Berlingske kritiseres for at anvende et arkivbillede af en tilfældig kvinde af mexicansk oprindelse som illustration til en artikel om Dansk Folkepartis udlændingepolitik.
[Kvinden] og [Manden] (herefter klagerne) har klaget over et billede til artiklen ”DF vil tage opholdstilladelser fra udlændinge og sende dem hjem” bragt den 26. maj 2016 på politiko.dk og delt på facebook.com/berlingske den 27. maj 2016, idet de mener, at god presseskik er tilsidesat.
Der er klaget over, at et billede af [Kvinden] fra et debatmøde er indsat til en artikel om Dansk Folkepartis udlændingepolitik.
1 Sagsfremstilling
Berlingske bragte den 26. maj 2016 kl. 21.30 på politiko.dk artiklen ”DF vil tage opholdstilladelser fra udlændinge og sende dem hjem”. Af underrubrikken fremgår følgende:
”Med nye strammere regler vil Dansk Folkeparti kunne inddrage opholdstilladelser givet gennem de seneste ti år for at sende flere udlændinge tilbage til hjemlandet. »Interessant,« mener Venstre. Socialdemokraterne er afventende, men indstillet på at bidrage til, at flere kan hjemsendes. ”
Under underrubrikken er indsat et billede. Forrest til højre i billedet ses Martin Henriksen (DF). I baggrunden i billedet står [Kvinden] med et lille barn på armen og kigger frem, men fremtræder skarpt modsat Martin Henriksen, der er uskarp. Barnet har ansigtet vendt bort fra kameraet.
Artiklen/billedet er endvidere delt på Facebook.com/berlingske den 27. maj 2016. I nyhedsstrømmen på politiko.dk og Facebook-siden skulle man klikke på billedet/artiklen for at kunne læse billedteksten.
Ved klik på billedet fremgår følgende billedtekst:
”Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen, vil pålægge myndighederne at gennemgå opholdstilladelser gennem de seneste ti år med henblik på at inddrage tilladelser for udlændinge med flygtningestatus. Billedet er fra et debatmøde på Flyvergrillen på Amager sidste år. Foto: Bax Lindhardt. ”
Af artiklens tekst fremgår blandt andet:
”[…] Helt konkret vil det største parti i blå blok pålægge myndighederne at gennemgå opholdstilladelser gennem de seneste ti år med henblik på at inddrage tilladelser for udlændinge med flygtningestatus, hvis det eksempelvis er muligt at sende dem til et område i hjemlandet, hvor der ikke er krig.
»Det handler om, at folk er kommet hertil og har fået opholdstilladelse som flygtning, og den er som udgangspunkt midlertidig, men realiteterne er, at mange bliver her permanent, fordi man er for dårlig til at følge op på at få dem sendt hjem igen. Der er i dag nogle meget restriktive beskrivelser af, hvornår man kan sende folk tilbage, og derfor skal det gøres meget klart, at hvis der er et sted i landet, hvor man kan bo, også selv om man ikke oprindeligt kommer lige præcis derfra, skal man have inddraget sin opholdstilladelse og sendes tilbage sammen med familien«, siger Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen. […]”
Den 27. maj 2016 kontaktede klagerne Berlingske og gjorde opmærksom på, at billedet fremgik af facebook.com/berlingske. Berlingske slettede samme dag billedet på Facebook og beklagede forløbet over for klagerne.
Klagerne anmodede den 27. maj 2016 om en forklaring på, hvorfor billedet var bragt uden deres samtykke. Berlingske svarede ved mail af 31. maj 2016 følgende:
”[…] Jeg beklager, at fotoet er anvendt i en sammenhæng, hvor der kan være en forkert opfattelse i forhold til konteksten. Vi tog højde for eventuel fejltolkning, ved i billedteksten i avisen at skrive, at billedet er taget sidste år under et debatmøde ved flyvergrillen på Amager. […] Jeg har i dag fået slettet det omtalte foto fra vores arkiv, så vi ikke kommer til at begå fejlen igen. […]”
Pressenævnet modtog klagen den 3. august 2016.
2 Parternes synspunkter
2.1 Klagernes synspunkter
Klagerne har anført, at de den 27. maj 2016 stod op til et ”cirkus”, da flere af deres venner kontaktede dem om, at [Kvinden] var i medierne. Klagerne var i chok, idet både [Kvinden] og deres nyfødte barn nu fremgik af en hæslig artikel om, at indvandrere skal tvinges hjem. Billedet er taget sidste år til en offentlig debat mellem Dansk Folkepartis Martin Henriksen og Socialdemokratiets Peter Hummelgaard ved Flyvergrillen på Amager.
Det har kostet [Kvinden] megen uønsket opmærksomhed. Hun fremstår nu som en person, som skal smides ud af landet. [Kvinden] har boet i landet i otte år, hun har en videregående uddannelse, og hun har alle dage været til gavn for det danske samfund. Berlingske skader derfor de forkerte mennesker. Det kan ikke føre til en anden vurdering, at billedet er taget til et offentligt arrangement, idet billedet bruges ulovligt til racistisk propaganda.
Billedet blev fjernet fra hjemmesiden en times tid efter, at de havde kontaktet Berlingske. Billedet på Facebook kunne ses i seks timer. Berlingske kunne ikke forklare, hvordan det kunne ske, herunder hvordan de kunne sætte en hæslig artikel op og bruge et så personligt billede af [Kvinden] og deres barn uden deres tilladelse.
2.2 Berlingske.dks synspunkter
Berlingske har anført, at sagen drejer sig om brugen af et billede i forbindelse med et politisk udspil fra Dansk Folkeparti, som ønsker adgang til at inddrage flere opholdstilladelser for herboende udlændinge. Berlingske omtalte sagen den 27. maj 2016 på print såvel som på digitale platforme.
Billedet er taget ved et offentligt debatmøde mellem Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet ved Flyvergrillen på Amager. Billedet viser en af debattørerne ved den lejlighed, Dansk Folkepartis Martin Henriksen, samt en af tilhørerne, [Kvinden] og hendes barn. Der var efter omtalen at dømme ca. 100 tilhørere ved debatten, som vedrørte udlændingepolitiske temaer. Billedet er derfor taget ved en lejlighed med offentlig adgang, hvor de fremmødte måtte forvente, at der kunne være mediedækning, herunder billeddækning. Berlingske anser derfor offentliggørelsen af fotoet for lovlig.
Berlingske har henvist til, at det er almindelig praksis, at billeder taget i én sammenhæng senere bliver brugt i andre sammenhænge. Det bør naturligvis ske på en seriøs og ansvarlig måde med skyldig hensyntagen til de mennesker, der optræder på billedet, og den sammenhæng de har medvirket i. Berlingske har ikke i forbindelse med brugen af billedet haft nogen viden om [Kvinden] etniske baggrund. De har ikke specifikke oplysninger om, at billedet viste en mor med udenlandsk baggrund. Det er dog indlysende, at brugen af fotoet tematisk kan komme til at signalere netop det.
Det fremgår af billedteksten, at billedet er taget under debatmødet ved Flyvergrillen sidste år. Det er således tydeliggjort, at billedet ikke er en del af den sammenhæng, det er bragt i. Billedteksten fremgår af printversionen og på hjemmesiden politiko.dk. Billedteksten er dog ikke synlig, når artiklen deles på de sociale medier, hvor billedteksten først optræder i opslaget, når man klikker på artiklen. I det delte opslag ser man umiddelbart kun billedet, overskriften og en indledende tekst, hvorfor risikoen for misforståelser er større.
Berlingske har erkendt, at brugen af billedet i denne sammenhæng ikke var velvalgt, uagtet det ikke er ulovligt eller kritisabelt rent presseetisk at bringe billedet og har vakt ubehag hos klagerne.
Berlingske reagerede derfor hurtigt, da klagerne henvendte sig til redaktionen, og fjernede billedet fra artiklen. Mail-dialogen startede den 27. maj 2016 kl. 10.48, og billedet blev fjernet fra hjemmesiden og Facebook inden for to en halv time efter mailhenvendelsen. Berlingske har derfor efterkommet klagernes ønske hurtigt.
Berlingske bemærker, at klagerne ikke henvendte sig til Berlingskes redaktion igen efter Berlingskes mail af 31. maj 2016. Berlingskes formodning var derfor, at klagerne var tilfredse med, at billedet var fjernet fra artiklerne, og at de var sikret imod gentagelse, ved at billedet var slettet fra arkivet. Berlingske har reageret hurtigt, ansvarligt og imødekommende over for klagerne, hvorfor klagen til Pressenævnet bør afvises.
3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse:
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Hanne Schmidt, Christian Jensen, Ulrik Holmstrup og John Meinert Jacobsen.
Kompetence – Berlingskes Facebook-side
Da Facebook-siden facebook.com/berlingske ikke er anmeldt til Pressenævnet efter medieansvarslovens § 8, stk. 1, er der ikke tale om et medie omfattet af medieansvarsloven, jf. lovens § 1, nr. 3. Klagen over Facebook-siden hører således ikke under nævnets kompetence, og denne del af klagen afvises derfor i medfør af medieansvarslovens § 43, stk. 2, nr. 1.
B.dk er anmeldt til Pressenævnet, og klagen over Berlingskes underside politiko.dk behandles derimod.
God presseskik
Der er klaget over, at et billede fra et debatmøde er indsat til en artikel om Dansk Folkepartis udlændingepolitik.
Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B. 1.
Det er Pressenævnets opfattelse, at medier bør være tilbageholdende med at anvende fotografier af enkeltpersoner som illustration til en generel beskrivelse, der ikke angår den pågældende person. Dette gælder også, selv om det som udgangspunkt ikke er i strid med god presseskik, at massemedierne fotograferer personer, der befinder sig på et offentligt sted, selv om de pågældende ikke har samtykket heri.
Fotografiet af [Kvinden], der er af anden etnisk oprindelse end dansk, og hendes barn er af Berlingske indsat som illustration til artiklen med overskriften ”DF vil tage opholdstilladelser fra udlændinge og sende dem hjem”. Af billedet fremgår også politikeren Martin Henriksen (DF). Artiklen omhandler opholdstilladelser for udlændinge med flygtningestatus, og det fremgår af artiklen, at Martin Henriksen foreslår, at myndighederne skal gennemgå opholdstilladelser gennem de seneste ti år med henblik på at inddrage tilladelser for udlændinge med flygtningestatus, og at nogle flygtninge ifølge forslaget skal sendes tilbage sammen med familien.
[Kvinden] har oplyst, at hun stammer fra Mexico og har boet i Danmark i otte år. Hun opfatter ikke sig selv som repræsentativ for den omtalte gruppe af udlændinge, og hun opholder sig ikke i Danmark som flygtning.
Det lægges herefter til grund, at fotografiet af [Kvinden] er anvendt som illustration i en sammenhæng, der er uden forbindelse med [Kvinden]. Da [Kvinden] endvidere er fuldt genkendelig på billedet, og da fotografiet af hende og hendes barn giver det fejlagtige indtryk, at hun kan være omfattet af en personkreds af flygtninge, der foreslås sendt hjem sammen med deres familie, finder Pressenævnet, at Berlingskes anvendelse af fotografiet som illustration til artiklen må anses for krænkende for hende.
Det kan ikke føre til en anden vurdering, at billedet er taget til et offentligt debatmøde i 2015, hvor Dansk Folkepartis udlændingepolitik blev debatteret, og at Berlingske oplyste dette i billedteksten. Det kan heller ikke føre til et andet resultat, at Berlingske senere fjernede billedet fra artiklen og beklagede anvendelsen over for klagerne, idet oprindelige læsere af artiklen ikke havde mulighed for at blive bekendt hermed.
Pressenævnet udtaler derfor kritik af Berlingske for at indsætte billedet i en misvisende og krænkende sammenhæng.
Offentliggørelse
I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af papirudgaven Berlingske og politiko.dk at offentliggøre et resumé af kendelsen. Berlingske og politiko.dk pålægges at offentliggøre følgende:
”[rubrik]
Pressenævnet kritiserer Berlingske
[underrubrik]
Berlingske kritiseres for at anvende et arkivbillede af en tilfældig kvinde, der kan genkendes, som illustration til en artikel om Dansk Folkepartis udlændingepolitik.
[tekst]
Berlingske omtalte i maj måned Dansk Folkepartis udlændingepolitik i artiklen ”DF vil tage opholdstilladelser fra udlændinge og sende dem hjem”. Artiklen blev også lagt på politiko.dk.
Til artiklen var indsat et billede af en kvinde af mexicansk oprindelse. Billedet var taget til et debatmøde mellem Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne i 2015.
Kvinden opholder sig ikke i Danmark som flygtning.
Da billedet er anvendt i en for kvinden krænkende sammenhæng, udtaler Pressenævnet kritik af Berlingske for at anvende billedet i en anden sammenhæng, end det oprindeligt er taget.
Hele kendelsen fra nævnet kan læses på hjemmesiden: pressenaevnet.dk”
Offentliggørelse af nævnets kendelse i papirudgaven Berlingske skal ske snarest i den første eller en af de første udgaver, der offentliggøres efter nævnets kendelse.
Offentliggørelse skal ske på det sted i mediet, hvor mediet har oplyst at ville offentliggøre kritik fra Pressenævnet (i mediets rettelsesspalte). Har mediet ikke en fast rettelsesspalte, skal offentliggørelse ske på det sted i mediet, der svarer til placeringen af den kritiserede artikel.
Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes i mediet.
Offentliggørelse af nævnets kendelse på Berlingskes internetplatforme skal ske snarest på de af mediets platforme, hvor den påklagede artikel har været bragt. Offentliggørelse skal ske som en selvstændig artikel, der prioriteres, f.eks. med placering på en forside i mindst et døgn efter kritikkens offentliggørelse.
Endvidere skal denne artikel være offentligt tilgængelig som en selvstændig artikel i overensstemmelse med prioriteringen af den påklagede artikel, og i en periode svarende til den periode, hvor den påklagede artikel har været tilgængelig.
Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes af mediet.
Afgjort den 15. september 2016.