Sagsnummer: 2025-03949

Ikke kritik af Politiken for omtale af Grønlandsk podcast

Politiken omtalte i to artikler i februar 2025, at et medie, der blandt andet i en podcast havde delt indhold op til det grønlandske valg, ikke oplyste, hvem der stod bag mediet, og hvad formålet var. I omtalen var også nævnt, hvor en af podcastværterne var ansat. Den omtalte podcastvært klagede til Pressenævnet over blandt andet, at Politiken havde krænket hendes privatliv ved at omtale, hvor hun var ansat til daglig samt indhente en kommentar fra hendes arbejdsplads. Pressenævnet fandt, at omtalen ikke udgjorde en krænkelse af den omtaltes privatliv, og at der i øvrigt ikke var anledning til at kritisere mediets handlemåde, herunder at mediet havde kontaktet pågældendes arbejdsplads.

Sagsnummer: 2025-01218 og 2025-01547

Ikke kritik af Politiken for omtale af politianmeldelser

Politiken bragte i januar måned artikler, der omtalte frifindelser for terrorbilligelse. Avisen omtalte i den forbindelse sagen, samt hvem der havde anmeldt forholdene. Den omtalte person klagede til Pressenævnet over blandt andet, at det ikke var korrekt, at det var ham, der stod bag anmeldelserne, og at Politiken ikke havde efterprøvet oplysningerne ved forelæggelse for ham. Pressenævnet fandt, at oplysningerne, der kom fra anklagemyndigheden, havde dækning i de faktiske forhold, og fandt herudover, at der ikke var tale om en oplysning, der skulle efterprøves yderligere.

Sagsnummer: 2025-00362

Ikke kritik af Politiken for ikke at forelægge reaktion på afsagt dom

Politiken omtalte i to artikler i januar måned, at en debattør var blevet dømt for at have fremsat ærekrænkende beskyldninger mod en journalist. Debattøren fremkom i den forbindelse med sin reaktion på dommen, ligesom en professor i strafferet også udtalte sig om resultatet. Journalisten klagede til Pressenævnet over, at han ikke var blevet forelagt udtalelserne i artiklerne og derved havde fået mulighed for at kommentere disse. Pressenævnet fandt, at udtalelserne fra debattøren og professoren fremstod som henholdsvis subjektive reaktioner og subjektive vurderinger, og at der ikke var tale om udtalelser af en sådan karakter, at de skulle forelægges.

Sagsnummer: 2024-09471

Politiken får ikke kritik for omtale af botilbud

Politiken bragte i juni og juli 2024 en række artikler og en podcastepisode med kritisk omtale af et bo- og dagtilbud for borgere med blandt andet autisme og udviklingshandikap. I omtalen medvirkede en række fagkilder, tidligere ansatte og pårørende til tidligere beboere på bostedet, som blandt andet kritiserede ejerens økonomiske dispositioner og forholdene på bostedet. Ejeren af det omtalte bo- og dagtilbud klagede til Pressenævnet blandt andet over, at omtalen indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger, som ikke var efterprøvet tilstrækkeligt. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at oplysningerne i den samlede omtale havde dækning i de faktiske forhold og de fremsatte vurderinger, at Politiken forud for offentliggørelsen i vidt omfang og i rimelig tid gjorde ejeren bekendt med kritikpunkterne, og at hendes afvisning af kritikken og hendes synspunkter var gengivet i omtalen.

Sagsnummer: 2024-16331

Ikke kritik af Politiken for omtale af person som højreradikal

Politiken bragte i december 2024 i flere artikler omtale af, at en række politianmeldelser om billigelse af terror udgik fra det højreradikale miljø. En person, der var omtalt ved navn i artiklen, klagede til Pressenævnet over blandt andet, at artiklerne indeholdt ukorrekte oplysninger om, at han var højreradikal eller en del af et højreradikalt miljø, og at angreb og svar ikke var bragt i sammenhæng. Pressenævnet fandt, at der var tilstrækkelig dækning for omtalen, og at redigeringen af artiklerne lå inden for mediets redigeringsret.

Sagsnummer: 2024-08066

Politiken får ikke kritik for madanmeldelse

Politiken bragte i juni 2024 en anmeldelse af en restaurant, som ifølge brugernes anmeldelser på rejseguiden Tripadvisor var Københavns bedste restaurant. Restauranten klagede herefter til Pressenævnet over omtalen, herunder at anmeldelsen indeholdt ukorrekt information om priserne, irrelevant omtale af personalet, samt avisens brug af billeder. Pressenævnet fandt, at det havde været hensigtsmæssigt med en præcis prisangivelse, men fandt, at det i den konkrete sammenhæng fremstod som en mindre væsentlig fejl. Nævnet fandt herudover, at anmeldelsen klart fremstod som skribentens subjektive vurdering og udtalte ikke kritik.

Sagsnummer: 2024-07111

Politiken får kritik for at afvise sletning af debatindlæg (dissens)

Politiken bragte i marts 2014 på politiken.dk et debatindlæg på baggrund af en kommentar, der var givet i forbindelse med en tidligere bragt artikel i den trykte avis. Personen bag kommentaren klagede til Pressenævnet over Politikens afvisning af at slette debatindlægget. To af nævnets medlemmer (herunder formanden) fandt det rimeligt at hindre tilgængeligheden af debatindlægget, idet kommentaren var taget ud af den kontekst, den oprindeligt var bragt i, således at kommentaren fremstod som et selvstændigt debatindlæg indsendt af klageren, og fandt derfor anledning til at udtale kritik. De to øvrige nævnsmedlemmer fandt efter en samlet vurdering ikke anledning til at kritisere Politiken for at afvise sletning af debatindlægget. Da der var stemmelighed, er formandens stemme afgørende, og nævnet udtalte herefter kritik af Politiken for ikke at have imødekommet klagerens anmodning om sletning.

Sagsnummer: 2023-11394

Politiken får ikke kritik for omtale af konkurs

Politiken bragte i december 2023 en artikel med omtale af konkursen af en spilvirksomhed og dennes arbejdsvilkår. Direktøren af virksomheden klagede til Pressenævnet over, at det fejlagtigt fremstod som om, at måden, virksomheden var indrettet på, var direkte årsag til konkursen, og at Politiken ikke havde kontaktet hende forud for artiklens offentliggørelse. Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik, da omtalen ikke kunne anses for at give et ukorrekt indtryk af konkursen og årsagerne dertil, ligesom omtalen ikke indeholdt oplysninger, der kunne anses for skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for direktøren.

Sagsnummer: 2024-02915

Klage afvist på grund af manglende retlig interesse

Politiken.dk bragte i november 2023 en artikel med kritisk omtale af Rudolf Steiner og Steiner-ideologien. En person klagede til Pressenævnet og henviste navnlig til, at artiklen virker krænkende over for Rudolf Steiner og nuværende Steiner-institutioner, da Rudolf Steiner blandt andet omtales som racistisk og kritiseres for sit syn på videnskab. Klageren var ikke omtalt i artiklen og havde derfor ikke retlig interesse.

Sagsnummer: 2023-04118

Politiken får ikke kritik for omtale af forening

I artikler bragt i april og maj 2023 omtalte Politiken en forenings projekt om monitorering og videns-opbygning om overlevere af drabsforsøg, som der var planlagt at blive udmøntet et tilskud på finansloven til. Det fremgik af omtalen, at projektet ifølge foreningens oplysninger skulle ske i samarbejde med flere politikredse, men at Politiken havde fået oplyst, at politiet ikke havde hørt om eller godkendt projektet. Direktøren for foreningen klagede til Pressenævnet blandt andet over, at Politiken havde udeladt oplysninger og bevidst havde brugt oplysninger i en upræcis sammenhæng, og at der forelå en interessekonflikt, idet journalisten afdækkede viden om partnerdrab for Politiken og for nyligt havde udgivet en bog om selvsamme emne. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at foreningen blev forelagt kritikken, at foreningens synspunkter var gengivet i artiklerne, og at journalistens arbejde med partnerdrab og hendes bogudgivelse tidligere er blevet omtalt i Politiken.

Sagsnummer: 2023-10070

Klage afvises på grund af manglende retlig interesse og behandles ikke af egen drift

Dansk Palæstinensisk Venskabsforening indrykkede i november en annonce i Politiken med omtale af konflikten mellem Israel og Palæstina. En person klagede til Pressenævnet og henviste blandt andet til, at der var bragt urigtig og vildledende information, og at foreningen brugte propaganda, som Politiken medvirkede til, ved at bringe annoncen. Pressenævnets formand afviste personens klage over annoncen på grund af manglende retlig interesse, da personen ikke var omtalt eller afbildet i annoncen.

Personen anmodede efterfølgende om, at Pressenævnet behandler hans klage over annoncen med henvisning til nævnets praksis om udvidet retlig interesse grundet klagens samfundsmæssige interesse, eller Pressenævnets mulighed for at behandle klagen af egen drift, hvis sagen er af væsentlig eller principiel betydning. Klageren var ikke omtalt eller afbildet i annoncen, og selv om klageren, der er jøde og medlem af Mosaisk Trossamfund, har en generel interesse i omtalen, blev klagen afvist på grund af manglende retlig interesse. Tilsvarende rejste omtalen i den pågældende annonce ikke i en presseetisk henseende spørgsmål af en sådan principiel eller væsentlig karakter, at der var grundlag for at tage sagen op til behandling af egen drift.

Sagsnummer: 2023-04391

Politiken får ikke kritik for mediekommentar

Politiken bragte i foråret 2023 en mediekommentar om skribentens holdning til blandt andet de etablerede nyhedsmediers manglende interesse for kritikken af en dokumentarserie. Den omtalte virksomhed, som havde produceret dokumentarserien, klagede til Pressenævnet over, at kommentaren indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger, som ikke var efterprøvet inden offentliggørelsen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at udsagnene klart fremstod som skribentens vurdering, der ikke overskred de vide rammer for frisprog i en kommentar.

Sagsnummer: 2023-07958

Klage afvist på grund af manglende retlig interesse

Politiken bragte i oktober og november en række artikler om konflikten mellem Israel og Palæstina i den trykte udgave af Politiken. En person klagede til Pressenævnet og henviste blandt andet til, at Politikens mediedækning er uetisk og dermed vildleder læseren. Klageren var ikke omtalt eller afbildet i videoen, og selv om klageren, der er jøde og medlem af Mosaisk Trossamfund, har en generel interesse i omtalen, afviste Pressenævnet at behandle klagen på grund af manglende retlig interesse.

Sagsnummer: 2023-05931

Klage afvises på grund af manglende retlig interesse

Politiken bragte i september 2023 en nekrolog om en afdød persons politiske bedrifter og selvmord, herunder med gengivelse af dele af den afdødes afskedsbrev efter hans eget ønske. En person klagede til Pressenævnet og henviste blandt andet til, at artiklen potentielt kunne påvirke psykisk sårbare med politiske agendaer eller selvmordstanker til at begå selvmord. Personen, der klagede, var ikke omtalt i artiklen og havde derfor ikke retlig interesse. Pressenævnet fandt, henset til omtalens indhold og karakter, at klagen ikke havde en sådan væsentlig samfundsmæssig interesse, at der var grundlag for at behandle klagen, uanset den manglende retlige interesse.

Sagsnummer: 2023-80-0998, 2023-80-0999, 2023-80-1000, 2023-80-1001, 2023-80-1002 og 2023-80-1004

Medier får ikke kritik for omtale af politiker

I artikler bragt i marts 2023 omtalte B.T., Ekstra Bladet, Berlingske, Politiken, Se og Hør og Viborg Stifts Folkeblad, at en politiker var blevet udelukket fra at indrejse i Storbritannien på grund af planer om koranafbrænding i en britisk by. I artiklerne omtales politikeren som ”aktivist”, og det fremgik i fem af artiklerne, at han var blevet sigtet i Sverige for blandt andet at have ført hetz mod en folkegruppe. Den omtalte politiker klagede til Pressenævnet over, at han var omtalt som ”aktivist”, og at det var ukorrekt, at han var blevet sigtet i Sverige, idet han alene var ”misstänkt”.
Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af medierne. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at benævnelsen ”aktivist” fremstod som mediernes vurdering på baggrund af politikerens handlinger og politiske aktiviteter, herunder demonstrationer i det offentlige rum. I forhold til oplysningen om sigtelsen fandt nævnet, at det havde været hensigtsmæssigt, såfremt sagens stadie havde været gengivet mere præcist. Henset til de processuelle rettigheder, som en ”misstänkt” har adgang til efter svensk ret, og at oplysningen ikke kunne anses for at være tilstrækkelig væsentlig i sammenhængen, fandt nævnet imidlertid ikke grundlag for at udtale kritik.

Sagsnummer: 2023-80-0967

Politiken får ikke kritik for at afvise sletning af kritiseret artikel

En virksomhed, som var blevet omtalt i en artikel i Politiken i 2022, klagede til Pressenævnet over Politikens afvisning af at slette artiklen. Artiklen indeholdt kritisk omtale af virksomheden, og Pressenævnet havde i januar 2023 udtalt kritik af Politiken for tilsidesættelse af de presseetiske regler om forelæggelse. Nævnet fandt, at artiklen indeholdt omtale, der var belastende for virksomheden, men fandt samtidig, at omtalen, der angår erhvervsmæssige forhold, havde almen interesse, ligesom det fremgår af artiklen, at nævnet har udtalt kritik for tilsidesættelse af god presseskik. Nævnet kritiserede derfor ikke Politiken for at afvise anmodningen om sletning.

Sagsnummer: 2023-80-0962, 2023-80-0963 og 2023-80-0964

Medier får ikke kritik for kritisk omtale af natklubejer

I artikler bragt i januar 2023 omtalte Politiken, B.T. og Berlingske en boykot af en københavnsk natklub, hvor en række ansatte havde opsagt deres stillinger i natklubben. I artiklerne omtales de tidligere medarbejderes oplevelser med arbejdsmiljøet på natklubben, herunder ejerens ledelsesstil. Den omtalte ejer klagede til Pressenævnet over, at artiklerne indeholdt udokumenterede påstande til skade for ham og hans virksomhed. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af medierne. Nævnet lagde vægt på, at det fremgik af artiklerne, at kilderne til oplysningerne var tidligere medarbejdere, at de var kritiske over for ejeren, og at deres udtalelser derved kunne være farvet af personlige interesser og skadevoldende hensigt. Nævnet lagde også vægt på, at ejeren havde fået lejlighed til at forholde sig til beskyldningerne, ligesom hans afvisning af beskyldningerne var gengivet i artiklerne.

Sagsnummer: 2022-80-0906

Politiken får kritik for misvisende overskrift

I artikler bragt i august 2022 omtalte Politiken, at en kunsthal ikke fulgte forvaltningslovens principper om inhabilitet i en kommende udstilling, idet kurator på udstillingen var søster til en af de udstillende kunstnere. En af artiklerne, der blev bragt både trykt og online, havde ved publiceringen overskriften ”Eksperter slår fast: Berømt kunsthal følger ikke loven, som direktøren ellers påstår”. Kunsthallens direktør klagede til Pressenævnet blandt andet over, at Politiken ikke havde udvist tilstrækkelig kildekritik, samt over artiklernes overskrift, som hun mente var misvisende og groft krænkende. Pressenævnet fandt, at overskriften kunne efterlade læserne med det indtryk, at kunsthallen havde begået lovbrud, som ikke havde ikke dækning i de faktiske forhold, og nævnet udtalte kritik af Politiken for overskriftens misvisende formulering. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.

Sagsnummer: 2023-80-0973

Klage afvises på grund af manglende retlig interesse

Politiken bragte i januar 2023 en artikel om, hvordan stramhed i bindevævet har indflydelse på smerter og stivhed i kroppen. En vidensportal klagede til Pressenævnet navnlig over en forskers omtale af bindevævets påvirkning på langvarige gener ved hjernerystelse. Vidensportalen var ikke omtalt i artiklen og havde derfor ikke retlig interesse. Selv om vidensportalen omhandler hjernerystelse og aktivt beskæftiger sig med patientgruppen, findes klagen – henset til omtalens indhold og karakter – ikke at have en sådan væsentlig samfundsmæssig interesse, at der er grundlag for at behandle klagen, uanset den manglende interesse.

Sagsnummer: 2022-80-0914

Kritik af Politiken for at lade beskyldning stå uimodsagt

Politiken bragte i efteråret 2022 en artikel om vand på kartoner. Artiklen omtalte blandt andet forskellen mellem vand på kartoner og vand på plastikflasker. Producenten, der var den i artiklen omtalte producent af vand på kartoner, klagede til Pressenævnet over blandt andet, at nogle oplysninger i artiklen ikke var forelagt for producenten, og at disse oplysninger stod uimodsagt i artiklen. Pressenævnet fandt, at omtalen var skadelig for producentens omdømme. Selv om producenten havde fået forelagt centrale elementer i kritikken, kritiserede Pressenævnet Politiken for ikke at have givet producenten tilstrækkelig mulighed for at kommentere på en rapport fra en troværdig kilde, der indgik i artiklen på en måde, så beskyldningerne mod producenten stod uimodsagt.