Hele kendelsen kan hentes her
Sagsnummer:
2018-80-0195
Helsingør Dagblad får ikke kritik for omtale af konkurser
10-04-2019
En person klagede til Pressenævnet over, at Helsingør Dagblad havde bragt en artikelserie med omtale af en række konkurser, han havde været involveret i. Personen klagede blandt andet over, at avisen omtalte ham som ”konkurskongen” samt over manglende forelæggelse. Pressenævnet fandt ikke, at omtalen krænker personens privatliv og udtalte heller ikke kritik for manglende forelæggelse, idet mediet havde foretaget gentagne forsøg på at forelægge oplysningerne for personen, som var kommet til orde i en af artiklerne.