at netaviser henviser til andre artikler på denne måde. Idet der lægges afgørende vægt på, at linket ikke kan opfattes som en del af den påklagede artikel, finder Pressenævnet ikke anledning til at udtale kritik af Politiken for at indsætte link til debatindlægget.
Pressenævnet udtaler heller ikke i øvrigt kritik af Politiken.
Afgjort den 22. november 2016.